Digital arbejdssikkerhed for online teams – beskyt jer

I en verden, hvor hjemmearbejde og digitale samarbejdsplatforme er blevet hverdag for mange, er grænsen mellem privatliv og arbejdsliv blevet mere flydende. Teams-møder, Slack-beskeder og delte drev er effektive værktøjer, men de åbner også nye døre for sikkerhedsrisici og potentielle brud på privatlivets fred. Det er ikke længere nok at have en stærk adgangskode til computeren; vi skal tænke digital sikkerhed ind i alle aspekter af vores online arbejdsliv. Denne artikel dykker ned i, hvordan du som medarbejder kan navigere sikkert i det digitale landskab, beskytte dine personlige oplysninger og bidrage til en stærkere digital sikkerhedskultur på din arbejdsplads. Vi ser på de trusler, der lurer, de værktøjer, du kan bruge, og de vaner, der kan gøre en reel forskel – alt sammen med et særligt blik for danske forhold og ressourcer. For husk, digital sikkerhed er et fælles ansvar, og din indsats tæller.

Den nye digitale arbejdsplads: Muligheder og faldgruber

Overgangen til mere digitalt og distribueret arbejde har uden tvivl bragt et væld af fordele. Fleksibilitet, øget produktivitet for nogle, og muligheden for at samarbejde på tværs af geografiske skel er blot nogle af gevinsterne. Men medaljen har en bagside. Når vi flytter vores arbejde online, øger vi også eksponeringen for digitale trusler.

Hvorfor er digital sikkerhed afgørende for online teams?

I et traditionelt kontormiljø er mange sikkerhedsforanstaltninger centraliserede og håndteres af IT-afdelingen – firewalls, sikre netværk, fysisk adgangskontrol. Når arbejdet foregår fra hjemmekontorer, caféer eller på farten, spredes ansvaret, og den enkelte medarbejders adfærd får større betydning. Et enkelt usikkert hjemmenetværk eller et kompromitteret login kan potentielt give cyberkriminelle adgang til hele virksomhedens systemer.

Konsekvenserne af et sikkerhedsbrud kan være enorme:

• Tab af følsomme data: Kundedata, forretningshemmeligheder, personoplysninger.
• Økonomiske tab: Direkte tab ved f.eks. ransomware, omkostninger til genopretning, bøder (f.eks. for GDPR-overtrædelser).
• Tab af omdømme: Kunder og samarbejdspartnere mister tillid.
• Driftsforstyrrelser: Systemer kan være nede i dage- eller ugevis.

Ifølge Center for Cybersikkerhed (CFCS) er trusselsniveauet fra cyberkriminalitet fortsat meget højt i Danmark. Små og mellemstore virksomheder er lige så udsatte som store koncerner, og ofte er det netop medarbejdernes handlinger – eller mangel på samme – der er den svageste led i kæden.

De usynlige risici lurer lige om hjørnet

Mange af os tænker måske ikke over de små, dagligdags handlinger, der kan udgøre en risiko. Bruger du det samme password til flere tjenester? Klikker du på links i e-mails uden at tænke dig om? Logger du på virksomhedens systemer fra et offentligt, usikret Wi-Fi?

• Eksempel: Forestil dig Lone, der arbejder hjemmefra. Hun modtager en e-mail, der ser ud til at være fra IT-support, med en besked om, at hendes adgangskode skal opdateres via et link. Uden at tjekke afsenderadressen grundigt klikker hun og indtaster sine loginoplysninger på en falsk side. Nu har hackerne adgang til hendes konto.

Scenarier som Lones er desværre alt for almindelige. Det understreger behovet for konstant årvågenhed og viden om, hvordan man beskytter sig selv og sin arbejdsplads.

Kend din fjende: De mest udbredte digitale trusler

For at kunne forsvare sig effektivt er det vigtigt at kende de mest almindelige angrebsmetoder, som cyberkriminelle benytter sig af. De bliver mere og mere sofistikerede, men mange grundlæggende teknikker går igen.

