Knæk koden til ATS: Sådan optimerer du dit CV til robotterne i 2025

Forestil dig dette: Du har brugt timer, måske endda dage, på at finpudse dit CV. Hver linje er omhyggeligt formuleret, hver erfaring fremhævet. Du sender det afsted med en god mavefornemmelse, kun for at høre… ingenting. Frustrerende, ikke? Sandheden er, at din største udfordring måske ikke engang er den menneskelige rekrutteringskonsulent, men derimod en usynlig gatekeeper: ATS-robotten. I 2025 er Applicant Tracking Systems (ATS) mere udbredte end nogensinde, og hvis dit CV ikke kan tale robotternes sprog, risikerer det at ende i den digitale skraldespand, før et menneske overhovedet ser det.

Denne artikel er din guide til at navigere i ATS-landskabet. Vi dykker ned i, hvad disse systemer faktisk leder efter i 2025, hvordan du optimerer dit CV til at passere nåleøjet, og hvilke faldgruber du skal undgå. Vi ser også på, hvordan du som ordblind kan tackle udfordringerne og udnytte de mange danske ressourcer, der står klar til at hjælpe. Uanset om du er nyuddannet eller erfaren specialist, vil du her få konkrete værktøjer og indsigter, så dit CV ikke bare overlever den første scanning, men brillerer og åbner døren til din næste karrieremulighed.

Hvad er et ATS, og hvorfor bruger virksomheder det?

Før vi kaster os over optimeringsstrategier, lad os lige få helt styr på, hvad et ATS egentlig er, og hvorfor det er blevet så afgørende en del af moderne rekruttering.

Den usynlige rekrutteringsassistent

Et Applicant Tracking System (ATS) er en softwareapplikation, der hjælper virksomheder med at administrere og automatisere rekrutteringsprocessen. Tænk på det som en avanceret digital arkivskab og sorteringsmaskine i ét. Når du sender en ansøgning online, er chancen overvældende stor for, at den lander direkte i et ATS, før den eventuelt når et menneskeligt øje.

Systemet kan håndtere et stort antal ansøgninger, scanne dem for specifikke informationer, rangordne kandidater baseret på foruddefinerede kriterier og generelt effektivisere hele processen fra modtagelse af ansøgning til potentiel ansættelse. Ifølge forskellige brancheanalyser bruger op mod 99% af Fortune 500-virksomheder en form for ATS, og tendensen er kun stigende – også blandt små og mellemstore virksomheder i Danmark.

Fordele for virksomheder (og et par forbehold)

Fra virksomhedernes perspektiv er fordelene ved ATS klare:

• Tidsbesparelse: Manuel gennemgang af hundredvis, måske tusindvis, af CV’er er en enorm tidssluger. ATS kan scanne og sortere ansøgninger på sekunder.
• Effektivitet: Systemet hjælper med at organisere kandidatpuljen, spore kommunikation og sikre en mere strømlinet proces.
• Kvalificering: ATS kan hurtigt identificere kandidater, der opfylder de basale krav i et jobopslag, ved at søge efter specifikke nøgleord og kvalifikationer.
• Compliance: Nogle systemer hjælper med at sikre overholdelse af lovgivning omkring ligebehandling og databeskyttelse (GDPR).

Det er dog vigtigt at huske, at ATS-systemer ikke er fejlfri. De er kun så “kloge” som de data, de fodres med, og de algoritmer, de er programmeret med. Dette kan betyde, at højt kvalificerede kandidater fejlagtigt kan blive sorteret fra, hvis deres CV ikke er formateret korrekt, eller hvis de ikke bruger de “rigtige” nøgleord. Desuden kan en overdreven afhængighed af ATS føre til, at den menneskelige vurdering og intuition træder for sent ind i processen.

Udfordringer for ansøgere (og hvordan du overkommer dem)

For dig som jobsøgende betyder udbredelsen af ATS, at du skal tænke anderledes om dit CV. Det handler ikke længere kun om at imponere en menneskelig læser med flot design og kreative formuleringer. Dit CV skal først og fremmest kunne læses og forstås korrekt af en robot.

De primære udfordringer er:

• Formateringsfejl: Komplekse layouts, tabeller, billeder og specielle skrifttyper kan forvirre ATS’en.
• Manglende nøgleord: Hvis dit CV ikke indeholder de specifikke termer, systemet leder efter, bliver du nedprioriteret.
• Uklar struktur: Utydelige overskrifter og manglende standardsektioner gør det svært for ATS’en at parse informationen korrekt.

