Vidste du, at op mod 75% af alle CV’er potentielt aldrig når et menneskeøje, men i stedet frasorteres af rekrutteringsrobotter?.1 I en moderne jobsøgningsproces, også i Danmark, er Applicant Tracking Systems (ATS) – ofte kaldet rekrutteringsrobotter – blevet en udbredt teknologi hos mange virksomheder.2 Disse systemer scanner og vurderer ansøgninger, før en rekrutteringsansvarlig overhovedet ser dem. Derfor er et CV, der er optimeret til disse systemer, ikke længere en fordel, men en nødvendighed for succes.
Denne artikel er en komplet guide til at mestre kunsten at skrive et CV, der ikke alene kan passere gennem nåleøjet hos rekrutteringsrobotterne, men som også vil imponere de mennesker, der i sidste ende træffer ansættelsesbeslutningen. For jobsøgende med ordblindhed kan de teksttunge krav fra ATS-systemer virke som en ekstra barriere. Derfor indeholder denne guide også konkret, handlingsanvisende og empatisk vejledning specifikt rettet mod denne gruppe, så alle, uanset udfordringer, kan stille sig stærkest muligt i jagten på drømmejobbet. Vi vil dykke ned i, hvordan ATS-systemer fungerer, hvordan man identificerer og bruger nøgleord korrekt, hvilke formateringsfejl der skal undgås, og hvilke danske ressourcer der kan støtte ordblinde jobsøgende.
Den udbredte brug af ATS har fundamentalt ændret spillereglerne for jobsøgning. Det er ikke længere tilstrækkeligt blot at have de rette kvalifikationer; man skal også kunne præsentere dem i et format, som maskiner kan forstå og positivt vurdere. Virksomheder implementerer ATS for at opnå effektivitet og bedre datastyring i rekrutteringsprocessen.2 Dette fører til en automatiseret screening, der primært er baseret på specifikke, foruddefinerede kriterier som nøgleord og formatering.1 Jobsøgende, der ikke er opmærksomme på disse kriterier, risikerer at blive overset, uanset hvor kvalificerede de måtte være.1 Viden om ATS-optimering er derfor blevet en ny, essentiel kompetence for enhver jobsøgende. For ordblinde jobsøgende kan denne udfordring føles særligt presserende, da ATS-systemer ofte er meget rigide i forhold til korrekt stavning og et præcist layout. Samtidig åbner teknologiske hjælpemidler og målrettede strategier op for nye muligheder. Med den rette tilgang kan ordblinde potentielt udjævne spillefeltet og skabe CV’er, der effektivt navigerer i det moderne rekrutteringslandskab.
Forstå din modstander: Hvad er en rekrutteringsrobot (ATS) og hvordan fungerer den i Danmark?
For at kunne skrive et CV, der effektivt kommer igennem den første, ofte automatiserede, screening, er det afgørende at forstå, hvad et Applicant Tracking System (ATS) er, og hvordan det behandler en ansøgning. Dette afsnit afmystificerer disse systemer og belyser deres rolle i den danske rekrutteringskontekst.
Hvad er et ATS-system helt præcist?
Et Applicant Tracking System, eller ATS, er en softwareapplikation, som virksomheder og rekrutteringsbureauer anvender til digitalt at administrere og strømline deres rekrutterings- og ansættelsesprocesser.2 Systemet er designet til at håndtere hele kandidatoplevelsen, lige fra en jobsøgende finder et jobopslag og ansøger online, til vedkommende kan tjekke status på sin ansøgning og modtage meddelelser fra virksomheden.2 Udover at effektivisere arbejdsgange hjælper ATS også virksomheder med at overholde gældende databeskyttelseslovgivning, såsom GDPR, når de håndterer personoplysninger fra ansøgere.2
Formålet med et ATS er mangefacetteret. Det er særligt nyttigt til at håndtere store mængder af ansøgninger, organisere kandidatdata på en struktureret måde og automatisere gentagne opgaver som udsendelse af bekræftelsesmails.1 Derudover kan systemerne understøtte intern rekruttering ved at identificere egnede medarbejdere til forfremmelse og hjælpe med at sikre overholdelse af virksomhedens initiativer inden for diversitet og inklusion ved at fremme upartisk rekrutteringspraksis.2 Man kan forestille sig et ATS som en avanceret digital arkivskab kombineret med en yderst effektiv personlig assistent for HR-afdelingen, der automatisk sorterer og kategoriserer tusindvis af indkomne ansøgninger, før de når et menneskeligt øje.
Det er vigtigt at forstå, at et ATS ikke blot er en simpel “robot, der afviser CV’er”. Det er et komplekst HR-værktøj, der understøtter mange forskellige aspekter af rekrutteringscyklussen. Virksomheder investerer i disse systemer for at opnå øget effektivitet, sikre overholdelse af lovgivning (som GDPR 2) og opnå bedre dataindsigt til optimering af deres rekrutteringsstrategier.2 CV’ets rolle er derfor ikke kun at blive læst af en person; det skal først og fremmest kunne indekseres og kategoriseres korrekt af systemet for at lette HR-medarbejderens videre arbejde med at finde de bedst egnede kandidater.
Sådan scanner og sorterer ATS-robotter dit CV
Når et CV modtages af en virksomhed, der anvender et ATS, bliver det typisk indlæst i en database. Herfra scanner systemet dokumentets tekst for at identificere specifikke nøgleord og fraser, som arbejdsgiveren har defineret som vigtige for den pågældende stilling. Disse nøgleord kan relatere sig til uddannelsesbaggrund, specifikke kompetencer, tidligere erhvervserfaring, certificeringer eller jobtitler.1 Baseret på antallet og relevansen af disse nøgleord, samt andre foruddefinerede kriterier, vil systemet filtrere og rangere de indkomne CV’er.1 De CV’er, der opnår den højeste score eller bedst matcher de opsatte kriterier, bliver derefter sendt videre til en menneskelig gennemgang af en rekrutteringsansvarlig.
For at kunne analysere indholdet, “parser” ATS-softwaren CV’et. Det betyder, at systemet forsøger at nedbryde og forstå dokumentets struktur og udtrække information som navn, kontaktoplysninger, tidligere jobs, uddannelser og kompetencer, for derefter at placere disse data i strukturerede felter i systemets database.9 Hvis CV’ets formatering er kompleks, ulogisk eller indeholder elementer, som systemet ikke kan genkende (f.eks. tabeller, grafik eller specielle skrifttyper), kan denne parsing-proces blive forstyrret. Det kan resultere i, at vigtig information går tabt, eller at CV’et ikke bliver korrekt indekseret, hvilket mindsker chancerne for at blive fundet.
Forestil dig, at en HR-medarbejder i en stor dansk virksomhed søger en “softwareudvikler” med erfaring i “Java” og “Agile metoder”. Medarbejderen indtaster disse termer som søgekriterier i virksomhedens ATS. Systemet vil derefter gennemsøge sin database af CV’er og fremhæve de kandidater, hvis CV’er indeholder netop disse nøgleord. Den indledende screening er således en overvejende mekanisk matchningsproces. Finesser, nuancer og evnen til at “læse mellem linjerne” kommer først i spil, hvis CV’et succesfuldt passerer denne første, automatiserede test. ATS’er er programmeret med specifikke regler og nøgleord defineret af rekrutteringsteamet 2, og systemets primære funktion i den indledende fase er at identificere eksplicitte matches.1 Det kan endnu ikke fuldt ud vurdere en kandidats potentiale eller overførbare færdigheder, medmindre disse er formuleret med de korrekte og genkendelige nøgleord. Det er derfor jobsøgerens ansvar at gøre dette match så tydeligt og letforståeligt for maskinen som muligt.
Udbredelsen af ATS i Danmark: Hvad siger statistikkerne?