Phishing og social engineering: Når tillid misbruges

Phishing er en af de mest udbredte trusler. Det dækker over forsøg på at lokke følsomme oplysninger (brugernavne, adgangskoder, kreditkortoplysninger) ud af folk ved at udgive sig for at være en troværdig afsender. Dette kan ske via e-mail, SMS (kaldet “smishing”) eller endda telefonopkald (“vishing”).

Social engineering er den bredere betegnelse for manipulationsteknikker, der udnytter menneskelig psykologi til at opnå adgang eller information. Det kan være en charmerende person, der ringer og udgiver sig for at være en ny kollega, der har brug for hjælp til at logge på.

• Eksempel på phishing: Du modtager en e-mail, der tilsyneladende er fra din bank, Skat, eller måske endda din chef. E-mailen beder dig om akut at logge ind via et link for at verificere dine oplysninger eller godkende en transaktion. Siden, du lander på, ligner den ægte, men er i virkeligheden en kopi designet til at stjæle dine data.
• Kendetegn ved phishing:
  • Mistænkelig afsenderadresse (tjek den nøje!)
  • Generisk hilsen (f.eks. “Kære kunde”)
  • Sprogfejl eller mærkelige formuleringer
  • Opfordring til øjeblikkelig handling eller trusler (f.eks. “din konto vil blive lukket”)
  • Links, der ikke matcher den forventede webadresse (hold musen over linket for at se den reelle destination).

Malware: Virus, ransomware og spyware

Malware er en samlebetegnelse for skadelig software. Nogle af de mest kendte typer er:

• Virus: Et program, der kan kopiere sig selv og inficere andre programmer eller filer.
• Ransomware: En type malware, der krypterer dine filer og kræver løsesum for at låse dem op igen. Angreb med ransomware er steget markant i Danmark de seneste år og kan lamme en hel virksomhed.
• Spyware: Software, der i hemmelighed indsamler information om dig og dine onlineaktiviteter.

Malware spredes ofte via inficerede e-mailvedhæftninger, downloads fra upålidelige hjemmesider eller ved at udnytte sikkerhedshuller i software.

Usikre netværk og “man-in-the-middle”-angreb

Når du arbejder uden for kontorets sikre netværk – f.eks. på et offentligt Wi-Fi i en lufthavn eller på en café – er du mere sårbar. Usikrede netværk kan overvåges af kriminelle, der forsøger at opsnappe de data, du sender og modtager. Dette kaldes et “man-in-the-middle”-angreb, hvor en angriber placerer sig mellem dig og den server, du kommunikerer med.

• Eksempel: Jens sidder på en café og logger på virksomhedens intranet for at tjekke sin mail. Caféens Wi-Fi er ikke krypteret. En hacker på samme netværk kan potentielt opsnappe Jens’ loginoplysninger.

Datalæk og utilsigtede brud på datasikkerheden

Ikke alle sikkerhedsbrud skyldes ondsindede angreb udefra. Menneskelige fejl kan også føre til datalæk. Det kan være:

• En e-mail med følsomt indhold sendt til den forkerte modtager.
• Tab af en USB-nøgle eller bærbar computer med ukrypterede data.
• Forkert konfiguration af delingsindstillinger i cloud-tjenester, så uvedkommende får adgang.

Det er vigtigt at have klare procedurer for håndtering af data og at dobbelttjekke, før man deler information.

Dit personlige digitale panser: Sådan beskytter du dig selv

Selvom virksomheden har et overordnet ansvar for sikkerheden, spiller dine personlige digitale vaner en afgørende rolle. Tænk på det som at bygge dit eget digitale panser.

Adgangskodernes ABC: Stærke og unikke koder

Stærke adgangskoder er fundamentet for din digitale sikkerhed. En stærk adgangskode er:

• Lang: Gerne mindst 12-14 tegn, og endnu længere er bedre.
• Kompleks: En blanding af store og små bogstaver, tal og symboler.
• Unik: Brug aldrig den samme adgangskode til flere forskellige tjenester. Hvis én tjeneste kompromitteres, er alle dine konti med samme kode i fare.

Hvordan husker man så alle de koder?