Men fortvivl ikke! Ved at forstå, hvordan ATS-systemer fungerer, kan du aktivt optimere dit CV og markant forbedre dine chancer for at komme igennem den første, kritiske screening.

Sådan tænker en ATS-robot: Nøgleord er din adgangsbillet

Hvis der er én ting, du skal tage med dig om ATS-optimering, så er det vigtigheden af nøgleord. Disse systemer er i bund og grund avancerede søgemaskiner, der scanner dit CV for specifikke ord og fraser, som matcher kravene i jobopslaget.

Hvad er nøgleord i ATS-sammenhæng?

Nøgleord kan groft inddeles i flere kategorier:

• Hårde færdigheder (Hard Skills): Disse er specifikke, målbare kompetencer og tekniske færdigheder. Eksempler inkluderer “projektledelse”, “Python-programmering”, “Google Analytics”, “regnskabsanalyse”, “certificeret svejser”, “Adobe Creative Suite” eller “SAP-erfaring”.
• Bløde færdigheder (Soft Skills): Disse er mere personlighedsorienterede og interpersonelle kompetencer. Selvom de kan være sværere for en ATS at kvantificere, bliver systemerne bedre til at genkende dem. Eksempler er “kommunikation”, “samarbejdsevner”, “problemløsning”, “lederskab”, “tilpasningsdygtig” og “kreativ tænkning”.
• Branchespecifikke termer og jargon: Hver branche har sit eget sprog. Det kan være specifikke metoder, teknologier, certificeringer eller lovgivning, som er relevant for stillingen. F.eks. “Scrum Master” inden for IT, “GMP” inden for medicinalindustrien, eller “SoMe-strategi” inden for marketing.
• Jobtitler: Præcise jobtitler, både tidligere og den ønskede, er vigtige.
• Uddannelsesgrader og certificeringer: Specifikke uddannelser, kurser og certificeringer.

Sådan finder du de rigtige nøgleord

Den absolut vigtigste kilde til nøgleord er selve jobopslaget. Læs det grundigt – flere gange!

1. Analyser jobopslaget: Print det ud og marker alle de ord og fraser, der beskriver kvalifikationer, erfaringer, ansvarsområder og personlige egenskaber. Vær særligt opmærksom på sektioner som “Kvalifikationer”, “Vi forventer”, “Dine ansvarsområder” og “Succeskriterier”.
2. Spejl sproget: Hvis virksomheden bruger en bestemt term for en færdighed (f.eks. “kundeinteraktion” i stedet for “kundeservice”), så brug den samme term i dit CV (forudsat du besidder færdigheden).
3. Undersøg virksomhedens hjemmeside: Kig på deres “Om os”-side, deres værdier, og hvordan de beskriver deres medarbejdere og kultur. Dette kan give dig yderligere nøgleord, især relateret til bløde færdigheder og virksomhedskultur.
4. Brug branchekendskab: Tænk over, hvilke standardkompetencer og buzzwords der er gængse i din branche. LinkedIn kan også være en god kilde til inspiration ved at se på profiler for folk i lignende stillinger.
5. Gentagelse med måde: Systemet kigger efter relevans, og en vis gentagelse af vigtige nøgleord kan signalere dette. Men undgå “keyword stuffing” – at proppe CV’et med så mange nøgleord, at det bliver ulæseligt for et menneske. Kontekst og naturlig integration er afgørende.

Den strategiske placering af nøgleord i dit CV

Når du har identificeret de relevante nøgleord, skal de integreres naturligt i dit CV. Vigtige sektioner inkluderer:

• Resumé/Profiltekst: Denne korte introduktion øverst på dit CV er et oplagt sted at inkludere de allervigtigste nøgleord, der matcher jobbet.
• Erhvervserfaring: Beskriv dine tidligere ansvarsområder og resultater ved hjælp af nøgleord fra jobopslaget. Brug handlingsorienterede verber sammen med nøgleordene for at demonstrere dine kompetencer.
• Færdighedssektion (Skills Section): En dedikeret sektion til færdigheder, både hårde og bløde, er meget ATS-venlig. Her kan du liste specifikke teknologier, software, sprog, metoder og andre kompetencer. Overvej underkategorier som “Tekniske færdigheder”, “Sprog”, “Certifikater”.
• Uddannelse: Nævn relevante kurser eller projekter, hvor du har anvendt nøglefærdigheder.

