Fremtidens sundhedsteknologi: 5 spændende karriereveje i 2025

Sundhedsvæsenet står over for en teknologisk revolution, og 2025 tegner til at blive et skelsættende år. Digitalisering, kunstig intelligens, big data og telemedicin er ikke længere futuristiske buzzwords, men konkrete værktøjer, der transformerer måden, vi forebygger, diagnosticerer og behandler sygdomme på. Denne udvikling åbner et væld af nye, spændende karrieremuligheder for sundhedsfaglige, der ønsker at kombinere deres kliniske ekspertise med teknologiens potentiale. Er du sygeplejerske, læge, terapeut, bioanalytiker eller har en anden sundhedsfaglig baggrund, og er du nysgerrig på, hvordan du kan forme fremtidens sundhed? Så læs med her, hvor vi dykker ned i fem nye karriereveje i krydsfeltet mellem sundhed og teknologi, der vil være særligt relevante i 2025 og fremover. Vi ser på, hvad rollerne indebærer, hvilke kompetencer der er brug for, og hvordan du kan gribe mulighederne i en dansk kontekst.

Den sundhedsteknologiske bølge: Hvad betyder den for din karriere?

Sundhedsteknologi, ofte forkortet “Health Tech”, dækker over et bredt spektrum af teknologiske løsninger designet til at forbedre sundhed og trivsel. Det spænder fra elektroniske patientjournaler (EPJ) og telemedicinske platforme til avancerede diagnostiske værktøjer baseret på kunstig intelligens, mobile sundhedsapps, robotteknologi i kirurgi og rehabilitering, samt wearables der monitorerer vores helbred i realtid.

Hvorfor er sundhedsteknologi så afgørende netop nu?

Flere faktorer driver den hastige udvikling inden for sundhedsteknologi. Et stigende pres på sundhedsvæsenet grundet flere ældre og flere kronikere kalder på smartere og mere effektive løsninger. Samtidig giver teknologiske fremskridt, især inden for dataanalyse og AI, hidtil usete muligheder for at personalisere behandlinger og forbedre patientudfald. I Danmark ser vi en stærk politisk og strategisk satsning på digitalisering af sundhedssektoren, hvilket understøttes af initiativer som den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og investeringer i national sundheds-it infrastruktur. Forventningen er, at teknologien ikke blot skal effektivisere, men også højne kvaliteten og skabe et mere sammenhængende og patientcentreret sundhedsvæsen. I 2025 vil vi se endnu flere implementeringer, der kræver fagfolk med dyb forståelse for både klinisk praksis og teknologiske muligheder.

Muligheder for sundhedsfaglige i en ny teknologisk tidsalder

Som sundhedsfaglig besidder du en uvurderlig viden om patientbehov, kliniske arbejdsgange og de udfordringer, sundhedsvæsenet står overfor. Denne indsigt er guld værd i udviklingen og implementeringen af nye teknologier. Du har fingeren på pulsen og kan sikre, at løsningerne bliver brugervenlige, relevante og reelt understøtter både patienter og personale. Overgangen til en mere teknologidrevet karrierevej betyder ikke, at du skal slippe din sundhedsfaglige identitet – tværtimod. Det handler om at bygge ovenpå din eksisterende viden og erfaring med nye teknologiske kompetencer. Mange af de nye roller kræver netop denne brobygning mellem den kliniske verden og den teknologiske udvikling.

Karrierevej 1: Specialist i klinisk informatik

En af de mest centrale nye roller er specialisten i klinisk informatik. Denne fagperson fungerer som bindeled mellem IT-afdelingen og det kliniske personale og spiller en nøglerolle i at sikre, at teknologiske systemer understøtter og forbedrer de kliniske processer og patientbehandlingen.

Hvad laver en specialist i klinisk informatik?