Globalt set er brugen af Applicant Tracking Systems massiv. Næsten 99% af alle Fortune 500-virksomheder anvender en eller anden form for ATS 5, og på verdensplan benytter omkring 75% af alle rekrutteringsfolk sig af disse systemer.5 Store virksomheder er de primære brugere, hvor 70% har implementeret ATS, men også mindre og mellemstore virksomheder (SMV’er) følger trop, med 35% der anvender teknologien.4 Det globale ATS-marked forventedes at nå en værdi på 3,4 milliarder dollars i 2026 5, hvilket understreger den fortsatte vækst og udbredelse.
Selvom der i det tilgængelige materiale ikke findes specifikke, dækkende statistikker udelukkende for Danmark, er der mange indikationer på, at ATS-systemer også er meget udbredte her i landet. Store danske virksomheder anvender ATS til at håndtere deres rekrutteringsprocesser, en observation der blandt andet deles af Aalborg Universitet i deres vejledning til studerende.3 Talentech, en af de førende nordiske udbydere af ATS-løsninger, oplyser at have over 600.000 brugere og håndtere 6,9 millioner årlige ansøgninger samt 330.000 rekrutteringer i Norden.6 Disse tal peger på en betydelig anvendelse i hele regionen, hvilket naturligvis inkluderer Danmark. Ydermere viser diskussioner på danske onlinefora, som f.eks. Reddit, at danske jobsøgende jævnligt støder på og diskuterer deres oplevelser med automatiseret CV-screening.12 Danske a-kasser som CA og jobsøgningsplatforme som Jobseeker.dk anerkender også problematikken og tilbyder rådgivning specifikt rettet mod optimering af CV’er til ATS i en dansk kontekst.13
Som en kontekstuel bemærkning til det danske jobmarked, viste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), at ledigheden faldt i januar 2025.15 I et jobmarked med potentielt mange ansøgere til attraktive stillinger, kan virksomheders brug af ATS til effektivisering af rekrutteringsprocessen være endnu mere udtalt. Selvom præcise danske tal for ATS-udbredelse altså er sparsomme, peger alle tegn i retning af, at det er en realitet, som danske jobsøgende må forholde sig aktivt til, især når de søger stillinger hos større virksomheder eller i brancher med mange ansøgere.
Den stigende udbredelse af ATS kan potentielt skabe en digital kløft for de jobsøgende, der ikke har adgang til viden om eller ressourcer til at optimere deres CV’er. Dette kan utilsigtet forstærke eksisterende uligheder på jobmarkedet. ATS-optimering kræver specifik viden om nøgleord og formatering 7, og ikke alle jobsøgende besidder denne viden fra starten. De, der gør, opnår en klar fordel. Grupper, der i forvejen kan opleve udfordringer med skriftlighed, såsom ordblinde, risikerer at blive yderligere marginaliserede, hvis de ikke modtager målrettet støtte og vejledning til at navigere i dette teknologidrevne rekrutteringslandskab. Dette understreger vigtigheden af tilgængelig information, uddannelse og ressourcer på området.
Fremtiden er her: AI’s voksende rolle i dansk rekruttering
Integrationen af kunstig intelligens (AI) og Machine Learning (ML) i Applicant Tracking Systems er ikke længere en fjern fremtidsvision, men en aktuel udvikling, der hastigt transformerer rekrutteringslandskabet. Omkring 80% af organisationer globalt har allerede implementeret AI-integrationer eller en form for automatisering i deres ATS-løsninger.17 Disse teknologier gør rekrutteringsprocessen hurtigere, mere datadrevet og potentielt mere effektiv.
AI-drevne ATS-funktioner kan assistere med en lang række opgaver. De kan forbedre screeningen af ansøgere ved at analysere CV’er for mere end blot nøgleord, potentielt vurdere kvalifikationer og “fit” på et dybere niveau. AI kan også bruges til automatisk at generere jobopslag, forudsige rekrutteringsrelaterede data som f.eks. forventet tid til ansættelse, og endda forsøge at minimere ubevidst bias i udvælgelsesprocessen ved at fokusere på objektive kriterier.17 Virksomheder kan anvende AI til at analysere store mængder data for at identificere mønstre og dermed forbedre deres overordnede ansættelsesstrategier.1
I Danmark ses en generel tendens til, at AI i stigende grad overtager administrative opgaver, herunder potentielt inden for HR og rekruttering.18 Der er en naturlig bekymring for, at AI kan føre til jobtab inden for visse funktioner, men samtidig er der en forventning om, at teknologien også kan skabe nye jobtyper og frigøre menneskelige ressourcer til mere værdiskabende opgaver.18 Fremtidens HR forventes at være “menneskecentreret” og AI-drevet, hvor teknologi understøtter og forbedrer den menneskelige beslutningstagning snarere end fuldstændigt at erstatte den.19 Et eksempel kunne være et AI-drevet ATS, der ikke kun identificerer kandidater med de rette tekniske færdigheder, men også analyserer sprogbrugen i et CV for at give en indikation af kandidatens kommunikationsevner eller sammenligner en kandidats profil med succesfulde medarbejdere i lignende roller i virksomheden.
Denne udvikling betyder, at ATS-systemer bliver endnu mere avancerede – og potentielt mere komplekse at “besejre” for jobsøgende. Det er ikke længere nok blot at fokusere på simple nøgleordsmatch. CV’et skal i stigende grad demonstrere kvalifikationer og resultater på en måde, som også mere sofistikerede AI-algoritmer kan genkende og værdsætte. AI tilføjer et lag af “intelligens” oven på den traditionelle scanning 17, hvilket kan betyde, at systemerne bliver bedre til at identificere reelt relevante kandidater, men også at kravene til CV’ets kvalitet, præcision og dybde øges.
Mens AI lover øget objektivitet og effektivitet, er det vigtigt at være opmærksom på de etiske udfordringer. Der er en reel risiko for, at AI-systemer, som er trænet på historiske data, utilsigtet kan videreføre og endda forstærke eksisterende bias i rekrutteringsprocesser.19 Hvis de data, et AI-system lærer fra, afspejler tidligere diskriminerende ansættelsespraksis, vil systemet potentielt lære og reproducere disse bias. Dette kan føre til, at visse kandidatgrupper systematisk nedprioriteres, selvom AI’en er designet til at være “objektiv”. Dette understreger det presserende behov for etisk AI-udvikling, gennemsigtighed i algoritmerne og fortsat menneskelig overvågning og indgriben i rekrutteringsbeslutninger.
Det ATS-venlige CV: Grundlæggende principper for succes
At skabe et CV, der effektivt kan navigere gennem et Applicant Tracking System, kræver en forståelse for de grundlæggende principper, som disse systemer opererer efter. Det handler om at præsentere sine kvalifikationer på en måde, der er let for softwaren at afkode og positivt vurdere. Dette afsnit dykker ned i de konkrete elementer, der udgør et CV, som rekrutteringsrobotter – og efterfølgende mennesker – vil sætte pris på.
Nøgleord: Dit CV’s hemmelige våben mod robotterne
Nøgleord er omdrejningspunktet for, hvordan ATS-systemer fungerer. Disse systemer er primært designet til at scanne CV’er for specifikke ord og fraser (nøgleord), der er hentet direkte fra jobbeskrivelsen eller defineret af rekrutteringsafdelingen.8 Tilstedeværelsen og hyppigheden af relevante nøgleord har direkte indflydelse på, hvordan et CV scores og rangeres af systemet, og dermed på sandsynligheden for, at det bliver set af en rekrutteringsansvarlig.8 Næsten enhver information i et CV kan potentielt fungere som et nøgleord – det gælder specifikke færdigheder (både faglige og personlige), teknologier, softwarekendskab, certificeringer, tidligere arbejdsgivere, jobtitler og endda de handlingsverber, der bruges til at beskrive resultater.8
Det er derfor ikke en overdrivelse at sige, at nøgleordsoptimering ikke blot er en “god idé”, men en fundamental forudsætning for at passere den første, automatiserede screening i mange moderne virksomheder. ATS-systemer er bygget til at matche nøgleord.7 Hvis et CV mangler de korrekte og relevante nøgleord, vil det med stor sandsynlighed blive vurderet som irrelevant af systemet, uanset kandidatens faktiske kvalifikationer.24 Derfor er en omhyggelig identifikation og korrekt anvendelse af nøgleord det første og vigtigste skridt i processen med at skabe et ATS-venligt CV.
