Mesterlig storytelling: Fremhæv dine resultater som ordblind

Forestil dig dette: Du har knoklet i ugevis, måske månedsvis, på et projekt. Resultaterne er i hus, tallene ser gode ud, og du er klar til at præsentere dem. Du lægger dine grafer og diagrammer frem, men i stedet for begejstring og anerkendelse mødes du af tomme blikke eller høflige nik. Dine pointer drukner i data, og den virkelige værdi af dit arbejde forsvinder. Kender du følelsen?

Problemet er sjældent resultaterne i sig selv, men måden de formidles på. I en verden oversvømmet med information kæmper tørre fakta og endeløse datasæt om opmærksomheden. Her kommer professionel storytelling ind som din redning. Ved at væve dine resultater ind i en fængende fortælling kan du transformere komplekse data til mindeværdige budskaber, der ikke bare informerer, men også inspirerer og motiverer.

Denne artikel er din guide til at mestre kunsten at bruge storytelling til at fremhæve dine professionelle resultater effektivt. Vi dykker ned i, hvorfor historier virker, hvordan du bygger en stærk resultatfortælling, og hvilke værktøjer der kan hjælpe dig på vej. Og vigtigst af alt, vi har et særligt fokus på, hvordan storytelling kan være en uvurderlig styrke for professionelle med ordblindhed, og hvilke danske ressourcer der kan støtte dig. Er du klar til at forvandle dine præsentationer fra datatunge monologer til engagerende dialoger, der skaber varig effekt?

Hvad er professionel storytelling, og hvorfor er det din hemmelige superkraft?

Professionel storytelling handler ikke om at opdigte eventyr eller pynte på sandheden. Tværtimod. Det handler om at finde den sande, medrivende historie i dine data og resultater og formidle den på en måde, der appellerer til både logik og følelser hos dit publikum. Det er en strategisk tilgang til kommunikation, hvor du bruger narrativer til at skabe mening, bygge relationer og drive handling.

Hvorfor virker historier så godt?

Menneskehjernen er simpelthen bygget til historier. I årtusinder har vi brugt fortællinger til at videregive viden, kultur og værdier. Neurologisk forskning viser, at når vi lytter til en historie, aktiveres flere dele af vores hjerne, end når vi blot modtager fakta. Vi engagerer os følelsesmæssigt, og informationen lagres dybere og huskes bedre.

• Følelsesmæssig forbindelse: Historier vækker følelser, og følelser skaber engagement. En historie om, hvordan dit projekt hjalp en specifik kunde med at overvinde en udfordring, er langt mere slagkraftig end en tør opremsning af salgstal.
• Bedre hukommelse: Detaljer og fakta, der er indlejret i en narrativ struktur, er op til 22 gange mere tilbøjelige til at blive husket end fakta alene.
• Øget forståelse: Komplekse koncepter kan gøres mere tilgængelige og forståelige gennem en velstruktureret fortælling med konkrete eksempler.
• Tillid og troværdighed: En ærlig og autentisk historie om din proces, dine udfordringer og dine succeser kan bygge stærkere tillid end nok så mange polerede bullet points.

Storytelling som en styrke for ordblinde

For professionelle med ordblindhed kan traditionelle teksttunge præsentationer og rapporter være en særlig udfordring, både at skabe og at formidle. Storytelling tilbyder en alternativ og ofte mere intuitiv vej:

• Spiller på styrker: Mange ordblinde har veludviklede kreative, visuelle og holistiske tænkningsevner. Storytelling giver plads til disse styrker. Evnen til at se “det store billede” og tænke i sammenhænge er guld værd, når man skal skabe en medrivende fortælling.
• Mundtlig formidling: Storytelling lægger op til mundtlig fremførelse, hvor stemmeføring, kropssprog og personlighed kan komme i spil. Dette kan være en fordel, hvis skriftlig formulering er en barriere.
• Struktur og overblik: Selvom det at skrive kan være svært, kan det at udtænke en narrativ struktur (begyndelse, midte, slutning) give et solidt anker for præsentationen. Visuelle storyboards eller mindmaps kan være effektive planlægningsværktøjer.

At mestre professionel storytelling er ikke bare en “nice-to-have” færdighed; det er en fundamental kompetence, der kan løfte din karriere og dine projekters gennemslagskraft.

Anatomien af en uforglemmelig resultatfortælling

Enhver god historie, uanset om den hviskes ved et lejrbål eller præsenteres i et bestyrelseslokale, har nogle grundlæggende byggeklodser. Når du skal formidle dine professionelle resultater, er det afgørende at identificere og forme disse elementer, så de tilsammen skaber en meningsfuld og overbevisende fortælling.

Hovedpersonen: Hvem handler historien om?