• Password manager: En password manager er et program, der genererer og gemmer stærke, unikke adgangskoder for dig. Du skal kun huske én hovedadgangskode til selve programmet. Kendte eksempler er Bitwarden, 1Password og LastPass. Mange af disse tilbyder også funktioner til sikker deling af adgangskoder i teams.
• Sætningsmetoden: Lav en lang sætning, du kan huske, og brug forbogstaverne samt tal og symboler. F.eks. “Jeg elsker at spise pizza om fredagen kl. 19!” kan blive til “Je@sp0fK19!”.

To-faktor-autentificering (2FA): Et ekstra sikkerhedslag

Selv den stærkeste adgangskode kan blive kompromitteret. Derfor er to-faktor-autentificering (2FA) eller multi-faktor-autentificering (MFA) så vigtigt. 2FA tilføjer et ekstra lag af sikkerhed ved at kræve mere end bare dit brugernavn og din adgangskode for at logge ind. Det kan være:

• En engangskode sendt til din telefon via SMS eller en authenticator-app (f.eks. Google Authenticator, Microsoft Authenticator).
• En fysisk sikkerhedsnøgle (f.eks. YubiKey).
• Biometrisk godkendelse (fingeraftryk, ansigtsgenkendelse).

Slå 2FA til på alle de tjenester, der tilbyder det – både arbejdsrelaterede og private. Center for Cybersikkerhed anbefaler kraftigt brugen af 2FA.

Kryptering: Gør dine data ulæselige for uvedkommende

Kryptering omdanner data til en ulæselig kode, som kun kan tydes med den rette “nøgle”.

• Harddiskkryptering: Sørg for, at harddisken på din computer og din smartphone er krypteret. Det betyder, at hvis enheden bliver stjålet, kan tyven ikke få adgang til dine data. Moderne operativsystemer som Windows (BitLocker) og macOS (FileVault) har indbygget kryptering.
• Datatransmission: Når du sender data over internettet, f.eks. via e-mail eller når du besøger hjemmesider (HTTPS), bør dataene være krypterede.
• Følsomme filer: Overvej at kryptere specifikke følsomme filer eller mapper, før du deler dem eller gemmer dem i skyen. Værktøjer som VeraCrypt eller 7-Zip kan bruges til dette.

Sikker brug af Wi-Fi og VPN

Som nævnt er offentlige Wi-Fi netværk en risiko. Hvis du skal bruge et offentligt netværk:

• Undgå at håndtere følsomme oplysninger.
• Brug en VPN (Virtual Private Network). En VPN skaber en krypteret “tunnel” for din internettrafik, så den ikke kan opsnappes af andre på netværket. Mange virksomheder stiller en VPN-løsning til rådighed for medarbejdere, der arbejder eksternt. Der findes også mange kommercielle VPN-tjenester.
• Dit hjemmenetværk: Sørg også for, at dit eget Wi-Fi derhjemme er sikret med en stærk adgangskode og WPA2- eller WPA3-kryptering. Skift standard-admin-kodeordet på din router.

Opdateringer, opdateringer, opdateringer!

Softwareopdateringer indeholder ofte vigtige sikkerhedsrettelser, der lukker kendte sårbarheder. Sørg for, at dit operativsystem, din browser, dine programmer og dine apps altid er opdaterede. Slå automatiske opdateringer til, hvor det er muligt. Dette gælder både din computer, tablet og smartphone.

Samarbejdsværktøjer under luppen: Sikkerhed i teams, slack, zoom m.fl.

Digitale samarbejdsværktøjer er kernen i mange online teams. Men hvordan sikrer man, at brugen af disse platforme ikke kompromitterer privatlivet eller sikkerheden?

Kend platformens sikkerhedsindstillinger

Brug tid på at sætte dig ind i de sikkerheds- og privatlivsindstillinger, der findes i de værktøjer, I bruger.

• Microsoft Teams: Hvem kan tilføje medlemmer til et team? Hvem kan slette beskeder? Hvordan administreres gæsteadgang?
• Slack: Hvilke apps har adgang til jeres workspace? Hvordan er indstillingerne for fildeling?
• Zoom: Brug venterum, adgangskoder til møder, og vær opmærksom på, hvem der har ret til at dele skærm. Undgå at dele mødelinks offentligt.