Sådan finder og bruger du de rigtige nøgleord (fra jobopslag, virksomhedsresearch)
Processen med at identificere de korrekte nøgleord starter med en dybdegående analyse af selve jobopslaget. Det er her, virksomheden eksplicit formulerer, hvilke kvalifikationer, erfaringer og kompetencer de søger. Læs jobopslaget igennem flere gange, og vær særligt opmærksom på sektioner som “kvalifikationer”, “ansvarsområder”, “krav” og “om jobbet”. Understreg eller lav en liste over gentagne ord og fraser, specifikke faglige færdigheder (hard skills), personlige kompetencer (soft skills), nævnte teknologier, software, certificeringer og specifikke ansvarsområder.13
Det er altafgørende at bruge præcis den samme terminologi, som virksomheden anvender i jobopslaget.3 Hvis der i opslaget står “Content Creation”, bør CV’et indeholde denne frase frem for et synonym som “indholdsproduktion”. Dette gælder også for navne på specifikke uddannelser, kurser og certificeringer; brug de officielle og fulde betegnelser.13 Hvis et jobopslag anvender både en fuld betegnelse og et akronym, f.eks. “Customer Relationship Management (CRM)”, er det en god praksis at inkludere begge dele i CV’et, da ATS-systemet kan være konfigureret til at søge på enten den ene eller den anden form.16
Hvis jobopslaget er meget kortfattet eller mangelfuldt, kan det være nødvendigt at udvide sin research. Undersøg virksomhedens hjemmeside, især “Om os”-sider, karrieresektioner og beskrivelser af virksomhedens værdier. Deres tilstedeværelse på sociale medier som LinkedIn kan også give indsigt i det sprog og den terminologi, de typisk anvender.27 Dette kan hjælpe med at identificere yderligere relevante nøgleord og forstå den ønskede tone. Et praktisk værktøj kan være online “word cloud” generatorer, hvor man kan indsætte teksten fra et jobopslag for visuelt at identificere de hyppigst anvendte og dermed potentielt vigtigste ord.14
Forestil dig for eksempel et jobopslag for en “Digital Marketing Specialist”, hvor der gentagne gange nævnes “SEO-optimering”, “Google Analytics”, “e-mail marketing kampagner” og “budgetstyring”. Et ATS-venligt CV til denne stilling bør indeholde præcis disse termer, integreret naturligt i beskrivelserne af tidligere erfaringer og kompetencer. At finde de rette nøgleord er således en form for detektivarbejde, der kræver omhyggelighed og en skarp opmærksomhed på detaljerne i al kommunikation fra den potentielle arbejdsgiver. Fordi ATS-systemer er programmeret til at lede efter specifikke tekststrenge 20, kan selv en lille variation i et nøgleord betyde, at systemet ikke genkender det. Det er derfor ikke tilstrækkeligt blot at besidde en given færdighed; man skal også kunne beskrive den med præcis de ord, som arbejdsgiveren og dermed ATS-systemet forventer at finde.
Undgå “keyword stuffing” – balancen er vigtig
Selvom nøgleord er essentielle for at komme igennem ATS-screeningen, er det vigtigt at undgå fælden “keyword stuffing”. Dette begreb dækker over en praksis, hvor man overfylder sit CV med nøgleord på en unaturlig og gentagende måde i et forsøg på at manipulere systemet.1 Selvom dette måske kan “snyde” nogle meget simple ATS-systemer, vil det med stor sandsynlighed give et negativt og uprofessionelt indtryk, når CV’et når frem til en menneskelig læser. Faktisk kan nogle mere avancerede ATS-systemer også nedprioritere CV’er, der virker overoptimerede eller spam-agtige.
Nøgleord skal i stedet integreres organisk og meningsfuldt i beskrivelserne af ens erfaringer, resultater og kompetencer.16 Teksten skal stadig være velskrevet, sammenhængende og letlæselig for et menneske. Det er acceptabelt at gentage vigtige nøgleord et par gange (2-3 gange ifølge nogle kilder 23), hvis det falder naturligt og understreger relevansen, men man bør undgå at proppe dem ind i hver eneste sætning. En god tommelfingerregel er, at hvis en sætning lyder tvungen eller unaturlig på grund af et nøgleord, bør den omformuleres.
Et eksempel på dårlig “keyword stuffing” kunne være: “Som erfaren projektleder med solid projektledererfaring inden for IT-projektledelse, har jeg succesfuldt ledet mange projektlederprojekter og demonstreret stærke projektlederkompetencer.” En sådan formulering er klodset og ineffektiv. Målet er at skabe et CV, der er optimeret til at blive forstået af robotter, uden at ofre den troværdighed og professionalisme, der appellerer til mennesker. Det er en balancegang, hvor nøgleordene skal understøtte og berige en autentisk præsentation af kandidatens færdigheder og erfaringer, ikke erstatte den.
Formatet der virker: Layout, skrifttyper og filtyper
Selvom indholdet, især de relevante nøgleord, er afgørende for et CV’s succes i et ATS, kan forkert formatering betyde, at systemet slet ikke kan læse eller korrekt fortolke informationen.22 Enkelhed og klarhed i design og struktur er derfor ikke kun et spørgsmål om æstetik, men en teknisk nødvendighed.1 ATS-systemer “parser” CV’er ved at forsøge at identificere og udtrække specifikke datafelter som navn, kontaktoplysninger, tidligere jobs, uddannelser og kompetencer, baseret på dokumentets layout og struktur.9 Hvis formatet er komplekst eller ikke-standardiseret, kan denne proces fejle, hvilket kan resultere i, at vigtig information går tabt eller bliver forkert fortolket af systemet.9
Anbefalede skabeloner og layouts (enkeltkolonne, standardoverskrifter)
For at sikre optimal læsbarhed for ATS-systemer, bør man vælge et simpelt, professionelt layout med en klar og logisk struktur.1 Et enkeltkolonne-layout anbefales kraftigt af de fleste eksperter, da mange ATS-systemer har svært ved at læse og fortolke information, der er fordelt over flere kolonner.3 Teksten bør som udgangspunkt være venstrejusteret, da dette er det mest standardiserede format og lettest for systemerne at behandle.3
Det omvendt kronologiske CV-format, hvor den seneste erhvervserfaring og uddannelse listes først, anses for at være det mest ATS-venlige og er samtidig det format, som de fleste rekrutteringsansvarlige foretrækker.1 Et hybridformat, der kombinerer en fremtrædende kompetencesektion med en kronologisk erfaringsliste, kan også fungere.20 Derimod bør man generelt undgå det funktionelle CV-format, der udelukkende fokuserer på færdigheder uden en klar tidslinje for ansættelser, da dette ofte forvirrer ATS-systemer og kan gøre det svært for dem at opbygge en komplet kandidatprofil.20
Brug af standardiserede og klare overskrifter for de forskellige CV-sektioner er ligeledes afgørende. Vælg genkendelige titler som “Uddannelse”, “Erhvervserfaring”, “Kompetencer”, “Certifikater” eller tilsvarende danske termer.1 Undgå kreative eller tvetydige overskrifter som “Min professionelle rejse” eller “Hvad jeg brænder for”, da ATS-systemer er programmeret til at lede efter specifikke, kendte termer.9
Endelig er det vigtigt at anvende standardmargener, typisk omkring 2,5 cm (1 tomme) på alle sider af dokumentet, for at sikre et rent og overskueligt udseende.1 Passende linjeafstand, f.eks. enkelt eller 1.15, bidrager også til læsbarheden for både maskine og menneske.1 Valget af CV-skabelon og layout er således ikke kun et spørgsmål om personlig præference, men en strategisk beslutning, der direkte påvirker CV’ets chancer for at blive korrekt behandlet af et ATS. Afvigelser fra disse standarder øger risikoen for parsefejl 9, og derfor er konservative, velstrukturerede layouts det sikreste valg.