Specialisten i klinisk informatik arbejder med design, udvikling, implementering og evaluering af informationssystemer i sundhedsvæsenet. Deres opgaver kan omfatte:

• Optimering af elektroniske patientjournaler (EPJ): Sikre at EPJ-systemer er intuitive, understøtter kliniske arbejdsgange optimalt og leverer den nødvendige data til kvalitetsopfølgning og forskning.
• Dataintegritet og -standardisering: Arbejde med at sikre kvaliteten og ensartetheden af sundhedsdata, så de kan bruges på tværs af systemer og afdelinger.
• Understøttelse af klinisk beslutningstagning: Udvikle og implementere systemer, der giver klinikere adgang til relevant information og evidensbaserede anbefalinger direkte i arbejdssituationen.
• Uddannelse og support: Træne klinisk personale i brugen af nye IT-systemer og yde løbende support.
• Procesanalyse og -forbedring: Analysere eksisterende kliniske processer og identificere, hvordan teknologi kan anvendes til at gøre dem mere effektive, sikre og patientvenlige.
• Telemedicinske løsninger: Medvirke til implementering og drift af telemedicinske platforme, der muliggør fjernkonsultationer og monitorering af patienter i eget hjem.

Forestil dig et hospital, der skal implementere et nyt system til medicinordination. Specialisten i klinisk informatik vil her spille en afgørende rolle i at tilpasse systemet til hospitalets specifikke behov, træne læger og sygeplejersker i brugen heraf og sikre, at overgangen sker så gnidningsfrit som muligt, med patientsikkerheden i top.

Nødvendige kompetencer og vejen dertil

For at trives som specialist i klinisk informatik skal du have en solid sundhedsfaglig baggrund kombineret med stærke IT-kompetencer. Vigtige færdigheder inkluderer:

• Dyb forståelse for kliniske arbejdsgange og patientforløb.
• Kendskab til sundheds-IT-systemer, databaser og standarder (f.eks. HL7, FHIR, SNOMED CT).
• Analytiske evner og problemløsning.
• Projektledelseskompetencer.
• Gode kommunikations- og formidlingsevner – evnen til at “oversætte” mellem klinikere og IT-folk.
• Forståelse for datasikkerhed og lovgivning (f.eks. GDPR).

Vejen til denne karriere kan gå via efteruddannelse. Flere danske universiteter og professionshøjskoler udbyder masteruddannelser eller diplomuddannelser inden for sundhedsinformatik eller sundheds-it. For eksempel udbyder Aalborg Universitet en kandidatuddannelse i Sundhedsteknologi, og flere professionshøjskoler har diplommoduler rettet mod digitalisering i sundhedssektoren. Derudover kan kortere kurser og certificeringer også være relevante.

Et tænkt eksempel: Mød sygeplejersken Lars, der blev informatics-specialist

Lars har arbejdet som sygeplejerske på en travl medicinsk afdeling i 10 år. Han har altid været interesseret i, hvordan teknologi kunne lette arbejdsgangene og forbedre patientplejen. Frustreret over et klodset EPJ-system, der ofte føltes som en byrde frem for en hjælp, besluttede Lars sig for at tage en master i sundhedsinformatik. I dag arbejder Lars i regionens IT-afdeling med ansvar for at optimere EPJ-systemet i tæt samarbejde med sine tidligere kolleger på gulvet. Han er med til at designe nye funktioner, teste dem i praksis og undervise personalet. Lars oplever stor tilfredsstillelse ved at kunne bruge sin kliniske erfaring til at skabe reelle forbedringer, der gavner både patienter og personale. Han er brobyggeren, der sikrer, at teknologien tjener klinikken – ikke omvendt.

Karrierevej 2: Sundhedsdata-analytiker

Med den stigende digitalisering genereres der enorme mængder data i sundhedsvæsenet – data om patientforløb, behandlingsresultater, medicinforbrug, ressourceudnyttelse og meget mere. En sundhedsdata-analytiker er specialist i at indsamle, bearbejde, analysere og fortolke disse data for at skabe viden, der kan forbedre kvaliteten af behandlingen, optimere ressourceallokeringen og understøtte forskning.

