Sådan laver du et ATS-venligt CV i 2025 | Komplet guide

1. Introduktion: Hvorfor dit cv skal være ats-venligt i 2025

Det moderne jobmarked har undergået en markant digital transformation. Rekrutteringsprocesser automatiseres i stigende grad for at håndtere den massive mængde af ansøgninger, virksomheder modtager.¹ Det er ikke ualmindeligt, at en enkelt stilling tiltrækker hundredvis af ansøgninger, hvilket gør en manuel gennemgang af hvert eneste CV til en uoverkommelig opgave for mange HR-afdelinger.² Denne virkelighed understreger, at et CV i dag ikke kun udarbejdes med henblik på menneskelig læsning i første omgang.

Betydningen af et CV, der er optimeret til Applicant Tracking Systems (ATS), kan derfor ikke overdrives, når det gælder succes i jobsøgningen. Et CV, der ikke er designet til at blive korrekt aflæst og fortolket af disse systemer, risikerer at blive frasorteret, længe før en rekrutteringsmedarbejder får mulighed for at vurdere kandidatens kvalifikationer.¹ Mange jobsøgende oplever frustration over manglende svar på deres ansøgninger, og en hyppig, men ofte overset, årsag kan netop være, at deres CV ikke er ATS-venligt.⁴ Chancen for at blive inviteret til en jobsamtale øges derimod betragteligt, når CV’et er udformet med ATS-kompatibilitet for øje.

ATS-systemer fungerer som en primær, og ofte usynlig, portvogter i den indledende fase af rekrutteringsprocessen. At overse ATS-systemernes rolle er ensbetydende med at løbe en betydelig risiko for, at ens ansøgning aldrig når frem til en menneskelig beslutningstager. Dette er ikke blot en teknisk detalje, men en fundamental ændring i spillereglerne for jobsøgning. Virksomheder modtager et overvældende antal ansøgninger og implementerer derfor ATS til at foretage en forhåndsscreening og filtrering.¹ Disse systemer scanner CV’er for specifikke kriterier, primært nøgleord og korrekt formatering.¹ CV’er, der ikke matcher disse kriterier, eller som er ulæselige for systemet, bliver enten rangeret lavt eller slet ikke præsenteret for rekrutteringsmedarbejderne.¹ Konsekvensen er, at selv højt kvalificerede kandidater kan forblive “usynlige” for potentielle arbejdsgivere, hvis deres CV ikke er optimeret. Dette understreger, at CV-skrivning i 2025 kræver en todelt strategi: optimering for maskinel læsning først, efterfulgt af optimering for menneskelig overbevisning.

2. Forståelse af applicant tracking systems (ats)

2.1. Hvad er et ats? Definition og kernefunktioner

Et Applicant Tracking System (ATS) er en softwareapplikation, der muliggør en elektronisk og automatiseret håndtering af rekrutterings- og ansættelsesprocesser.³ Systemet fungerer som en centraliseret database og et omfattende administrationsværktøj, der understøtter virksomheders samlede rekrutteringsindsats.⁵

Kernefunktionerne i et ATS er mangfoldige og designet til at effektivisere hele rekrutteringsforløbet. Disse inkluderer typisk:

• Indsamling af ansøgninger: Modtagelse og organisering af ansøgninger fra forskellige kilder, såsom jobportaler og virksomhedens egen karriereside.¹
• Parsing af CV’er: Automatisk “læsning” og udtrækning af relevant information fra CV’er, såsom kontaktoplysninger, erhvervserfaring, uddannelse og færdigheder.⁵
• Lagring i database: Oprettelse af en struktureret og søgbar database med kandidatinformation.²
• Søgning og filtrering: Mulighed for rekrutteringspersonale at søge og filtrere kandidater baseret på specifikke nøgleord, kompetencer, erfaring og andre kriterier.¹
• Rangering af kandidater: Nogle systemer kan rangere kandidater baseret på deres match med jobkravene.¹
• Sporing af kandidatstatus: Overvågning af hvor hver kandidat befinder sig i ansættelsesprocessen.¹
• Kommunikation med ansøgere: Automatiserede meddelelser, såsom bekræftelse på modtagelse af ansøgning, invitationer til samtale og afslag.¹
• Planlægning af samtaler: Værktøjer til at koordinere og planlægge jobsamtaler.¹

ATS-systemer hjælper således med at organisere CV’er, spore kandidaters fremskridt og automatisere tidskrævende opgaver som CV-scanning og interviewplanlægning.¹

2.2. Hvordan scanner og filtrerer ATS CV’er?

Processen, hvorved et ATS scanner og filtrerer CV’er, starter typisk med, at rekrutteringsmedarbejdere definerer og indtaster de specifikke krav til den ledige stilling i systemet. Disse krav kan omfatte nødvendige færdigheder, uddannelsesniveau, antal års erfaring og andre relevante kvalifikationer.¹

Når en ansøgning modtages, foretager ATS’et en proces kaldet “parsing”. Under parsingen “læser” systemet CV’et og forsøger at udtrække og strukturere nøgleinformationer som kontaktoplysninger, tidligere jobtitler, virksomhedsnavne, ansættelsesperioder, uddannelsesbaggrund og specifikke færdigheder.² Denne information gemmes derefter i systemets database i et standardiseret format.

Herefter anvender ATS’et algoritmer til at matche CV’ets indhold op imod de foruddefinerede jobkrav. Dette sker ofte ved at søge efter specifikke nøgleord og fraser, som rekrutteringsmedarbejderen har angivet som vigtige.¹ Faktisk anvender over 99.7% af rekrutteringsfolk nøgleordsfiltre i deres ATS.¹ Baseret på dette match kan systemet rangere kandidaterne efter relevans eller endda automatisk frasortere dem, der ikke opfylder essentielle “knockout”-kriterier, såsom en påkrævet certificering eller et minimumsantal års erfaring.¹ Det er dog vigtigt at forstå, at ATS-systemer typisk ikke “afviser” CV’er permanent. De lagres i databasen, men CV’er, der er dårligt optimerede eller ikke matcher søgekriterierne, vil sjældent blive vist i toppen af søgeresultaterne og risikerer derfor at blive overset.¹

2.3. Hvorfor danske virksomheder i stigende grad anvender ATS

Danske virksomheder, ligesom deres internationale modparter, implementerer i stigende grad Applicant Tracking Systems af en række tungtvejende årsager, der alle centrerer sig om at optimere rekrutteringsprocessen:

• Tids- og omkostningsbesparelser: Den mest fremtrædende fordel er den betydelige reduktion i tid og omkostninger forbundet med rekruttering. Manuel håndtering af store mængder ansøgninger er en ressourcekrævende proces. ATS automatiserer mange af disse opgaver, såsom indledende screening, sortering og kommunikation, hvilket frigør tid for HR-personalet til mere værdiskabende aktiviteter.¹ Nogle estimater peger på, at virksomheder kan reducere tiden brugt på manuel sagsbehandling med op til 50%.³
• Øget effektivitet og bedre organisering: ATS centraliserer al kandidatinformation og dokumentation på ét sted. Dette skaber overblik, letter samarbejdet i rekrutteringsteamet og sikrer en mere strømlinet og organiseret proces fra start til slut.⁶
• Forbedret kvalitet af ansættelser: Ved at anvende objektive kriterier og nøgleordsbaseret filtrering kan ATS hurtigt identificere de mest kvalificerede kandidater i en stor ansøgerpulje.³ En undersøgelse viser, at 79% af rekrutteringsmedarbejdere oplever, at ATS hjælper dem med at finde de bedste kandidater.³
• Forbedret kandidatoplevelse: Selvom det kan virke kontraintuitivt, kan et velimplementeret ATS forbedre kandidatoplevelsen. Systemet kan sikre hurtigere bekræftelse på modtaget ansøgning og løbende opdateringer om status i processen, hvilket mange kandidater værdsætter.⁷ Dette kan dog være en udfordring, hvis systemet ikke er konfigureret optimalt.¹⁰
• Overholdelse af lovgivning (GDPR): Moderne ATS-systemer er designet til at hjælpe virksomheder med at overholde gældende databeskyttelseslovgivning, herunder GDPR. De tilbyder funktioner til håndtering af samtykke, datalagring, sletning af data og generel datasikkerhed, hvilket er afgørende ved behandling af personfølsomme oplysninger.³

Adskillige danske virksomheder, herunder kendte navne som BKI Foods A/S, DSB, Alm. Brand og Albatros Travel, anvender ATS-løsninger som eksempelvis Talentech til at effektivisere og professionalisere deres rekrutteringsprocesser.¹¹ Dette vidner om en anerkendelse af de fordele, systemerne medfører i et konkurrencepræget dansk arbejdsmarked.

2.4. Udbredelsen af ats: Danske og globale statistikker

Brugen af Applicant Tracking Systems er udbredt globalt og vinder stadigt større indpas, også i Danmark.