De bedste skrifttyper og skriftstørrelser
Valget af skrifttype og -størrelse har stor betydning for, hvor let et ATS kan læse teksten i et CV, og hvordan det efterfølgende præsenteres for en menneskelig læser. Det generelle råd er at vælge klassiske, letlæselige og professionelle skrifttyper. Gode, sikre valg inkluderer ofte sans-serif skrifttyper som Arial, Calibri og Verdana, samt serif skrifttyper som Georgia og Times New Roman.7 Det er vigtigt at undgå specielle, dekorative eller script-lignende skrifttyper, da disse kan være vanskelige for ATS-software at genkende og fortolke korrekt.16
En vigtig dansk kontekst kommer fra Aalborg Universitet, som specifikt anbefaler at bruge skrifttyper uden seriffer (sans-serif) som Arial eller Calibri til ATS-optimerede CV’er. De fraråder direkte brugen af Times New Roman (en serif-skrifttype), da serifferne potentielt kan gøre det sværere for nogle systemer at læse teksten.3 Dette er en nuance, det er værd at bemærke for danske jobsøgende, da det kan afvige fra mere generelle internationale råd.
For skriftstørrelsen anbefales typisk 10-12 punkter for brødteksten og 14-16 punkter for overskrifter.1 Dette sikrer god læsbarhed uden at teksten bliver for lille eller for dominerende. Konsistens er nøglen; brug den samme skrifttype og konsekvente størrelseshierarkier gennem hele dokumentet.27 Endelig skal der være god kontrast mellem tekstfarve og baggrundsfarve – typisk sort tekst på en hvid baggrund er det sikreste og mest læsbare valg.7
Selvom mange standardfonte generelt anses for sikre, er det klogt for danske jobsøgende at tage højde for specifikke lokale anbefalinger, som eksempelvis Aalborg Universitets præference for sans-serif fonte. Da AAU er en anerkendt dansk institution, der rådgiver studerende om jobsøgning 3, er deres specifikke råd om skrifttyper 3 sandsynligvis baseret på erfaringer med de ATS-systemer, der anvendes af danske virksomheder. At følge dette råd kan potentielt give en lille, men vigtig, fordel.
Nedenstående tabel opsummerer anbefalingerne for skrifttyper og -størrelser:
Table 1: Anbefalede Skrifttyper og Størrelser til et ATS-venligt CV
Skrifttype Navn | Type (Serif/Sans-serif) | Anbefalet Størrelse (Brødtekst) | Anbefalet Størrelse (Overskrifter) | ATS-venlighed (Generelt) | Note (Specifikt for DK) |
Arial | Sans-serif | 10-12pt | 14-16pt | Høj | Anbefales af AAU 3 |
Calibri | Sans-serif | 10-12pt | 14-16pt | Høj | Anbefales af AAU 3 |
Verdana | Sans-serif | 10-12pt | 14-16pt | Høj | God skærmlæsbarhed |
Georgia | Serif | 10-12pt | 14-16pt | Moderat til Høj | |
Times New Roman | Serif | 10-12pt | 14-16pt | Moderat | AAU fraråder 3 |
Denne tabel giver en hurtig og klar oversigt over de bedste skrifttypevalg, inklusiv den vigtige danske nuance fra Aalborg Universitet. Det hjælper jobsøgende med at træffe et informeret valg og undgå en almindelig faldgrube i CV-formateringen.
Korrekt filformat: PDF eller.docx?
Valget af det korrekte filformat til CV’et er en teknisk detalje, der kan have store konsekvenser for, om et ATS-system kan læse ansøgningen korrekt. De mest almindeligt accepterede og generelt ATS-venlige formater er Microsoft Word-formatet (.docx eller det ældre.doc) og Portable Document Format (.pdf).7
Fordelen ved .docx-formatet er, at nogle ATS-systemer, især ældre versioner, kan have lettere ved at “parse” (analysere og udtrække data fra) disse filer præcist, da de er mere rent tekstbaserede.11 Visse kilder, som Jobscan, anbefaler specifikt.docx, medmindre arbejdsgiveren udtrykkeligt beder om PDF.11 Ligeledes nævner CV.dk, at Word-formatet ofte er det bedste for ATS-software.27
På den anden side har PDF-formatet den store fordel, at det bevarer dokumentets layout og formatering konsistent, uanset hvilken enhed eller hvilket operativsystem det åbnes på. Dette sikrer, at CV’et ser ud præcis, som jobsøgeren har designet det, når det eventuelt når frem til en menneskelig læser.7 Moderne ATS-systemer er generelt blevet bedre til at håndtere tekstbaserede PDF’er (dvs. PDF’er hvor teksten kan markeres og kopieres, ikke PDF’er der reelt er billeder af tekst).7 Jobseeker.com fremhæver PDF-formatets stabilitet, især sammenlignet med Word-skabeloner, der kan ændre udseende på tværs af forskellige Word-versioner.14
Så hvad skal man vælge? Den vigtigste regel er altid at tjekke jobopslaget og følge arbejdsgiverens specifikke anvisninger, hvis de har angivet et foretrukket filformat.16 Hvis intet er specificeret, kan en.docx-fil være det sikreste valg for at opnå maksimal ATS-kompatibilitet, især hvis CV’et har et meget simpelt layout. Hvis man prioriterer at bevare designet intakt, og er sikker på, at PDF’en er rent tekstbaseret, er det også en stærk mulighed. Det er afgørende at undgå andre filformater som.pages (Apple Pages),.odt (OpenOffice/LibreOffice),.rtf (Rich Text Format), og især billedfiler som.jpg eller.png, medmindre det specifikt er anmodet.24
Der er ikke én universel “bedste” løsning, da ATS-systemer varierer i alder og sofistikering.2 Ældre systemer kan have begrænsninger i forhold til de filtyper, de kan parse korrekt 24, mens nyere systemer generelt er mere fleksible.10 Derfor handler valget af filformat om at afveje ønsket om designintegritet mod behovet for bredest mulig teknisk kompatibilitet, og altid at prioritere arbejdsgiverens anvisninger for at undgå at blive frasorteret på grund af en teknisk detalje.
Struktur der tæller: Standardsektioner robotten forstår
En logisk og konventionel struktur i CV’et er ikke kun med til at gøre det lettere for en menneskelig læser at skimme og forstå informationen; det er en direkte teknisk nødvendighed for, at et ATS-system korrekt kan parse og kategorisere indholdet.1 ATS-systemer er programmeret til at lede efter og udtrække information fra genkendelige sektioner. Brugen af standardiserede navne på disse sektioner hjælper systemet med at forstå, hvilken type information der findes hvor. Systemet forsøger at mappe indholdet fra CV’et til foruddefinerede felter i sin kandidatdatabase.2 Hvis informationen ikke er præsenteret under en forventet sektionsoverskrift eller med en klar etiket, risikerer den at blive overset eller fejlplaceret, hvilket resulterer i en svækket eller ufuldstændig kandidatprofil i systemet.
Kontaktoplysninger, resumé/profiltekst, erhvervserfaring, uddannelse, kompetencer
Følgende standardsektioner bør altid overvejes, og deres navne bør holdes klare og utvetydige:
- Kontaktoplysninger (Contact Information): Denne sektion skal være tydelig og let at finde for både ATS og mennesker. Den bør indeholde fulde navn, en professionel e-mailadresse, et telefonnummer hvor man kan træffes, og eventuelt et link til en opdateret LinkedIn-profil.7 Det er vigtigt at placere disse oplysninger i selve CV-dokumentets brødtekst og ikke i sidehovedet eller sidefoden. Mange ATS-systemer er ikke programmeret til at læse information fra disse områder, hvilket kan betyde, at ens kontaktoplysninger går tabt.20 Undgå desuden at inkludere unødvendige personlige detaljer som fødselsdato, civilstand eller CPR-nummer, da disse oplysninger er irrelevante for den indledende screening og kan potentielt føre til diskrimination.33 By eller region kan angives, og eventuel villighed til at flytte kan nævnes her eller i profilteksten.
