Mangfoldighed og inklusion: Guide til ordblindhed i Danmark

Vi lever i en verden, der er rigere og mere dynamisk end nogensinde før. Forskellighed er ikke bare en kendsgerning; det er en styrke. Men hvordan sikrer vi, at alle føler sig velkomne, værdsatte og i stand til at bidrage med deres unikke talenter? Dette er kernen i arbejdet med mangfoldighed og inklusion – et arbejde, der er afgørende for Danmarks fremtid, og som har særlig betydning for de mange danskere, der lever med ordblindhed. Denne artikel dykker ned i, hvad mangfoldighed og inklusion indebærer, zoomer ind på ordblindhed som en vigtig del af neurodiversiteten, og giver konkrete bud på, hvordan vi i fællesskab kan skabe et mere inkluderende samfund, hvor alle – uanset læse- og skrivefærdigheder – kan trives og udfolde deres potentiale.

Forestil dig et kalejdoskop. Hver lille farvet glasbit er unik i form og nuance. Hver for sig er de interessante, men først når de samles og ses i et samspil, opstår de smukkeste og mest komplekse mønstre. Sådan er det også med mennesker. Vores individuelle forskelle – i baggrund, evner, perspektiver og erfaringer – er de “glasbidder”, der, når de anerkendes og værdsættes, skaber et stærkere, mere innovativt og mere retfærdigt samfund.

Men at anerkende forskellighed er kun første skridt. Inklusion handler om aktivt at skabe miljøer – i skolen, på arbejdspladsen, i fritidslivet – hvor disse forskelle ikke blot tolereres, men omfavnes og ses som en ressource. Det handler om at fjerne barrierer, både synlige og usynlige, så alle har lige muligheder for at deltage og bidrage.

For mennesker med ordblindhed kan disse barrierer ofte føles overvældende i et teksttungt samfund. Men med den rette forståelse, støtte og de rigtige værktøjer kan ordblindhed transformeres fra en potentiel hæmsko til en kilde til anderledes tænkning og unikke kompetencer. Lad os udforske, hvordan vi sammen kan bygge broer og skabe reelle forandringer.

Hvad er mangfoldighed og inklusion – og hvorfor er det afgørende?

Begreberne “mangfoldighed” (diversitet) og “inklusion” bruges ofte i flæng, men de dækker over to forskellige, omend tæt forbundne, aspekter. At forstå forskellen er essentielt for at kunne arbejde målrettet med at skabe reelt inkluderende miljøer.

Definitioner: Mere end blot buzzwords

• Mangfoldighed refererer til tilstedeværelsen af forskellighed inden for en given gruppe eller organisation. Det kan omfatte en bred vifte af dimensioner såsom:
  • Køn og kønsidentitet
  • Etnicitet og kulturel baggrund
  • Alder
  • Seksuel orientering
  • Religion eller tro
  • Socioøkonomisk baggrund
  • Fysiske og kognitive evner (herunder neurodiversitet som f.eks. ordblindhed, ADHD, autisme)
  • Uddannelsesniveau og erhvervserfaring
  • Personlighed og tænkemåder
  Mangfoldighed handler om at anerkende, at vi alle er unikke, og at disse forskelle beriger fællesskabet.
• Inklusion er den aktive proces, der sikrer, at alle individer føler sig velkomne, respekterede, støttede og værdsatte, så de kan deltage fuldt ud. Det handler om at skabe en kultur, hvor alles stemmer høres, og hvor alle har lige adgang til muligheder og ressourcer. Man kan sige, at mangfoldighed er at blive inviteret til festen, mens inklusion er at blive budt op til dans. Eksempel: En virksomhed kan have en mangfoldig medarbejderskare (f.eks. mange forskellige nationaliteter), men hvis medarbejdere med minoritetsbaggrund ikke føler sig hørt i beslutningsprocesser eller oplever diskrimination, er virksomheden ikke inkluderende.

