Effektiv deeskalering: Forvandl konflikter til dialog

Konflikter er en uundgåelig del af menneskelig interaktion. Fra små uenigheder i hjemmet til mere anspændte situationer på arbejdspladsen eller i det offentlige rum, kan spændinger hurtigt eskalere og føre til frustration, vrede og i værste fald verbale eller fysiske konfrontationer. Men hvad nu hvis du havde redskaberne til ikke blot at håndtere disse situationer, men aktivt at nedtrappe dem, før de når kogepunktet? Evnen til at deeskalere konflikter er en uvurderlig færdighed, der kan forvandle potentielt eksplosive situationer til muligheder for forståelse og løsning. Denne artikel dykker ned i deeskaleringens kunst og giver dig konkrete taktikker og strategier, med særligt fokus på danske forhold og ressourcer, så du kan blive bedre til hurtigt og effektivt at navigere i og nedtrappe konflikter i din hverdag. Vi vil udforske psykologien bag konflikter, vigtigheden af selvbevidsthed, og de kommunikationsteknikker, der kan gøre en verden til forskel.

Hvad er deeskalering – og hvorfor er det afgørende?

Deeskalering handler om at reducere intensiteten i en anspændt situation. Det er en bevidst proces, hvor man anvender specifikke verbale og nonverbale teknikker til at berolige en ophidset person eller gruppe, forebygge yderligere eskalering og skabe et rum for mere konstruktiv dialog. Målet er ikke nødvendigvis at “vinde” diskussionen eller løse det underliggende problem med det samme, men snarere at skabe en tilstand af relativ ro, hvorfra en løsning kan begynde at tage form.

Hvorfor er denne færdighed så vigtig?

• Forebyggelse af vold og aggression: Effektiv deeskalering kan forhindre, at verbale uoverensstemmelser udvikler sig til fysisk vold eller truende adfærd.
• Bevarelse af relationer: Når konflikter håndteres konstruktivt, er der større chance for at bevare og endda styrke relationer, hvad enten det er med kolleger, familiemedlemmer eller kunder.
• Forbedret kommunikation: Deeskaleringsteknikker bygger ofte på principper om aktiv lytning og empati, hvilket kan forbedre den generelle kommunikation.
• Reduceret stress: At være i stand til at håndtere konflikter mindsker stressniveauet for alle involverede parter, inklusiv dig selv.
• Øget sikkerhed og tryghed: I professionelle sammenhænge, f.eks. for frontpersonale, socialarbejdere eller undervisere, er deeskalering en central kompetence for at sikre et trygt arbejdsmiljø.

I Danmark, hvor vi generelt værdsætter dialog og konsensus, er evnen til at deeskalere særligt relevant. Det understøtter en kultur, hvor uenigheder kan håndteres respektfuldt og produktivt. Tænk på en situation i supermarkedskøen, hvor en kunde bliver irriteret over ventetiden. En medarbejder, der roligt anerkender frustrationen og tilbyder en forklaring eller en lille gestus, kan hurtigt deeskalere situationen, hvorimod en defensiv eller afvisende reaktion kan få den til at blusse op.

Konfliktens anatomi: Forstå dynamikken før du handler

For at kunne deeskalere effektivt er det vigtigt at have en grundlæggende forståelse for, hvad konflikter er, hvordan de opstår, og hvordan de typisk udvikler sig. En konflikt er mere end blot en uenighed; det er en situation, hvor en eller flere parter oplever, at deres behov, værdier eller interesser er truet eller blokeret af en anden part.

Hvad udløser konflikter?

Konflikter kan have mange rødder, ofte en kombination af flere faktorer:

• Uopfyldte behov: Grundlæggende menneskelige behov som anerkendelse, tryghed, retfærdighed eller autonomi. Hvis disse føles truet, kan det skabe grobund for konflikt.
• Forskellige værdier: Når personlige, kulturelle eller professionelle værdier kolliderer.
• Misforståelser og dårlig kommunikation: Uklar tale, fejltolkninger eller manglende information kan let føre til spændinger.
• Begrænsede ressourcer: Konkurrence om tid, penge, opmærksomhed eller andre ressourcer.
• Stress og pres: Når folk er pressede, er deres lunte ofte kortere, og de reagerer måske mere irritabelt eller defensivt.
• Personlighedsforskelle: Forskellige måder at tænke, føle og handle på kan skabe friktion.
• Tidligere uafklarede konflikter: Gamle stridigheder, der ikke er blevet løst, kan blusse op igen ved den mindste gnist.