- Resumé/Profiltekst (Summary/Objective/Profile): Et kort, kraftfuldt afsnit på 3-5 linjer placeret øverst i CV’et kan fange opmærksomheden og give et hurtigt overblik over ens vigtigste kvalifikationer, erfaring og karrieremål i relation til den specifikke stilling.1 Dette er et ideelt sted at integrere nogle af de mest centrale nøgleord fra jobopslaget. Nogle eksperter, herunder CV.dk, anbefaler at skrive dette afsnit til sidst, når resten af CV’et er på plads, da man så har et bedre overblik over de nøgleelementer, der skal fremhæves.34
- Erhvervserfaring (Work Experience/Professional Experience): Denne sektion listes typisk i omvendt kronologisk rækkefølge, med den seneste eller nuværende stilling først.1 For hver stilling skal man inkludere en klar jobtitel (brug standardtitler eller titler, der matcher dem i jobopslaget 14), virksomhedens navn og ansættelsesperioden (angiv både måned og år, og brug et konsekvent format, f.eks. “MM/ÅÅÅÅ – MM/ÅÅÅÅ” 3). Under hver stilling bruges punktopstillinger til at beskrive de vigtigste ansvarsområder og, endnu vigtigere, konkrete resultater og præstationer. Det er her, man for alvor kan flette relevante nøgleord ind og demonstrere sin værdi.14 Husk at kvantificere resultaterne, hvor det er muligt (f.eks. “Øgede salget med 15%” eller “Reducerede sagsbehandlingstiden med 2 dage”).26
- Uddannelse (Education): Ligesom erhvervserfaring listes uddannelse i omvendt kronologisk rækkefølge. Inkluder navnet på uddannelsesinstitutionen, den officielle betegnelse for uddannelsen (brug præcise navne, og forklar eventuelt, hvis en udenlandsk uddannelse svarer til en bestemt dansk kvalifikation 13), samt dimittendår eller forventet dimittenddato.3 Relevante kurser, specialer eller projekter fra studietiden kan også nævnes, især hvis de er relevante for den søgte stilling og indeholder nøgleord.
- Kompetencer (Skills): Det er en god idé at have en dedikeret sektion, hvor man oplister sine vigtigste kompetencer. Dette kan omfatte både faglige/tekniske færdigheder (hard skills) såsom specifik softwarekendskab, programmeringssprog, analyseværktøjer, og personlige kompetencer (soft skills) som kommunikation, lederskab, problemløsning, hvis disse er efterspurgt i jobopslaget.1 Brug nøgleord fra jobopslaget her. Undgå at bruge grafiske elementer som stjerner eller barer til at angive kompetenceniveau, da ATS-systemer ikke kan læse disse.23 Beskriv i stedet niveauet med ord (f.eks. “Flydende i tysk”, “Ekspertbruger af Excel”) eller, endnu bedre, demonstrer kompetencerne gennem konkrete eksempler i erfaringssektionen.
- Andre relevante sektioner: Afhængigt af stillingen og ens profil kan sektioner som “Certifikater”, “Kurser”, “Sprogkundskaber”, “Frivilligt Arbejde” eller “Publikationer” være relevante at inkludere.3 Vurder altid, om informationen tilføjer værdi i forhold til den specifikke stilling, og sørg for, at den er formateret på en ATS-venlig måde.
Hver sektion i CV’et tjener et specifikt formål, ikke kun for den menneskelige læser, men også for ATS-systemet. Korrekt udfyldning og navngivning af disse sektioner sikrer, at systemet kan “forstå” og korrekt indeksere kandidatens profil, hvilket øger chancerne for at blive matchet med relevante stillinger.
Undgå de typiske CV-fælder: Det må du IKKE gøre
Selvom man har de rette kvalifikationer og et CV fyldt med relevante nøgleord, kan visse almindelige fejl i design og indhold betyde, at ansøgningen alligevel bliver frasorteret af et ATS eller vurderet negativt af en rekrutteringsansvarlig. Dette afsnit belyser de faldgruber, man absolut bør undgå.
Design-synder: Grafik, tabeller, kolonner og specialtegn
En af de hyppigste årsager til, at ATS-systemer fejler i at læse et CV korrekt, er brugen af visuelle elementer, der forstyrrer tekstanalysen. Selvom et kreativt og grafisk flot CV kan appellere til det menneskelige øje, er det ofte en direkte hindring for softwaren.
- Grafiske elementer: Undgå enhver form for billeder (inklusive profilbilleder, medmindre det er udtrykkelig kutyme i branchen og virksomheden ikke anvender et strikt ATS), logoer, diagrammer, infografik, baggrundsbilleder, specielle designlinjer, ikoner og farvede tekstbokse.1 ATS-systemer er designet til at parse tekst, ikke til at fortolke billeder eller komplekse grafiske layouts.7 Disse elementer kan enten blive ignoreret eller, værre endnu, forårsage fejl i systemets læsning af den omkringliggende tekst.
- Tabeller og kolonner: Selvom det kan virke som en overskuelig måde at præsentere information på, har de fleste ATS-systemer store vanskeligheder med at læse indhold, der er placeret i tabeller eller fordelt over flere kolonner.3 Systemerne læser typisk lineært fra venstre mod højre og top til bund. Kolonner og tabeller bryder denne linearitet, hvilket kan føre til, at information bliver sprunget over, læst i en meningsforstyrrende rækkefølge, eller at data fra forskellige celler/kolonner bliver blandet sammen.9 Hold dig derfor altid til et enkeltkolonne-layout for hele CV’et.
- Specialtegn og punktopstillinger: Når du bruger punktopstillinger (hvilket generelt er en god idé for læsbarheden), skal du holde dig til standard sorte, runde prikker (●).9 Undgå at bruge specielle tegn som pile (→), flueben (✓), stjerner (★), firkanter (□), emojis eller andre ikke-standard symboler, hverken i punktopstillinger eller i selve brødteksten.9 Disse kan blive fejlfortolket eller slet ikke genkendt af ATS.
- Sidehoved og sidefod (Header/Footer): Placer aldrig vigtig information, såsom dine kontaktoplysninger, i dokumentets sidehoved eller sidefod. Mange ATS-systemer er ikke programmeret til at scanne disse områder og vil derfor overse informationen.20 Al essentiel information skal findes i CV’ets hoveddel (body).
Den underliggende årsag til disse advarsler er, at ATS-systemer primært er tekst-parsere.9 De er ikke udstyret med avanceret billedgenkendelse eller evnen til at forstå komplekse visuelle layouts på samme måde som et menneske. Elementer, der ikke er ren, lineært struktureret tekst, udgør en risiko for systemets evne til korrekt at udtrække og indeksere data. Dette kan føre til, at en ellers kvalificeret kandidat præsenteres med en ufuldstændig eller forkert profil i systemet, hvilket markant mindsker chancerne for at komme videre i processen.
Uklare overskrifter og forældede sektioner
Ligesom et klart layout er vigtigt, er klare og utvetydige overskrifter for CV’ets forskellige sektioner afgørende for, at et ATS kan sortere informationen korrekt i sin database.
- Uklare eller kreative sektionsoverskrifter: Det er vigtigt altid at bruge standardiserede og letgenkendelige overskrifter for de centrale dele af CV’et. Gode eksempler er “Erhvervserfaring”, “Uddannelse”, “Kompetencer”, “Certifikater” og “Kontaktinformation”.1 Man bør undgå at bruge opfindsomme, personlige eller uklare titler som “Min Professionelle Rejse”, “Hvor Jeg Har Sat Mit Præg”, “Mine Superkræfter” eller lignende.9 Selvom det kan virke som en måde at skille sig ud på, er ATS-systemer programmeret til at genkende og forvente standardterminologi. En ukendt overskrift kan betyde, at systemet ikke forstår, hvilken type information der følger, og derfor ignorerer eller fejlplacerer hele sektionens indhold.
- Forældede sektioner eller fraser: Nogle elementer, der tidligere var almindelige i CV’er, betragtes nu som forældede og kan med fordel udelades for at spare plads til mere relevant information. Et klassisk eksempel er frasen “Referencer oplyses ved henvendelse”. Det er i dag underforstået, at man medbringer referencer, hvis man bliver bedt om det, typisk senere i processen eller til en samtale.3 Brug i stedet den værdifulde plads på CV’et til at uddybe relevante kompetencer eller resultater.