Fordelene ved et mangfoldigt og inkluderende miljø

Forskning og erfaring peger entydigt på, at mangfoldighed og inklusion ikke blot er “det rigtige at gøre” etisk set, men også er en kilde til konkrete fordele:

• Øget innovation og kreativitet: Forskellige perspektiver fører til mere nytænkning og bedre problemløsning. Når folk med forskellige baggrunde og erfaringer samarbejder, udfordres etablerede tankemønstre, og nye ideer opstår.
• Bedre beslutningstagning: Grupper med høj diversitet træffer ofte bedre og mere velovervejede beslutninger, fordi de tager højde for flere vinkler og potentielle faldgruber.
• Større medarbejdertilfredshed og -engagement: Når medarbejdere føler sig inkluderet og værdsat, øges deres motivation, loyalitet og produktivitet. Dette fører også til lavere personaleomsætning.
• Stærkere omdømme og brand: Virksomheder og organisationer, der aktivt arbejder med D&I, fremstår mere attraktive for både potentielle medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.
• Bedre forståelse af markedet/målgruppen: En mangfoldig medarbejderstab kan bedre forstå og imødekomme behovene hos en mangfoldig kundegruppe eller befolkning.
• Økonomisk gevinst: Flere studier, bl.a. fra McKinsey, har vist en positiv korrelation mellem diversitet i ledelsen og virksomheders økonomiske resultater.

Den danske kontekst: Lovgivning og samfundsudvikling

I Danmark har vi en lang tradition for velfærd og lighed, men arbejdet med mangfoldighed og inklusion er en kontinuerlig proces. Lovgivningen, herunder Forskelsbehandlingsloven og Ligebehandlingsloven, sætter rammerne for at bekæmpe diskrimination på baggrund af bl.a. køn, race, etnisk oprindelse, religion, handicap, alder og seksuel orientering.

Der er en stigende anerkendelse af, at neurodiversitet, herunder ordblindhed, er en vigtig dimension af mangfoldighedsdebatten. Uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet er gradvist ved at blive mere opmærksomme på de behov og potentialer, som ordblinde repræsenterer. Initiativer som Specialpædagogisk Støtte (SPS) og øget fokus på tilgængelighed i digitale løsninger er skridt i den rigtige retning. Dog er der stadig et stykke vej, før vi kan tale om fuld inklusion for alle.

Ordblindhed: En del af den menneskelige mangfoldighed

Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en specifik indlæringsvanskelighed, der primært påvirker evnen til at læse og stave korrekt og flydende. Det er vigtigt at understrege, at ordblindhed intet har med intelligens at gøre. Mange ordblinde er tværtimod særdeles intelligente og kreative.

Hvad er ordblindhed – fakta og myter

• Fakta:
  • Ordblindhed er neurobiologisk betinget og ofte arvelig.
  • Det skyldes en anderledes måde at bearbejde sproglyde (fonemer) på i hjernen.
  • Det viser sig typisk ved langsom og upræcis læsning, stavefejl (ofte lydrette), og vanskeligheder med at automatisere afkodningen af ord.
  • Det kan også påvirke korttidshukommelsen, organisering og tidsfornemmelse.
  • Med den rette støtte og kompenserende strategier kan ordblinde klare sig godt i uddannelse og job.
• Myter:
  • Ordblinde ser bogstaver spejlvendt: Dette er en udbredt misforståelse. Selvom nogle børn i den tidlige læseindlæring kan bytte om på bogstaver, er det ikke et definerende træk ved ordblindhed.
  • Ordblindhed er dovenskab eller manglende evner: Absolut ikke. Ordblinde skal ofte arbejde meget hårdere end andre for at opnå de samme læse- og skriveresultater.
  • Man kan vokse fra ordblindhed: Ordblindhed er en vedvarende tilstand, men man kan lære at håndtere den og udvikle effektive strategier.
  • Ordblinde kan ikke læse: De fleste ordblinde kan lære at læse, men det er ofte langsommere og mere anstrengende. Lytte- og læseteknologi er en stor hjælp.
  Generaliseret eksempel: Forestil dig, at din hjerne er en supercomputer, der er fantastisk til at løse komplekse problemer og tænke i billeder, men dens “tekst-dekoder-software” kører lidt langsommere end standardmodellen. Du kan stadig få informationen, men det kræver mere processorkraft eller alternative inputmetoder (som lyd).