Forestil dig et projektteam på en dansk arbejdsplads. Teammedlem A prioriterer deadlines og effektivitet højt (værdi), mens teammedlem B vægter grundighed og kvalitet (værdi), selv hvis det betyder en lille forsinkelse. Hvis de ikke kommunikerer åbent om disse forskellige prioriteringer (dårlig kommunikation), og der samtidig er et stramt tidspres fra ledelsen (stress og begrænsede ressourcer), er der lagt i ovnen til en potentiel konflikt.

Eskalationstrappen: Fra uenighed til åben fjendtlighed

Konflikter eskalerer sjældent fra nul til hundrede på et splitsekund. De følger ofte et mønster, der kan beskrives som en “eskalationstrappe”. At genkende disse trin kan hjælpe dig med at intervenere tidligere:

1. Anspændthed/Uenighed: Første tegn på irritation eller forskellige synspunkter. Kommunikation er stadig mulig.
2. Debat/Polarisering: Parterne begynder at argumentere mere fast for deres positioner. “Vi mod dem”-tænkning kan opstå.
3. Handling frem for ord: Frustrationen vokser, og parterne begynder måske at handle uden at konsultere hinanden, f.eks. ved at tilbageholde information eller starte rygter.
4. Tab af ansigt/Koalitioner: Det bliver vigtigt ikke at tabe ansigt. Man søger allierede, og fjendebilleder forstærkes.
5. Trusler/Offentlig ydmygelse: Direkte eller indirekte trusler fremsættes. Målet bliver at skade modpartens omdømme.
6. Begrænset destruktion: Man forsøger aktivt at sabotere eller skade modparten, men inden for visse grænser.
7. Total konfrontation/Tilintetgørelse: Målet er at eliminere modparten, selv hvis det betyder egen skade.

Jo tidligere på trappen man griber ind med deeskalerende teknikker, jo større er chancen for en fredelig løsning. På de øverste trin er det ofte nødvendigt med tredjepartsintervention.

Kroppens reaktion: Kamp, flugt eller frys

Når vi oplever en trussel – reel eller opfattet – reagerer vores krop instinktivt. Det limbiske system, også kendt som “reptilhjernen”, tager over og udløser en stressrespons: kamp, flugt eller frys.

• Kamp: Konfrontation, vrede, aggression.
• Flugt: Undgåelse, tilbagetrækning, benægtelse.
• Frys: Handlingslammelse, “at spille død”, ude af stand til at reagere.

Denne respons frigiver stresshormoner som adrenalin og kortisol, hvilket øger puls og blodtryk, spænder musklerne og indsnævrer vores fokus. Det er en overlevelsesmekanisme, men den hæmmer samtidig vores evne til rationel tænkning og empati – netop de færdigheder, der er nødvendige for at løse konflikter konstruktivt. At forstå denne biologiske reaktion, både hos dig selv og den anden part, er nøglen til at vælge de rette deeskaleringsteknikker.

Din indre ro: Fundamentet for succesfuld deeskalering

Før du kan begynde at deeskalere en konflikt med en anden person, må du starte med dig selv. Din egen følelsesmæssige tilstand er afgørende for, hvordan situationen udvikler sig. Hvis du selv er anspændt, vred eller bange, vil det smitte af og sandsynligvis eskalere konflikten yderligere. At bevare en indre ro er derfor fundamentet.

Selvbevidsthed: Kend dine egne triggere og reaktioner

Vi har alle “ømme punkter” – bestemte ord, handlinger eller situationer, der kan få os til at reagere følelsesmæssigt. Det kan være følelsen af at blive uretfærdigt behandlet, ignoreret, kritiseret eller ikke respekteret.

• Identificer dine triggere: Tænk over tidligere konflikter. Hvad var det præcist, der fik dig til at reagere stærkt? Var det tonen? Specifikke ord? En bestemt type adfærd?
• Anerkend dine typiske reaktionsmønstre: Går du i forsvar? Bliver du sarkastisk? Trækker du dig? Bliver du vred? At kende dine mønstre er første skridt til at kunne ændre dem.

