Klar kommunikation: Gör komplekse budskaber enkle

Vi lever i en informationsalder, hvor vi konstant bombarderes med budskaber. Fra arbejdsmails og nyhedsartikler til brugervejledninger og offentlig information – mængden af tekst, vi skal forholde os til, er enorm. Men hvad sker der, når sproget bliver en barriere i stedet for en bro? For mange mennesker, og især for de omkring 400.000 danskere der skønnes at have ordblindhed i større eller mindre grad, kan komplekst og snørklet sprog være en massiv udfordring. Denne artikel er din guide til at formidle komplekse erfaringer og informationer på et enkelt, tydeligt og inkluderende dansk. Målet er ikke at “dumme ned”, men at “løfte op” – at gøre viden tilgængelig for flere, styrke forståelsen og skabe bedre resultater for både afsender og modtager. Uanset om du er underviser, kollega, leder, eller blot ønsker at blive bedre til at kommunikere, vil du her finde konkrete værktøjer og indsigter, med et særligt blik for de behov, mennesker med ordblindhed har.

Hvad er udfordringen med kompleks formidling – især for ordblinde?

Kompleks formidling er kendetegnet ved lange, indviklede sætninger, abstrakt sprogbrug, fagtermer uden forklaring, og en ulogisk eller uoverskuelig struktur. For alle mennesker kan dette føre til misforståelser, frustration og tidsspilde. Men for personer med ordblindhed (dysleksi) forstærkes disse udfordringer markant.

Ordblindhed er en specifik indlæringsvanskelighed, der primært påvirker evnen til at læse og stave ord korrekt og flydende. Det har intet med intelligens at gøre, men skyldes en anderledes måde at bearbejde sproglyde på i hjernen.

Den kognitive byrde ved afkodning

For en person med ordblindhed kræver selve afkodningen af bogstaver og ord en betydelig større mental indsats. Hver sætning kan føles som at bestige et bjerg. Når sproget samtidig er komplekst, øges den kognitive belastning eksponentielt. Det betyder, at energien bruges på at afkode, frem for at forstå indholdet.

• Langsommere læsehastighed: Det tager længere tid at komme igennem teksten.
• Øget risiko for fejlfortolkning: Små nuancer eller komplekse sætningskonstruktioner kan nemt misforstås.
• Træthed og koncentrationsbesvær: Den konstante anstrengelse kan føre til hurtig mental udmattelse.
• Nedsat motivation: Gentagne negative oplevelser med tekst kan føre til undgåelse og manglende lyst til at læse.

Statistik i Danmark: Ifølge Ordblindeforeningen i Danmark og diverse undersøgelser antages det, at omkring 7-8% af den danske befolkning har ordblindhed. Det svarer til, at der i gennemsnit sidder 1-2 elever med ordblindhed i hver skoleklasse. Mange voksne er også udiagnosticerede eller har ikke fået den rette støtte. Udfordringen er derfor relevant på tværs af uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og i samfundet generelt.

Når konteksten forsvinder i kompleksitet

Forestil dig at skulle samle et avanceret IKEA-møbel, hvor vejledningen udelukkende består af lange, tætskrevne tekstblokke uden billeder, og hvor alle skruer og dimser har kryptiske navne. Frustrerende, ikke? For en ordblind kan mødet med en kompleks fagtekst eller en uforståelig jobbeskrivelse føles lige sådan. Den overordnede mening og kontekst drukner i detaljer og sproglige krumspring.

Eksempel: Før og efter

• Komplekst (før): “Under hensyntagen til de foreliggende budgetmæssige restriktioner og den deraf følgende nødvendighed af en prioritering af ressourceallokeringen, er det besluttet at iværksættelsen af det pågældende projekt må udskydes til et senere, endnu ikke fastlagt, tidspunkt.”
• Enkelt (efter): “Vi har desværre ikke penge nok i budgettet lige nu. Derfor må vi vente med at starte projektet. Vi ved endnu ikke, hvornår det bliver.”

Forskellen er markant, ikke kun for ordblinde, men for alle.

Forstå din modtager: Nøglen til effektiv kommunikation

Effektiv formidling starter altid med en dyb forståelse for modtageren. Det handler om empati og om at sætte sig i den andens sted. Når du specifikt ønsker at gøre din kommunikation tilgængelig for mennesker med ordblindhed, er der nogle særlige overvejelser.