Når et ATS-system behandler et CV, forsøger det at mappe informationen fra dokumentet til specifikke, foruddefinerede felter i sin kandidatdatabase.2 Hvis en sektionsoverskrift er ukendt for systemet, eller hvis informationen er præsenteret på en uventet måde, kan indholdet under denne overskrift blive overset eller fejlplaceret. Dette resulterer i en ufuldstændig eller misvisende profil af kandidaten i systemet, hvilket selvsagt forringer chancerne for at blive matchet med relevante stillinger.
Stavefejl og grammatiske smuttere – en direkte vej til afvisning
Stavefejl og grammatiske fejl i et CV er problematiske af flere årsager. For det første kan de direkte forhindre et ATS i at genkende vigtige nøgleord. Hvis en virksomhed for eksempel søger en kandidat med erfaring i “projektledelse”, og der i CV’et står “projejtledelse” eller “projekt ledelse”, er der en stor risiko for, at systemet ikke opfanger dette som et match, selvom kandidaten besidder den rette erfaring.7 ATS-systemer er generelt ikke designet til at gætte sig til den korrekte stavning eller fortolke tastefejl.
For det andet, selv hvis et CV med fejl skulle slippe igennem den automatiske screening, vil stavefejl og dårlig grammatik give et særdeles negativt indtryk hos den menneskelige læser – typisk en rekrutteringsansvarlig eller en ansættende leder. Fejl i CV’et signalerer manglende omhu, en uprofessionel tilgang og potentielt manglende opmærksomhed på detaljer.8 Undersøgelser har vist, at et flertal af rekrutteringschefer (op til 77% ifølge en kilde 25) vil afvise et CV alene på baggrund af tastefejl eller grammatiske fejl. En enkelt, iøjnefaldende fejl kan være nok til at blive sorteret fra.34
For jobsøgende med ordblindhed er dette et særligt kritisk punkt, da udfordringer med stavning og grammatik er en del af funktionsnedsættelsen. Det er derfor essentielt at anvende alle tilgængelige hjælpemidler, såsom stavekontrol og grammatikkontrol i tekstbehandlingsprogrammer, og – vigtigst af alt – altid at få en anden person til at læse korrektur på CV’et, før det sendes. Dette vil blive uddybet yderligere i afsnittet om CV-optimering for ordblinde.
Stavefejl udgør således en “dobbelt trussel”: De kan forhindre et teknisk match i ATS-systemet og samtidig skabe et negativt og uprofessionelt førstehåndsindtryk hos den menneskelige beslutningstager. ATS-systemer er afhængige af præcise tekststrenge for at kunne matche nøgleord.20 En stavefejl bryder denne streng og gør nøgleordet “usynligt” for systemet. Samtidig tolker mennesker ofte stavefejl som et tegn på manglende grundighed eller utilstrækkelige skriftlige kompetencer 25, hvilket kan være afgørende for beslutningen om, hvorvidt man ønsker at gå videre med en kandidat.
Generiske CV’er: Hvorfor “one-size-fits-all” ikke virker
En af de mest udbredte og ineffektive strategier i jobsøgning er at udarbejde ét enkelt, generisk CV og sende det ud til en lang række forskellige stillinger og virksomheder. I en tid domineret af ATS-systemer er denne tilgang nærmest en garanti for ikke at komme i betragtning. Et generisk CV vil sjældent indeholde den præcise kombination af specifikke nøgleord, fagtermer og formuleringer, som det enkelte ATS er konfigureret til at lede efter for en given stilling.1
Konsekvensen af at indsende et generisk CV er typisk en lav relevansscore i ATS-systemet, hvilket medfører en høj risiko for automatisk frasortering, før en rekrutteringsansvarlig overhovedet får mulighed for at vurdere kandidatens potentiale. ATS-systemer er netop designet til at identificere de mest relevante kandidater ved at matche CV’ets indhold op imod de specifikke krav og ønsker, der er formuleret i jobopslaget.2 Et CV, der ikke er målrettet, vil per definition fremstå som mindre relevant end et CV, der er omhyggeligt tilpasset.
Derfor er det absolut nødvendigt at skræddersy sit CV til hver enkelt stilling, man søger.1 Dette indebærer en ny analyse af jobopslaget for hver ansøgning, identifikation af de unikke nøgleord og krav for netop dén stilling, og en efterfølgende justering af CV’ets indhold, så det fremhæver de mest relevante erfaringer, kompetencer og resultater. Hvis man eksempelvis søger job som både marketingkoordinator og SoMe-manager, bør man have to forskellige versioner af sit CV. Marketingkoordinator-CV’et vil fremhæve nøgleord og erfaringer relateret til kampagneplanlægning, budgetstyring og markedsanalyse, mens SoMe-manager-CV’et vil fokusere på nøgleord og erfaringer inden for content creation, community management og analyse af sociale medier.
I ATS-æraen er det at sende et generisk CV reelt spild af tid og kræfter. Tilpasning er ikke længere en valgfri ekstra indsats, men en grundlæggende forudsætning for overhovedet at blive overvejet til en stilling. Det signalerer ikke kun til ATS-systemet, at man matcher de tekniske krav, men også til den menneskelige læser, at man har investeret tid og energi i at forstå stillingen og virksomheden, og at man er oprigtigt interesseret.
Nedenstående tabel opsummerer nogle af de typiske fejl, der kan føre til frasortering i et ATS, og hvordan man undgår dem:
Table 2: Typiske Fejl i CV’et og Hvordan du Undgår Dem (ATS Fokus)
Fejltype | Eksempel på Fejl | Hvorfor det er et Problem for ATS | Sådan Undgår Du Fejlen |
Grafik/Billeder | Indsat logo, foto, eller grafiske skillelinjer i CV’et. | ATS kan ikke læse billeddata; kan forstyrre eller blokere tekstanalyse.7 | Brug udelukkende tekst. Link eventuelt til en online portfolio for grafisk arbejde. |
Tabeller/Kolonner | Kompetencer, erfaring eller uddannelse listet i en tabel eller i flere kolonner. | ATS læser typisk lineært og kan sammenblande, overse eller fejlfortolke data i tabeller/kolonner.9 | Anvend et enkeltkolonne-layout for hele CV’et. List information med punktopstillinger under relevante overskrifter. |
Forkerte/Manglende Nøgleord | Skrevet “erfaring med sociale medier” når jobopslag specifikt søger “SoMe marketing”. | ATS matcher primært på eksakte nøgleord og fraser fra jobopslaget.20 | Analyser jobopslaget nøje og brug præcis de samme termer og formuleringer som virksomheden. |
Stavefejl i Nøgleord | Skrevet “Procesoptimring” i stedet for “Procesoptimering”. | ATS genkender ikke det fejlstavede nøgleord, og matchet udebliver.24 | Brug stavekontrol omhyggeligt; få altid en anden person til at læse korrektur. |
Uklare Sektionstitler | Kaldt erfaringssektionen “Min Professionelle Rejse” eller kompetencesektionen “Mine Talenter”. | ATS er programmeret til at genkende standardiserede sektionstitler og kan overse indholdet.9 | Brug standardtitler som “Erhvervserfaring”, “Uddannelse”, “Kompetencer”, “Certifikater”. |
Forkert Filformat | Gemt CV som.jpg,.png,.pages eller et andet ikke-understøttet format. | ATS kan ikke parse (analysere) disse filformater korrekt, eller slet ikke åbne dem.24 | Gem CV’et som.docx eller en tekstbaseret.pdf. Følg altid jobopslagets specifikke anvisninger for filformat. |
Information i Sidehoved/Sidefod | Kontaktoplysninger eller andre vigtige data placeret i dokumentets sidehoved eller sidefod. | Mange ATS-systemer er ikke konfigureret til at scanne indhold i sidehoved/sidefod.20 | Placer al vigtig information, herunder kontaktoplysninger, direkte i CV’ets hoveddel (brødtekst). |
Denne tabel fungerer som en konkret tjekliste over “don’ts”. Den illustrerer fejlene, forklarer ATS-konsekvensen og giver en direkte løsning, hvilket gør den meget handlingsorienteret og let at anvende for læseren, når CV’et skal finpudses.