Selvom du præsenterer resultater, er det sjældent tallene selv, der er hovedpersonen. Hovedpersonen kan være:

• Dit team: Hvordan overvandt I udfordringer sammen for at nå målet?
• Din kunde/bruger: Hvordan har dit produkt, din service eller dit projekt gjort en positiv forskel for dem? Eksempel: “Lad mig fortælle jer om Pia, en travl mor til tre, der kæmpede med at finde tid til sund madlavning, indtil hun opdagede vores nye måltidskasseservice…”
• Din organisation: Hvordan har dette specifikke resultat bidraget til virksomhedens overordnede mission eller vision?
• Du selv (i visse kontekster): Hvis du f.eks. fortæller om en personlig læringsproces eller en innovativ idé, du har drevet igennem.

At give din historie et menneskeligt ansigt gør den relaterbar.

Udfordringen: Hvilket problem løste I?

Ingen historie uden en konflikt eller en udfordring. Hvad var det specifikke problem, behov eller den mulighed, der satte gang i jeres arbejde? Jo tydeligere du kan definere udfordringen, desto mere vil dit publikum værdsætte løsningen.

• Eksempel (intern præsentation): “Vi stod overfor en faldende brugerengagement på vores platform på 15% kvartal over kvartal, hvilket truede vores annonceindtægter.”
• Eksempel (kundepræsentation): “Vores kunde, ‘BygBedre A/S’, kæmpede med ineffektive manuelle processer, der førte til forsinkelser og øgede omkostninger i deres byggeprojekter.”

Gør udfordringen konkret og målbar, hvis muligt.

Rejsen/processen: Hvordan nåede I frem til resultatet?

Dette er kernen i din fortælling. Beskriv de vigtigste skridt, I tog, de forhindringer I mødte, og hvordan I overvandt dem. Det handler ikke om at drukne publikum i tekniske detaljer, men om at give et ærligt indblik i rejsen.

• Var der et vendepunkt?
• Var der en uventet opdagelse?
• Krævede det en særlig indsats eller innovation?
• Eksempel: “Først analyserede vi brugerdata for at identificere flaskehalsene. Derefter afholdt vi en række workshops med nøglemedarbejdere for at brainstorme løsninger. Implementeringen af X-featuren var ikke uden bump – vi stødte på Y-problem – men ved at Z-justere lykkedes det…”

Autenticitet er nøglen her. Det er okay at nævne fejltrin, hvis de førte til vigtig læring.

Klimaks/løsningen: Hvad var det konkrete resultat?

Her præsenterer du frugterne af jeres arbejde – de resultater, du oprindeligt satte dig for at kommunikere. Nu, efter at have hørt om udfordringen og rejsen, vil tallene og fakta have langt større betydning.

• Vær specifik: Brug konkrete tal, procenter, og eksempler.
• Forbind til udfordringen: Vis tydeligt, hvordan resultatet adresserer den oprindelige udfordring.
• Eksempel (fortsat fra intern præsentation): “Efter implementeringen af den nye personaliserede brugerflade så vi en stigning i brugerengagement på 25% inden for de første to måneder, og vores annonceindtægter er nu på vej opad igen.”
• Eksempel (fortsat fra kundepræsentation): “Ved at digitalisere deres workflow med vores software reducerede ‘BygBedre A/S’ deres projekttidslinjer med gennemsnitligt 15% og sparede anslået 500.000 kr. på det første store projekt.”

Dette er “payoff” i din historie.

Budskabet/moralen: Hvad er pointen, og hvad nu?

Afslut din historie med et klart budskab. Hvad skal dit publikum tage med sig? Hvad er de vigtigste læringspointer? Og hvad er de næste skridt?

• Opsummér den værdi, der er skabt.
• Relatér eventuelt til større strategiske mål.
• Kom med en opfordring til handling, hvis relevant (f.eks. “Lad os nu skalere denne succes til andre afdelinger” eller “Vi anbefaler derfor at investere yderligere i…”).

En stærk afslutning sikrer, et dit budskab hænger ved. Ved at tænke på dine resultater gennem disse narrative linser, forvandler du dem fra tørre fakta til en historie, der fænger, overbeviser og bliver husket.

Strukturér din historie: Skabeloner der virker (også for ordblinde)

En god historie har en klar og logisk struktur, der gør den let at følge. For professionelle, og især for dem med ordblindhed, kan en veldefineret skabelon være en enorm hjælp til at organisere tanker og materiale. Det handler ikke om at tvinge din fortælling ind i en rigid form, men om at have et stillads, der sikrer fremdrift og klarhed.

Den klassiske tre-akter-struktur

Dette er den mest grundlæggende og universelle narrative struktur:

1. Begyndelse (Opsætning): Introducér hovedpersonen/konteksten og den centrale udfordring eller det problem, der skal løses. Skab nysgerrighed og etabler relevans for dit publikum. Hvad er status quo, og hvad står på spil?
2. Midte (Konfrontation): Beskriv rejsen – de handlinger, der blev foretaget, de forhindringer, der blev mødt, og hvordan de blev håndteret. Her udfolder dramaet sig. Dette er typisk den længste del af din historie. Hvilke skridt blev taget, og hvilke udfordringer opstod?
3. Slutning (Løsning): Præsenter klimakset – resultaterne af anstrengelserne. Vis, hvordan udfordringen blev løst eller målet nået. Afslut med et klart budskab, læringspointer og eventuelle næste skridt. Hvad blev resultatet, og hvad betyder det?