Sæt dig i den ordblindes sted

Prøv at forestille dig, hvordan det er at kæmpe med bogstaverne hver dag. Små ting, som de fleste tager for givet, kan være store forhindringer. Det handler ikke om manglende vilje, men om en reel neurologisk forskel.

• Vis tålmodighed: Giv tid til læsning og bearbejdning.
• Undgå at “teste” eller udstille: Skab et trygt rum, hvor det er okay at spørge eller bede om hjælp.
• Fokusér på indhold, ikke form: Hvis en ordblind kollega sender en mail med stavefejl, så se på budskabet, ikke fejlene (medmindre I har en aftale om korrekturhjælp).

Kend de typiske udfordringer for ordblinde (udover læsning/stavning)

Udover de primære vanskeligheder med afkodning og stavning, kan personer med ordblindhed også opleve udfordringer med:

• Hukommelse for sekvenser: F.eks. at huske rækkefølgen i en instruktion.
• Organisering og planlægning: At strukturere egne noter eller en større opgave.
• Hurtig navngivning (Rapid Naming): At hurtigt kunne genkalde sig navne på ting, farver, bogstaver.
• Notetagning: At lytte og skrive samtidig kan være svært.
• Fremmedsprog: Ofte endnu sværere, da lyd-bogstav-sammenhængen kan være anderledes end på dansk.

At kende til disse potentielle følgevanskeligheder kan hjælpe dig med at tilpasse din formidling endnu bedre. For eksempel ved at give instrukser både mundtligt og skriftligt, og ved at bryde store opgaver ned i mindre, overskuelige bidder.

Inkluderende sprog er for alle

Det er vigtigt at understrege, at de principper, der gør kommunikation lettere for ordblinde, gavner alle modtagere. Klart og tydeligt sprog reducerer risikoen for misforståelser, sparer tid og øger engagementet hos alle. Det er en investering i god kommunikation, ikke en særbehandling.

Illustrativt Scenarie: Mødet med en ny medarbejder Forestil dig, at du skal onboarde en ny medarbejder, Peter, som har fortalt, at han er ordblind.

• Dårlig tilgang: Du giver Peter en 100-siders manual på første dag og forventer, han har læst den til dagen efter. Du bruger mange interne forkortelser og fagudtryk uden forklaring i dine mundtlige instruktioner.
• God tilgang: Du forbereder en overskuelig tjekliste med de vigtigste opgaver for den første uge. Manualen er digital, så Peter kan bruge oplæsningssoftware. Du supplerer skriftlig information med mundtlige gennemgange og opfordrer Peter til at stille spørgsmål. Du forklarer fagudtryk og undgår unødvendige forkortelser. Du tilbyder at læse vigtige dokumenter igennem sammen med ham.

Denne empatiske og tilpassede tilgang vil ikke kun hjælpe Peter, men også signalere en inkluderende og støttende arbejdspladskultur.

Sprogets byggeklodser: Konkrete redskaber til klar formidling

At skrive enkelt og tydeligt handler om bevidste valg i forhold til ord, sætninger og struktur. Her er nogle af de vigtigste byggeklodser:

Korte sætninger og aktivt sprog

Lange, indskudte sætninger med mange kommaer og bisætninger er en af de største syndere i kompleks formidling. De belaster arbejdshukommelsen og gør det svært at fastholde meningen.

• Tommelfingerregel: Sig én ting pr. sætning.
• Variér sætningslængden: Selvom korte sætninger er gode, kan en tekst blive monoton, hvis alle sætninger er ultrakorte. Variation er nøglen, men med overvægt af kortere sætninger.
• Brug aktivt sprog: Aktivt sprog er mere direkte og lettere at forstå end passivt sprog.
  • Passiv: “Ansøgningen vil blive behandlet af afdelingen.” (Hvem gør hvad?)
  • Aktiv: “Afdelingen vil behandle din ansøgning.” (Klart og direkte)

Eksempel på omskrivning:

• Kompleks: “Det er af afgørende betydning for virksomhedens fremtidige succes, at medarbejderne kontinuerligt udvikler deres kompetencer, hvorfor der vil blive allokeret midler til relevante kurser og efteruddannelse, således at alle får mulighed for at styrke deres faglige profil.”
• Enkel: “Det er vigtigt for virksomheden, at medarbejderne udvikler sig. Derfor afsætter vi penge til kurser og efteruddannelse. Sådan kan alle styrke deres faglighed.”