Udfordringer og styrker: Et nuanceret billede

At leve med ordblindhed i et samfund, der i høj grad bygger på skriftlig kommunikation, kan medføre en række udfordringer:

• Uddannelse: Svært ved at følge med i læsetunge fag, tage noter, skrive opgaver og klare skriftlige eksaminer.
• Arbejdsliv: Udfordringer med at læse e-mails, rapporter, instrukser, og skrive ansøgninger eller dokumentation. Frygt for at blive afsløret eller misforstået.
• Hverdagsliv: Problemer med at læse skilte, undertekster, køreplaner, eller udfylde formularer.
• Psykosocialt: Kan føre til lavt selvværd, frustration, angst for at læse højt, og en følelse af at være “dum” eller anderledes, især hvis ordblindheden ikke anerkendes og støttes.

Men det er afgørende også at fokusere på de styrker, som mange ordblinde ofte udvikler, netop fordi de tænker og bearbejder information anderledes:

• Kreativitet og innovativ tænkning: Evne til at se “uden for boksen” og finde originale løsninger.
• Stærke visuelle og rumlige evner: God til at tænke i billeder, design, og forstå komplekse systemer.
• Helhedsorienteret tænkning: Dygtige til at se det store billede og sammenhænge.
• Empati og sociale færdigheder: Ofte veludviklet empati og gode til at aflæse mennesker, måske som kompensation for skriftsproglige udfordringer.
• Problemløsningsevner: Gode til at angribe problemer fra utraditionelle vinkler.
• Vedholdenhed og robusthed: Har ofte udviklet stor viljestyrke og evne til at overkomme modgang.

Mange succesfulde iværksættere, kunstnere, designere og videnskabsfolk er ordblinde, hvilket vidner om det store potentiale.

Ordblindhed i tal: Situationen i Danmark

Det præcise antal ordblinde i Danmark kan være svært at fastslå, da definitioner og testmetoder kan variere. Dog anslås det generelt, at:

• Omkring 7-10% af befolkningen i Danmark har ordblindhed i større eller mindre grad. Dette svarer til flere hundrede tusinde mennesker.
• I hver skoleklasse sidder der statistisk set 1-2 elever med ordblindhed.
• En national trivselsmåling fra Børns Vilkår (2021) viste, at børn med læse-skrivevanskeligheder oftere trives dårligere socialt og fagligt i skolen.
• Uden den rette støtte er der en øget risiko for, at unge med ordblindhed ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Heldigvis er der i dag langt bedre støttemuligheder end tidligere.

Disse tal understreger vigtigheden af tidlig identifikation, målrettet støtte og en generel øget bevidsthed om ordblindhed i alle dele af samfundet.

Vejen til inklusion for ordblinde i uddannelsessystemet

Et inkluderende uddannelsessystem er fundamentet for, at børn og unge med ordblindhed kan udvikle deres potentiale og få en god start på livet. Det kræver en helhedsorienteret indsats fra lærere, pædagoger, ledelse og forældre.

Tidlig indsats og diagnose: Nøglen til succes

Jo tidligere ordblindhed identificeres, desto bedre er mulighederne for at sætte ind med relevant støtte og forebygge faglige og personlige nederlag.