Fra data til bedre patientbehandling

En sundhedsdata-analytikers arbejde handler om at transformere rå data til handlingsorienteret indsigt. Dette kan for eksempel indebære:

• Identifikation af mønstre og tendenser: Opdage sammenhænge i store datasæt, f.eks. hvilke patientgrupper der har størst risiko for genindlæggelse, eller hvilke behandlingsformer der er mest effektive for en given lidelse.
• Prædiktiv analyse: Udvikle modeller, der kan forudsige f.eks. sygdomsudbrud, patienters respons på behandling eller risikoen for komplikationer. Dette kan være med til at forebygge sygdom og målrette indsatser.
• Effektivisering af ressourcebrug: Analysere data om f.eks. ventetider, belægningsprocenter og personaleforbrug for at identificere flaskehalse og optimeringsmuligheder.
• Kvalitetsmonitorering: Udvikle og følge op på kvalitetsindikatorer for at sikre, at behandlingen lever op til fastsatte standarder.
• Understøttelse af forskning: Forberede og analysere data til brug i kliniske studier og forskningsprojekter.
• Visualisering af data: Præsentere komplekse data på en letforståelig måde gennem dashboards og rapporter, så beslutningstagere kan handle på baggrund af solid viden.

Forestil dig en kommune, der ønsker at forbedre indsatsen for borgere med type 2-diabetes. Sundhedsdata-analytikeren kan analysere data fra forskellige kilder – praktiserende læger, hospitaler, hjemmeplejen – for at identificere, hvilke borgere der har størst gavn af en forebyggende indsats, og hvilke interventioner der virker bedst.

Værktøjer og færdigheder for en sundhedsdata-analytiker

Denne rolle kræver stærke analytiske evner og en god forståelse for statistiske metoder. Typiske færdigheder og værktøjer inkluderer:

• Statistisk analyse og modellering.
• Kendskab til databaser (f.eks. SQL).
• Erfaring med analyseværktøjer og programmeringssprog (f.eks. R, Python, SAS, Power BI, Tableau).
• Forståelse for datakvalitet, databeskyttelse og etiske aspekter ved datahåndtering.
• Evnen til at formidle komplekse analyser på en pædagogisk måde.
• Sundhedsfaglig viden er en stor fordel for at kunne stille de rigtige spørgsmål og fortolke resultaterne korrekt.

Mange sundhedsfaglige har allerede en god grundforståelse for data gennem deres kliniske arbejde og eventuel forskningserfaring. Efteruddannelse inden for data science, biostatistik eller sundhedsøkonomi kan bygge videre på dette fundament. Der findes specialiserede kurser og uddannelser, der fokuserer på “big data” i sundhedsvæsenet.

Et tænkt eksempel: Fysioterapeuten mette, der forudsiger behandlingsbehov

Mette arbejdede i mange år som fysioterapeut i en kommunal genoptræningsenhed. Hun bemærkede ofte, at nogle patientgrupper responderede markant bedre på visse træningsformer end andre, men det var svært at systematisere denne viden. Mette tog derfor en række kurser i dataanalyse og statistik. I dag arbejder hun for den samme kommune, men nu som sundhedsdata-analytiker. Hun har udviklet en model, der på baggrund af patientdata kan forudsige, hvilke patienter der har størst risiko for langvarige genoptræningsforløb. Dette gør det muligt at sætte tidligt og målrettet ind med den rette støtte, hvilket både sparer ressourcer og forbedrer patienternes livskvalitet. Mette bruger sin fysioterapeutiske baggrund til at sikre, at analyserne er klinisk relevante og meningsfulde.

Karrierevej 3: Implementeringskonsulent for sundhedsteknologi

Selv den mest avancerede teknologi skaber først værdi, når den bliver implementeret succesfuldt og taget i brug af medarbejderne i sundhedsvæsenet. En implementeringskonsulent for sundhedsteknologi specialiserer sig i netop denne proces – at bygge bro mellem den teknologiske løsning og den kliniske hverdag.