Eksempel: Fra jobopslag til nøgleordsanalyse

Lad os sige, du søger en stilling som “Digital Marketing Specialist”. Jobopslaget nævner specifikt:

• “Erfaring med SEO og SEM“
• “Stærk i Google Analytics og Google Ads“
• “Udvikling af content marketing strategier“
• “SoMe management (Facebook, Instagram, LinkedIn)”
• “E-mail marketing via Mailchimp”
• “Projektledelse af kampagner”
• “Analytisk og resultatorienteret“

Dit CV bør da afspejle disse termer. I din erfaring kunne du skrive: “Ansvarlig for SEO-optimering og SEM-kampagner, hvilket øgede organisk trafik med 30%. Analyserede performance via Google Analytics og optimerede Google Ads budgetter. Udviklede og implementerede content marketing strategier samt varetog daglig SoMe management på Facebook og LinkedIn. Opsatte og eksekverede e-mail marketing flows i Mailchimp og anvendte projektledelsesværktøjer til at sikre succesfulde kampagner.”

Ved at være så specifik og bruge de samme termer som i jobopslaget, øger du markant chancerne for, at ATS’en vurderer dit CV som relevant.

Formatér dit CV til succes: Undgå ATS-fælderne

Selv det mest nøgleordsoptimerede CV kan falde igennem, hvis ATS-robotten ikke kan læse det korrekt. Formatering er derfor lige så vigtig som indholdet. Husk, at simpelt ofte er bedst, når det gælder ATS-venlighed.

Det korrekte filformat (PDF vs. word)

Dette er et klassisk dilemma. Generelt gælder følgende:

• .docx (Word-format): Ofte det sikreste valg, da de fleste ATS-systemer er designet til at parse tekst fra Word-dokumenter mest effektivt. Det bevarer formateringen og sikrer, at teksten kan ekstraheres korrekt.
• .pdf (Portable Document Format): Kan være problematisk, HVIS PDF’en er gemt som et billede i stedet for et tekstdokument. En tekstbaseret PDF (hvor du kan markere og kopiere teksten) er som regel okay for nyere ATS-systemer. Hvis jobopslaget specificerer et format, så følg altid det. Hvis ikke, er .docx ofte det sikreste kort. En god test er at prøve at kopiere tekst fra din PDF og indsætte den i en notesblok. Hvis teksten ser mærkelig ud eller ikke kan kopieres, er din PDF sandsynligvis ikke ATS-venlig.

Undgå formater som .jpg, .png eller .pages, da disse sjældent kan læses korrekt af ATS.

Skrifttyper og layout der virker

Hold det enkelt og professionelt:

• Standard skrifttyper: Brug gængse, letlæselige skrifttyper som Arial, Calibri, Verdana, Helvetica eller Times New Roman. Undgå fancy, dekorative eller script-skrifttyper.
• Skriftstørrelse: Hold dig til en læsevenlig størrelse, typisk 10-12 punkter for brødtekst og lidt større for overskrifter.
• Margener: Brug standardmargener (typisk 2-2.5 cm hele vejen rundt).
• Punktlister: Brug standard runde eller firkantede bullets. Undgå mere komplekse symboler.
• Fed og kursiv: Brug disse sparsomt til at fremhæve vigtige elementer som jobtitler eller resultater. Overdreven brug kan forvirre systemet.

Hvad du absolut skal undgå

Visse designelementer kan være rene gift for en ATS:

• Tabeller og kolonner: Mange ATS-systemer læser indhold linje for linje, fra venstre mod højre. Tabeller og kolonner kan få teksten til at blive læst i en forkert rækkefølge eller helt udeladt. Hvis du f.eks. har dine kontaktoplysninger i en sidefod eller en kolonne, risikerer du, at de ikke bliver fanget.
• Billeder, logoer og grafik: ATS kan ikke læse tekst, der er indlejret i billeder. Dit portrætfoto, grafiske tidslinjer eller logoer for tidligere arbejdsgivere vil blive ignoreret. Gem dem til din LinkedIn-profil.
• Sidehoved og sidefod: Vigtig information som kontaktoplysninger bør placeres i selve hoveddokumentet, ikke i sidehoved eller -fod, da nogle ATS’er springer disse over.
• Specialtegn og symboler i overskrifter: Hold dine sektionsoverskrifter rene og simple (f.eks. “Erhvervserfaring” i stedet for “Min ★ Spændende ★ Erfaring”).
• Vandmærker og baggrundsbilleder: Disse kan forstyrre tekstgenkendelsen.
• Hvide skrifttyper for at skjule nøgleord: Dette er en gammel “black hat” SEO-teknik, som moderne ATS’er (og mennesker) gennemskuer. Det virker uprofessionelt.