Eksempel: Mette, en pædagog i en dansk børnehave, ved, at hun bliver irriteret, når forældre kommer for sent og virker ligeglade med institutionens lukketider. Denne irritation er hendes trigger. Hendes typiske reaktion har tidligere været at blive kort for hovedet og passiv-aggressiv. Ved at blive bevidst om dette, kan Mette forberede sig på at håndtere situationen mere konstruktivt næste gang.

Bevar roen under pres: Teknikker til selvregulering

Når du mærker, at en situation er ved at blive anspændt, og dine egne følelser begynder at køre op, er det vigtigt at have nogle redskaber til at genfinde roen:

• Åndedrætsøvelser: Fokuser på din vejrtrækning. Tag langsomme, dybe indåndinger gennem næsen og pust langsomt ud gennem munden. Dette aktiverer det parasympatiske nervesystem, som virker beroligende. Prøv f.eks. “firkantet vejrtrækning”: tæl til fire på indånding, hold vejret i fire tællinger, pust ud på fire tællinger, hold vejret ude i fire tællinger.
• Tag en mental “timeout”: Hvis det er muligt, træd et øjeblik væk fra situationen, enten fysisk eller mentalt. Giv dig selv et par sekunder til at samle tankerne, før du reagerer.
• Jordforbindelse (Grounding): Mærk dine fødder mod gulvet. Læg mærke til tre ting, du kan se, to ting, du kan høre, og én ting, du kan føle. Dette hjælper med at bringe dig tilbage til nuet.
• Positiv selvsnak: Sig til dig selv: “Jeg kan håndtere det her,” “Jeg forbliver rolig,” “Dette handler ikke om mig personligt.”

Når Mette mærker irritationen boble op over den forsinkede forælder, tager hun en dyb indånding og minder sig selv om, at forælderens forsinkelse måske har en grund, hun ikke kender til. Hun fokuserer på at forblive professionel og løsningsorienteret.

Dit mindset: Empati og nysgerrighed som drivkraft

Din tilgang til den person, du forsøger at deeskalere, er afgørende. Hvis du går ind i situationen med et ønske om at “vinde” eller “sætte dem på plads,” vil det sjældent lykkes. Udskift i stedet fordømmelse med nysgerrighed og forsøg på empati.

• Empati: Prøv at sætte dig i den andens sted. Hvilke følelser oplever de? Hvilke behov forsøger de (måske uhensigtsmæssigt) at få dækket? Empati betyder ikke, at du er enig i deres adfærd, men at du anerkender deres følelsesmæssige tilstand.
• Nysgerrighed: Vær oprigtigt interesseret i at forstå den andens perspektiv. Stil åbne spørgsmål for at få mere information, i stedet for at komme med antagelser.

At møde en vred person med ægte nysgerrighed (“Hvad er det, der frustrerer dig mest lige nu?”) i stedet for modangreb kan virke overraskende afvæbnende.

Kommunikationsværktøjskassen: Ord og kropssprog der nedtrapper

Når du har etableret en vis indre ro, er det tid til at anvende specifikke kommunikationsteknikker. Både dine ord og dit kropssprog spiller en enorm rolle.

Aktiv lytning: Mere end bare at høre

Aktiv lytning er en af de mest kraftfulde deeskaleringsteknikker. Det handler om at vise den anden person, at du virkelig hører og forsøger at forstå dem.

• Vær fuldt nærværende: Læg din telefon væk, vend dig mod personen, og undgå at afbryde (medmindre det er for at bede om en pause, hvis samtalen bliver for aggressiv).
• Parafrasering: Gentag med dine egne ord, hvad du har hørt den anden sige. “Så hvis jeg forstår dig korrekt, er du frustreret over X, fordi Y?” Dette viser, at du lytter, og giver den anden person mulighed for at korrigere eventuelle misforståelser.
• Opsummering: Saml de vigtigste pointer, den anden har udtrykt. “Okay, så de vigtigste ting for dig lige nu er A, B og C. Er det rigtigt opfattet?”
• Stil åbne spørgsmål: Brug spørgsmål, der starter med “hvad,” “hvordan,” “hvilke,” “fortæl mig mere om…” for at opfordre til uddybning, frem for lukkede spørgsmål der kun kan besvares med “ja” eller “nej.”
• Vis nonverbal interesse: Nik, hold passende øjenkontakt, og brug små bekræftende lyde som “mm-hmm” eller “jeg forstår.”