Undgå fagjargon og abstrakte begreber – eller forklar dem

Alle fagområder har deres egen jargon, men for udenforstående (eller nye i faget) kan det virke som et helt fremmedsprog.

• Spørg dig selv: Er dette ord nødvendigt? Kan jeg sige det på en anden, mere almen måde?
• Forklar fagtermer: Hvis et fagudtryk er essentielt, så forklar det første gang, du bruger det. Eventuelt i en parentes eller en fodnote.
• Brug konkrete ord: Abstrakte begreber (f.eks. “synergi”, “paradigmeskifte”, “fleksibilitet”) kan være svære at gribe om. Gør dem konkrete med eksempler.
  • Abstrakt: “Vi skal optimere vores workflow for at øge effektiviteten.”
  • Konkret: “Vi skal finde smartere måder at arbejde på, så vi sparer tid. F.eks. kan vi holde kortere møder og bruge en fælles digital platform til opgavestyring.”

Brug billedsprog og analogier med omtanke

Metaforer og analogier kan være fantastiske til at forklare komplekse ideer på en levende måde. “At have mange bolde i luften” er et godt billede på en travl hverdag. Men:

• Vær sikker på, at billedet er kendt: En kulturelt specifik metafor kan misforstås.
• Undgå klichéer: Forslidte billeder mister deres kraft.
• Overdriv ikke: For mange metaforer kan gøre teksten rodet.
• Specifikt for ordblinde: Nogle ordblinde kan have en meget bogstavelig forståelse af sproget. Vær opmærksom på, om dit billedsprog utilsigtet kan skabe forvirring. Ofte er direkte og konkret sprog det sikreste.

Eksempel på brug af analogi: “At lære at læse med ordblindhed kan sammenlignes med at løbe et maraton med modvind og i kuperet terræn, mens andre løber på en flad strækning med medvind. Begge grupper kan nå målet, men den ene skal kæmpe hårdere og bruge andre strategier.” Denne analogi kan hjælpe ikke-ordblinde med at forstå den ekstra indsats, der kræves.

Visuel formidling og struktur: Gør informationen lettere at afkode

Tekst er ikke kun ord. Måden, den præsenteres på, har enorm betydning for læsbarheden og forståelsen, især for ordblinde. En uoverskuelig “mur af tekst” virker demotiverende og er svær at navigere i.

Overskrifter og underoverskrifter

Gode overskrifter fungerer som skilte, der guider læseren gennem teksten.

• Brug sigende overskrifter (H2, H3 osv.): De skal give et klart billede af, hvad afsnittet handler om.
• Skab hierarki: Brug forskellige niveauer af overskrifter til at vise sammenhængen mellem de forskellige dele af teksten.
• Vær konsekvent: Brug samme format (størrelse, fed skrift) for overskrifter på samme niveau.

Korte afsnit og punktopstillinger

Bryd teksten op i mindre, fordøjelige bidder.

• Ét hovedbudskab pr. afsnit: Det gør det lettere at følge med.
• Brug luft (blanklinjer): Skaber pauser for øjet og hjernen.
• Punktopstillinger (som denne): Ideelle til at præsentere lister, trin-for-trin vejledninger, fordele/ulemper eller nøglepointer. De er nemme at scanne og huske.

Grafiske elementer og layout

Visuelle hjælpemidler kan understøtte og forenkle forståelsen af tekst.

• Billeder, illustrationer og diagrammer: Kan ofte forklare komplekse sammenhænge bedre end mange ord. Vælg relevante og enkle grafikker.
• Video og lyd: For mange ordblinde er det en stor hjælp at få information præsenteret auditivt eller visuelt gennem video. Overvej at supplere din tekst med korte videoer eller lydklip.
• Skrifttype og -størrelse: Vælg en læsevenlig skrifttype uden for mange “fødder” (sans-serif skrifttyper som Arial, Verdana, Calibri anbefales ofte). En passende skriftstørrelse (f.eks. 12 punkt) og god linjeafstand er også vigtigt.
• Kontrast: Sørg for god kontrast mellem tekst og baggrund (f.eks. sort tekst på hvid baggrund). Undgå urolige baggrunde.
• Fremhævning: Brug fed skrift eller kursiv med måde til at fremhæve nøgleord. Undgå store blokke med versaler (STORE BOGSTAVER), da det er sværere at læse.