Standardsektioner en ATS forventer

En ATS er programmeret til at lede efter information i bestemte, genkendelige sektioner. Brug standardiserede overskrifter, som systemet forstår:

• Kontaktoplysninger (Contact Information): Navn, telefonnummer, e-mail, evt. LinkedIn-profil URL. Sørg for, at din e-mailadresse er professionel.
• Resumé/Profil (Summary/Profile): En kort, målrettet opsummering af dine vigtigste kvalifikationer og karrieremål, spækket med relevante nøgleord.
• Erhvervserfaring (Work Experience / Professional Experience): List dine job i omvendt kronologisk rækkefølge (nyeste først). Inkluder firmanavn, stillingsbetegnelse, ansættelsesperiode (måned/år – måned/år) og en beskrivelse af dine ansvarsområder og resultater (brug punktform og handlingsverber).
• Uddannelse (Education): List dine uddannelser i omvendt kronologisk rækkefølge. Inkluder uddannelsesinstitution, uddannelsesnavn, dimissionsår (eller forventet dimissionsår).
• Færdigheder/Kompetencer (Skills): En dedikeret sektion hvor du lister tekniske færdigheder, sprogkundskaber, softwarekendskab, certificeringer etc. Dette er et godt sted at samle mange nøgleord.

Andre mulige sektioner kan være “Kurser”, “Certificeringer”, “Frivilligt Arbejde” eller “Publikationer”, afhængigt af din profil og relevans for stillingen.

Tjekliste: Er dit CV ATS-venligt?

• [ ] Bruger du et .docx-format eller en tekstbaseret PDF?
• [ ] Anvender du standard skrifttyper (f.eks. Arial, Calibri) i str. 10-12?
• [ ] Er layoutet simpelt, uden tabeller, kolonner eller grafik?
• [ ] Er vigtig information (som kontaktoplysninger) placeret i hoveddokumentet, ikke i sidehoved/fod?
• [ ] Bruger du standardiserede sektionsoverskrifter (f.eks. “Erhvervserfaring”, “Uddannelse”)?
• [ ] Har du analyseret jobopslaget for nøgleord og integreret dem naturligt i dit CV?
• [ ] Er dine jobtitler og ansættelsesdatoer klare og konsistente?
• [ ] Har du undgået specialtegn og unødvendig formatering?
• [ ] Har du stavekontrolleret og korrekturlæst dit CV grundigt (eller fået en anden til det)?

At kunne svare ja til disse punkter øger dine chancer for, at dit CV bliver læst korrekt og positivt vurderet af en ATS.

Fremtidens ATS i 2025: AI, personalisering og nye spilleregler

ATS-teknologien står ikke stille. I 2025 ser vi systemer, der er langt mere sofistikerede end de tidlige nøgleords-scannere. Kunstig intelligens (AI) og maskinlæring (ML) spiller en stadig større rolle, hvilket ændrer spillereglerne for jobsøgende.

Kunstig intelligens og maskinlæring i rekruttering

Moderne ATS-systemer, drevet af AI og ML, går ud over simpel nøgleordsmatching. De kan:

• Forstå kontekst: I stedet for blot at tælle nøgleord, kan AI analysere, hvordan ordene bruges, og hvilken betydning de har i en given sammenhæng. Dette betyder, at systemet bedre kan vurdere den reelle dybde af din erfaring.
• Identificere mønstre: AI kan analysere data fra tidligere succesfulde ansættelser for at identificere mønstre og karakteristika hos top-performere. Dette bruges til at screene nye kandidater.
• Forudsige succes: Nogle avancerede systemer forsøger at forudsige en kandidats sandsynlighed for succes i rollen baseret på en lang række datapunkter fra CV’et og andre kilder (f.eks. LinkedIn).
• Chatbots og automatisering: AI-drevne chatbots kan håndtere indledende kandidatkontakt, besvare simple spørgsmål og endda foretage de første screeninger.

Forestil dig, at du søger et job, hvor “teamwork” er vigtigt. Et ældre ATS ville blot tjekke for ordet “teamwork”. Et AI-drevet ATS i 2025 vil kigge efter eksempler på projekter, hvor du har samarbejdet, din rolle i teamet, og hvilke resultater I opnåede sammen. Den vil kunne udlede teamwork-kompetencer, selvom du ikke eksplicit har brugt ordet “teamwork” gentagne gange.

Semantisk søgning: Mere end bare nøgleord

Semantisk søgning betyder, at ATS’en forstår betydningen og intentionen bag ordene, ikke kun de specifikke ord selv. Den kan genkende synonymer, relaterede begreber og den overordnede mening i en tekst.

• Eksempel: Hvis jobopslaget beder om erfaring med “kunderelationer”, og dit CV beskriver, hvordan du har “opbygget stærke forbindelser med klienter” og “håndteret kundehenvendelser”, vil et semantisk avanceret ATS kunne genkende dette som relevant, selvom du ikke bruger præcis den samme frase.