CV-optimering for ordblinde: Sådan tackler du udfordringerne og bruger dine styrker
Jobsøgning kan være en krævende proces for alle, og for personer med ordblindhed kan der være et ekstra lag af kompleksitet, især når man står over for de teksttunge og formateringsfølsomme Applicant Tracking Systems. Det er dog vigtigt at understrege, at udfordringerne for ordblinde i en ATS-domineret rekrutteringsproces er reelle, men bestemt ikke uoverstigelige. Med den rette viden, målrettede strategier og effektive hjælpemidler er det fuldt ud muligt at skabe et CV, der ikke alene passerer den automatiske screening, men også fremhæver ens unikke styrker og kvalifikationer. Ordblindhed påvirker primært afkodning og stavning 37, og da ATS-systemer er meget følsomme over for netop disse aspekter 24, kan selv små fejl få store konsekvenser. Det handler derfor om at udstyre ordblinde jobsøgende med de rette værktøjer og den nødvendige viden til at navigere succesfuldt i dette landskab.
Forståelse for ordblindhed og jobsøgning i Danmark
For at kunne yde den bedste støtte er det vigtigt at have en grundlæggende forståelse for, hvad ordblindhed indebærer, og hvilke specifikke udfordringer det kan medføre i en jobsøgningskontekst.
Almindelige udfordringer med læsning, skrivning og stavning
Ordblindhed, også kendt som dysleksi, er en specifik og varig indlæringsvanskelighed, der primært påvirker evnen til at læse og stave korrekt. Kernen i ordblindhed er en vanskelighed med at koble bogstaver med deres tilsvarende lyde (fonologisk omkodning), hvilket gør det sværere at afkode skrevne ord og at omsætte talte ord til skrift.37
I forbindelse med jobsøgning og CV-skrivning kan dette manifestere sig på flere måder:
- Læsning: Personer med ordblindhed kan opleve en langsommere læsehastighed og have besvær med at genkende ord hurtigt og præcist. Dette kan gøre det tidskrævende og anstrengende at gennemlæse lange og komplekse jobopslag for at identificere de vigtige nøgleord og kvalifikationskrav.37
- Skrivning og stavning: Hyppige stavefejl er et kendetegn ved ordblindhed, selv når personen kender ordet mundtligt og forstår dets betydning. Dette er særligt kritisk i et CV, hvor ATS-systemer er meget følsomme over for stavefejl i nøgleord og fagtermer.25 En forkert stavning kan betyde, at systemet ikke genkender en vigtig kvalifikation. Udover stavefejl kan der også være udfordringer med grammatik og tegnsætning, hvilket kan påvirke tekstens klarhed og professionalisme.
- Konsekvenser for CV og ATS-interaktion: Samlet set kan disse udfordringer betyde en øget risiko for at overse vigtige nøgleord i jobopslaget, utilsigtet at stave nøgleord forkert i CV’et (hvilket forhindrer ATS-systemet i at finde dem), og generelt at producere et CV, der kan fremstå mindre professionelt eller gennemarbejdet, hvis der ikke aktivt kompenseres for vanskelighederne.37
De specifikke læse- og skrivevanskeligheder, der er forbundet med ordblindhed, har således direkte og konkrete implikationer for de opgaver, der kræves for at skabe et effektivt og ATS-venligt CV. Identifikation af nøgleord kræver nøjagtig og ofte hurtig læsning af jobopslag.20 Korrekt anvendelse af disse nøgleord i CV’et forudsætter korrekt stavning.25 Selve udarbejdelsen af CV-teksten, herunder formulering af erfaringer og kompetencer, stiller krav til skrivefærdigheder. Da ordblindhed påvirker alle disse områder 37, er det ikke tilstrækkeligt at give generelle ATS-råd; der er behov for specifikke strategier og støtteforanstaltninger målrettet ordblinde.
Myter og misforståelser om ordblindhed på arbejdsmarkedet
Det er vigtigt at adressere og aflive nogle af de myter og misforståelser, der desværre stadig kan eksistere omkring ordblindhed på arbejdsmarkedet. En udbredt misforståelse er, at ordblindhed er et tegn på lav intelligens eller generelt manglende evner. Dette er faktuelt forkert. Ordblindhed har intet med intelligens at gøre, og mange personer med ordblindhed besidder tværtimod stærke og ofte veludviklede kompenserende færdigheder. Disse kan inkludere høj kreativitet, stærke problemløsningsevner, en god praktisk sans, veludviklet visuel tænkning og en evne til at se tingene fra anderledes og innovative vinkler.
Nogle arbejdsgivere eller kolleger kan fejlagtigt tro, at personer med ordblindhed ikke kan bestride jobs, der indebærer skriftlige opgaver. Virkeligheden er, at med de rette strategier, tilpassede arbejdsgange og adgang til teknologiske hjælpemidler, kan ordblinde personer sagtens håndtere og excellere i stillinger med betydelige skriftlige elementer. Hjemmesiden Ordklar.dk, der drives af en person med ordblindhed, understreger netop dette budskab og deler personlige succeshistorier fra forskellige jobs, herunder IT-medarbejder og sikkerhedsvagt.38 Budskabet er klart: man kan godt få et job som ordblind.
I forhold til selve jobsøgningsprocessen anbefaler Ordklar.dk at være ærlig omkring sin ordblindhed under jobsamtalen, da det kan signalere integritet og åbenhed.38 Dette er dog et personligt valg, som den enkelte må træffe. Uanset hvad, er det afgørende, at CV’et først og fremmest er optimeret til at passere ATS-screeningen, så man overhovedet får muligheden for at nå til en samtale og eventuelt drøfte sin ordblindhed.
At adressere disse myter og i stedet fokusere på de styrker og kompenserende strategier, mange ordblinde udvikler, kan være empowerende for jobsøgende med ordblindhed. Det kan bidrage til et mere positivt selvbillede og en mere proaktiv tilgang til jobsøgningen, hvor fokus flyttes fra begrænsninger til muligheder.
Praktiske tips til et ATS-venligt og ordblindevenligt CV
Med en forståelse for både ATS-systemers krav og de specifikke udfordringer ordblindhed kan medføre, kan man nu se på konkrete, praktiske strategier, der kan hjælpe ordblinde med at skabe et stærkt og effektivt CV.
Brug af kompenserende værktøjer (oplæsning, tale-til-tekst, ordforslag)
Teknologiske hjælpemidler, ofte samlet under betegnelsen Læse- og Skriveteknologier (LST), er en uvurderlig støtte for mange med ordblindhed og kan være afgørende for at skabe et ATS-venligt CV.39
- Oplæsningssoftware (Tekst-til-tale): Programmer, der kan læse tekst højt, er ekstremt nyttige. De kan bruges til at få læst jobopslag op, hvilket gør det lettere at forstå indholdet og identificere vigtige nøgleord og krav, især hvis man har svært ved selv at læse længere tekster hurtigt og præcist.39 Ligeledes kan man bruge oplæsningssoftware til at få sit eget færdige CV læst højt. Dette er en effektiv metode til at fange fejl, uheldige formuleringer eller passager, der ikke lyder naturlige, som man måske selv ville overse ved almindelig korrekturlæsning.
- Tale-til-tekst software (Diktering): Muligheden for at diktere tekst direkte ind i et dokument via tale-til-tekst software kan markant reducere udfordringerne med stavning og gøre selve skriveprocessen hurtigere og mindre anstrengende.39 Dette er især en fordel, når det gælder om at sikre korrekt stavning af de afgørende nøgleord. Efter diktering vil det dog altid være nødvendigt at gennemgå og redigere teksten for eventuelle misforståelser fra softwarens side eller for at finpudse formuleringerne.