Brobygger mellem teknologi og praksis

Implementeringskonsulentens primære opgave er at sikre en vellykket udrulning og adoption af nye teknologiske systemer og værktøjer. Dette indebærer en bred vifte af opgaver:

• Behovsafdækning og kravspecificering: I tæt dialog med det kliniske personale afdække behov og omsætte dem til konkrete krav til teknologiske løsninger.
• Projektledelse: Planlægge, styre og eksekvere implementeringsprojekter fra start til slut.
• Forandringsledelse: Understøtte organisationen og medarbejderne gennem den forandring, som ny teknologi ofte medfører. Dette inkluderer kommunikation, motivation og håndtering af eventuel modstand.
• Konfiguration og tilpasning: Sikre at teknologien tilpasses de lokale arbejdsgange og behov.
• Uddannelse og træning: Udvikle og gennemføre træningsprogrammer for superbrugere og slutbrugere.
• Test og kvalitetssikring: Planlægge og udføre tests for at sikre, at teknologien fungerer som forventet, inden den tages i brug.
• Evaluering og opfølgning: Efter implementeringen evaluere effekten af teknologien og identificere eventuelle behov for justeringer eller yderligere support.

En region beslutter at implementere en ny app, der skal gøre det nemmere for kroniske patienter at monitorere deres symptomer hjemmefra og kommunikere med hospitalet. Implementeringskonsulenten vil her være ansvarlig for at planlægge udrulningen, træne både patienter og sundhedspersonale i brugen af appen, og sikre at den integreres smidigt med hospitalets øvrige systemer.

Kompetencer: Forståelse for både klinik og IT

En succesfuld implementeringskonsulent besidder en unik kombination af kompetencer:

• Solid sundhedsfaglig baggrund og forståelse for kliniske processer.
• Stærke projektledelsesevner (f.eks. PRINCE2, agil projektledelse).
• Erfaring med forandringsledelse og organisationsudvikling.
• Teknisk flair og evnen til at sætte sig ind i nye systemer.
• Fremragende kommunikations- og samarbejdsevner.
• Pædagogiske evner til at undervise og vejlede.
• Tålmodighed og robusthed til at håndtere udfordringer og uforudsete problemer.

Mange sundhedsfaglige har allerede erfaring med projektarbejde og implementering af nye procedurer eller mindre teknologier i deres afdelinger. Denne erfaring kan suppleres med kurser i projektledelse, forandringsledelse og specifikke sundhedsteknologiske platforme. Virksomheder, der leverer sundhedsteknologi, ansætter ofte folk med klinisk baggrund til disse roller, da de forstår kundernes – hospitalernes og kommunernes – behov.

Et tænkt eksempel: Jordemoderen anne, der implementerer ny telemedicinsk løsning

Anne har i 15 år arbejdet som jordemoder og har altid brændt for at forbedre forløbet for gravide og nybagte familier. Hun så et stort potentiale i telemedicin til at tilbyde mere fleksibel og individualiseret opfølgning, især for familier der bor langt fra hospitalet. Da hendes region besluttede at investere i en ny telemedicinsk platform for gravide, søgte Anne en stilling som implementeringskonsulent. I dag er hun med til at udrulle løsningen på tværs af regionens fødeafdelinger. Hun samarbejder tæt med jordemødre, læger og IT-afdelingen, udvikler undervisningsmateriale og hjælper med at løse de praktiske udfordringer, der opstår undervejs. Anne føler, at hun med sin jordemoderfaglighed kan sikre, at teknologien bruges på en måde, der styrker relationen mellem den gravide og sundhedspersonalet, frem for at erstatte den menneskelige kontakt.

Karrierevej 4: Udvikler af patientcentrerede digitale løsninger

Patienterne bliver i stigende grad aktive medspillere i deres egen behandling. Dette understøttes af en bølge af digitale løsninger – apps, portaler, wearables – der giver patienterne bedre adgang til information, mulighed for selvmonitorering og redskaber til at håndtere deres sygdom i hverdagen. Sundhedsfaglige med flair for teknologi og innovation kan spille en central rolle i udviklingen af disse patientcentrerede løsninger.