Globalt perspektiv:

Statistikker viser en markant adoption af ATS, især blandt større virksomheder. Op mod 97.4% af virksomhederne på Fortune 500-listen anvender ATS.3 Generelt benytter omkring 75% af rekrutteringsprofessionelle globalt et ATS eller lignende teknologiske rekrutteringsværktøjer.10 Markedsværdien for ATS-software er betydelig og i vækst; prognoser anslår, at det globale ATS-marked vil nå en værdi på 3.2 milliarder USD i 2026 12 og helt op til 26.24 milliarder USD i 2030, med en forventet årlig vækstrate (CAGR) på 8.3% mellem 2023 og 2030.10

Adoption baseret på virksomhedsstørrelse:

Der er en tydelig forskel i udbredelsen afhængigt af virksomhedens størrelse. Omkring 70% af store virksomheder anvender ATS, mens tallet for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) ligger på omkring 20%.10

Dansk kontekst:

Selvom der i det tilgængelige materiale er sparsomt med specifikke, kvantitative statistikker for Danmark, er der flere indikatorer på en betydelig og voksende udbredelse. Udbuddet af ATS-løsninger målrettet det danske marked er stort 9, og mange danske virksomheder, herunder store spillere, har offentligt fortalt om deres brug af systemerne.11 Desuden understreger rådgivning fra danske universiteter 13 og karriererådgivere 14 vigtigheden af at forstå og tilpasse sig ATS, hvilket afspejler systemernes relevans på det danske arbejdsmarked.

Mens store virksomheder næsten universelt har taget ATS-teknologi til sig, er der en markant lavere, omend stigende, adoptionsrate blandt SMV’er. Dette skaber et jobmarked, hvor jobsøgningsstrategier potentielt kan variere afhængigt af den type virksomhed, man søger hos. Den lavere adoptionsrate i SMV’er kan betyde, at der stadig er flere åbninger, hvor et mere kreativt eller utraditionelt CV kan nå en menneskelig læser direkte. Dog, med faldende priser på ATS-løsninger og udbredelsen af Software as a Service (SaaS)-modeller ⁶, bliver disse systemer stadigt mere tilgængelige og attraktive, også for mindre virksomheder. Fordelene ved ATS, såsom tidsbesparelser og bedre kandidatmatch, er lige så relevante for SMV’er, der ofte opererer med færre dedikerede HR-ressourcer.⁹ Derfor bør jobsøgende ikke antage, at det kun er store koncerner, der benytter ATS. Det er en voksende tendens på tværs af virksomhedsstørrelser, og det er en klog strategi altid at have et ATS-venligt CV parat, især set i lyset af markedets forventede vækst.¹⁰ At satse på, at ens CV undgår en ATS-screening, bliver en stadigt mere usikker strategi på lang sigt.

3. Fremtidens ats: Trends og forventninger til 2025

Applicant Tracking Systems er under konstant udvikling, og forventningerne til 2025 peger på en række markante trends, der vil forme fremtidens rekrutteringslandskab. Kunstig intelligens (AI), et forstærket fokus på kandidatoplevelsen og DEI (Diversity, Equity, and Inclusion) samt andre teknologiske fremskridt vil spille centrale roller.

3.1. AI’s transformation af CV-screening og kandidatmatchning

Kunstig intelligens (AI) er sat til at revolutionere måden, ATS-systemer screener CV’er og matcher kandidater med stillinger. I 2025 vil AI-drevet automatisering bevæge sig ud over simpel nøgleordsmatchning og i stedet tilbyde en mere avanceret og nuanceret analyse af kandidaters kvalifikationer.²

En central udvikling er semantisk søgning. AI-algoritmer vil i stigende grad kunne forstå konteksten og betydningen bag ordene i et CV, snarere end blot at lede efter eksakte nøgleordsmatches.²⁰ Dette betyder, at systemerne bedre kan identificere relevante kandidater, selvom de anvender synonymer eller beskriver deres erfaringer med en lidt anden terminologi end den, der er brugt i jobopslaget.

Derudover vil forudsigende analyser (Predictive Analytics) blive mere udbredt. Baseret på store datamængder, herunder historiske ansættelsesdata og kandidatprofiler, vil ATS-systemer kunne forudsige en kandidats potentielle succes i en given rolle og endda identificere fremtidige kompetencebehov i organisationen.² Dette kan give virksomheder en proaktiv tilgang til talent acquisition.

Automatisering vil også kunne omfatte indledende interviews via chatbots, der kan stille basale screeningspørgsmål og indsamle yderligere information fra kandidater på et tidligt stadie.⁸

Allerede nu har 79% af organisationer integreret en form for AI eller automatisering i deres ATS, og 25% planlægger at implementere fuldt AI-drevne ATS-løsninger inden 2027.¹⁰ For jobsøgende betyder denne udvikling, at CV’er i endnu højere grad skal demonstrere konkrete færdigheder og målbare resultater på en måde, som AI kan genkende som værdifuld og relevant – det handler ikke længere kun om at opremse nøgleord.

3.2. Øget fokus på forbedret kandidatoplevelse og DEI (Diversity, equity, and inclusion)

Parallelt med den teknologiske udvikling ses et øget fokus på at forbedre kandidatoplevelsen og fremme mangfoldighed, lighed og inklusion (DEI) i rekrutteringsprocessen.

Kandidatoplevelsen anerkendes som en kritisk faktor for virksomheders employer brand. Nyere ATS-systemer sigter mod at skabe en mere positiv og engagerende oplevelse for ansøgere gennem mere intuitive brugerflader, mobilvenlige platforme og mere personlig og rettidig kommunikation.² Dette er særligt vigtigt, da undersøgelser viser, at en langsommelig eller upersonlig rekrutteringsproces kan få kandidater til at takke nej til jobtilbud; eksempelvis vil 69% af ansøgere ikke acceptere et jobtilbud, hvis virksomheden tager for lang tid om at svare.¹²

DEI-initiativer vil i stigende grad blive understøttet af ATS-funktioner. Dette kan omfatte “blind screening”, hvor personlige oplysninger som navn, køn og alder skjules i den indledende fase for at minimere ubevidst bias.² Systemerne kan også tilbyde analyser af diversitetsdata i ansøgerfeltet og hjælpe med at formulere mere inkluderende jobopslag. Omkring 30% af rekrutteringsfolk mener, at AI kan bidrage til at reducere bias i ansættelsesprocessen.¹⁰ For jobsøgende betyder dette, at CV’er i endnu højere grad bør fokusere på objektive kvalifikationer, færdigheder og resultater, da subjektive elementer, der potentielt kan føre til bias, i teorien nedtones af systemerne.

3.3. Andre teknologiske fremskridt

Udover AI og fokus på kandidatoplevelse og DEI, forventes andre teknologiske fremskridt at påvirke ATS-landskabet i 2025:

• Bedre integration med det bredere HR Tech Økosystem: ATS-systemer vil i stigende grad kunne integreres problemfrit med andre HR-teknologier, såsom systemer til onboarding, performance management og lønadministration. Dette skaber en mere sammenhængende dataflow og proces fra rekruttering til ansættelse og medarbejderudvikling.⁶
• Analyse af video-CV’er og -ansøgninger: I takt med at video bliver et mere udbredt medie i jobsøgning, kan fremtidige ATS-systemer blive i stand til at analysere indholdet i video-CV’er og -ansøgninger, f.eks. ved at transskribere tale til tekst og analysere sprogbrug og præsentation.²
• Styrket mobilrekruttering: Med et stigende antal jobsøgende, der bruger mobile enheder til at finde og søge jobs, vil ATS-platforme fortsat optimere deres mobilvenlighed, både for ansøgere og rekrutteringspersonale.⁸
• Potentiel integration af Virtual og Augmented Reality (VR/AR): Selvom det måske endnu er i en tidlig fase, er der potentiale for, at VR og AR kan integreres i rekrutteringsprocessen via ATS. Dette kunne f.eks. være i form af virtuelle virksomhedspræsentationer, jobsimuleringer eller AR-baserede færdighedstest, der giver en mere immersiv og interaktiv kandidatoplevelse.²

Disse fremskridt peger mod et mere dynamisk, datadrevet og potentielt mere interaktivt rekrutteringsmiljø i 2025.

Mens kunstig intelligens gør ATS-systemer mere sofistikerede i deres evne til at forstå nuancer i CV’er, f.eks. gennem semantisk søgning ²⁰, og potentielt kan bidrage til at reducere bias i udvælgelsesprocessen ², skaber denne udvikling samtidig et behov for, at jobsøgende er endnu mere bevidste om, hvordan de præsenterer deres kvalifikationer og erfaringer. Det handler ikke længere blot om at “snyde” systemet ved at fylde CV’et med nøgleord. Udfordringen ligger i at skrive et CV, der både er optimeret til AI’s avancerede læsefunktioner og samtidig fremstår overbevisende og autentisk for den efterfølgende menneskelige vurdering. Selvom AI bliver bedre, er teknologien ikke fejlfri. Undersøgelser viser, at AI-værktøjer stadig kan overse kvalificerede kandidater; 19% af organisationer, der bruger AI-drevne HR-værktøjer, har oplevet, at systemerne utilsigtet har frasorteret egnede ansøgere.¹⁰ Desuden kan bias utilsigtet blive indbygget i AI-modeller, hvis de trænes på historiske data, der afspejler eksisterende uligheder.²⁰ Jobsøgende skal derfor ikke kun fokusere på den tekniske optimering af deres CV (nøgleord, format), men også på at skabe et stærkt narrativ, der klart demonstrerer deres værdi på en måde, som både en avanceret AI og en menneskelig rekrutteringsmedarbejder kan forstå og værdsætte. Fremtidens ATS-venlige CV skal således være en hybrid: teknisk optimeret for AI’s indledende screening og indholdsmæssigt stærkt og engagerende for den menneskelige evaluering, der uundgåeligt følger. Dette kræver en balancegang, hvor man udnytter AI’s forbedrede evner (f.eks. ved at bruge et naturligt og nuanceret sprog, som semantisk søgning kan fortolke) uden at blive et offer for teknologiens iboende begrænsninger.