Dette er godt nyt, da det giver dig mere frihed til at formulere dig naturligt, men det understreger stadig vigtigheden af at bruge et klart og præcist sprog, der tydeligt beskriver dine kompetencer og erfaringer.

Fokus på færdigheder (skills-based hiring) frem for kun erfaring

En markant tendens, der forstærkes af AI, er “skills-based hiring”. Virksomheder fokuserer i stigende grad på de konkrete færdigheder, en kandidat besidder, frem for udelukkende at se på formelle titler, uddannelsesbaggrund eller antal års erfaring.

• Hvad betyder det for dig? Det betyder, at din “Færdigheder”-sektion i CV’et bliver endnu vigtigere. Vær specifik omkring dine kompetencer, og underbyg dem gerne med eksempler fra din erfaring eller projekter. Tænk bredt: tekniske færdigheder, softwarekendskab, sprog, metoder, branchekendskab, men også overførbare færdigheder.
• AI’s rolle: AI kan hjælpe med at identificere og matche færdigheder på tværs af forskellige brancher og jobfunktioner, hvilket kan åbne døre for kandidater med utraditionelle karriereveje.

For eksempel, en person der har arbejdet som eventkoordinator, har måske udviklet stærke projektledelses-, budgetterings- og kommunikationsevner, som er direkte overførbare til en stilling som projektassistent i en helt anden branche. Et AI-drevet ATS vil være bedre til at fange disse overførbare færdigheder.

Potentielle etiske overvejelser og bias i AI-drevne ATS

Selvom AI lover mere objektive og effektive rekrutteringsprocesser, er der også potentielle faldgruber. AI-systemer trænes på data, og hvis disse data afspejler eksisterende fordomme (f.eks. i forhold til køn, etnicitet, alder), kan AI’en utilsigtet videreføre eller endda forstærke disse bias.

• Udfordringen: En AI kan f.eks. lære, at succesfulde kandidater i en bestemt rolle ofte kommer fra bestemte universiteter eller har en bestemt type fritidsinteresse, og dermed ubevidst nedprioritere kvalificerede kandidater, der ikke passer ind i dette mønster.
• Mitigation: Der er et stigende fokus på at udvikle mere etisk AI og metoder til at opdage og korrigere bias i algoritmerne. Som jobsøgende kan du ikke direkte påvirke dette, men det er godt at være bevidst om, at teknologien stadig er under udvikling.

Fremtidens ATS er altså en kraftfuld, men også kompleks, størrelse. Ved at forstå disse tendenser kan du bedre positionere dig selv og dit CV til at møde de nye krav.

Ordblindhed og CV-optimering: Sådan navigerer du ATS-junglen

At skrive et CV kan være en udfordring for alle, men for personer med ordblindhed kan det føles ekstra uoverskueligt, især med tanke på de nådesløse ATS-robotter. Stavefejl, grammatiske fejl og formuleringsvanskeligheder kan potentielt blive stopklodser. Men med de rette strategier og værktøjer er det absolut muligt at skabe et stærkt, ATS-venligt CV, der fremhæver dine styrker.

Udfordringer for ordblinde ansøgere

Ordblindhed, eller dysleksi, påvirker primært læse- og skrivefærdigheder. I CV-sammenhæng kan det betyde:

• Stavefejl og slåfejl: Selvom du er dygtig inden for dit fag, kan småfejl snige sig ind og blive opfanget negativt af både ATS (som måske ikke genkender et forkert stavet nøgleord) og den menneskelige læser.
• Grammatik og sætningsstruktur: Det kan være sværere at formulere sig præcist og varieret, hvilket kan gøre CV’et mindre flydende eller sværere at forstå for en ATS, der leder efter klare, handlingsorienterede beskrivelser.
• Formatering: At overskue og implementere de specifikke formateringskrav for ATS-venlighed kan være en ekstra byrde.
• Tidsforbrug: Det tager ofte længere tid for ordblinde at skrive og kvalitetssikre tekster.

Det er vigtigt at understrege, at ordblindhed intet siger om intelligens eller faglige kompetencer. Mange ordblinde besidder unikke styrker som kreativitet, stærke mundtlige kommunikationsevner og en god evne til at se det store billede. Udfordringen ligger i at få disse styrker formidlet effektivt på skrift.