Eksempel på god struktur: En brugervejledning til et nyt softwareprogram:

• H1: Kom godt i gang med [Softwarenavn]
• Indledning: Kort om formålet med vejledningen.
• H2: Installation
  • H3: Systemkrav
  • H3: Trin-for-trin installationsguide (med skærmbilleder)
• H2: Grundlæggende funktioner
  • H3: Sådan opretter du et nyt dokument (med punktopstilling)
  • H3: Gem og del dit arbejde (med ikoner der viser knapperne)
• H2: Fejlfinding
  • Liste over typiske problemer og løsninger.
• H2: Få mere hjælp
  • Links til online ressourcer, support-email.

Denne klare struktur gør det nemt for brugeren – også en bruger med ordblindhed – at finde præcis den information, de har brug for.

Teknologiens hjælpende hånd: Værktøjer der støtter forståelsen

I dag findes der et væld af teknologiske hjælpemidler, der kan gøre en enorm forskel for mennesker med ordblindhed. Som formidler er det godt at kende til disse værktøjer, dels for at kunne anbefale dem, dels for at sikre, at dit materiale er kompatibelt med dem.

Oplæsningssoftware (Tekst-til-tale, TTS)

Dette er et af de mest udbredte og effektive hjælpemidler. Softwaren læser digital tekst højt, ofte med mulighed for at markere ordene, efterhånden som de læses.

• Fordele: Aflaster afkodningsprocessen, forbedrer læseforståelsen, øger læsehastigheden, gør det muligt at “læse” med ørerne, mens man laver noget andet.
• Danske ressourcer:
  • Nota Bibliotek: Et statsligt bibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Tilbyder et kæmpe udvalg af lydbøger, e-bøger med oplæsningsmulighed og studiematerialer. Gratis for målgruppen.
  • AppWriter, IntoWords, CD-ORD: Populære programmer (ofte med tilskudsmulighed via SPS – Specialpædagogisk Støtte) der integreres i computeren eller tabletten og kan læse tekst op fra hjemmesider, dokumenter, mails osv. De tilbyder ofte også ordforslag og kontekstbaseret hjælp.
  • Indbyggede funktioner: Mange styresystemer (Windows, macOS, iOS, Android) har indbyggede oplæsningsfunktioner.

Hvordan du som formidler kan understøtte brugen af oplæsningssoftware:

• Sørg for, at din digitale tekst er “rigtig” tekst, ikke et billede af tekst (f.eks. i en scannet PDF). Oplæsningssoftware kan ikke læse billeder af tekst.
• Brug korrekte overskriftsformateringer i dine dokumenter (H1, H2 osv.), da det hjælper softwaren med at navigere.
• Tilføj alternativ tekst (alt-tekst) til billeder, så indholdet af billedet kan læses højt.

Ordforslags- og stavekontrolværktøjer

Disse værktøjer hjælper med at skrive korrekt ved at foreslå ord under skrivning og rette stavefejl. Mange ordblindevenlige programmer tilbyder kontekstbaserede ordforslag, der tager højde for de typiske fejltyper hos ordblinde.

• Fordele: Reducerer antallet af stavefejl, øger skrivehastigheden, giver større tryghed ved skriftlig formulering.

Dikteringssoftware (Tale-til-tekst)

Gør det muligt at indtale tekst, som softwaren så omdanner til skrift.

• Fordele: Kan være en stor hjælp for dem, der har lettere ved at formulere sig mundtligt end skriftligt, eller som har store skrivevanskeligheder.
• Eksempler: Indbygget i de fleste smartphones og computere, samt dedikerede programmer.

Andre relevante værktøjer og tilgange

• Digitale ordbøger og apps: Hurtig adgang til ordforklaringer og synonymer.
• Mindmapping-værktøjer: Kan hjælpe med at strukturere tanker og ideer visuelt før skriveprocessen.
• Grammatik-tjekkere: Hjælper med at fange grammatiske fejl og forbedre sætningskonstruktioner.

Illustrativt Scenarie: Den studerende Anna Anna er universitetsstuderende og ordblind. Hun skal læse en lang, kompleks forskningsartikel.