Eksempel for en produktlancering:

• Begyndelse: Markedet manglede en brugervenlig løsning til X. Vores team så en mulighed.
• Midte: Vi forskede, designede, testede, fejlede, lærte, itererede. Stødte på tekniske udfordringer med Y, men løste dem ved Z.
• Slutning: Vi lancerede produkt A, som nu har hjulpet B antal kunder med at opnå C. Næste skridt er D.

STAR-modellen: Perfekt til konkrete resultater

STAR-modellen er særligt effektiv til at præsentere specifikke resultater eller besvare adfærdsbaserede spørgsmål (f.eks. i jobsamtaler eller evalueringer).

• S (Situation): Beskriv konteksten. Hvad var situationen? Hvem var involveret?
  • Eksempel: “I sidste kvartal stod vores kundeserviceteam over for en stigning på 30% i kundehenvendelser, hvilket førte til længere ventetider.”
• T (Task): Hvad var din eller teamets specifikke opgave eller mål?
  • Eksempel: “Min opgave var at identificere og implementere en løsning, der kunne reducere ventetiden med mindst 20% inden for en måned uden at øge bemandingen.”
• A (Action): Hvilke konkrete handlinger foretog du/I for at løse opgaven? Vær specifik.
  • Eksempel: “Jeg analyserede de typiske henvendelser og identificerede, at 25% kunne besvares via en forbedret FAQ. Derefter udviklede jeg nyt indhold til FAQ’en og samarbejdede med IT om at gøre den mere synlig på hjemmesiden. Samtidig implementerede jeg et nyt internt triageringssystem for de resterende henvendelser.”
• R (Result): Hvad blev resultatet af dine/jeres handlinger? Kvantificér resultaterne så meget som muligt.
  • Eksempel: “Inden for tre uger faldt den gennemsnitlige ventetid med 28%. FAQ’en håndterede 30% af de indkomne henvendelser, og teamets medarbejdertilfredshed steg, da presset lettede.”

STAR-modellen giver en klar, koncis og faktabaseret måde at fortælle en succeshistorie på. For ordblinde kan det være en stor hjælp at have disse fire klare punkter at bygge sin fortælling op omkring, hvilket minimerer behovet for at huske lange, komplekse tekststykker.

Andre nyttige skabeloner:

• Problem/Løsning/Fordel: Identificér et problem, præsentér din løsning, og fremhæv fordelene ved løsningen. Enkelt og direkte.
• Før/Efter/Bro: Beskriv situationen før din intervention, mal et billede af den forbedrede situation efter, og forklar, hvordan dit produkt/service/projekt er broen, der førte fra før til efter.

Tips til ordblinde ved valg af struktur:

• Vælg enkelthed: Start med en simpel struktur som tre-akter-modellen eller STAR.
• Brug visuelle hjælpemidler: Tegn din historie som en tidslinje, et mindmap eller et simpelt storyboard med nøglepunkter for hver del af strukturen. Dette kan give et godt overblik.
• Fokusér på nøglebudskaber: For hver del af strukturen, definer 1-2 kernebudskaber, du vil have frem.
• Øv strukturen mundtligt: Fortæl historien højt flere gange, så strukturen føles naturlig.

Ved at vælge en passende struktur og øve dig i at bruge den, kan du sikre, at dine resultatfortællinger er både engagerende og lette at forstå for dit publikum.

Gør din historie levende: Værktøjer og teknikker

En god struktur er fundamentet, men det er de levende detaljer og den måde, du leverer din historie på, der virkelig fanger og fastholder dit publikums opmærksomhed. Her er nogle værktøjer og teknikker, der kan puste liv i dine resultatfortællinger, med særlig opmærksomhed på, hvordan de kan støtte professionelle med ordblindhed.

Visuelle virkemidler: Et billede siger mere end tusind ord

Visuel støtte er afgørende for de fleste præsentationer, men for ordblinde kan det være en gamechanger, både som præsentator og som publikum.

• Slides med minimal tekst: Undgå teksttunge slides. Brug i stedet stærke billeder, illustrationer, grafer og diagrammer, der understøtter dine nøglepointer. En enkelt, sigende graf kan formidle et resultat mere effektivt end et afsnit med tal.
  • Eksempel: I stedet for en slide med “Salget steg med 25% fra 1.000.000 kr. til 1.250.000 kr. i Q3 grundet X-initiativ”, vis en simpel søjlegraf, der illustrerer stigningen, og fortæl historien bag X-initiativet mundtligt.
• Video og animation: Korte videoklip (f.eks. en kund testimonial) eller simple animationer kan bryde monotonien og forklare komplekse processer.
• Fysiske rekvisitter: Hvis relevant, kan en fysisk genstand gøre din historie mere håndgribelig.