4. Sådan skriver du et ats-optimeret CV i 2025: En dybdegående guide

At skrive et CV, der effektivt navigerer gennem Applicant Tracking Systems i 2025, kræver en strategisk tilgang til både indhold og formatering. Det handler om at forstå, hvordan disse systemer “tænker”, og præsentere dine kvalifikationer på en måde, der er både maskinlæsbar og menneskeligt overbevisende.

4.1. Nøgleordsstrategi: Identifikation og strategisk integration

Nøgleord er fundamentet i et ATS-optimeret CV. ATS-systemer scanner CV’er for specifikke ord og fraser (nøgleord) for at vurdere en kandidats relevans i forhold til en given stilling. En veludført nøgleordsstrategi er derfor afgørende.

• Grundig analyse af jobopslaget: Start altid med at nærstudere jobopslaget. Identificer de specifikke færdigheder (både hårde og bløde), kvalifikationer, certificeringer, jobtitler, ansvarsområder og den brancheterminologi, som arbejdsgiveren anvender.¹ Det er vigtigt at “tale virksomhedens sprog” ved at afspejle den terminologi, de selv bruger.¹⁴
• Anvendelse af præcise nøgleord: ATS-systemer er ofte programmeret til at lede efter eksakte matches. Hvis jobopslaget efterspørger erfaring med “projektledelse”, skal du sørge for at bruge netop denne term i dit CV, frem for udelukkende at anvende synonymer eller omskrivninger.¹⁴ Hvis både den fulde betegnelse og en forkortelse anvendes i jobopslaget (f.eks. “Search Engine Optimization” og “SEO”), er det en god praksis at inkludere begge i dit CV, eventuelt med forkortelsen i parentes første gang den fulde betegnelse nævnes.¹⁴
• Naturlig integration af nøgleord: Nøgleordene skal integreres organisk og meningsfuldt i de relevante sektioner af dit CV, såsom i din profiltekst/resumé, under beskrivelsen af dine erhvervserfaringer og i din færdighedsliste. Undgå “keyword stuffing”, hvilket er en praksis, hvor CV’et overfyldes med nøgleord på en unaturlig måde. Dette kan gøre CV’et svært at læse for en menneskelig rekrutterer og kan i nogle tilfælde endda blive negativt bedømt af mere avancerede ATS-systemer.¹ Husk, at ATS søger efter relevans, ikke blot gentagelse.¹
• Variation i termer: Brug en blanding af både brede og mere specifikke termer. Hvis jobbet eksempelvis kræver “kundeservice”, kan det være relevant også at nævne relaterede færdigheder som “klientrelationer”, “konflikthåndtering” eller “account management”, hvis det er relevant for din profil og jobopslaget.²²
• Overvej “skjulte” eller implicitte nøgleord: Tænk over de færdigheder, teknologier eller metoder, der er standard inden for din branche eller for den specifikke stilling, selvom de ikke eksplicit er nævnt i jobopslaget.
• Matchning af jobtitel: En meget effektiv strategi er at anvende den præcise jobtitel fra stillingsopslaget i din egen CV-overskrift eller i starten af din profiltekst/resumé, forudsat at det retvisende beskriver den type rolle, du søger, og din erfaring matcher.¹

Statistikker underbygger vigtigheden af nøgleord: Over 99.7% af rekrutteringsfolk anvender nøgleordsfiltre i deres ATS. De mest almindelige filtre er baseret på færdigheder (76.4%), uddannelse (59.7%), jobtitler (55.3%), certificeringer (50.6%) og antal års erfaring (44%).¹ En målrettet nøgleordsstrategi er derfor afgørende for at blive fundet.

4.2. Formatering der virker

Korrekt formatering er lige så vigtig som nøgleord, da ATS-systemer skal kunne “læse” og parse informationen i dit CV korrekt. En kompliceret eller uigenkendelig formatering kan føre til, at vigtige oplysninger overses eller fejlfortolkes.

4.2.1. Optimalt layout

• Enkeltkolonneformat: Det sikreste valg er et layout med en enkelt kolonne. De fleste ATS-systemer læser information lineært fra venstre mod højre og fra top til bund. Layouts med flere kolonner, tekstbokse eller sidebjælker kan forvirre systemet og resultere i, at informationen bliver læst i en forkert rækkefølge eller helt udeladt.⁹
• Venstrejustering af tekst: Al tekst bør være venstrejusteret. Dette letter systemets scanning og forbedrer læsbarheden.¹³ Undgå centreret tekst eller lige margener (justeret tekst), da sidstnævnte kan skabe ujævne mellemrum mellem ord, som kan forstyrre nogle parsere.³⁰
• Undgå grafiske elementer: Tabeller, billeder (herunder dit eget foto, medmindre det er en udtrykkelig norm i branchen/landet), logoer, diagrammer, ikoner og andre grafiske elementer bør undgås. ATS-systemer kan generelt ikke fortolke information indeholdt i disse elementer.¹
• Ingen vigtig information i sidehoved eller sidefod: Selvom det kan være fristende at placere kontaktoplysninger eller sidetal i sidehovedet eller sidefoden for at spare plads, kan nogle ATS-systemer ignorere indhold i disse områder. Al essentiel information bør derfor placeres i selve brødteksten af dokumentet.¹
• Standard punktopstilling: Anvend simple, standardiserede punkttegn, såsom en solid sort cirkel (•) eller en bindestreg (-), til at opremse ansvarsområder og resultater. Undgå mere dekorative eller usædvanlige punkttegn, pile eller andre specialtegn, da disse kan skabe problemer for parseren.¹
• Tilstrækkelig margin: Sørg for at have tilstrækkelig hvid plads omkring teksten. En margin på 1 tomme (ca. 2.5 cm) på alle sider anbefales generelt for at undgå et overfyldt udseende og forbedre læsbarheden.² Nogle danske kilder, som AAU, anbefaler en margin på op til 3 cm.¹⁷

4.2.2. Valg af ats-venlige skrifttyper og -størrelser

Valget af skrifttype og -størrelse har direkte indflydelse på, hvor let et ATS kan parse teksten i dit CV.

• Standard, letlæselige skrifttyper: Hold dig til almindeligt anerkendte og letlæselige skrifttyper. Sans-serif skrifttyper som Arial, Calibri, Helvetica, Verdana og Tahoma er generelt sikre valg.¹ Selvom Times New Roman (en serif-skrifttype) ofte nævnes som en mulighed, advarer nogle kilder mod brug af serif-skrifttyper generelt for ATS-kompatibilitet, da de fine detaljer (serifferne) potentielt kan forstyrre OCR-processen (Optical Character Recognition) hos nogle systemer. Undgå under alle omstændigheder specielle, dekorative, håndskriftlignende eller script-skrifttyper, da disse er notorisk vanskelige for ATS at afkode.¹
• Passende skriftstørrelse: For brødteksten anbefales en skriftstørrelse på 10-12 punkter. Dit navn kan være større, f.eks. 20-24 punkter, og sektionsoverskrifter kan være 14-16 punkter for at skabe et klart hierarki.¹⁶ Det er vigtigt at opretholde konsistens i skriftstørrelsen for lignende elementer i hele dokumentet.¹⁴
• Sparsommelig brug af fremhævning: Fed, kursiv og understregning bør anvendes med omtanke og primært til at fremhæve vigtige elementer som jobtitler eller sektionsoverskrifter.¹ Overdreven brug kan forringe læsbarheden. Nogle ATS-systemer kan have udfordringer med at læse kursiveret tekst korrekt.³⁴

Nedenstående tabel opsummerer anbefalingerne for ATS-venlige skrifttyper og -størrelser:

Tabel 1: ATS-Venlige Skrifttyper og Anbefalede Størrelser

Skrifttype	Anbefalet Størrelse (Brødtekst)	Anbefalet Størrelse (Overskrifter)	Kommentarer
Arial	10-12 pkt	14-16 pkt	Standard sans-serif, høj læsbarhed, bredt understøttet.
Calibri	10-12 pkt	14-16 pkt	Moderne sans-serif, god på skærm, standard i nyere Microsoft Office.
Verdana	10-12 pkt	14-16 pkt	Designet til skærmlæsning, god klarhed selv i små størrelser.
Helvetica	10-12 pkt	14-16 pkt	Klassisk sans-serif, anset for professionel og neutral.
Tahoma	10-12 pkt	14-16 pkt	Sans-serif, ligner Verdana, god skærmlæsbarhed.
Times New Roman	11-12 pkt	14-16 pkt	Klassisk serif, ofte nævnt, men sans-serif foretrækkes generelt for ATS.