• Opmærksomhedspunkter i børnehaven og de første skoleår:
  • Forsinket sproglig udvikling.
  • Vanskeligheder med rim og remser.
  • Besvær med at lære bogstavernes navne og lyde.
  • Modvilje mod læse- og skriveaktiviteter.
• Testning: Den nationale ordblindetest (udarbejdet af bl.a. Socialstyrelsen og Børne- og Undervisningsministeriet) anvendes fra 3. klasse til at identificere elever i risiko for eller med ordblindhed. Det er vigtigt, at skolerne har klare procedurer for testning og opfølgning.
• Dialog med forældre: En åben og støttende dialog med forældrene er afgørende. Forældre skal informeres om testresultater og inddrages i planlægningen af støtteforløb.

Pædagogiske værktøjer og tilgange

Der findes en lang række effektive pædagogiske metoder og hjælpemidler, der kan støtte elever med ordblindhed:

• Specialpædagogisk Støtte (SPS): Elever med ordblindhed i grundskolen, på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser har ret til SPS. Dette kan omfatte:
  • It-hjælpemidler (oplæsnings- og skrivestøttende software som CD-ORD, IntoWords, AppWriter).
  • Instruktion i brug af hjælpemidler.
  • Støttetimer med speciallærer.
  • Alternative prøveformer.
• Differentieret undervisning: Læreren tilpasser undervisningen, så den imødekommer forskellige læringsstile og -behov. Dette kan indebære:
  • Brug af multimodale materialer (tekst, lyd, billede, video).
  • Mundtlige forklaringer og instruktioner.
  • Mere tid til opgaver og prøver.
  • Fokus på elevens styrker.
• Struktur og forudsigelighed: En klar struktur i undervisningen og tydelige forventninger kan være en stor hjælp.
• Lydbøger og e-bøger: Adgang til undervisningsmaterialer i tilgængelige formater via f.eks. Nota Bibliotek (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder).

Skab et støttende læringsmiljø: Lærerens og skolens rolle

Udover de konkrete værktøjer er kulturen i klassen og på skolen afgørende:

• Anerkendelse og åbenhed: Skab et miljø, hvor det er okay at være anderledes, og hvor ordblindhed ikke er tabu. Tal åbent om, at alle lærer forskelligt.
• Fokus på proces frem for kun resultat: Ros indsats og fremskridt, ikke kun korrekte svar.
• Undgå at udstille eleven: Lad ikke elever med ordblindhed læse højt mod deres vilje eller rette dem konstant foran klassen.
• Samarbejde: Tæt samarbejde mellem faglærere, speciallærere, læsevejledere og ledelse er essentielt.

Eksempel: Sofies skolegang

Sofie går i 4. klasse. Hun har altid elsket at få læst historier højt, men når hun selv skal læse, går det langsomt, og hun bytter ofte om på bogstaverne i ordene. Hendes lærer, Hanne, bemærker dette og taler med Sofies forældre. Sofie bliver testet med den nationale ordblindetest, som bekræfter en formodning om ordblindhed.

Skolen iværksætter en plan: Sofie får bevilget SPS og modtager en tablet med oplæsnings- og skrivestøtteprogrammer. Hun får ekstraundervisning af skolens læsevejleder, hvor hun lærer strategier til at afkode ord og bruge sine hjælpemidler. I klassen sørger Hanne for, at vigtige beskeder også gives mundtligt, og at Sofie får adgang til lydversioner af de tekster, klassen arbejder med. Sofie får lov til at aflevere nogle af sine opgaver som lydfiler eller små videoer. Langsomt begynder Sofie at genfinde glæden ved at lære. Hun opdager, at hun er rigtig god til at fortælle historier og tænke kreativt, når hun ikke skal kæmpe så hårdt med selve skriveprocessen. Hendes selvtillid vokser, og hun trives bedre både fagligt og socialt.