Teknologi med patienten i centrum

Som udvikler af patientcentrerede digitale løsninger er fokus at skabe teknologi, der reelt møder patienternes behov og forbedrer deres oplevelse og engagement. Dette kan involvere:

• Idégenerering og konceptudvikling: Identificere behov hos specifikke patientgrupper og udvikle idéer til digitale løsninger.
• Brugerundersøgelser og co-creation: Involvere patienter og pårørende aktivt i designprocessen for at sikre, at løsningen bliver brugervenlig og relevant.
• Design af brugergrænseflader (UI) og brugeroplevelse (UX): Skabe intuitive og motiverende digitale produkter.
• Indholdsudvikling: Sikre at informationen i f.eks. en app er korrekt, letforståelig og handlingsanvisende.
• Samarbejde med softwareudviklere: Oversætte kliniske behov og brugerindsigter til tekniske specifikationer for programmører.
• Test og evaluering: Afprøve prototyper og færdige løsninger med patienter for at indsamle feedback og foretage forbedringer.
• Integration med eksisterende systemer: Sikre at patientdata kan flyde sikkert mellem f.eks. en app og hospitalets EPJ-system.

Tænk på udviklingen af en app til unge med angst. En sundhedsfaglig med erfaring fra psykiatrien vil kunne bidrage med essentiel viden om målgruppens udfordringer, effektive terapeutiske metoder (f.eks. kognitiv adfærdsterapi) og hvordan appen kan designes, så den føles tryg og støttende for de unge.

Fra klinisk indsigt til brugervenlig app

Denne karrierevej kræver kreativitet, empati og en god forståelse for både patientperspektivet og de teknologiske muligheder. Vigtige kompetencer:

• Dyb klinisk viden inden for et relevant speciale.
• Forståelse for principperne bag brugercentreret design (User-Centered Design).
• Kendskab til metoder for brugerinddragelse og brugertest.
• Evnen til at tænke innovativt og omsætte idéer til konkrete løsninger.
• Gode formidlingsevner, både skriftligt og mundtligt.
• Basal forståelse for softwareudviklingsprocesser kan være en fordel, men man behøver ikke selv at kunne programmere.

Vejen hertil kan gå gennem specialisering inden for f.eks. digital sundhed, sundhedsinnovation eller UX-design rettet mod sundhedssektoren. Mange sundhedsfaglige starter måske med at være involveret i mindre innovationsprojekter på deres arbejdsplads og opbygger derfra erfaring og netværk. Der findes også innovationsmiljøer og iværksætterprogrammer i Danmark, der fokuserer på sundhedsteknologi, som f.eks. Danish Health Tech.

Et tænkt eksempel: Lægen peter, der udvikler en app til kronikere

Peter er praktiserende læge og har i årevis set, hvordan mange af hans patienter med kroniske sygdomme som KOL og diabetes kæmper med at håndtere deres sygdom i hverdagen. Han drømte om et værktøj, der kunne give dem bedre støtte mellem konsultationerne. Sammen med et lille team af designere og programmører har Peter udviklet en app, der giver patienterne personaliserede behandlingsplaner, påmindelser om medicin, mulighed for at tracke symptomer og nem adgang til relevant information og øvelser. Peters rolle har været at sikre, at appens indhold er fagligt korrekt og bygger på evidens, samt at den er designet, så den motiverer og engagerer patienterne. Appen er nu ved at blive testet i et pilotprojekt, og de første tilbagemeldinger fra patienterne er positive. Peter fortsætter sit arbejde som læge, men bruger nu en del af sin tid på at videreudvikle og forfine appen.

Karrierevej 5: Specialist i cybersikkerhed i sundhedsvæsenet

I takt med at sundhedsvæsenet bliver mere digitaliseret, stiger mængden af følsomme patientdata, der opbevares og udveksles elektronisk. Dette gør sundhedssektoren til et attraktivt mål for cyberkriminelle. Beskyttelse af disse data og sikring af systemernes integritet er derfor af afgørende betydning, hvilket skaber et voksende behov for specialister i cybersikkerhed med indsigt i sundhedsvæsenets specifikke udfordringer.