For ordblinde: Visuelle elementer reducerer afhængigheden af tekst og kan hjælpe med at fastholde tråden. Når du forbereder, kan det at finde eller skabe de rette billeder også hjælpe dig med at konkretisere din historie.

Sprogbrug: Mal billeder med ord

Selvom du minimerer tekst på slides, er dit mundtlige sprog afgørende.

• Metaforer og analogier: Gør abstrakte koncepter konkrete. Eksempel: “At implementere det nye CRM-system uden ordentlig træning er som at give nogen en Formel 1-bil uden kørekort.”
• Sansebeskrivelser: Appellér til flere sanser, hvis det passer ind. “Man kunne mærke spændingen i rummet” eller “Duften af friskbrygget kaffe fra den nye maskine, der symboliserede vores forbedrede medarbejdervelfærd.”
• Aktivt sprog og et varieret ordforråd: “Vi lancerede produktet” i stedet for “Produktet blev lanceret.”
• Storytelling-markører: Brug udtryk som “Forestil jer…”, “Det leder mig til…”, “Vendepunktet var, da…”.

For ordblinde: Fokusér på det mundtlige. Hvis du har svært ved at finde de præcise ord skriftligt, så øv dig i at fortælle historien frit. Brug enkle, klare sætninger. Diktér eventuelt dine nøglepunkter først.

Stemmebrug og kropssprog: Din personlige levering

Din nonverbale kommunikation er lige så vigtig som dine ord.

• Stemmevariation: Undgå en monoton stemme. Varier tempo, toneleje og volumen for at understrege pointer og skabe dynamik. Pauser kan være utroligt effektfulde.
• Øjenkontakt: Skab forbindelse med dit publikum ved at se på dem.
• Kropssprog: Brug åbne gestus, bevæg dig naturligt (hvis muligt), og lad din entusiasme skinne igennem.

For ordblinde: Mange ordblinde er stærke mundtlige formidlere. Stol på din evne til at engagere folk med din personlighed og stemme. Øvelse foran et spejl eller en ven kan hjælpe med at finpudse din levering.

Teknologiske hjælpemidler: Din digitale assistent

Teknologi kan være en fantastisk støtte, især for ordblinde.

• Præsentationssoftware: PowerPoint, Keynote, Google Slides, Prezi. Vælg det, du er tryg ved. Husk fokus på visuelt indhold frem for tekst.
• Oplæsningssoftware (Tekst-til-tale):
  • CD-ORD, AppWriter, IntoWords: Disse programmer kan læse tekst højt fra dine noter eller slides, hvilket er en stor hjælp under forberedelsen til at fange fejl eller omformulere sætninger. De kan også hjælpe med ordforslag og stavning. Mange arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner i Danmark tilbyder adgang til disse.
  • Nota Bibliotek (nota.dk): Danmarks Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder tilbyder et væld af materialer, herunder lydbøger og e-bøger, som også kan være inspirationskilder eller give adgang til faglig viden i et tilgængeligt format. Selvom det ikke er et direkte præsentationsværktøj, er det en uvurderlig ressource.
• Dikteringssoftware (Tale-til-tekst): Indbygget i de fleste smartphones og operativsystemer (f.eks. Windows Taleigenkendelse, macOS Dictation) eller specialiserede apps. Kan bruges til at “skrive” udkast til din historie eller noter ved at tale dem ind.
• Mindmapping-værktøjer: XMind, MindMeister, Coggle. Perfekt til at brainstorme og strukturere din historie visuelt, før du begynder at skrive eller lave slides.
• Grammatik- og stavekontrol: Udnyt de indbyggede funktioner i din tekstbehandler eller brug dedikerede værktøjer som Grammarly (har også dansk support, omend begrænset) eller den danske Grammatip.com.

Illustrativt scenarie: Forestil dig Anna, der er ordblind og marketingkoordinator. Hun skal præsentere resultaterne af en ny kampagne.

1. Struktur: Hun bruger STAR-modellen og et mindmap til at få overblik.
2. Indhold: Hun dikterer sine nøglepunkter ved hjælp af tale-til-tekst på sin computer.
3. Slides: Hun fokuserer på stærke billeder og grafer. Teksten på slides er minimal. Hun bruger AppWriter til at tjekke stavning og oplæse teksten for at sikre, den lyder godt.
4. Forberedelse: Hun øver sin præsentation mundtligt flere gange, støttet af sine visuelle slides og korte stikord (ikke et fuldt manuskript). Resultatet er en selvsikker og engagerende præsentation, hvor Annas styrker kommer til udtryk.