Kilde: Baseret på anbefalinger fra.¹

Denne tabel giver en hurtig reference til teknisk sikre valg, der minimerer risikoen for, at et CV afvises på grund af problemer med skrifttypen. Korrekt valg af skrifttype sikrer, at ATS-systemet kan parse teksten korrekt, hvilket er fundamentalt for, at CV’et overhovedet bliver evalueret.

4.2.3. Korrekt filformat (PDF vs. word/.docx)

Valget af filformat er en anden vigtig overvejelse for ATS-kompatibilitet.

• PDF foretrækkes ofte for layoutbevarelse: De fleste moderne ATS-systemer kan håndtere PDF-filer uden problemer. Fordelen ved PDF er, at formatet bevarer dit layout og design, så CV’et ser ens ud, uanset hvilken enhed eller software det åbnes med.²
• Vigtigheden af en tekstbaseret PDF: Det er afgørende, at PDF-filen er tekstbaseret. Det betyder, at teksten i dokumentet skal kunne markeres og kopieres. En PDF, der er gemt som et billede (f.eks. hvis man har scannet et printet CV eller brugt en “print til PDF”-funktion, der resulterer i en billedfil), vil ikke kunne læses af et ATS.¹⁶
• Word (.docx) som et sikkert alternativ: Microsoft Word-formatet (.docx) anses generelt for at være meget ATS-venligt, da det er let for systemerne at parse teksten. Nogle ældre ATS-systemer eller specifikke jobopslag kan endda foretrække eller kræve.docx-formatet.²
• Tjek altid jobopslaget: Den vigtigste regel er altid at følge de specifikke instruktioner i jobopslaget vedrørende det foretrukne filformat. Hvis der anmodes om et bestemt format, skal dette overholdes.⁴
• Professionelt filnavn: Uanset formatet bør filen navngives professionelt og informativt. En god navngivningskonvention er “Fornavn_Efternavn_CV_Stillingsbetegnelse.pdf” (eller.docx).¹⁶ Dette gør det lettere for rekrutteringsmedarbejderen at identificere og organisere din fil.

I tvivlstilfælde, og hvis jobopslaget ikke specificerer et format, er en tekstbaseret PDF ofte et godt valg på grund af layoutstabiliteten, men det kan være en god idé også at have en.docx-version klar.

4.3. Struktur og standardsektioner: Opbygning af CV’et

En klar og logisk struktur med standardiserede sektionsoverskrifter er afgørende for, at et ATS korrekt kan identificere og kategorisere informationen i dit CV. Systemerne er programmeret til at genkende konventionelle termer. Kreative eller uklare overskrifter kan forvirre systemet og medføre, at vigtige data overses.¹

Følgende er typiske standardsektioner i et ATS-venligt CV:

• Kontaktoplysninger (Contact Information): Denne sektion bør placeres øverst i CV’et og indeholde dit fulde navn, telefonnummer og en professionel e-mailadresse. Det anbefales også at inkludere et link til din LinkedIn-profil, hvis den er opdateret og relevant. Angivelse af by (f.eks. “København”) er ofte tilstrækkeligt; fuld postadresse er sjældent nødvendig, medmindre det specifikt anmodes om.⁵ Undgå at inkludere fødselsdato, civilstand, foto (medmindre det er en klar norm i den specifikke branche eller det land, du søger job i – for ATS-optimering og for at undgå potentiel bias frarådes det generelt) eller andre unødvendige personlige oplysninger.¹⁴
• Resumé/Profiltekst (Summary/Profile): Dette er en kortfattet (typisk 2-5 sætninger) og målrettet opsummering af dine mest relevante kvalifikationer, kernekompetencer, erfaringer og karrieremål, skræddersyet til det specifikke jobopslag.¹³ Denne sektion placeres typisk lige efter kontaktoplysningerne for at give rekrutteringsmedarbejderen (og ATS’et) et hurtigt overblik over din profil.³²
• Erhvervserfaring (Work Experience/Professional Experience): Denne sektion er ofte den mest centrale. List dine tidligere stillinger i omvendt kronologisk rækkefølge, så din seneste eller nuværende stilling står først.¹³ For hver stilling skal du inkludere din jobtitel, virksomhedens navn, geografisk placering (by/land) og ansættelsesperioden (måned og år for start og slut).¹³ Anvend punktopstillinger til at beskrive dine primære ansvarsområder og, vigtigst af alt, dine konkrete resultater og præstationer.
• Uddannelse (Education): List dine uddannelser i omvendt kronologisk rækkefølge. Inkluder navnet på uddannelsesinstitutionen, uddannelsens titel (f.eks. Cand.merc., Datamatiker), og dimittenddato (eller forventet dimittenddato).⁵ Det kan også være relevant at nævne relevante kurser, specialiseringer eller et gennemsnit, hvis det er exceptionelt godt og relevant for stillingen.
• Færdigheder (Skills): Opret en dedikeret sektion, hvor du lister dine relevante færdigheder. Dette inkluderer både tekniske/faglige færdigheder (hårde færdigheder eller “hard skills”) såsom softwarekendskab, programmeringssprog, maskinbetjening, og personlige/interpersonelle kompetencer (bløde færdigheder eller “soft skills”) såsom kommunikation, teamwork, problemløsning og lederskab.⁴ For øget overskuelighed kan det være en god idé at gruppere færdighederne, f.eks. under underoverskrifter som “Sprogkundskaber”, “IT-kompetencer”, “Projektledelsesværktøjer” osv..²⁶
• Valgfri sektioner: Afhængigt af din profil og den stilling, du søger, kan det være relevant at inkludere yderligere sektioner. Eksempler kan være:
  • Certificeringer og Kurser (Certifications & Courses): List relevante faglige certificeringer og efteruddannelseskurser.¹⁴
  • Frivilligt Arbejde (Volunteer Experience): Kan demonstrere engagement og yderligere færdigheder.¹³
  • Publikationer (Publications): Relevant for akademiske eller forskningsorienterede stillinger.
  • Projekter (Projects): Kan fremhæve specifikke resultater eller anvendelse af færdigheder, især for nyuddannede eller freelancere.
  • Sprogkundskaber (Languages): Angiv sprog og niveau (f.eks. modersmål, flydende, forhandlingsniveau).
  • Referencer (References): Det er almindelig praksis at skrive “Referencer oplyses ved henvendelse” i stedet for at liste kontaktoplysninger på referencer direkte i CV’et.¹³

Nedenstående tabel illustrerer formålet med standard CV-sektioner set fra et ATS-perspektiv:

Tabel 2: Standard CV-Sektioner og Deres Formål for ATS

Sektionsnavn (Dansk/Engelsk)	Primært Formål for ATS	Nøgleinformation ATS Leder Efter
Kontaktoplysninger / Contact Information	Identifikation og grundlæggende datafangst.	Navn, e-mail, telefonnummer.
Resumé/Profiltekst / Summary/Profile	Matcher overordnede nøglekvalifikationer og nøgleord fra jobopslaget tidligt.	Nøgleord relateret til kernekompetencer, jobfunktion, branche.
Erhvervserfaring / Work Experience	Identificerer relevant erfaring, jobtitler, ansvarsområder og resultater.	Jobtitler, virksomhedsnavne, ansættelsesperioder, specifikke ansvarsområder, kvantificerbare resultater, handlingsverber, nøgleord.
Uddannelse / Education	Verificerer uddannelsesniveau og relevans.	Uddannelsesniveau, institutioner, dimittendår, fagområder, nøgleord.
Færdigheder / Skills	Identificerer specifikke tekniske og bløde færdigheder.	Lister af hårde og bløde færdigheder, softwarekendskab, sprog, certificeringer, nøgleord.
Certificeringer/Kurser / Certifications/Courses	Finder specifikke, påkrævede eller ønskede kvalifikationer.	Navne på certificeringer, udstedende organisationer, datoer.
Sprogkundskaber / Languages	Vurderer sprogfærdigheder mod jobkrav.	Specifikke sprog og færdighedsniveauer (f.eks. flydende, modersmål).

Kilde: Baseret på principper fra.⁵

En tabel som denne hjælper med at forstå logikken bag, hvorfor hver sektion er vigtig for et ATS, og hvad systemet specifikt leder efter. Dette muliggør en mere strategisk tilgang til at udfylde hver sektion med data, som ATS’et kan genkende og anvende positivt i sin matchningsproces.

4.4. Indhold der fænger og scorer point

Selvom teknisk optimering er afgørende for at passere ATS-screeningen, er det indholdet i dit CV, der i sidste ende skal overbevise en menneskelig rekrutteringsmedarbejder.

4.4.1. Formulering af erhvervserfaring med stærke handlingsudsagnsord og kvantificerbare resultater

Beskrivelsen af din erhvervserfaring er din primære mulighed for at demonstrere din værdi.