1. Uden hjælpemidler: Anna kæmper sig igennem artiklen. Det tager hende mange timer, hun må genlæse afsnit flere gange og føler sig udmattet og usikker på, om hun har forstået det hele korrekt.
2. Med hjælpemidler: Anna åbner artiklen (som er en tilgængelig PDF) i sit oplæsningsprogram (f.eks. AppWriter). Hun får teksten læst højt, mens ordene markeres. Hun kan justere læsehastigheden. Når hun støder på et svært fagudtryk, slår hun det op i den indbyggede ordbog. Hun bruger programmets funktion til at lave et resume med nøgleord. Processen er stadig krævende, men markant hurtigere og mindre frustrerende, og hendes forståelse af stoffet er bedre.

Fra teori til praksis: Eksempler på klar formidling i forskellige kontekster

Lad os se på, hvordan principperne for klar kommunikation kan anvendes i forskellige situationer i en dansk kontekst.

I uddannelsessystemet

Undervisere spiller en central rolle i at gøre læring tilgængelig.

• Opgaveformuleringer:
  • Kompleks: “Foretag en komparativ analyse af de socioøkonomiske implikationer af urbaniseringsprocessen i det postindustrielle samfund med særligt henblik på marginaliserede gruppers adgang til arbejdsmarkedet.”
  • Enkel: “Sammenlign, hvordan byudvikling påvirker rige og fattige menneskers muligheder for at få arbejde i moderne byer. Hvilke udfordringer møder de fattigste grupper?”
• Feedback på opgaver: Vær specifik og konstruktiv. Brug oplæsning til at give mundtlig feedback som supplement til skriftlig, hvis eleven er ordblind. Fremhæv styrker, og giv konkrete forslag til forbedring.
• Undervisningsmaterialer: Brug de tidligere nævnte principper for struktur, sprog og visuelle hjælpemidler. Stil materialer digitalt til rådighed i god tid, så elever med behov for oplæsning kan forberede sig.
• Henvisning til støtte: Kend til og informer om SPS-ordningen (Specialpædagogisk Støtte), som kan give ordblinde elever og studerende adgang til hjælpemidler, ekstra tid ved eksamen og studiestøttetimer. Skoler og uddannelsesinstitutioner har ofte læsevejledere, der kan teste og vejlede.

På arbejdspladsen

Klar kommunikation på arbejdspladsen fører til færre fejl, øget effektivitet og bedre trivsel.

• Jobopslag: Skriv klart og præcist, hvad jobbet indebærer, og hvilke kvalifikationer der kræves. Undgå floskler og unødvendig intern jargon.
  • Eksempel på dårlig formulering i jobopslag: “Vi søger en proaktiv og dynamisk teamplayer med et agilt mindset til at drive synergiprojekter i en performanceorienteret kultur.”
  • Eksempel på god formulering: “Vi søger en initiativrig kollega, der er god til at samarbejde. Du skal kunne arbejde med flere projekter samtidig og være indstillet på at nå vores fælles mål. Du vil f.eks. skulle lede projekter, hvor forskellige afdelinger arbejder sammen.”
• Mails og interne beskeder: Gå direkte til sagen. Brug sigende emnefelter. Opdel lange mails med underoverskrifter eller punktform.
• Møder: Send en klar dagsorden ud på forhånd. Lav et tydeligt referat med konkrete beslutninger og handlingspunkter. Overvej at optage vigtige møder (med samtykke), så de kan genhøres.
• Instrukser og procedurer: Gør dem letforståelige og gerne visuelle. Test dem på en person, der ikke kender proceduren i forvejen.

Fiktivt eksempel: IT-afdelingen informerer IT-afdelingen skal informere om et nyt sikkerhedssystem.

• Uklar besked: “Grundet implementeringen af et nyt multifaktor-autentificeringsparadigme, er det imperativt, at alle brugere prompte rekonfigurerer deres adgangsparametre jf. den udsendte tekniske bulletin for at undgå system-lockout.”
• Klar besked: “Vigtigt: Ny måde at logge på vores systemer fra [Dato] Kære kollega, For at gøre vores systemer mere sikre, indfører vi en ny måde at logge på fra [Dato]. Det betyder, at du fremover skal bruge både dit kodeord og en kode fra din mobiltelefon for at logge ind. Hvad skal du gøre?
  1. Følg denne enkle vejledning inden [Dato]: [Link til vejledning med billeder]
  2. Hvis du har brug for hjælp, så kontakt IT-support på [Telefonnummer] eller [Email]. Det tager kun 5 minutter, og det øger sikkerheden for os alle.”