Ved at kombinere disse teknikker og værktøjer kan du skabe resultatfortællinger, der ikke kun informerer, men også engagerer og efterlader et varigt indtryk.

Storytelling for ordblinde: Fra udfordring til styrke

Ordblindhed, eller dysleksi, påvirker ifølge Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark omkring 7-8% af befolkningen, hvilket betyder, at der i de fleste danske virksomheder og organisationer vil være medarbejdere med ordblindhed. Det er vigtigt at understrege, at ordblindhed intet har med intelligens at gøre. Det er en specifik indlæringsvanskelighed, der primært påvirker læse- og skrivefærdigheder. Men når det kommer til professionel formidling og storytelling, kan ordblinde ofte vende potentielle udfordringer til unikke styrker.

Typiske udfordringer for ordblinde i formidlingssituationer:

• Læsning og skrivning: At forberede teksttunge manuskripter eller slides kan være tidskrævende og frustrerende. Ligeledes kan det være svært hurtigt at afkode noter under en præsentation.
• Stavning og grammatik: Bekymringer om stavefejl eller grammatiske fejl kan skabe usikkerhed.
• Note-tagning: At tage effektive noter under møder eller research kan være vanskeligt.
• Hukommelse for detaljer: At huske specifikke formuleringer eller talrækker uden visuel eller strukturel støtte.
• Præstationsangst: Frygten for at “snuble” over ord eller fremstå usikker kan være forstærket.

Disse udfordringer er reelle, men de er ikke uoverstigelige, især ikke når man tager storytelling-tilgangen i brug.

Hvordan storytelling kan spille på ordblindes styrker:

Mange mennesker med ordblindhed udvikler bemærkelsesværdige kompenserende færdigheder og har ofte styrker inden for:

• Kreativitet og innovation: Tænker ofte “ud af boksen” og finder originale løsninger. Storytelling er en kreativ disciplin.
• Holistisk tænkning (“Big Picture”): Ser sammenhænge og det store billede, hvilket er essentielt for at skabe en sammenhængende fortælling.
• Problemløsningsevner: Er vant til at finde alternative veje og løsninger.
• Stærke mundtlige færdigheder: Mange ordblinde er gode mundtlige formidlere, da de ofte har kompenseret for skriftlige vanskeligheder ved at udvikle deres talegaver.
• Empati og intuition: Har ofte en god fornemmelse for mennesker og situationer, hvilket er værdifuldt, når man skal skabe en historie, der rammer publikum.
• Visuel tænkning: Mange ordblinde tænker i billeder, hvilket er en fordel, når man skal designe visuelt engagerende præsentationer og fortælle levende.

Strategier og danske ressourcer der styrker ordblinde fortællere:

1. Omfavn mundtligheden:
   • Fokusér på at fortælle din historie, ikke læse den op. Brug stikord i stedet for et fuldt manuskript.
   • Øv din historie højt – for dig selv, for en kollega, for familien.
2. Udnyt visuelle og auditive værktøjer massivt:
   • Mindmaps og storyboards: Planlæg din histories struktur visuelt.
   • Billeder og video: Lad det visuelle bære en stor del af informationen.
   • Tekst-til-tale (TTS) værktøjer: Som nævnt (CD-ORD, AppWriter, IntoWords). Brug dem til korrektur og til at høre, hvordan din tekst flyder. Mange af disse værktøjer har også ordforslagsfunktioner (prædiktion), der kan hjælpe med at finde de rette ord.
   • Tale-til-tekst (TTT) værktøjer: Dikter dine ideer og historier. Dette kan være meget hurtigere og mere intuitivt end at skrive.
3. Søg støtte og samarbejde:
   • Kollegaer: Bed en kollega om at læse korrektur på dine slides eller noter. Spar med dem om din histories flow.
   • Mentor: En mentor kan give feedback på din præsentationsstil.
4. Kend dine danske rettigheder og muligheder:
   • Arbejdspladsen: Mange danske arbejdspladser er forpligtede til at stille nødvendige hjælpemidler til rådighed. Tal med din HR-afdeling eller leder om muligheder for f.eks. kompenserende software eller tilpasninger.
   • Nota (nota.dk): Udover biblioteket tilbyder Nota også vejledning og information om læsevanskeligheder.
   • Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark (ordblind.org): Tilbyder rådgivning, netværk og kurser. De har stor viden om rettigheder og støttemuligheder.
   • VUC (Voksenuddannelsescentre): Mange VUC’er tilbyder Ordblindeundervisning for Voksne (OBU), som kan inkludere kurser i kompenserende IT-værktøjer og studieteknikker, der også er relevante i en professionel kontekst. Dette er ofte gratis.
   • Specialpædagogisk Støtte (SPS): Hvis du er under uddannelse, kan du have ret til SPS, som kan inkludere IT-hjælpemidler og instruktionstimer.
5. Forberedelse og øvelse med fokus på flow:
   • Øv dig på at fortælle historien frit ud fra din struktur og dine visuelle hjælpemidler.
   • Optag dig selv (lyd eller video) for at identificere områder til forbedring. Fokusér på din timing og din entusiasme.