• Start med stærke handlingsudsagnsord: Hver punktopstilling under dine tidligere stillinger bør indledes med et aktivt og dynamisk udsagnsord (verbum), der klart kommunikerer, hvad du gjorde. Eksempler på stærke danske handlingsudsagnsord inkluderer: ledede, udviklede, implementerede, opnåede, analyserede, optimerede, reducerede, forhandlede, koordinerede, designede, lancerede.¹⁴ Undgå passive formuleringer som “var ansvarlig for” eller “opgaver inkluderede”. Start i stedet direkte med verbet, f.eks. “Ledede et team på…” i stedet for “Ansvarlig for ledelse af et team på…”.²³
• Kvantificer dine resultater og præstationer: Tal og konkrete data gør dine resultater håndgribelige og troværdige. Hvor det er muligt, bør du underbygge dine påstande med tal, procenter eller specifikke eksempler. For eksempel, i stedet for at skrive “Forbedrede kundetilfredsheden”, skriv “Øgede kundetilfredsheden med 15% inden for 6 måneder ved at implementere et nyt feedbacksystem”.⁴
• Anvend STAR-metoden som inspiration: Selvom det ikke skal skrives ud i fuld prosa, kan STAR-metoden (Situation, Task, Action, Result) hjælpe dig med at strukturere dine tanker og sikre, at du beskriver både din handling og det opnåede resultat. Fokusér på at formidle Resultatet kvantificerbart.²⁶
• Fokus på relevans: Fremhæv de ansvarsområder, projekter og resultater, der er mest relevante for den specifikke stilling, du søger. Du behøver ikke at liste alle dine tidligere opgaver, hvis de ikke tilføjer værdi i forhold til det nye job.⁴
• Korrekt verbernes tid: Brug nutid (præsens) til at beskrive opgaver og ansvarsområder i din nuværende stilling. Brug datid (præteritum eller perfektum) for tidligere stillinger og afsluttede projekter.³⁹

Nedenstående tabel giver eksempler på stærke danske handlingsudsagnsord, kategoriseret efter handlingstype:

Tabel 3: Eksempler på Stærke Handlingsudsagnsord til Erhvervserfaring (Dansk)

Kategori	Eksempler på Handlingsudsagnsord
Ledelse/Styring	Ledede, styrede, koordinerede, administrerede, organiserede, planlagde, delegerede, superviserede, motiverede, implementerede
Analyse/Forskning	Analyserede, undersøgte, evaluerede, identificerede, fortolkede, testede, diagnosticerede, målte, researchede, estimerede
Kommunikation	Kommunikerede, præsenterede, forhandlede, rådgav, rapporterede, skrev, redigerede, overbeviste, instruerede, faciliterede
Skabelse/Udvikling	Udviklede, designede, skabte, etablerede, formulerede, opbyggede, konstruerede, innoverede, lancerede, producerede
Optimering/Forbedring	Optimerede, forbedrede, effektiviserede, reducerede (omkostninger/tid), øgede (salg/effektivitet), strømlinede, reorganiserede
Problemløsning	Løste, afhjalp, adresserede, håndterede, udbedrede, forebyggede, medierede
Salg/Marketing	Solgte, markedsførte, promoverede, brandede, genererede (leads/omsætning), pitchede, forhandlede (kontrakter)

Kilde: Inspireret af principper fra.¹⁴

Denne tabel tjener som en sproglig inspirationskilde til at gøre erfaringsbeskrivelser mere dynamiske og resultatorienterede, hvilket appellerer til både ATS (nogle systemer kan tillægge handlingsverber værdi) og menneskelige læsere.

4.4.2. Effektiv præsentation af hårde og bløde færdigheder

En klar og velorganiseret præsentation af dine færdigheder er afgørende.

• Dedikeret færdighedssektion: Det anbefales kraftigt at have en separat sektion i dit CV med overskriften “Færdigheder” (eller “Kompetencer”, “Kernekompetencer”).⁵ Dette gør det let for både ATS og rekrutteringsmedarbejdere hurtigt at identificere dine kapabiliteter.
• Match med jobopslaget: Ligesom med nøgleord generelt, skal du prioritere de færdigheder, der eksplicit nævnes eller tydeligt efterspørges i jobopslaget.¹
• Inkluder både hårde og bløde færdigheder: Et velafbalanceret CV fremviser både dine tekniske/faglige færdigheder (hårde færdigheder) og dine personlige og interpersonelle kompetencer (bløde færdigheder).¹⁴
  • Hårde færdigheder er typisk målbare og branchespecifikke, f.eks. “Java-programmering”, “Microsoft Excel (avanceret)”, “Regnskabsanalyse”, “Svejsecertifikat XYZ”.
  • Bløde færdigheder relaterer sig til, hvordan du arbejder og interagerer, f.eks. “Kommunikation”, “Teamwork”, “Problemløsning”, “Lederskab”, “Tilpasningsevne”, “Kritisk tænkning”.
• Vær specifik og undgå klichéer: I stedet for generiske udsagn som “gode kommunikationsevner”, specificer hvad det indebærer, f.eks. “Præsentationsteknik for store grupper”, “Effektiv forhandling med leverandører”, “Udarbejdelse af teknisk dokumentation”.²² Undgå overbrugte buzzwords som “hårdtarbejdende” eller “detaljeorienteret” uden at give konkrete eksempler.²⁶
• Integrer færdigheder i erfaringsbeskrivelserne: Udover at liste færdigheder i en dedikeret sektion, bør du også demonstrere, hvordan du har anvendt disse færdigheder i praksis gennem konkrete eksempler og resultater i din erhvervserfaringssektion.¹⁴ Dette giver troværdighed til dine påstande.
• Overvej branchespecifikke færdighedskategorier: For at øge overskueligheden, især hvis du har mange færdigheder, kan du gruppere dem under relevante underoverskrifter. Eksempler kunne være “Programmeringssprog”, “Softwarekendskab”, “Projektledelsesværktøjer”, “Digitale Marketingkompetencer” eller “Sprog”.³⁵

Optimal ATS-performance opnås ikke ved at fokusere på ét element isoleret, men ved at forstå og udnytte synergien mellem nøgleord, formatering og indhold. Korrekt formatering er forudsætningen for, at ATS’en overhovedet kan læse og parse indholdet i dit CV.¹ Hvis formateringen er mangelfuld, kan selv de mest relevante nøgleord og det stærkeste, mest overbevisende indhold gå tabt eller blive fejlfortolket. Når data er korrekt parset, træder nøgleordene i karakter. ATS søger aktivt efter disse specifikke ord og fraser for at matche CV’et med de definerede jobkrav.¹ Uden de rette, jobspecifikke nøgleord, vil CV’et sandsynligvis ikke blive prioriteret højt i systemets rangering, uanset hvor velformuleret det ellers måtte være. Endelig, hvis CV’et succesfuldt passerer ATS-filteret og lander på en rekrutteringsmedarbejders skærm, bliver kvaliteten af selve indholdet afgørende.¹⁴ Her er det de stærke handlingsudsagnsord, de kvantificerbare resultater og den klare demonstration af værdi, der skal overbevise den menneskelige læser.³⁶ En holistisk tilgang er derfor nødvendig. Man kan ikke ofre godt, relevant indhold for en overdreven og unaturlig nøgleordsoptimering, ligesom et fantastisk indhold er værdiløst, hvis det præsenteres i et format, ATS’et ikke kan afkode. Alle tre elementer – formatering, nøgleord og indhold – skal arbejde i harmoni. Dette betyder, at selvom “kedeligt er bedre” ¹ ofte er et godt råd for selve CV-layoutet for at sikre maskinlæsbarhed, skal indholdet stadig være dynamisk, præcist og overbevisende.

5. Almindelige fejl der blokerer dit cv i ats (og hvordan du undgår dem)

Selv det mest kvalificerede kandidatur kan blive overset, hvis CV’et indeholder fejl, der forhindrer Applicant Tracking Systems (ATS) i at læse og fortolke informationen korrekt, eller som får systemet til at nedprioritere ansøgningen. At kende til disse faldgruber er første skridt mod at undgå dem.