Offentlig information

Kommuner, styrelser og andre offentlige instanser har et særligt ansvar for at kommunikere klart, da deres information ofte har stor betydning for borgernes liv.

• Breve fra det offentlige: Undgå kancellisprog. Skriv direkte til borgeren i et sprog, der er til at forstå. Forklar fagudtryk. Gør det tydeligt, hvad borgeren eventuelt skal gøre.
• Hjemmesider (f.eks. borger.dk): Sørg for god navigation, søgefunktion og et klart sprog. Mange offentlige hjemmesider arbejder allerede aktivt med “klart sprog”-initiativer.
• Informationskampagner: Brug enkle budskaber, visuelle elementer og kanaler, der når bredt ud.

Et tip: Mange kommuner og regioner har retningslinjer for klart sprog. Undersøg, om din arbejdsplads har sådanne, eller foreslå, at I udvikler dem.

En fælles indsats: Skab et inkluderende kommunikationsmiljø

At forbedre formidlingen, så den bliver tilgængelig for alle, inklusiv ordblinde, er ikke kun et individuelt ansvar, men en fælles opgave. Det kræver en kulturændring og en bevidst indsats på flere niveauer.

Anerkendelse og åbenhed

Det første skridt er at anerkende, at sproglige barrierer eksisterer, og at ordblindhed er en reel udfordring for mange. Skab et miljø, hvor det er trygt at tale om ordblindhed og bede om hjælp eller tilpasninger uden frygt for stigmatisering.

Uddannelse og opkvalificering

Tilbyd kurser eller workshops i klar kommunikation og viden om ordblindhed for medarbejdere, undervisere og ledere. Jo flere der kender til principperne og værktøjerne, jo større er chancen for, at de bliver brugt i praksis. Ordblindeforeningen i Danmark og diverse private kursusudbydere tilbyder relevant undervisning.

Ledelsens rolle

Ledelsen skal gå forrest og signalere, at klar og inkluderende kommunikation er en prioritet. Det kan de gøre ved selv at praktisere det, ved at afsætte ressourcer til hjælpemidler og uddannelse, og ved at indarbejde det i virksomhedens eller institutionens politikker.

Inddragelse af målgruppen

Når I udvikler nyt materiale eller nye kommunikationsstrategier, så inddrag repræsentanter fra målgruppen – f.eks. personer med ordblindhed – i processen. Deres feedback er uvurderlig. Spørg dem: “Er dette til at forstå? Hvad kan vi gøre bedre?”

Langsigtet perspektiv

At ændre kommunikationsvaner tager tid. Vær tålmodig, fejr de små sejre, og lær af de fejl, der begås undervejs. Det er en kontinuerlig proces.

Afslutning:

At mestre kunsten at formidle komplekse erfaringer på et enkelt og tydeligt dansk er mere end blot en teknisk færdighed; det er en investering i mennesker. Det handler om at bygge broer af forståelse, nedbryde unødvendige barrierer og sikre, at alle har mulighed for at deltage, lære og bidrage fuldt ud. Når vi gør os umage med vores sprog, viser vi respekt for modtageren og anerkender værdien af deres tid og mentale energi.

For de mange danskere med ordblindhed kan en klar og gennemtænkt formidling være forskellen på succes og fiasko, på inklusion og eksklusion. Men fordelene stopper ikke her. Alle vinder, når budskaber er lette at afkode og forstå. Mindre frustration, færre misforståelser, øget effektivitet og stærkere relationer er blot nogle af gevinsterne.

Så næste gang du skal skrive en mail, en rapport, en undervisningsplan eller en hvilken som helst anden form for tekst, så stop op et øjeblik. Tænk på din modtager. Tænk på Anna, Peter, og de hundredtusindvis af andre, for hvem sproget kan være en udfordring. Brug de redskaber og principper, du har læst om her. Knæk koden til klar kommunikation – det er en gave, du giver både til andre og til dig selv. Lad os sammen arbejde for et Danmark, hvor viden og information er tilgængelig for alle, uanset læseforudsætninger.