Illustrativt eksempel: Lars er ingeniør og ordblind. Han skal præsentere et komplekst teknisk projekt for en ikke-teknisk ledelsesgruppe.

• Udfordring: At formidle tekniske resultater uden at tabe publikum.
• Lars’ tilgang:
  • Han starter med en analogi: “At bygge denne nye bro var som at løse et 1000-brikkers puslespil i mørke, men med et klart billede af det færdige resultat.”
  • Han bruger et visuelt storyboard til at planlægge sin historie: Problem -> Forsøg 1 (og hvad han lærte) -> Forsøg 2 (med justeringer) -> Gennembrud -> Resultat.
  • Hans slides er primært billeder af processen, simple diagrammer og få nøgletal. Han bruger CD-ORD til at tjekke den smule tekst, der er.
  • Han har øvet sin mundtlige præsentation med en kollega og fokuseret på at forklare “hvorfor” og “hvordan” på en engagerende måde, frem for kun “hvad”.
  • Han henviser til, at han har deltaget i et OBU-kursus på VUC for at blive bedre til at bruge sine IT-hjælpemidler.

Ved at anerkende udfordringerne, men fokusere på styrkerne og udnytte de tilgængelige værktøjer og ressourcer, kan professionelle med ordblindhed blive exceptionelt dygtige og overbevisende historiefortællere. Storytelling giver dem en platform, hvor deres unikke perspektiver og kommunikationsstile kan blomstre.

Eksempler i praksis: Sådan bruger du storytelling i forskellige roller

Storytelling er ikke forbeholdt marketingfolk eller topledere. Evnen til at formidle resultater gennem en god historie er værdifuld i stort set alle professionelle roller. Lad os se på nogle konkrete, generaliserede eksempler på, hvordan forskellige fagpersoner i en dansk kontekst kan bruge storytelling.

Sælgeren: Fra produktpræsentation til kundeløsning

• Traditionel tilgang: Opremser produktfeatures og priser.
• Storytelling-tilgang: Fortæller en historie om en lignende kunde.
  • Udfordring: “Da vi først mødte [Kundetype X], kæmpede de med [specifikt problem, f.eks. ineffektiv lagerstyring, der kostede dem X kr. om måneden i tabt salg og spild].”
  • Rejse: “Vi satte os ned med dem, analyserede deres workflow, og foreslog vores [produkt/service]. Implementeringen tog [tid], og vi stødte på en lille udfordring med at integrere med deres gamle system, men vores teknikere fandt en smart løsning.”
  • Resultat: “I dag, seks måneder senere, har [Kundetype X] reduceret deres spild med [Y %], øget ordrehastigheden med [Z %], og deres medarbejdere er gladere, fordi systemet er intuitivt. Deres direktør, Mette Jensen, fortalte mig for nylig, at det har ‘forandret deres hverdag’.”
  • Kobling til potentiel kunde: “Jeg forestiller mig, at I oplever nogle lignende udfordringer med [potentiel kundes problem]?”

Projektlederen: Fra Gantt-diagrammer til fælles succes

• Traditionel tilgang: Gennemgår milestones, budgetter og tidslinjer med fokus på afvigelser.
• Storytelling-tilgang: Skaber en fortælling om projektets rejse.
  • Udfordring: “Da vi startede ‘Projekt Fønix’, var målet at [projektets formål], men vi vidste, at den stramme deadline og de begrænsede ressourcer ville blive en stor test for os alle.”
  • Rejse: “Undervejs løb vi ind i en uforudset teknisk udfordring med [specifik forhindring], der truede med at forsinke os. Men teamet, især Pernille fra IT og Kasper fra udvikling, arbejdede weekender og fandt en innovativ løsning, der ikke bare løste problemet, men faktisk optimerede processen.” (Her kan man inddrage en kort, positiv anekdote).
  • Resultat: “Takket være denne holdindsats leverede vi ikke kun til tiden, men vi overgik også det oprindelige kvalitetsmål med [specifikt resultat, f.eks. 10% færre fejl end forventet]. Dette har allerede ført til [positiv konsekvens, f.eks. en gladere kunde eller sparet X kr.].”
  • Læring: “Det vigtigste, vi tager med os, er styrken i vores tværfaglige samarbejde.”