Virksomheden bør have klare retningslinjer for konfiguration og brug af disse værktøjer, men det er også dit ansvar at kende og anvende dem korrekt.

Deling med omtanke: Hvem ser hvad?

Før du deler en fil eller en besked, så tænk over:

• Hvem er målgruppen? Skal hele teamet have adgang, eller kun specifikke personer?
• Hvilken følsomhed har informationen?
• Hvilke rettigheder giver du? Kan modtageren kun læse, eller også redigere og dele videre?

De fleste platforme giver mulighed for at styre delingsrettigheder ned på fil- og mappeniiveau. Brug disse funktioner aktivt.

• Eksempel: Anne skal dele et udkast til en ny marketingstrategi med sit team. I stedet for at sende den i en gruppechat, hvor alle nuværende og fremtidige medlemmer kan se den, opretter hun et specifikt link i SharePoint, der kun giver læseadgang til de udvalgte teammedlemmer i en begrænset periode.

Vær opmærksom på tredjepartsapps og integrationer

Mange samarbejdsplatforme tillader integration med et væld af tredjepartsapps. Disse kan være nyttige, men de kan også udgøre en sikkerhedsrisiko, hvis de ikke er ordentligt screenet eller kræver for mange tilladelser. Vær kritisk over for, hvilke apps du giver adgang til dine data eller din konto. Spørg din IT-afdeling, hvis du er i tvivl.

Virksomhedens ansvar og din rolle i det store billede

Selvom denne artikel fokuserer på, hvad du som individ kan gøre, er det vigtigt at understrege, at virksomheden har et overordnet ansvar for at etablere en stærk digital sikkerhedskultur.

Klare politikker og retningslinjer

Virksomheden bør have klare, letforståelige og opdaterede politikker for IT-sikkerhed. Disse bør dække emner som:

• Adgangskodepolitik
• Brug af virksomhedens udstyr og netværk
• Håndtering af følsomme data (herunder GDPR-krav)
• Brug af private enheder (BYOD – Bring Your Own Device)
• Procedurer for rapportering af sikkerhedshændelser

Det er vigtigt, at disse politikker ikke bare er et dokument, der samler støv, men at de aktivt kommunikeres og håndhæves. For medarbejdere med læseudfordringer, som f.eks. ordblindhed, bør virksomheden sikre, at politikkerne er tilgængelige i formater, der understøtter deres behov – f.eks. via oplæsningsværktøjer, video-guides eller piktogrammer.

Uddannelse og awareness-træning

Regelmæssig træning og awareness-kampagner er afgørende for at holde medarbejderne opdaterede om aktuelle trusler og best practices. Dette kan omfatte:

• Simulerede phishing-angreb for at teste medarbejdernes årvågenhed.
• Workshops om sikker brug af specifikke værktøjer.
• Korte, informative videoer eller e-læringsmoduler.

Ifølge Datatilsynet er uddannelse af medarbejdere et nøgleelement i at efterleve GDPR.

Rapportering af mistænkelig aktivitet: Hellere en gang for meget

Skab en kultur, hvor det er trygt og nemt at rapportere mistænkelig aktivitet eller potentielle sikkerhedsbrud. Medarbejdere skal vide, hvem de skal kontakte, og at de ikke vil blive mødt med bebrejdelser, hvis de rapporterer en fejl eller en mistanke. Hurtig rapportering kan være afgørende for at begrænse skaden ved et angreb.

• Illustrativt scenarie: Mads modtager en underlig e-mail med et link. Han er i tvivl, om den er legitim. I stedet for at klikke eller slette den, videresender han den til IT-afdelingens dedikerede mailadresse for sikkerhedshenvendelser. IT-afdelingen bekræfter, at det er et phishing-forsøg, og sender en advarsel ud til resten af virksomheden. Mads’ snarrådighed har potentielt forhindret et angreb.

Når uheldet er ude: Hvad gør du ved et sikkerhedsbrud?