De mest udbredte fejl inkluderer:

• Brug af grafik, billeder og tabeller: ATS-systemer har store vanskeligheder med at parse tekst, der er indlejret i billeder, logoer, diagrammer, eller komplekse tabeller. Information i disse elementer bliver ofte ignoreret.¹
• Placering af vigtig information i sidehoved eller sidefod: Kontaktoplysninger eller andre essentielle detaljer placeret i dokumentets header eller footer risikerer at blive overset af nogle ATS-parsere.¹
• Anvendelse af ualmindelige skrifttyper eller specialtegn: Dekorative, script-baserede eller sjældne skrifttyper kan være ulæselige for ATS. Ligeledes kan specialtegn (udover standard tegnsætning) forårsage parsingfejl.¹
• Forkert filformat: Indsendelse af CV’et i et format, som ATS’et ikke understøtter optimalt (f.eks..pages,.rtf,.png,.html,.indd eller en PDF gemt som et billede), kan gøre det umuligt for systemet at udtrække data.²
• Stavefejl og grammatiske fejl: Udover at give et uprofessionelt indtryk over for en menneskelig læser, kan stavefejl (især i nøgleord) forhindre ATS’et i at genkende vigtige kvalifikationer og dermed matche CV’et korrekt med jobopslaget.¹⁴
• Utraditionelle sektionsoverskrifter: ATS er programmeret til at genkende standardiserede overskrifter som “Erhvervserfaring”, “Uddannelse” og “Færdigheder”. Kreative eller unikke overskrifter (f.eks. “Hvor jeg har sat mit præg” i stedet for “Erhvervserfaring”) kan forvirre systemet.¹
• “Keyword stuffing” (overdreven og unaturlig brug af nøgleord): At fylde CV’et med nøgleord uden hensyntagen til naturlig sprogbrug og læsbarhed kan opfattes negativt af både ATS (mere avancerede systemer kan genkende dette) og især af menneskelige læsere.¹
• Manglende kvantificering af resultater: Vage beskrivelser af præstationer uden konkrete tal eller data gør det svært for både ATS (hvis det er programmeret til at vægte dette) og rekrutteringsmedarbejdere at vurdere kandidatens reelle impact.⁴
• Inkonsistente eller uklare datoformater: Utraditionelle eller tvetydige måder at angive ansættelsesperioder eller uddannelsesdatoer på kan forvirre ATS’et. Det anbefales at bruge et konsekvent format som MM/ÅÅÅÅ eller DD/MM/ÅÅÅÅ og altid skrive årstal fuldt ud (f.eks. “2024” i stedet for “24”).¹³
• Brug af forkortelser uden at skrive den fulde betegnelse: Hvis en forkortelse anvendes, bør den fulde betegnelse altid skrives første gang, den optræder, med forkortelsen i parentes. Dette sikrer, at ATS’et kan genkende termen, uanset om det søger på den fulde form eller forkortelsen.¹⁴

Nedenstående tjekliste opsummerer de mest almindelige fejl og hvordan de undgås:

Tabel 4: Tjekliste: De 10 Mest Almindelige ATS-Fejl og Løsninger

Fejl	Hvorfor det er et Problem for ATS	Løsning/Undgåelse
1. Grafik, billeder, tabeller	Kan ikke parse tekst i disse elementer.	Brug udelukkende tekst. Undgå alle former for grafiske elementer og tabeller til layout.
2. Info i sidehoved/fod	Nogle systemer ignorerer disse områder.	Placer al vigtig information (især kontaktoplysninger) i dokumentets brødtekst.
3. Ualmindelige skrifttyper/specialtegn	Kan ikke genkende/parse tegnene korrekt.	Brug standard, letlæselige skrifttyper (f.eks. Arial, Calibri) og undgå specialtegn.
4. Forkert filformat	Systemet kan ikke åbne eller læse filen.	Gem som.docx eller tekstbaseret.pdf. Følg altid jobopslagets anvisninger.
5. Stavefejl/grammatiske fejl	Nøgleord genkendes ikke; uprofessionelt.	Korrekturlæs omhyggeligt, brug stavekontrol. Få evt. en anden til at læse igennem.
6. Utraditionelle sektionsoverskrifter	Systemet kan ikke identificere sektionernes indhold.	Brug standardoverskrifter som “Erhvervserfaring”, “Uddannelse”, “Færdigheder”.
7. “Keyword stuffing”	Gør teksten unaturlig; kan blive straffet.	Integrer nøgleord naturligt og relevant i teksten. Fokusér på kvalitet frem for kvantitet af nøgleord.
8. Manglende kvantificering af resultater	Gør præstationer mindre håndgribelige og overbevisende.	Brug tal, procenter og konkrete eksempler til at demonstrere dine resultater.
9. Inkonsekvente/uklare datoformater	Systemet kan fejlfortolke tidsperioder.	Brug et konsekvent format (f.eks. MM/ÅÅÅÅ) og skriv årstal fuldt ud.
10. Forkortelser uden fuld betegnelse	Systemet genkender måske kun den ene form.	Skriv den fulde betegnelse første gang med forkortelsen i parentes (f.eks. “Key Performance Indicator (KPI)”).

Kilde: Baseret på information fra.¹³

Det er vigtigt at forstå, at mange ATS-fejl er af teknisk karakter, såsom forkert skrifttype eller brug af grafik.¹ Disse kan forhindre systemet i overhovedet at læse CV’et. Men nogle af de mest kritiske fejl er af strategisk art. Manglende nøgleordsoptimering ¹, undladelse af at kvantificere resultater ³⁶, eller det ikke at skræddersy CV’et til den specifikke stilling ⁴ er eksempler på strategiske fejl. Disse fejl kan betyde, at selvom CV’et teknisk set er læsbart for ATS’et, vil det stadig ikke opnå en tilstrækkelig høj score eller relevansvurdering til at blive præsenteret for en rekrutteringsmedarbejder. At undgå ATS-fejl kræver således både teknisk omhu og en gennemtænkt strategisk tilgang til CV-skrivningen. Et teknisk perfekt CV, der er generisk og mangler kvantificerbare beviser for succes, vil sandsynligvis stadig falde igennem i den intense konkurrence om jobbene.

6. Skræddersyning: Nøglen til at imponere både ats og mennesker

I en verden hvor Applicant Tracking Systems (ATS) spiller en stadig større rolle i den indledende screening af CV’er, er skræddersyning ikke længere blot en anbefaling – det er en fundamental nødvendighed for succes. Et generisk CV, sendt ud i flæng til forskellige stillinger, har minimale chancer for at trænge igennem ATS-filtrene og fange en rekrutteringsmedarbejders opmærksomhed.

Hvorfor et generisk CV sjældent virker:

ATS-systemer er programmeret til at lede efter specifikke nøgleord, færdigheder og kvalifikationer, der matcher kravene i et specifikt jobopslag.4 Et generisk CV vil per definition mangle den præcise kombination af disse elementer og den målrettede relevans, som systemet er designet til at identificere. Resultatet er ofte en lav match-score og en placering langt nede i bunken af ansøgere, hvis CV’et overhovedet når så langt.

Processen for effektiv skræddersyning:

At skræddersy sit CV er en målrettet proces, der kræver omhu og analyse:

1. Grundig analyse af jobopslaget: Dette er udgangspunktet. Læs jobopslaget flere gange for at opnå en dyb forståelse af virksomhedens behov, de specifikke ansvarsområder, de krævede og ønskede kvalifikationer, de anvendte faglige termer og de nøgleord, der går igen.¹³ Notér disse elementer.
2. Fremhævning af relevante erfaringer og resultater: Gennemgå din egen erfaringsbaggrund og identificer de jobs, projekter, ansvarsområder og resultater, der mest direkte adresserer de krav og ønsker, der er specificeret i jobopslaget. Omskriv og prioriter beskrivelserne af disse erfaringer, så de tydeligt viser dit match.¹⁵
3. Strategisk integration af specifikke nøgleord: De identificerede nøgleord fra jobopslaget skal flettes naturligt ind i relevante sektioner af dit CV, herunder profiltekst, erfaringsbeskrivelser og færdighedsliste, som beskrevet detaljeret i afsnit 4.1.
4. Tilpasning af profiltekst/resumé: Din indledende “pitch” i toppen af CV’et skal være skarpt målrettet den specifikke stilling og virksomhed. Den skal kort og præcist opsummere, hvorfor netop du er en stærk kandidat til dette job.¹⁷

Fordele ved skræddersyning:

Fordelene ved at investere tid i at skræddersy hvert CV er markante. Først og fremmest øger det signifikant chancerne for at passere ATS-filteret, da CV’et vil indeholde en højere koncentration af de søgte nøgleord og kvalifikationer. Dernæst, når CV’et når frem til en menneskelig læser, vil et skræddersyet CV demonstrere oprigtig interesse for stillingen og virksomheden samt et klart og gennemtænkt match mellem kandidatens profil og jobkravene.21 Dette efterlader et langt stærkere og mere professionelt indtryk.

I et ATS-domineret rekrutteringslandskab er et skræddersyet CV ikke længere en “nice-to-have” luksus, men en absolut “need-to-have” forudsætning for overhovedet at komme i betragtning til mange stillinger. ATS-systemer fungerer ved at matche CV’er op imod de specifikke krav, der er defineret for et enkeltstående jobopslag.¹ Et generisk CV, der forsøger at ramme bredt, vil uundgåeligt mangle den præcise kombination af nøgleord og den specifikke fremhævelse af erfaringer, som et målrettet jobopslag efterspørger.⁴ Konsekvensen er, at et generisk CV sandsynligvis vil opnå en lav score i ATS-systemets interne rangering.¹⁸ Skræddersyning, derimod, indebærer en bevidst proces med at justere nøgleord, fremhæve de mest relevante erfaringer og tilpasse resuméet, så det taler direkte ind i jobopslagets specifikationer.¹⁴ Denne indsats øger direkte CV’ets match-score og dermed sandsynligheden for at blive udvalgt til menneskelig vurdering. Jobsøgende, der fortsat sender generiske CV’er, minimerer således drastisk deres chancer for succes. Skræddersyning er den mest effektive enkeltstående strategi til at forbedre resultaterne af jobsøgning via kanaler, der er filtreret af ATS. Det er en investering i tid, der giver et markant og målbart afkast i form af flere positive tilbagemeldinger og invitationer til samtale. Det signalerer ikke kun et fagligt match, men også et dybere engagement og en seriøs interesse for den konkrete mulighed.