Marketingmedarbejderen: Fra kampagnedata til brandfortælling

• Traditionel tilgang: Præsenterer klikrater, konverteringsprocenter og ROI-tal.
• Storytelling-tilgang: Fortæller historien om kampagnens impact.
  • Udfordring: “Vores brand var ikke tilstrækkeligt kendt i målgruppen [specifik målgruppe], og vi kæmpede med at differentiere os fra konkurrenterne.”
  • Rejse: “Vi udviklede ‘Navn på Kampagne’-kampagnen, der fokuserede på [kampagnens kernebudskab/tema], og brugte en kombination af [kanaler]. Vi vidste, det var et sats at bruge [utraditionelt element], men vores research viste, at målgruppen ville respondere positivt.”
  • Karakter (kundeeksempel): “Lad mig fortælle om Sofie, en 28-årig fra Aarhus. Hun så vores annonce på [medie], blev nysgerrig, deltog i vores [aktivitet] og delte efterfølgende sin positive oplevelse på sociale medier, hvilket skabte en bølge af organisk opmærksomhed.” (Fiktivt, men repræsentativt).
  • Resultat: “Kampagnen resulterede i en [X %] stigning i brand awareness (målt ved Y), [Z %] flere leads og en direkte salgsstigning på [Q %]. Men vigtigst af alt, så startede den en samtale og skabte en følelsesmæssig forbindelse til vores brand, som vi ser i kommentarfelterne og kundeanmeldelserne.”

Forskeren/specialisten: Fra komplekse data til forståelig indsigt

• Traditionel tilgang: Præsenterer metode, datasæt og statistiske analyser i detaljer.
• Storytelling-tilgang: Skaber en narrativ ramme om forskningen.
  • Udfordring/Spørgsmål: “Vi startede med et grundlæggende spørgsmål: [Forskningsspørgsmål]. Mange troede, at [gængs antagelse], men vi var ikke sikre.”
  • Rejse (metoden som en opdagelsesrejse): “For at finde svaret designede vi et studie, hvor vi [kort beskrivelse af metode]. Det var som at lede efter en nål i en høstak, og undervejs fandt vi nogle overraskende mønstre, da vi analyserede [specifikt datasæt].”
  • Vendepunkt/Opdagelse: “Det mest spændende øjeblik var, da dataene pludselig viste [den centrale opdagelse] – stik imod hvad vi, og mange andre, forventede.”
  • Resultat/Konklusion: “Vores resultater indikerer altså tydeligt, at [hovedkonklusion]. Forestil jer, hvad dette betyder for [implikationer for feltet/praksis]. Det åbner døren for [nye muligheder/videre forskning].”
  • Eksempel for en ordblind forsker: Kan bruge mange visualiseringer af data, simple grafer, og fokusere på den mundtlige fortælling om “opdagelsesrejsen” i forskningen, støttet af IT-hjælpemidler til at forberede manuskript og slides.

Disse eksempler illustrerer, hvordan storytelling kan tilpasses forskellige roller og kontekster. Nøglen er at tænke over, hvem dit publikum er, hvad du vil have dem til at føle og gøre, og hvordan du kan væve dine fakta ind i en struktur, der er både logisk og følelsesmæssigt engagerende.

Din rejse mod at blive en mesterfortæller: Tips og ressourcer

At blive en dygtig professionel historiefortæller sker ikke fra den ene dag til den anden. Det er en færdighed, der, ligesom alle andre, kræver øvelse, tålmodighed og en vilje til at lære og forbedre sig. Her er nogle praktiske tips og henvisninger til danske ressourcer, der kan hjælpe dig – uanset dit udgangspunkt.

Praktiske tips til at komme i gang og blive bedre:

1. Start i det små: Du behøver ikke at revolutionere din næste store bestyrelsespræsentation med det samme. Begynd med at inkorporere små historiefortællingselementer i dine daglige interaktioner – en team-update, en e-mail, en kort præsentation for kolleger.
   • Eksempel: Næste gang du skal fortælle om en lille succes, prøv at rammesætte den med STAR-modellen, selvom det bare er i en uformel samtale.
2. Kend dit publikum: Hvem fortæller du til? Hvad er deres baggrund, interesser og bekymringer? Tilpas din historie, dit sprog og dine eksempler, så de resonerer med netop dem.
   • Eksempel: En teknisk dybdegående historie virker for ingeniørkolleger, men en historie med fokus på forretningsværdi virker bedre for ledelsen.
3. Find historier overalt: Begynd at lægge mærke til gode historier omkring dig – i film, bøger, TED Talks, podcasts, men også i samtaler med kolleger eller kunder. Analysér, hvad der gør dem effektfulde.
   • Tip for ordblinde: Lyt til lydbøger og podcasts om emner, der interesserer dig. TED Talks med undertekster kan også være en guldgrube af inspiration til både indhold og levering.
4. Få feedback: Del dine historier med en betroet kollega, mentor eller ven, og bed om ærlig feedback. Hvad virkede? Hvad var uklart? Hvor tabte de interessen?
   • Specifikt for ordblinde: Det kan være særligt værdifuldt at få feedback på flow, klarhed i budskabet og den visuelle støtte, frem for at fokusere ensidigt på eventuelle sproglige småfejl i et skriftligt udkast.
5. Øvelse, øvelse, øvelse: Jo mere du øver dig i at fortælle historier, desto mere naturligt vil det føles. Øv dig i at fortælle din historie højt, gerne foran et spejl, eller optag dig selv.
6. Vær autentisk: Din personlighed er din styrke. Lad din entusiasme og passion for dit arbejde skinne igennem. En ægte historie, selvom den ikke er perfekt leveret, er ofte mere overbevisende end en poleret, men upersonlig præsentation.