Eksempel: En medarbejder, Lars, er vred over en ny arbejdsopgave. Hans leder, Hanne, bruger aktiv lytning: “Lars, jeg kan høre, du er utilfreds med den nye opgave. Kan du fortælle mig lidt mere om, hvad der bekymrer dig ved den?” Efter Lars har forklaret sig, parafraserer Hanne: “Så det handler altså ikke så meget om selve opgaven, men mere om at du føler, du ikke har fået tilstrækkelig oplæring, og at det kommer oveni en allerede presset hverdag? Har jeg forstået det rigtigt?”

Nonverbal kommunikation: Sig det uden ord

Dit kropssprog sender ofte stærkere signaler end dine ord. I en deeskalering situation er det vigtigt, at dit kropssprog udstråler ro, åbenhed og ikke-truende adfærd.

• Holdning og gestik: Stå eller sid med en åben og afslappet kropsholdning. Undgå at krydse armene, knytte næverne eller pege. Hold dine hænder synlige og åbne.
• Øjenkontakt: Oprethold en passende mængde øjenkontakt. For intens øjenkontakt kan opfattes som truende, mens for lidt kan signalere usikkerhed eller manglende interesse. I Danmark er moderat, respektfuld øjenkontakt normen.
• Tonefald og stemmeleje: Tal roligt, langsomt og med en lav, jævn stemme. Undgå at hæve stemmen, selvom den anden person råber. Din rolige stemme kan have en beroligende effekt.
• Personlig afstand: Respekter den andens personlige rum. Stå ikke for tæt på, da det kan føles invaderende, især hvis personen er ophidset. En afstand på ca. 1-1.5 meter er ofte passende. Vær opmærksom på kulturelle forskelle, selvom den generelle danske norm er relativt stor personlig afstand.
• Ansigtudtryk: Prøv at have et neutralt eller let empatisk ansigtsudtryk. Undgå at rulle med øjnene, smile hånligt eller se vred ud.

Validering og anerkendelse: Se konflikten fra den andens side

Validering handler om at anerkende den andens følelser og perspektiv som gyldige for dem, selvom du ikke nødvendigvis er enig. Det er et kraftfuldt redskab til at få den anden person til at føle sig hørt og forstået.

• Anerkend følelser: “Jeg kan se, du er virkelig vred over det her.” “Det lyder som om, du føler dig uretfærdigt behandlet.” “Det er forståeligt, at du er frustreret.”
• Vis forståelse for deres situation (uden at give dem ret i alt): “Jeg kan godt forstå, at det må være irriterende, når…” “Hvis jeg var i dine sko, ville jeg måske også føle X.”

Validering er ikke det samme som at give efter eller sige, at den anden har ret i sine påstande. Det handler om at anerkende den følelsesmæssige oplevelse. For eksempel, over for en kunde der klager højlydt over et produkt: “Jeg kan høre, du er meget skuffet over produktet, og jeg beklager, at du har haft denne oplevelse. Lad os se, hvad vi kan gøre.”

Jeg-udsagn: Udtryk dine behov uden at anklage

Når du skal udtrykke dine egne følelser, behov eller grænser, så brug “jeg-udsagn” i stedet for “du-udsagn”, som ofte lyder anklagende og kan eskalere konflikten.

• Struktur for et jeg-udsagn:
  1. Jeg føler… (beskriv din følelse: frustreret, bekymret, ked af det)
  2. når du… (beskriv den specifikke adfærd – ikke personens karakter)
  3. fordi… (forklar konsekvensen for dig eller dine behov)
  4. Jeg har brug for/Jeg ville ønske… (foreslå en løsning eller ønsket adfærd)

Eksempel: I stedet for at sige “Du afbryder mig hele tiden, og det er pisseirriterende!” (du-udsagn), prøv: “Jeg føler mig frustreret, når jeg bliver afbrudt, fordi jeg mister tråden og ikke føler mig hørt. Jeg har brug for at kunne tale færdig.”

Sæt klare og respektfulde grænser

Nogle gange er det nødvendigt at sætte grænser, især hvis den andens adfærd bliver uacceptabel (f.eks. personlige angreb, trusler, råben).