Værktøjer og strategier der hjælper

Heldigvis findes der en lang række værktøjer og strategier, der kan være en stor hjælp:

• Stave- og grammatikkontrol: Brug konsekvent de indbyggede funktioner i tekstbehandlingsprogrammer (f.eks. Microsoft Word, Google Docs). Overvej også specialiserede programmer som Grammarly (findes i en gratis version) eller danske værktøjer som AppWriter eller IntoWords, der ofte tilbyder mere avanceret hjælp og oplæsning.
• Oplæsningssoftware (Tekst-til-tale): At få læst sit CV højt kan afsløre fejl og akavede formuleringer, som man nemt overser ved almindelig læsning. Mange programmer og styresystemer har indbygget oplæsningsfunktion. Nota Bibliotek tilbyder også adgang til programmer med oplæsning for medlemmer.
• Skabeloner: Brug enkle, ATS-venlige CV-skabeloner. Undgå dem med for meget grafik eller komplekse layouts. En simpel Word-skabelon kan være et godt udgangspunkt.
• Få hjælp til korrektur: Bed en ven, et familiemedlem, en tidligere kollega eller en mentor om at læse dit CV igennem. Fire øjne ser bedre end to, især når det gælder om at fange de småfejl, en ATS kan snuble over.
• Fokuser på nøgleord: Brug jobopslaget aktivt til at identificere og implementere de rigtige nøgleord. Dette kan være en mere struktureret tilgang til indholdet.
• Brug punktform og korte sætninger: Dette gør CV’et lettere at læse for både mennesker og ATS-robotter og kan være nemmere at formulere korrekt.
• Vær åben om din ordblindhed (valgfrit): Nogle vælger at nævne deres ordblindhed i ansøgningen eller CV’et, især hvis de søger hos en virksomhed, der signalerer rummelighed. Dette er en personlig beslutning. Fokus bør dog altid være på dine kompetencer og kvalifikationer.

Danske ressourcer og støttemuligheder

I Danmark findes der flere organisationer og tilbud, der kan støtte ordblinde i jobsøgningsprocessen:

• Ordblindeforeningen: Tilbyder rådgivning, kurser og netværk for ordblinde og deres pårørende. De har ofte viden om jobsøgning og rettigheder.
• Nota Bibliotek: Et nationalt bibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. De tilbyder adgang til lydbøger, e-bøger og specialsoftware, herunder programmer til oplæsning og skrivestøtte. Medlemskab er gratis for dokumenteret ordblinde.
• VUC (Voksenuddannelsescentre): Mange VUC’er tilbyder Ordblindeundervisning for Voksne (OBU), som kan styrke læse-, skrive- og stavefærdigheder. Nogle kurser kan også have fokus på jobsøgningsmateriale.
• Jobcentre: Nogle jobcentre har specialiserede konsulenter eller tilbud, der kan hjælpe ordblinde med jobsøgning, herunder CV-skrivning. Spørg din jobkonsulent.
• Specialpædagogisk Støtte (SPS): Hvis du er under uddannelse, kan du have ret til SPS, som kan omfatte IT-hjælpemidler og instruktion.

Fiktivt eksempel: Mettes vej til et ATS-optimeret CV trods ordblindhed

Mette er en dygtig pædagogmedhjælper med flere års erfaring, men hun er også ordblind. Hun har tidligere kæmpet med at skrive ansøgninger og er nervøs for ATS-systemerne.

1. Anerkendelse og research: Mette starter med at acceptere sin udfordring og researcher ATS-venlige CV-principper og hjælpemidler for ordblinde.
2. Værktøjsvalg: Hun installerer AppWriter på sin computer, som hjælper hende med ordforslag, oplæsning og stavekontrol specifikt på dansk.
3. Nøgleordsanalyse: Mette gennemgår grundigt et par jobopslag for pædagogmedhjælpere. Hun noterer nøgleord som “relationsarbejde”, “anerkendende pædagogik”, “konflikthåndtering”, “aktivitetsplanlægning” og “forældresamarbejde”.
4. Struktur og skabelon: Hun vælger en meget simpel Word-skabelon uden grafik eller tabeller. Hun bruger standardoverskrifter som “Profil”, “Erhvervserfaring”, “Uddannelse” og “Kompetencer”.
5. Formulering med støtte: Mette skriver korte, præcise sætninger under hver erfaring, hvor hun integrerer nøgleordene. Hun bruger AppWriters oplæsningsfunktion til løbende at høre, hvordan teksten lyder, og fange fejl. Eksempel: “Solid erfaring med relationsarbejde og anvendelse af anerkendende pædagogik i dagligdagen. Udviklede og gennemførte aktivitetsplanlægning for børnegruppen. Vant til forældresamarbejde og konflikthåndtering.”
6. Korrektur: Mette beder en tidligere kollega, som hun stoler på, om at læse CV’et igennem for en sidste finpudsning. Kollegaen fanger et par slåfejl og giver et par forslag til at gøre sproget endnu mere aktivt.
7. Resultat: Mettes CV er nu klart, præcist, fyldt med relevante nøgleord og fri for de mest almindelige ATS-fælder. Selvom det tog ekstra tid og kræfter, føler hun sig nu mere sikker på, at hendes faglige kvalifikationer vil blive set.