Selv med de bedste forholdsregler kan uheldet være ude. Hvis du har mistanke om, at din konto er blevet kompromitteret, eller at virksomhedens data er i fare, er det vigtigt at handle hurtigt og korrekt.

Bevar roen og handl hurtigt

1. Afbryd forbindelsen: Hvis du har mistanke om, at din computer er inficeret med malware, skal du afbryde den fra netværket (både Wi-Fi og kabel) for at forhindre yderligere spredning.
2. Skift adgangskoder: Hvis du har mistanke om, at dine loginoplysninger er blevet stjålet, skal du straks ændre dine adgangskoder – især til den berørte konto, men også til andre konti, hvor du måtte have brugt samme eller lignende kodeord. Start med din e-mailkonto, da den ofte bruges til at nulstille andre koder.
3. Scan for malware: Kør en grundig scanning med et opdateret antivirusprogram.

Informer de relevante parter

Rapporter hændelsen til din IT-afdeling eller din leder med det samme. Giv dem så mange detaljer som muligt: Hvad skete der? Hvornår skete det? Hvilke systemer eller data er potentielt berørt? Jo hurtigere IT-afdelingen bliver informeret, jo bedre kan de håndtere situationen.

Virksomheden har også pligt til at anmelde visse typer af brud på persondatasikkerheden til Datatilsynet inden for 72 timer.

Lær af hændelsen

Når situationen er under kontrol, er det vigtigt at evaluere, hvad der skete, og hvordan lignende hændelser kan forebygges i fremtiden. Dette er en opgave for virksomheden, men din input kan være værdifuld.

Fremtidssikring af dit digitale arbejdsliv

Digital sikkerhed er ikke en engangsforestilling, men en løbende proces. Trusselsbilledet ændrer sig konstant, og nye teknologier bringer nye udfordringer.

Vær proaktiv og nysgerrig

Hold dig opdateret om nye trusler og sikkerhedstiltag. Følg med i nyheder fra f.eks. Center for Cybersikkerhed (CFCS.dk) eller SikkerDigital.dk (en fællesoffentlig indsats fra Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen). Vær nysgerrig på de sikkerhedsfunktioner, der findes i de værktøjer, du bruger.

Digital dannelse som en kontinuerlig proces

Betragt digital sikkerhed som en del af din generelle digitale dannelse. Det handler om at udvikle sunde digitale vaner og en kritisk tilgang til den information, du møder online. Del din viden med kolleger og vær med til at styrke den fælles sikkerhedskultur. En god måde at huske det på er “Tænk, før du klikker”.

Danske ressourcer til yderligere information:

• Center for Cybersikkerhed (CFCS): CFCS.dk – vejledninger, analyser og aktuelle trusselsvurderinger.
• SikkerDigital.dk: Gode råd og vejledninger til borgere og virksomheder om digital sikkerhed.
• Datatilsynet: Datatilsynet.dk – vejledning om GDPR og beskyttelse af personoplysninger.
• Rådet for Digital Sikkerhed: Digitalt-ansvar.dk – arbejder for at højne den digitale sikkerhed i Danmark.
• Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder): Nota.dk – tilbyder materialer i tilgængelige formater, hvilket kan være relevant for tilegnelse af viden om f.eks. sikkerhedspolitikker for ordblinde.

Afslutning:

At beskytte sit privatliv og bidrage til den digitale arbejdssikkerhed i online teams kan virke som en stor opgave, men det handler i høj grad om at implementere en række gode vaner og være opmærksom i sin daglige færden online. Ved at bruge stærke, unikke adgangskoder, aktivere to-faktor-autentificering, tænke kritisk før du klikker, og kende virksomhedens sikkerhedspolitikker, tager du vigtige skridt mod et mere sikkert digitalt arbejdsliv.

Husk, at du ikke er alene. Digital sikkerhed er et fælles ansvar mellem dig og din arbejdsplads. Ved at være proaktiv, nysgerrig og villig til at lære, kan du ikke alene beskytte dig selv, men også være med til at styrke det digitale forsvar for hele dit team og din virksomhed. Den digitale fremtid byder på uanede muligheder for samarbejde og innovation – lad os sørge for, at den også er sikker.