• Vær klar og tydelig: “Jeg vil gerne tale med dig om det her, men jeg har brug for, at du ikke råber ad mig.”
• Vær konsekvent: Hvis du sætter en grænse, skal du følge op på den. “Hvis du fortsætter med at råbe, er jeg nødt til at afslutte samtalen.”
• Vær respektfuld, men bestemt: Undgå at blive aggressiv eller nedladende, når du sætter grænser.

Eksempel: En borger på et kommunekontor bliver personligt fornærmende over for sagsbehandleren. Sagsbehandleren kan sige: “Jeg forstår, du er utilfreds med afgørelsen, og det vil jeg gerne tale med dig om. Men jeg accepterer ikke at blive kaldt [fornærmelsen]. Hvis du fortsætter med at tale sådan til mig, bliver jeg nødt til at bede dig gå.”

Deeskalering i praksis: Scenarier og løsninger

Lad os se på nogle fiktive, men realistiske scenarier, og hvordan deeskalerings-teknikker kan anvendes.

Scenario 1: Den vrede kunde i butikken En kunde, Poul, er meget ophidset, fordi en vare, han har købt, er gået i stykker efter kun en uge. Han taler højt og gestikulerer vildt ved kassen.

• Medarbejderens (Sofie) tilgang:
  1. Selvregulering: Sofie tager en dyb indånding og minder sig selv om ikke at tage Pouls vrede personligt.
  2. Nonverbal kommunikation: Hun vender sig mod Poul med en åben kropsholdning, holder passende øjenkontakt og bruger en rolig stemme.
  3. Validering & Aktiv lytning: “Jeg kan se, du er rigtig frustreret over, at varen er gået i stykker så hurtigt. Det kan jeg godt forstå er irriterende. Kan du fortælle mig præcis, hvad der er sket?”
  4. Parafrasering: Efter Poul har forklaret, siger Sofie: “Okay, så hvis jeg forstår dig ret, holdt den op med at virke i går aftes, uden nogen åbenlys grund?”
  5. Fokus på løsning (efter deeskalering): “Jeg beklager virkelig den oplevelse. Lad os se på, hvad vi kan gøre. Har du kvitteringen med?”
  6. Sætte grænser (om nødvendigt): Hvis Poul begynder at fornærme Sofie, kan hun sige: “Poul, jeg vil meget gerne hjælpe dig, men jeg har brug for, at vi taler i en ordentlig tone.”

Scenario 2: Uenighed mellem kolleger om en opgave To kolleger, Anders og Birthe, er uenige om, hvordan en vigtig opgave skal løses. Stemningen er anspændt, og de begynder at tale forbi hinanden.

• Anders’ (eller en tredjeparts) tilgang til deeskalering:
  1. Foreslå en pause/struktur: “Okay, jeg kan mærke, vi er ved at køre lidt fast her. Skal vi ikke lige tage fem minutter hver for sig, eller prøve at tage et punkt ad gangen?”
  2. Aktiv lytning (begge veje): “Birthe, kan du først forklare, hvad der er vigtigst for dig i din tilgang? … Tak. Anders, hvad er dine primære bekymringer eller forslag?”
  3. Jeg-udsagn: Birthe kunne sige: “Jeg bliver bekymret, når vi fraviger den oprindelige plan, fordi jeg er bange for, at vi misser deadline.” Anders kunne sige: “Jeg føler, min erfaring med lignende opgaver bliver overset, når vi ikke overvejer mit forslag.”
  4. Søge fælles grund: “Er der noget i begge forslag, vi er enige om, eller som vi kan bygge videre på?”
  5. Fokus på fakta og fælles mål: “Husk, vi har begge et mål om at levere et godt resultat til tiden. Lad os se på fakta: Hvad er kravene, og hvilke ressourcer har vi?”

Scenario 3: Teenageren der smækker med døren 15-årige Emil kommer sur hjem fra skole, smækker med døren til sit værelse og svarer kort for hovedet, da hans mor, Susanne, spørger, hvad der er galt.

• Susannes tilgang:
  1. Giv plads (midlertidig flugt): I stedet for straks at konfrontere Emil, giver Susanne ham lidt plads til at falde ned. Hun undgår at eskalere ved at blive sur selv.
  2. Rolig og empatisk henvendelse (senere): Efter lidt tid banker Susanne forsigtigt på Emils dør: “Emil, jeg kan se, du er rigtig ked af eller sur over et eller andet. Jeg er her, hvis du har lyst til at tale om det. Ingen pres.”
  3. Aktiv lytning (hvis Emil åbner op): Hvis Emil begynder at fortælle, lytter Susanne uden at dømme eller straks komme med løsninger. Hun validerer hans følelser: “Det lyder som en virkelig træls dag.” “Jeg kan godt forstå, du blev skuffet/vred over det.”
  4. Undgå “fikse-fælden”: I første omgang er målet at lytte og forstå, ikke at løse problemet for Emil (medmindre han specifikt beder om hjælp til det).