Ved at være proaktiv og benytte de tilgængelige ressourcer kan ordblinde markant forbedre deres chancer for at komme succesfuldt igennem ATS-screeningen og videre i jobsøgningsprocessen.

Din handlingsplan: Fra teori til et ATS-optimeret CV der virker

Nu har du fået en masse viden om ATS-systemer, nøgleord, formatering og specifikke hensyn. Men hvordan omsætter du alt dette til et konkret, vindende CV? Her er din handlingsplan.

Trin-for-trin guide til at optimere dit eksisterende CV (eller skabe et nyt)

1. Vælg det rette fundament:
   • Nyt CV: Start med en helt basal skabelon i Word (.docx). Undgå færdiglavede skabeloner med meget grafik fra internettet, medmindre du er sikker på, de er ATS-testede.
   • Eksisterende CV: Gem en kopi af dit nuværende CV. Gå derefter kritisk igennem det og fjern al unødvendig formatering: tabeller, kolonner, billeder, specielle symboler, sidehoved/fod-indhold (flyt det til hovedteksten). Konverter til en standard skrifttype.
2. Jobopslaget er din bibel:
   • Find et specifikt jobopslag, du vil søge. Analyser det minutiøst for nøgleord (færdigheder, ansvarsområder, kvalifikationer, virksomhedens sprogbrug). List dem op.
3. Strukturer med standardoverskrifter:
   • Sørg for at have klare sektioner: Kontaktoplysninger, Profil/Resumé, Erhvervserfaring, Uddannelse, Færdigheder. Brug præcis disse (eller de engelske ækvivalenter, hvis relevant) som overskrifter.
4. Udarbejd en skarp profil/resumé:
   • Skriv 3-5 linjer øverst, der opsummerer, hvem du er, hvad du kan, og hvad du søger. Flet de vigtigste nøgleord fra jobopslaget ind her.
5. Gennemgå erhvervserfaringen:
   • For hver tidligere stilling: List firmanavn, stillingsbetegnelse og ansættelsesperiode (MM/ÅÅÅÅ – MM/ÅÅÅÅ).
   • Brug punktform til at beskrive ansvarsområder og (vigtigst!) resultater. Start hver punkt med et stærkt handlingsverbum.
   • Integrer relevante nøgleord naturligt i dine beskrivelser. Kvantificer dine resultater, hvor det er muligt (f.eks. “Øgede salget med 15%” i stedet for bare “Ansvarlig for salg”).
6. Detaljer din uddannelse:
   • List uddannelser i omvendt kronologisk orden med institution, uddannelsesnavn og dimissionsår. Nævn eventuelle relevante specialer eller projekter, hvor nøglefærdigheder blev anvendt.
7. Byg en stærk færdighedssektion:
   • Opret en dedikeret sektion (eller flere undersektioner som “Tekniske færdigheder”, “Sprog”, “Software”).
   • List de nøgleord og færdigheder, du har identificeret, som er relevante for jobbet. Vær specifik. I stedet for “IT-kyndig”, skriv “Erfaren bruger af Microsoft Office Pakken (Word, Excel, PowerPoint, Outlook), Salesforce CRM, SAP FI/CO”.
8. Konsistens er nøglen:
   • Sørg for ensartet formatering i hele dokumentet (skrifttype, størrelse, datoformater, brug af fed skrift).
9. Stavekontrol og korrektur – flere gange!
   • Brug stavekontrol. Læs korrektur selv. Få en anden person til at læse det igennem. Overvej oplæsningsværktøjer for at fange fejl, du ellers ville overse. Dette er særligt vigtigt for at undgå, at ATS’en kasserer dit CV pga. simple tastefejl i nøgleord.

Vigtigheden af at skræddersy dit CV til hver stilling

En af de største fejl, jobsøgende begår, er at bruge det samme generiske CV til alle stillinger. I ATS-æraen er dette endnu mere kritisk.