Ordblindhed på arbejdsmarkedet: Fra barriere til ressource

Overgangen fra uddannelsessystemet til arbejdsmarkedet kan være en særlig udfordring for voksne med ordblindhed. Men med den rette tilgang fra både den ordblinde selv og arbejdsgiveren kan arbejdspladsen blive et sted, hvor den enkeltes talenter – herunder de styrker, der ofte følger med ordblindhed – kan blomstre.

Udfordringer for ordblinde jobsøgende og ansatte

• Jobsøgning: Skriftlige ansøgninger og CV’er kan være en stor barriere. Frygt for at blive valgt fra på grund af stavefejl eller langsom læsning.
• Arbejdsopgaver: Læsning af manualer, e-mails, rapporter. Skrivning af referater, notater, kundekommunikation.
• Teknologi: At skulle sætte sig ind i nye it-systemer, hvis de ikke er intuitive eller tilgængelige.
• Arbejdskultur: Frygt for at bede om hjælp eller afsløre sin ordblindhed af angst for stigmatisering eller negative konsekvenser for karrieren.
• Stress og udmattelse: Det kan være ekstremt energikrævende konstant at skulle kompensere for læse-skrivevanskeligheder.

Gode råd til jobsøgning og arbejdspladsen (for ordblinde)

• Vær åben om din ordblindhed (når du føler dig tryg): Det kan være en lettelse, og mange arbejdsgivere er forstående og villige til at foretage tilpasninger. Fokusér på dine styrker og hvordan du kompenserer.
• Brug dine hjælpemidler aktivt: Oplæsnings- og skrivestøttesoftware, diktafoner, stavekontrol.
• Søg job, der matcher dine styrker: Mange ordblinde trives i job, der kræver kreativitet, praktiske færdigheder, menneskelig kontakt eller problemløsning.
• Bed om tilpasninger: F.eks. mundtlige instrukser, mere tid til læseopgaver, hjælp til korrektur.
• Find netværk: Tal med andre ordblinde på arbejdsmarkedet for sparring og støtte. Ordblindeforeningen har netværk og rådgivning.

Virksomhedens ansvar: Sådan skabes en ordblindevenlig arbejdsplads

En inkluderende arbejdsplads for ordblinde handler om mere end blot at overholde loven; det handler om at se potentialet:

• Ledelsesengagement: Ledelsen skal signalere, at mangfoldighed, herunder neurodiversitet, er en værdi.
• Uddannelse og bevidstgørelse: Oplys medarbejdere og ledere om ordblindhed for at nedbryde fordomme og øge forståelsen.
• Fleksible arbejdsgange:
  • Tilbyd information på flere formater (f.eks. video- eller lydinstruktioner som supplement til skriftlige).
  • Tillad brug af kompenserende teknologi.
  • Vær åben for alternative måder at præsentere arbejde på (f.eks. mundtlige præsentationer).
• Tilgængelig teknologi: Sørg for, at interne systemer og software er brugervenlige og kompatible med hjælpeteknologi.
• Rekruttering: Vær opmærksom på, at skriftlige ansøgninger og tests kan være en barriere. Overvej alternative ansættelsesprocesser, f.eks. praktiske opgaver eller samtaler, der vægter kompetencer højere end perfekt skriftlighed.
• Mentorordninger og støttepersoner: Kan hjælpe nye medarbejdere med ordblindhed med at falde til.

Eksempel: Mads’ karriere

Mads er uddannet håndværker og er meget dygtig til sit fag. Han har dog altid kæmpet med at skrive tilbud og læse komplekse tekniske manualer på grund af sin ordblindhed. I sit tidligere job følte han sig ofte presset og utilstrækkelig.

Da Mads søger nyt job hos en mellemstor entreprenørvirksomhed, vælger han at være åben om sin ordblindhed til jobsamtalen. Chefen, der selv har en søn med ordblindhed, er forstående. Mads bliver ansat, og virksomheden investerer i et program til oplæsning og talegenkendelse til hans arbejdscomputer og tablet. De aftaler, at en kollega hjælper med korrektur på større tilbud, og at Mads kan få komplekse instrukser gennemgået mundtligt. Til gengæld viser Mads sig at være en yderst innovativ problemløser på byggepladsen, og hans praktiske løsninger sparer ofte firmaet både tid og penge. Han bliver en værdsat medarbejder, hvis styrker anerkendes, og hvor hans udfordringer mødes med støtte.