7. Værktøjer og ressourcer til at teste dit ats-venlige cv

Når du har udarbejdet dit ATS-optimerede CV, er det en god idé at teste det for at få en indikation af, hvordan det potentielt vil blive modtaget af et Applicant Tracking System. Der findes flere værktøjer og metoder, der kan hjælpe med denne proces:

• Online CV-scannere og -checkers: En række online platforme tilbyder værktøjer, der kan scanne dit CV og sammenligne det med et specifikt jobopslag. Populære internationale værktøjer inkluderer Jobscan ¹, Resume Worded ⁴³, Rezi ²² og Enhancv.⁴¹ Disse værktøjer analyserer typisk dit CV for:
  • Nøgleordsmatch: De identificerer, hvilke nøgleord fra jobopslaget der er til stede i dit CV, og hvilke der mangler.
  • Formateringsproblemer: De kan tjekke for elementer, der kan forvirre et ATS, såsom tabeller, kolonner eller uegnede skrifttyper.
  • Match-score: Mange af disse værktøjer giver en procentvis “match-score”, der indikerer, hvor godt dit CV passer til jobopslaget ud fra ATS-kriterier.² En score på 75-80% eller højere anses ofte for at være et godt udgangspunkt.²²
• Tekst-til-PDF konverteringstest og ren tekst-test: En simpel, men effektiv, måde at få en fornemmelse af, hvordan et ATS “ser” dit CV, er at gemme det som en ren tekstfil (.txt). Åbn.txt-filen og se, hvordan informationen er blevet ekstraheret. Er teksten i logisk rækkefølge? Er der underlige tegn eller manglende information? Dette kan afsløre alvorlige formateringsproblemer, der forstyrrer læsbarheden.³⁰ Tilsvarende kan man teste, om en PDF-fil er tekstbaseret ved at forsøge at markere og kopiere teksten.
• Manuel gennemgang med ATS-principper i tankerne: Brug de råd og tjeklister, der er præsenteret i denne rapport (f.eks. Tabel 4), til at foretage en kritisk manuel gennemgang af dit eget CV. Tjek for standardiserede overskrifter, korrekt brug af nøgleord, kvantificerbare resultater, fravær af grafik osv.
• CV-byggere med ATS-venlige skabeloner: Flere online CV-byggere, herunder danske platforme som CV.dk ¹⁴, CVskaber.dk ¹⁸, og Wilcks.dk ¹⁵, samt værktøjer som Jofibo (tilgængeligt for studerende på Aalborg Universitet ¹³) og internationale som Novoresume ²⁵, tilbyder skabeloner, der er designet med henblik på ATS-kompatibilitet. Disse skabeloner har ofte et rent layout og undgår elementer, der vides at skabe problemer for ATS.

Selvom disse ATS-checkværktøjer og -ressourcer kan være yderst værdifulde i optimeringsprocessen, er det vigtigt at anvende dem med en kritisk forståelse. De bør ses som et supplement til – og ikke en erstatning for – en grundlæggende indsigt i ATS-principperne og en omhyggelig, manuel tilpasning af CV’et til hver enkelt stilling. En høj score i et automatiseret værktøj er ikke i sig selv en garanti for en jobsamtale, hvis CV’ets underliggende indhold ikke er stærkt, relevant og overbevisende for den menneskelige rekrutteringsmedarbejder, der i sidste ende træffer beslutningen.¹ Værktøjer som Jobscan baserer deres analyser på reverse-engineering af kendte ATS-systemer ³⁸, men da ATS-systemerne varierer i deres funktionalitet ¹, og den konstante udvikling inden for AI gør dem stadigt mere komplekse ⁸, kan intet værktøj give en fuldstændig sikker forudsigelse. Et værktøj kan effektivt identificere manglende nøgleord eller tekniske formateringsfejl, men det kan sjældent vurdere den kvalitative dybde i, hvordan erfaringer er beskrevet, eller om de kvantificerbare resultater reelt er imponerende. Derfor er den dybere forståelse af, hvorfor bestemte optimeringsstrategier virker for ATS, vigtigere end blot at jagte en bestemt score i et værktøj. Brug værktøjerne til at finjustere dit CV, fange potentielle tekniske fejl og få inspiration til forbedringer, men stol fortsat på din egen dømmekraft og fokusér på at skabe et CV, der er både teknisk optimeret og indholdsmæssigt stærkt og målrettet.

8. Særlige overvejelser: CV-skrivning for ordblinde ansøgere i Danmark

Jobsøgning kan være en udfordrende proces for alle, men for personer med ordblindhed kan der være yderligere barrierer, især når det gælder udarbejdelse af et teksttungt dokument som et CV, der skal igennem et Applicant Tracking System (ATS). Heldigvis findes der i Danmark en række strategier, ressourcer og støttemuligheder, der kan hjælpe.

8.1. Udfordringer ordblinde kan møde med ATS og tekstbaseret optimering

Ordblindhed, der anslås at påvirke over 400.000 mennesker i Danmark ⁴⁵, er en specifik indlæringsvanskelighed, der primært påvirker evnen til at læse og stave korrekt og flydende. Dette skyldes vanskeligheder med at afkode sammenhængen mellem bogstaver og lyde.⁴⁵ Når det kommer til at skrive et ATS-optimeret CV, kan disse udfordringer manifestere sig på flere måder:

• Analyse af jobopslag og nøgleordsidentifikation: Det kan være svært at læse og forstå lange og komplekse jobopslag for at identificere de præcise nøgleord og den terminologi, der skal bruges i CV’et.¹⁶
• Formulering af præcise beskrivelser: At formulere klare, præcise og overbevisende beskrivelser af erfaringer og kompetencer kan være en større udfordring, når man kæmper med skriftlig formulering.⁴⁶
• Stave- og grammatikfejl: Selvom mange bruger stavekontrol, kan ordblindhed medføre hyppigere fejl, som et ATS potentielt kan misforstå, især hvis nøgleord er stavet forkert.¹⁶
• Overholdelse af strikse formateringsregler: At skulle navigere i og overholde de specifikke formateringskrav for ATS-venlige CV’er kan føles som en ekstra byrde.¹⁶
• Håndtering af jargon og forkortelser: Kravet om korrekt brug af både fulde betegnelser og forkortelser kan øge kompleksiteten.¹⁶

Disse udfordringer betyder ikke, at ordblinde ansøgere er dårligere stillet, men at de kan have behov for specifikke strategier og støtte for at navigere effektivt i ATS-processen.

8.2. Strategier og bedste praksis for at skabe et ATS-venligt CV som ordblind

Mange af de generelle råd for ATS-optimering er faktisk særligt gavnlige for personer med ordblindhed, da de ofte fremmer klarhed og enkelhed:

• Fokus på et ATS-venligt fundament: Principperne om simple layouts (enkeltkolonne), standardiserede og letlæselige skrifttyper (f.eks. Arial, Calibri), klare sektionsoverskrifter og en logisk struktur er alle med til at forbedre den generelle læsbarhed, hvilket er en fordel for alle, men især for personer med læsevanskeligheder.¹⁴
• Grundig og assisteret korrektur: Dette er et kritisk punkt. Anvend intensivt stave- og grammatikkontrolværktøjer. Endnu vigtigere er det at få CV’et korrekturlæst af andre – det kan være venner, familie, en mentor eller professionelle rådgivere/korrekturlæsere.¹⁴ En ekstern gennemlæsning kan fange fejl, som man selv overser, og sikre at nøgleord er stavet korrekt, så ATS’et kan genkende dem.
• Anvendelse af ATS-venlige skabeloner: Mange CV-byggere og ressourcer tilbyder skabeloner, der er designet til at være ATS-kompatible. Disse kan fjerne en stor del af byrden ved selv at skulle opsætte formateringen korrekt og sikre, at alle nødvendige sektioner er inkluderet.¹³
• Brug af kompenserende teknologi: Udnyt de mange teknologiske hjælpemidler, der findes:
  • Tekst-til-tale software: Kan bruges til at få læst jobopslag højt, hvilket letter forståelsen og identifikationen af nøgleord.
  • Tale-til-tekst software: Kan bruges til at diktere indhold til CV’et, hvilket kan være lettere end at skrive det direkte, hvis man har stave- eller skrivevanskeligheder.⁴⁶
• Forenklet og klart sprog: Stræb efter at bruge klare, præcise og korte sætninger. Undgå unødigt komplekse formuleringer eller et overdrevent formelt sprog, hvis det ikke falder naturligt.
• Assistance til nøgleordsidentifikation: Få hjælp fra en sparringspartner til at gennemgå jobopslaget og identificere de vigtigste nøgleord, eller brug online værktøjer, der kan fremhæve dem.
• Strukturér informationen logisk: Brug punktopstillinger og klare overskrifter til at bryde teksten op og gøre den mere overskuelig.