• Hvorfor? Fordi hver stilling har unikke krav og nøgleord. En ATS er programmeret til at lede efter et match til det specifikke jobopslag.
• Hvordan? Ja, det tager mere tid, men det er tiden værd. For hver stilling du søger:
  1. Analyser jobopslaget grundigt.
  2. Identificer de specifikke nøgleord.
  3. Tilpas din profil/resumé, beskrivelserne under erhvervserfaring og din færdighedssektion, så de afspejler disse nøgleord og de mest relevante aspekter af din baggrund for netop denne stilling.

Forestil dig, at du er bager. Du ville ikke bruge den samme opskrift til rugbrød og fødselsdagskage. På samme måde skal dit CV “bages” specifikt til den “smag” (jobprofil), virksomheden efterspørger.

Test dit CV: Online ATS-scannere og feedback

Der findes flere online værktøjer, der simulerer en ATS-scanning og kan give dig feedback på, hvor godt dit CV sandsynligvis vil klare sig. Nogle populære (ofte engelsksprogede, men principperne er de samme) inkluderer Jobscan, Skillroads, eller Resume Worded. Mange har gratis basisversioner.

• Hvad kan de? De kan typisk tjekke for:
  • Match med nøgleord fra et jobopslag (du kan ofte kopiere jobopslaget ind).
  • Formateringsproblemer.
  • Manglende sektioner.
  • Læsbarhed.
• Vær kritisk: Husk, at disse værktøjer er simulatorer. De er ikke identiske med det specifikke ATS, virksomheden bruger. Brug dem som en rettesnor og en hjælp til at identificere potentielle svagheder, ikke som den endegyldige sandhed.

En anden god test er simpelthen at gemme dit CV som en .txt-fil (ren tekst). Åbn .txt-filen. Ser indholdet logisk og velordnet ud? Er alle vigtige informationer med? Hvis det ser rodet ud i .txt-format, vil en ATS sandsynligvis også have problemer.

Når mennesket tager over: Husk den menneskelige læser

Selvom dit første mål er at bestå ATS-screeningen, skal du huske, at dit CV i sidste ende (forhåbentlig!) vil blive læst af et menneske. Derfor:

• Undgå keyword stuffing: Dit CV skal stadig være læsbart og give mening. Overdreven brug af nøgleord uden kontekst virker desperat og uprofessionelt.
• Fortæl en historie: Selvom du bruger punktform, skal dine erfaringer tilsammen tegne et billede af din karrierevej og dine kompetencer.
• Resultater tæller: Mennesker (og i stigende grad AI) er interesserede i, hvad du har opnået, ikke kun hvad du har gjort. Kvantificer dine resultater.
• Vær fejlfri: Stavefejl og grammatiske fejl er lige så irriterende for en menneskelig læser, som de er problematiske for en ATS.

Et veloptimeret CV finder balancen mellem at være robot-venligt og menneske-appellerende.

Konklusion:

At navigere i jobmarkedet i 2025 kræver mere end blot faglige kvalifikationer og en god ansøgning. Med Applicant Tracking Systems som den udbredte digitale portvagt er det afgørende at forstå, hvordan disse systemer fungerer, og hvordan du optimerer dit CV til at passere deres kritiske blik. Det handler om at tale robotternes sprog – et sprog bygget på nøgleord, korrekt formatering og klar struktur.

Vi har set, hvordan ATS-systemer scanner efter specifikke færdigheder og erfaringer, og hvordan du ved at analysere jobopslaget nøje kan identificere og integrere de afgørende nøgleord i dit CV. Simpelhed i formatering, brug af standardiserede sektioner og det rette filformat er dine bedste allierede i kampen mod at blive fejlagtigt sorteret fra. Med fremkomsten af AI og semantisk søgning bliver systemerne smartere, men principperne om klarhed, relevans og et stærkt fokus på færdigheder forbliver centrale.

For dig, der er ordblind, kan disse udfordringer virke ekstra store, men som vi har belyst, findes der en rigdom af værktøjer, strategier og danske støttemuligheder, der kan hjælpe dig med at skabe et konkurrencedygtigt og ATS-venligt CV. Fra specialiseret software til personlig korrekturhjælp er vejen til et stærkt CV åben.

Husk, at ATS er et værktøj – en effektiv, men ikke ufejlbarlig, assistent for rekrutteringsteams. Din opgave er ikke at frygte robotten, men at forstå den og bruge den viden til din fordel. Ved at skræddersy dit CV til hver enkelt stilling, omhyggeligt vælge dine ord og præsentere dine kvalifikationer på en måde, som både robot og menneske forstår og værdsætter, øger du markant dine chancer for at lande drømmejobbet. Så tag handlingsplanen til dig, invester tiden i dit CV, og træd med selvtillid ind i fremtidens jobsøgning. Din næste store mulighed venter måske lige på den anden side af den digitale port.