Beskyttelse af følsomme sundhedsdata

En specialist i cybersikkerhed i sundhedsvæsenet arbejder med at forebygge, opdage og reagere på sikkerhedstrusler. Deres opgaver omfatter typisk:

• Risikoanalyse og -vurdering: Identificere sårbarheder i IT-systemer og -processer.
• Udvikling og implementering af sikkerhedspolitikker og -procedurer: Sikre overholdelse af lovgivning (f.eks. GDPR, NIS2-direktivet) og standarder for informationssikkerhed (f.eks. ISO 27001).
• Sikkerhedsovervågning: Monitorere netværkstrafik og systemlogs for tegn på mistænkelig aktivitet.
• Incident response: Håndtere sikkerhedsbrud, minimere skader og genoprette normal drift.
• Sikkerhedsarkitektur: Designe og implementere sikre IT-infrastrukturer og -applikationer.
• Awareness-træning: Uddanne sundhedspersonale i sikker adfærd online og håndtering af følsomme data.
• Sikring af medicinsk udstyr: Mange moderne medicinske apparater er forbundet til netværk og kan udgøre en sikkerhedsrisiko, hvis de ikke er tilstrækkeligt sikret.

Et hospital rammes af et ransomware-angreb, der krypterer patientjournaler og lammer driften. Specialisten i cybersikkerhed vil være central i indsatsen for at isolere angrebet, genoprette systemerne fra backup og analysere, hvordan angrebet kunne ske for at forhindre fremtidige hændelser.

Vejen til at blive ekspert i digital sikkerhed

Denne karrierevej kræver en stærk teknisk profil kombineret med en forståelse for sundhedssektorens unikke behov og de regulatoriske krav. Vigtige kompetencer:

• Dyb viden om netværkssikkerhed, kryptografi, sårbarhedsanalyse, malware-analyse mv.
• Kendskab til relevante sikkerhedsstandarder og lovgivning.
• Analytiske evner og evnen til at tænke som en hacker for at kunne forudse angreb.
• Problemløsningsevner og evnen til at handle hurtigt under pres.
• Gode kommunikationsevner til at formidle tekniske problemstillinger til ikke-tekniske kolleger.
• Forståelse for kliniske arbejdsgange er en fordel for at kunne vurdere risici og implementere sikkerhedsforanstaltninger, der ikke unødigt hæmmer det kliniske arbejde.

Selvom mange specialister i cybersikkerhed har en baggrund inden for datalogi eller ingeniørvidenskab, er der også plads til sundhedsfaglige med en stærk teknisk interesse og vilje til at specialisere sig. Efteruddannelse inden for cybersikkerhed, informationssikkerhed eller specifikke certificeringer (f.eks. CISSP, CISM) er ofte nødvendig. Nogle danske universiteter og erhvervsakademier udbyder uddannelser og kurser med fokus på cybersikkerhed.

Et tænkt eksempel: Bioanalytikeren signe, der sikrer hospitalets systemer

Signe har arbejdet som bioanalytiker i mange år og har altid haft en stor interesse for IT og datasikkerhed, især i forbindelse med de avancerede analyseinstrumenter og laboratoriesystemer, hun dagligt arbejdede med. Hun bemærkede, hvordan stigende digitalisering og netværksforbindelser også øgede sårbarheden. Signe besluttede sig for at tage en efteruddannelse i cybersikkerhed med fokus på sundhedssektoren. I dag arbejder hun i hospitalets IT-sikkerhedsafdeling. Hendes bioanalytikerbaggrund giver hende en unik forståelse for, hvordan laboratorieudstyr og kliniske systemer fungerer, og hvor de kritiske sårbarheder kan være. Hun er med til at udvikle sikkerhedsprocedurer, træne personale og sikre, at hospitalets data og systemer er bedst muligt beskyttet mod trusler.