8.3. Tilgængelige hjælpemidler, støtteordninger og ressourcer i Danmark

Danmark har et veludbygget system af støttemuligheder for personer med ordblindhed, som også kan være relevante i forbindelse med jobsøgning og CV-skrivning:

• Specialpædagogisk Støtte (SPS): Primært rettet mod studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. SPS kan omfatte adgang til kompenserende læse-skriveteknologi (f.eks. programmer som IntoWords, CD-ORD, FineReader), IT-udstyr (computer, C-pen, håndscanner) og instruktionstimer i brugen heraf.⁴⁶ Selvom det er målrettet studerende, kan den opnåede fortrolighed med disse værktøjer være en stor fordel senere i jobsøgningen.
• Nota Bibliotek: Nota er et nationalt bibliotek og videnscenter for mennesker med læsevanskeligheder. De tilbyder studiematerialer i tilgængelige formater og har også en “Erhvervs-service”, der kan producere bøger og tekster, der er nødvendige i forbindelse med arbejde eller jobsøgning (dog ikke til efter-/videreuddannelse).⁴⁶
• Støtte via Jobcenteret: Voksne med ordblindhed, der er i beskæftigelse, ledige i aktiveringstilbud, eller selvstændige, kan søge om hjælpemidler (f.eks. læse-skriveteknologi) og i nogle tilfælde personlig assistance (f.eks. til skriveopgaver) gennem deres kommunale jobcenter. Dette kræver typisk dokumentation for ordblindhed, ofte i form af Ordblindetesten.⁴⁸
• Ordblindeforeningen i Danmark: En interesseorganisation, der tilbyder viden, rådgivning, netværk og kurser for ordblinde og deres pårørende. De har et Vejledningscenter, der kan kontaktes for specifik rådgivning.⁴⁵
• Voksenuddannelsescentre (VUC) og AOF (Arbejdernes Oplysningsforbund): Tilbyder ordblindetestning og ordblindeundervisning (FVU-læsning og OBU) for voksne, hvilket kan styrke læse- og skrivefærdigheder samt introducere kompenserende strategier og teknologier.⁴⁸ Undervisningen er ofte gratis.
• Online ressourcer: Hjemmesider som Hjælpemiddelbasen (hmi-basen.dk) og Ordblindhed.dk (drevet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) indeholder omfattende information om forskellige hjælpemidler, teknologier og støttemuligheder.⁴⁸

Nedenstående tabel giver et overblik over centrale ressourcer:

Tabel 5: Ressourcer og Hjælpemidler for Ordblinde Jobsøgende i Danmark

Ressource/Hjælpemiddel	Beskrivelse af Støtte	Målgruppe	Hvor Henvender Man Sig?
Nota Bibliotek (Erhvervs-service)	Produktion af bøger/tekster til arbejds-/jobsøgningsbrug i tilgængelige formater (f.eks. e-bøger).	Personer med dokumenteret læsevanskelighed i job eller jobsøgning.	Nota.dk 49
Jobcenter	Bevilling af læse-skriveteknologi, IT-udstyr, instruktion og evt. personlig assistance til arbejdsrelaterede opgaver.	Ordblinde i job, aktivering eller selvstændige.	Lokalt jobcenter 49
Ordblindeforeningen i Danmark	Rådgivning, vejledning, kurser, netværk og interessevaretagelse.	Ordblinde, pårørende, fagfolk.	Ordblindeforeningen.dk 45
VUC / AOF	Ordblindetest, ordblindeundervisning for voksne (FVU-læsning, OBU).	Voksne med behov for afklaring eller forbedring af læse-/skrivefærdigheder.	Lokalt VUC eller AOF 48
Læse-Skriveteknologi (f.eks. IntoWords, CD-ORD)	Software der hjælper med oplæsning, ordforslag, stavning, grammatik.	Studerende (via SPS), ansatte (via jobcenter), eller privat anskaffelse.	Uddannelsessted (SPS-ansvarlig), jobcenter, forhandlere af hjælpemidler.46
Tale-til-Tekst Software	Software der omdanner tale til skrevet tekst.	Alle med behov for alternativ inputmetode.	Indbygget i mange operativsystemer/programmer, specialsoftware kan anskaffes.

Kilde: Baseret på information fra.⁴⁵

De grundlæggende principper for ATS-venlige CV’er, såsom klarhed, en enkel struktur og simple formater, stemmer faktisk godt overens med de præferencer for læsning og skrivning, der ofte ses hos personer med ordblindhed.¹⁶ Disse elementer forbedrer den generelle læsbarhed, hvilket er en fordel for alle, men kan være særligt understøttende for ordblinde. Den primære udfordring for ordblinde ligger ofte i selve processen med at skabe CV’et – herunder den dybdegående analyse af jobopslag for nøgleord, den præcise formulering af erfaringer og den altafgørende korrektur for at undgå stavefejl, som ATS-systemer kan være meget følsomme overfor, især hvis nøgleord er fejlstavede.¹⁸ Med anvendelse af de rette hjælpemidler (som tekst-til-tale, tale-til-tekst og avancerede stavekontroller) og de tilgængelige støttestrategier (f.eks. assistance fra Nota eller jobcenteret, grundig korrektur fra andre), kan ordblinde jobsøgende imidlertid overkomme disse udfordringer. Det er værd at bemærke, at ATS-systemernes fokus på objektiv, tekstbaseret information, frem for eksempelvis den umiddelbare mundtlige præsentation i en jobsamtale, potentielt kan skabe et mere lige udgangspunkt. Den strukturerede og faktabaserede natur af ATS-screening, kombineret med den rette støtte, kan således medvirke til at nedtone nogle af de områder, hvor ordblinde traditionelt kan føle sig dårligere stillet, såsom hurtig fritekstproduktion under pres. Det er derfor vigtigt at fremhæve denne potentielt positive vinkel og kraftigt opfordre til en proaktiv brug af de mange støttemuligheder, der findes i Danmark.

9. Konklusion:

At navigere succesfuldt på jobmarkedet i 2025 kræver en dybdegående forståelse af, hvordan Applicant Tracking Systems (ATS) fungerer, og en strategisk tilgang til CV-skrivning. Denne rapport har belyst de centrale aspekter af ATS-optimering, fra nøgleordsanalyse og korrekt formatering til skræddersyning og håndtering af fremtidige trends som kunstig intelligens.

De vigtigste pointer at tage med sig er:

• Nøgleordsoptimering er altafgørende: Dit CV skal indeholde de specifikke nøgleord og fraser, som arbejdsgiveren bruger i jobopslaget.
• Formatering skal være enkel og ren: Undgå grafik, tabeller, usædvanlige skrifttyper og komplekse layouts, der kan forvirre ATS-software.
• Skræddersyning er ikke valgfrit: Hvert CV skal målrettes den specifikke stilling for at maksimere relevans og chancer for at blive set.
• AI transformerer ATS: Vær forberedt på, at AI vil spille en endnu større rolle i fremtidens CV-screening, hvilket stiller krav om både teknisk optimering og stærkt, meningsfuldt indhold.
• Forståelse og værktøjer er tilgængelige: Der findes ressourcer og værktøjer, der kan hjælpe med at teste og forbedre dit CV’s ATS-venlighed. For ordblinde ansøgere i Danmark er der desuden specifikke støttemuligheder.

Det er vigtigt at anskue ATS-systemer som et værktøj i rekrutteringsprocessen – ikke som en uoverstigelig fjende. Med den rette viden og de rette strategier kan jobsøgende faktisk bruge systemerne til deres fordel ved at sikre, at deres mest relevante kvalifikationer bliver fremhævet effektivt.

Jobmarkedet og rekrutteringsteknologier er i konstant udvikling. Det, der virker i dag, er måske ikke optimalt i morgen. Derfor er en vilje til kontinuerlig læring og tilpasning afgørende. Hold dig orienteret om nye trends inden for rekruttering og ATS-teknologi, og vær parat til at justere din CV-strategi derefter.

Endelig er det essentielt at huske på balancen mellem maskine og menneske. Selvom den første screening ofte varetages af et ATS, er det ultimative mål at overbevise en menneskelig rekrutteringsmedarbejder om, at du er den rette kandidat.¹⁴ Dit CV skal derfor ikke kun være teknisk funktionelt og optimeret til systemet; det skal også være velskrevet, engagerende og indholdsmæssigt overbevisende for den person, der i sidste ende træffer beslutningen om at invitere dig til samtale.

At mestre ATS-optimering handler i sidste ende ikke kun om at følge et sæt regler, men om at tage et proaktivt ejerskab over sin jobsøgningsproces i en stadig mere teknologidrevet verden. ATS-systemer er en realitet på nutidens og fremtidens jobmarked ³, og de udvikler sig konstant, især med integrationen af AI.² En passiv tilgang til jobsøgning, hvor man udsender generiske CV’er, er i stigende grad ineffektiv.⁴ Succes kræver, at jobsøgende aktivt undersøger jobkrav, omhyggeligt skræddersyr deres ansøgningsmaterialer, benytter sig af de tilgængelige testværktøjer og holder sig ajour med de nyeste trends og bedste praksisser.¹ Den jobsøgende, der forstår dynamikken i ATS-optimering og proaktivt engagerer sig i processen, vil have en markant fordel. Denne rapport bør derfor ses som en opfordring til netop denne proaktive tilgang, hvor viden omsættes til målrettet handling – for det er vejen til succes i jagten på drømmejobbet i 2025 og fremover.