Danske ressourcer og inspiration:

• Kurser og workshops:
  • Der findes mange private udbydere af kurser i præsentationsteknik og storytelling i Danmark. Søg på f.eks. “storytelling kursus Danmark” eller “præsentationsteknik kursus”. Tjek AOF, Teknologisk Institut, eller specialiserede kommunikationsbureauer.
  • For ordblinde: Nogle kursusudbydere har særligt fokus på eller erfaring med at tilrettelægge kurser for deltagere med dysleksi. Spørg ind til dette. Husk også VUC’s OBU-tilbud (Ordblindeundervisning for Voksne), som ofte inkluderer moduler om IT-hjælpemidler og studieteknik, der kan overføres til arbejdslivet.
• Organisationer og netværk:
  • Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark (ordblind.org): En uvurderlig kilde til viden, rådgivning, netværk og kurser specifikt rettet mod ordblinde og deres pårørende. De kan også vejlede om rettigheder på arbejdsmarkedet.
  • Nota (nota.dk): Danmarks Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Udover adgang til tilgængelige materialer (lydbøger, e-bøger, punkt), kan de også tilbyde vejledning.
• Online ressourcer:
  • TED Talks (ted.com): En uudtømmelig kilde til inspiration. Se talere fra alle brancher mestre kunsten at formidle komplekse ideer på engagerende måder. Mange talks har danske undertekster.
  • Blogs og artikler: Mange danske og internationale kommunikationsfolk og marketingeksperter deler tips om storytelling online.
  • Podcasts: Der findes podcasts om kommunikation, ledelse og personlig udvikling, hvor storytelling ofte er et tema.
• Teknologiske hjælpemidler (gentagelse med fokus på tilgængelighed):
  • Husk at undersøge mulighederne for at få adgang til kompenserende software som CD-ORD, AppWriter, IntoWords via din arbejdsplads eller uddannelsesinstitution. Disse værktøjer er udviklet i Danmark eller har stærke danske versioner og support.

Din rejse mod at blive en mesterfortæller er personlig. Vær nysgerrig, vær modig, og husk, at hver eneste historie, du fortæller, er en mulighed for at lære og vokse. For professionelle med ordblindhed kan denne rejse desuden være en fantastisk måde at udfolde skjulte talenter og kommunikere med endnu større gennemslagskraft.

Konklusion:

Vi har nu rejst gennem landskabet af professionel storytelling, fra dens grundlæggende anatomi til de praktiske værktøjer og teknikker, der kan bringe dine resultater til live. Vi har set, hvordan en velfortalt historie kan transformere tørre data til engagerende budskaber, der fæstner sig hos dit publikum og inspirerer til handling. Og vi har lagt særlig vægt på, hvordan storytelling kan være en kraftfuld allieret for professionelle med ordblindhed, der giver dem mulighed for at spille på deres unikke styrker og udnytte danske ressourcer til fulde.

At fremhæve resultater effektivt handler om mere end blot at præsentere tal; det handler om at skabe mening, vække følelser og bygge broer af forståelse. Uanset din rolle, din branche eller dine personlige forudsætninger, ligger der et enormt potentiale i at mestre kunsten at fortælle.

Husk de vigtigste pointer:

• Historier engagerer og huskes bedre end rene fakta.
• En god resultatfortælling har en klar hovedperson, en udfordring, en rejse, et klimaks og et budskab.
• Struktur (som STAR-modellen) giver klarhed og overblik, især for ordblinde.
• Visuelle hjælpemidler, levende sprog og personlig levering er afgørende.
• Teknologiske hjælpemidler og danske støtteordninger (Nota, Ordblindeforeningen, OBU) er værdifulde ressourcer, specielt for ordblinde.
• Øvelse og autenticitet er nøglerne til at blive en overbevisende fortæller.

Du besidder allerede råmaterialet til utallige stærke historier – dine erfaringer, dine projekter, dine succeser og endda dine fejltrin. Udfordringen ligger i at finde dem, forme dem og dele dem med verden.

Så tag det første skridt i dag. Begynd at tænke på dit arbejde og dine resultater som historier, der venter på at blive fortalt. Eksperimentér, øv dig, og vær ikke bange for at lade din unikke stemme komme til udtryk. For når du lærer at fortælle din succes, vil du opdage, at dine resultater ikke bare bliver hørt – de vil blive følt, husket og værdsat på et helt nyt niveau. Din historie har potentiale til at gøre en forskel. Fortæl den.