Sådan tager du springet: Fra klinisk praksis til sundhedsteknologi

Overvejer du en karrierevej inden for sundhedsteknologi? Det kan virke som et stort spring, men din sundhedsfaglige baggrund er et stærkt fundament. Her er nogle skridt, du kan tage for at bevæge dig i retning af disse nye muligheder:

Identificer dine overførbare færdigheder

Din kliniske erfaring har givet dig en række værdifulde færdigheder, der er efterspurgte i sundhedsteknologiske roller:

• Problemløsning: Du er vant til at analysere komplekse situationer og træffe beslutninger under pres.
• Kommunikation: Du kommunikerer dagligt med patienter, pårørende og kolleger, ofte om følsomme emner.
• Empati og brugerforståelse: Du har en dyb forståelse for patienters behov og perspektiver.
• Systematisk tilgang: Mange kliniske procedurer kræver en struktureret og omhyggelig tilgang.
• Samarbejdsevner: Du er vant til at arbejde i tværfaglige teams.
• Kvalitetsbevidsthed: Patientsikkerhed og kvalitet er centrale elementer i dit arbejde.

Anerkend disse færdigheder og tænk over, hvordan de kan anvendes i en teknologisk kontekst.

Efteruddannelse og kurser i Danmark

Afhængigt af den ønskede karrierevej kan det være nødvendigt at supplere din viden med yderligere uddannelse. Undersøg mulighederne for:

• Masteruddannelser: F.eks. inden for sundhedsinformatik, sundhedsteknologi, data science, digital innovation. Universiteter som DTU, Aalborg Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet udbyder relevante uddannelser.
• Diplomuddannelser og akademiuddannelser: Fleksible efteruddannelsesforløb, der kan tages på deltid, f.eks. inden for IT, projektledelse eller sundheds-IT. Professionshøjskoler og erhvervsakademier har mange tilbud.
• Kortere kurser og certificeringer: Fokuserede kurser inden for specifikke teknologier, metoder (f.eks. agil projektledelse, UX-design) eller standarder. Mange private udbydere og brancheorganisationer tilbyder dette.

Hold øje med muligheder for kompetenceudvikling, som din nuværende arbejdsplads måske tilbyder, eller undersøg mulighederne for støtte via fagforeninger eller jobcentre.

Netværk og mentorskab

Opsøg viden og inspiration hos andre, der allerede har taget springet.

• Brancheorganisationer: Organisationer som Danish Health Tech, Medicoindustrien eller Dansk Selskab for Sundhedsinformatik afholder ofte arrangementer og konferencer.
• Netværksgrupper: Find faglige netværk på f.eks. LinkedIn eller via din fagforening.
• Mentorer: En mentor med erfaring fra sundhedsteknologi kan give værdifuld sparring og vejledning.

Vær nysgerrig og opsøgende. De fleste mennesker deler gerne ud af deres erfaringer.

Overvind udfordringerne

Det kan være en udfordring at skifte karrierespor. Du kan opleve usikkerhed omkring nye fagområder, eller måske bekymre dig om at skulle starte “forfra” lønmæssigt eller hierarkisk. Det er vigtigt at anerkende disse bekymringer, men også at fokusere på de nye muligheder og den personlige og faglige udvikling, et sådant skift kan medføre. Husk, at din kliniske erfaring er en unik styrke, som mange virksomheder og organisationer inden for sundhedsteknologi efterspørger.

Konklusion:

Sundhedsteknologi er ikke blot en flygtig trend, men en fundamental transformation af sundhedsvæsenet. For dig som sundhedsfaglig åbner denne udvikling døren til en række nye og meningsfulde karriereveje i 2025 og mange år frem. Roller som specialist i klinisk informatik, sundhedsdata-analytiker, implementeringskonsulent, udvikler af patientcentrerede løsninger og specialist i cybersikkerhed er blot nogle af de spændende muligheder, hvor din kliniske ekspertise kan kombineres med teknologisk innovation til gavn for patienter og samfund.

Vejen ind i disse nye roller kræver nysgerrighed, vilje til at lære nyt og mod til at gribe de muligheder, der opstår. Ved at bygge videre på din solide sundhedsfaglige baggrund med nye teknologiske kompetencer kan du blive en nøglespiller i at forme fremtidens sundhedsvæsen – et sundhedsvæsen, der er mere effektivt, mere personaliseret og mere patientcentreret. Tag det første skridt i dag ved at undersøge dine muligheder og række ud til netværk og potentielle uddannelsessteder. Fremtiden inden for sundhedsteknologi er lys, og den har brug for din faglighed.