Disse scenarier illustrerer, hvordan de grundlæggende principper for deeskalering kan tilpasses forskellige situationer. Nøglen er fleksibilitet, empati og en bevidst anvendelse af kommunikationsteknikker.

Danske ressourcer og veje til yderligere hjælp

Selvom deeskalering er en færdighed, man selv kan træne, findes der også professionelle ressourcer og organisationer i Danmark, der arbejder med konflikthåndtering og kan tilbyde yderligere viden, kurser eller direkte hjælp:

• Center for Konfliktløsning: En landsdækkende organisation, der tilbyder kurser, rådgivning, mægling og uddannelse inden for konflikthåndtering og -forebyggelse for både private, offentlige og frivillige organisationer samt enkeltpersoner. De har en stor videnbase og mange praktiske værktøjer.
• Arbejdstilsynet: Hvis konflikter på arbejdspladsen eskalerer og påvirker det psykiske arbejdsmiljø, kan Arbejdstilsynet vejlede om regler og pligter. De har også materialer om forebyggelse af vold og trusler.
• Kommunale tilbud: Mange kommuner tilbyder forskellige former for rådgivning, f.eks. familierådgivning, SSP-samarbejde (Skole, Socialforvaltning, Politi) for unge, eller støtte til borgere i udsatte positioner. Disse kan indirekte indeholde elementer af deeskalering og konflikthåndtering.
• Fagforeninger: Kan ofte tilbyde rådgivning og støtte til medlemmer, der oplever konflikter på arbejdspladsen. Nogle har også kurser i konflikthåndtering.
• Private psykologer og terapeuter: Mange psykologer og terapeuter har speciale i konflikthåndtering, kommunikation og vredeshåndtering og kan tilbyde individuelle forløb eller parterapi.
• Uddannelsesinstitutioner og kursusudbydere: Der findes en række private udbydere af kurser og workshops i deeskalering, målrettet specifikke faggrupper (f.eks. pædagoger, socialrådgivere, sikkerhedspersonale) eller generel personlig udvikling.

Statistikker viser, at uløste konflikter på arbejdspladser kan føre til øget sygefravær og nedsat produktivitet. For eksempel kan en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) indeholde data om hyppigheden af konflikter eller mobning på danske arbejdspladser, hvilket understreger behovet for effektive deeskalering- og konflikthåndteringsstrategier. Selvom specifikke data for “deeskaleringseffektivitet” kan være svære at finde, er der bred enighed i fagkredse om, at proaktiv konflikthåndtering er gavnligt. Fagfolk som f.eks. psykologer, mæglere og HR-konsulenter peger på, at investering i disse færdigheder betaler sig mange gange igen i form af forbedret trivsel og samarbejde.

Afslutning:

Evnen til at deeskalere spændinger og nedtrappe konflikter er ikke en medfødt gave, men en færdighed, der kan læres, øves og forfines gennem hele livet. Det kræver selvindsigt, tålmodighed og en oprigtig vilje til at forstå og møde andre mennesker – selv når de er vrede, frustrerede eller urimelige. Ved at mestre kunsten at bevare din egen ro, lytte aktivt, validere følelser og kommunikere klart og respektfuldt, kan du ikke blot afværge mange unødvendige konfrontationer, men også bidrage til at skabe et mere positivt og konstruktivt klima omkring dig, hvad enten det er i dit privatliv, på din arbejdsplads eller i samfundet generelt.

De taktikker og strategier, der er beskrevet i denne artikel, er din værktøjskasse. Begynd at bruge dem, eksperimenter med dem, og reflekter over, hvad der virker bedst for dig i forskellige situationer. Hver lille succes vil styrke din selvtillid og dine færdigheder. Husk, at målet ikke altid er at løse konflikten her og nu, men at skabe et rum af ro, hvorfra løsninger kan vokse. Ved at vælge deeskalering vælger du en vej mod mere fredelige og meningsfulde interaktioner.