Danske ressourcer og støttemuligheder for ordblinde

Heldigvis findes der i Danmark en række veletablerede ressourcer og støttemuligheder for børn, unge og voksne med ordblindhed. Det er vigtigt at kende til disse for at kunne navigere i systemet og få den hjælp, man har brug for.

Offentlige tilbud og lovgivning

• Specialpædagogisk Støtte (SPS): Som nævnt, en lovfæstet ret for elever og studerende med funktionsnedsættelser, herunder ordblindhed, på alle niveauer af uddannelsessystemet fra grundskole til videregående uddannelse. Administreres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).
• Nota – Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder: Tilbyder et stort udvalg af lydbøger, e-bøger og punktmaterialer gratis til personer, der kan dokumentere en læsevanskelighed. Dette omfatter skønlitteratur, faglitteratur og studiebøger. Medlemskab er gratis.
• Voksenuddannelsescentre (VUC): Mange VUC’er tilbyder Ordblindeundervisning for Voksne (OBU), som er gratis og målrettet voksne, der ønsker at forbedre deres læse-, stave- og skrivefærdigheder. Der tilbydes også testning og rådgivning.
• Jobcentre: Kan i nogle tilfælde yde støtte til ordblinde i beskæftigelse eller ledighed, f.eks. gennem mentorordninger, opkvalificeringskurser eller hjælpemidler.
• Den nationale ordblindetest: Et vigtigt redskab til identifikation, som skoler og uddannelsesinstitutioner benytter.

Organisationer og netværk

• Ordblindeforeningen i Danmark: En landsforening, der arbejder for at forbedre vilkårene for ordblinde og deres pårørende. De tilbyder:
  • Rådgivning og vejledning
  • Kurser og temadage
  • Netværksgrupper for børn, unge og voksne
  • Politisk interessevaretagelse
  • Information og oplysning om ordblindhed
• Lokale ordblindegrupper og -initiativer: Mange steder i landet findes der lokale foreninger eller netværk, der arrangerer møder og aktiviteter.
• Etf – Ergoterapeutforeningen og Audiologopædisk Forening (ALF): Fagforeninger for faggrupper, der arbejder professionelt med bl.a. ordblinde. Deres medlemmer (ergoterapeuter, tale-hørekonsulenter/logopæder) er vigtige ressourcepersoner.

Teknologiske hjælpemidler: En verden af muligheder

Teknologien har revolutioneret mulighederne for mennesker med ordblindhed. Mange af disse værktøjer er i dag lettilgængelige, enten gratis eller som en del af SPS-pakker:

• Oplæsningssoftware: Programmer (f.eks. CD-ORD, IntoWords, AppWriter, ViTal) og apps, der kan læse digital tekst højt på computer, tablet og smartphone. Mange browsere og styresystemer har også indbyggede oplæsningsfunktioner.
• Skrivestøttesoftware: Tilbyder ordforslag, kontekstbaseret stavekontrol, og grammatisk hjælp.
• Talegenkendelsessoftware (tale-til-tekst): Gør det muligt at diktere tekst direkte ind i en computer eller mobil enhed. Kvaliteten af disse er blevet markant bedre.
• Scanningsapps og -penne: Kan scanne fysisk tekst og konvertere den til digital tekst, der kan læses op.
• Mindmapping-værktøjer: Kan hjælpe med at strukturere tanker og ideer visuelt, hvilket mange ordblinde finder intuitivt.
• Digitale ordbøger og oversættelsesværktøjer.

Det er vigtigt, at den enkelte får grundig instruktion i at bruge disse værktøjer, så de bliver en reel hjælp i hverdagen.

Du kan gøre en forskel: Skridt mod et mere inkluderende Danmark

At skabe et samfund, hvor mangfoldighed værdsættes, og hvor alle, inklusiv personer med ordblindhed, føler sig inkluderet, er en fælles opgave. Alle kan bidrage – uanset om du er kollega, ven, leder, underviser, politiker eller blot medborger.

For enkeltpersoner: Vær en allieret

• Uddan dig selv: Lær mere om ordblindhed og andre former for diversitet. Forståelse er første skridt til at nedbryde fordomme.
• Vær tålmodig og lyttende: Hvis en kollega eller ven har svært ved at læse eller skrive, så tilbyd din hjælp på en diskret og respektfuld måde. Spørg, hvordan du bedst kan støtte.
• Fokusér på styrker: Anerkend de talenter og kompetencer, som personen besidder, i stedet for kun at se på udfordringerne.
• Tal pænt: Undgå stigmatiserende sprogbrug. Ord som “dum” eller “doven” hører ingen steder hjemme i forbindelse med ordblindhed.
• Udfordr diskrimination: Sig fra, hvis du oplever, at nogen bliver uretfærdigt behandlet eller talt ned til på grund af deres ordblindhed eller andre forskelligheder.

For virksomheder og organisationer: Implementer inkluderende praksisser

• Formuler en klar D&I-strategi: Sæt konkrete mål for, hvordan I vil arbejde med mangfoldighed og inklusion – herunder neurodiversitet.
• Gennemgå jeres processer: Er jeres rekrutteringsmateriale, interne kommunikation og udviklingsmuligheder tilgængelige og fair for alle?
• Invester i træning: Træn ledere og medarbejdere i inkluderende ledelse og kommunikation.
• Skab en tryg kultur: Frem en kultur, hvor det er trygt at tale om sine udfordringer og bede om hjælp.
• Fejr mangfoldigheden: Marker dage eller uger, der sætter fokus på mangfoldighed, og fremhæv de positive bidrag fra en divers medarbejderstab.

For politikere og beslutningstagere: Skab rammerne

• Sikre tilstrækkelige ressourcer: Sørg for, at der er midler til tidlig indsats, SPS, voksenordblindeundervisning og forskning inden for området.
• Styrk lovgivningen: Overvej, om den nuværende lovgivning i tilstrækkelig grad beskytter mod diskrimination på baggrund af neurodiversitet.
• Frem tilgængelighed: Stil krav om universelt design og digital tilgængelighed i offentlige tjenester og udbud.
• Støt oplysningskampagner: Bidrag til at øge den generelle viden i befolkningen om ordblindhed og andre former for diversitet.

Afslutning:

Arbejdet med mangfoldighed og inklusion er ikke et projekt med en slutdato; det er en vedvarende bestræbelse på at skabe et samfund, der afspejler og værdsætter den rigdom, der ligger i vores forskelligheder. For de hundredtusindvis af danskere med ordblindhed handler det om retten til at blive mødt med forståelse, få den nødvendige støtte og have lige muligheder for at udfolde sit potentiale – i skolen, på jobbet og i livet generelt.

Når vi anerkender, at en hjerne, der læser og skriver anderledes, også kan tænke anderledes og potentielt se løsninger, andre overser, åbner vi op for et væld af uudnyttede ressourcer. Ved at investere i inkluderende miljøer, tilgængelige teknologier og en kultur præget af empati og respekt, bygger vi ikke kun et mere retfærdigt samfund for mennesker med ordblindhed; vi bygger et stærkere, klogere og mere innovativt Danmark for os alle.

Udfordringen er klar, og mulighederne er mange. Lad os sammen tage ansvar og arbejde for en fremtid, hvor alles “glasbidder” i kalejdoskopet bidrager til det smukkest mulige mønster. Det starter med dig og mig – i dag.