- Ordforslags- og stavekontrolprogrammer: Disse værktøjer er essentielle. Moderne tekstbehandlingsprogrammer har indbygget stave- og grammatikkontrol, som bør anvendes konsekvent. Ordforslagsfunktioner, der kommer med forslag til ord, mens man skriver, kan også være en stor hjælp til at finde den korrekte stavning.39 Det er vigtigt at sikre, at man bruger en dansk stavekontrol og eventuelt supplerer med danske online ressourcer som Danskhjælp.dk eller Sproget.dk for yderligere sproglig støtte.26
Et illustrativt eksempel på anvendelse kunne være: “En jobsøgende med ordblindhed bruger et LST-program som AppWriter, IntoWords eller CD-ORD til at få læst jobopslaget op og identificere nøgleord. Derefter dikterer vedkommende første udkast til sin erhvervserfaring ved hjælp af den indbyggede tale-til-tekst funktion i Microsoft Word eller Google Docs. Til sidst bruges programmets stavekontrol og ordforslagsfunktioner, samt eventuelt en online grammatikkontrol, til at finpudse teksten og sikre korrekt stavning af alle nøgleord.” Dette er baseret på generel viden om LST og information fra kilder som 39 og.40
Det er vigtigt at understrege, at LST ikke er “snyd”, men derimod legitime og anerkendte kompenserende værktøjer. De hjælper med at udjævne vilkårene og giver personer med ordblindhed mulighed for at demonstrere deres faktiske kvalifikationer og kompetencer på lige fod med andre jobsøgende.39 Formålet med et CV er at kommunikere ens kvalifikationer effektivt. Hvis ordblindhed udgør en barriere for denne kommunikation, er LST et middel til at overkomme denne barriere. Brugen af LST gør ikke en kandidat mindre kvalificeret; det gør blot kandidatens kvalifikationer mere synlige og tilgængelige for både ATS-systemer og rekrutteringsansvarlige.
Fokus på klar struktur og enkelt sprog
En interessant og positiv observation er, at mange af de generelle råd for at skabe et ATS-venligt CV – såsom at anvende et simpelt layout, klare og standardiserede overskrifter, korte afsnit og punktopstillinger 1 – også er til stor fordel for personer med ordblindhed. Et CV, der er struktureret og visuelt overskueligt, er lettere at arbejde med, både når det skal skrives, og når det skal læses og korrekturlæses.
Sproget i CV’et bør være klart, præcist og så enkelt som muligt, uden at det går ud over professionaliteten. Undgå unødigt komplekse sætningskonstruktioner, lange, indskudte sætninger og overdreven brug af fagjargon, medmindre det drejer sig om specifikke nøgleord, der er hentet direkte fra jobopslaget.20 Et enkelt og direkte sprog gør det ikke alene lettere for jobsøgeren selv at formulere sig og undgå fejl, men det er også at foretrække for ATS-systemernes parsing-processer og for den menneskelige læser, der hurtigt skal kunne danne sig et overblik.
Der er således en heldig synergi mellem de principper, der gør et CV ATS-venligt, og de principper, der gør det mere tilgængeligt og håndterbart for en person med ordblindhed. ATS-systemer foretrækker enkelhed og klarhed for at kunne parse data effektivt.7 Personer med ordblindhed har ofte gavn af den samme enkelhed og klarhed, da det reducerer den kognitive belastning under læsning og skrivning. Denne sammenfaldende præference er en fordel, som aktivt bør udnyttes, når man som ordblind udarbejder sit CV.
Sådan får du hjælp til korrektur og feedback
På grund af de skriftsproglige udfordringer, der kan være forbundet med ordblindhed, er det absolut essentielt at få en anden person til at læse korrektur på CV’et, før det sendes afsted.25 Selvom man anvender stavekontrol og andre teknologiske hjælpemidler, kan der stadig snige sig fejl ind, eller der kan være formuleringer, der er uklare eller uheldige.
Man kan bede venner, familiemedlemmer, en mentor, tidligere kolleger eller undervisere om at læse CV’et igennem. Der findes også professionelle CV-skrivere eller karrierevejledere, der tilbyder denne service. Nogle uddannelsesinstitutioner, fagforeninger eller jobcentre kan muligvis også assistere med korrektur eller give adgang til ressourcer, der kan hjælpe.
Når man beder om feedback, er det en god idé ikke kun at bede vedkommende om at kigge efter stavefejl og grammatiske fejl. Bed også om feedback på:
- Klarhed: Er CV’et let at forstå? Er budskaberne klare og præcise?
- Relevans: Virker CV’et målrettet den specifikke stilling? Er de vigtigste kvalifikationer fremhævet?
- Nøgleord: Er de relevante nøgleord fra jobopslaget brugt korrekt og naturligt?
- Overordnet indtryk: Virker CV’et professionelt og overbevisende?
At søge og modtage konstruktiv feedback er en proaktiv og klog strategi, der markant kan forbedre kvaliteten af ens CV og dermed øge chancerne for succes i jobsøgningen. En “frisk” læser, der ikke selv har været involveret i skriveprocessen, kan ofte opdage fejl og uklarheder, som man selv er blevet “blind” overfor.26 For personer med ordblindhed er dette skridt særligt vigtigt for at kompensere for egne skriftsproglige vanskeligheder og sikre, at CV’et fremstår fejlfrit og professionelt.
Danske ressourcer og støttemuligheder for ordblinde jobsøgende
Heldigvis findes der i Danmark en række organisationer, institutioner og ordninger, der tilbyder værdifuld støtte, vejledning og konkrete hjælpemidler til personer med ordblindhed. Disse ressourcer kan også være yderst relevante i forbindelse med uddannelse og jobsøgning. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er etableret et støttesystem i Danmark, men det kan kræve et vist initiativ fra den enkelte at finde frem til og udnytte de tilbud, der er mest relevante for netop deres situation i jobsøgningsprocessen. Forskellige instanser har forskellige ansvarsområder og målgrupper.39 For eksempel er Specialpædagogisk Støtte (SPS) primært rettet mod studerende under uddannelse 40, mens jobcentre kan assistere borgere, der er i arbejde eller i et aktiveringstilbud.39 Ordblindeforeningen tilbyder mere generel vejledning og støtte til alle med ordblindhed.39 Det er derfor vigtigt at guide læseren til de rette steder for at få den mest relevante hjælp.
Nota, Ordblindeforeningen, SPS, jobcentre mv.
Her er en oversigt over nogle af de centrale danske ressourcer og støttemuligheder:
- Nota Bibliotek: Nota er Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. De tilbyder et stort udvalg af lydbøger, e-bøger og punktbøger, som kan omfatte faglitteratur, materialer om jobsøgning, karriereudvikling og personlig udvikling.37 Nota har også en specifik Erhvervs-service, der kan være relevant for personer i beskæftigelse eller jobsøgning.43 Selvom det tilgængelige materiale 44 ikke specificerer deciderede CV-skrivningskurser, kan adgang til relevant faglitteratur i et tilgængeligt format være en stor støtte.
- Ordblindeforeningen i Danmark: Dette er en landsdækkende interesseorganisation, der arbejder for at forbedre vilkårene for mennesker med ordblindhed. Foreningen tilbyder rådgivning og vejledning, og medlemmer kan få adgang til IT-vejledere, der kan rådgive om valg og brug af læse-skriveteknologier (LST).39 Ordblindeforeningens Vejledningscenter kan kontaktes gratis af alle, der har brug for information eller sparring.39
- SPS (Specialpædagogisk Støtte): SPS er en ordning, der giver studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser med en funktionsnedsættelse, herunder ordblindhed, mulighed for at få støtte, så de kan gennemføre deres uddannelse på lige vilkår med andre. Støtten kan omfatte IT-hjælpemidler (f.eks. LST-software og evt. computer), studiestøttetimer og instruktion i brugen af hjælpemidlerne.40 Selvom en kilde 40 indikerer, at der ikke er fundet specifik information om SPS-hjælp direkte målrettet ATS-optimering af CV’er, vil de bevilgede hjælpemidler og den generelle træning i skrivestrategier og LST-brug være yderst relevante og overførbare til jobsøgningssituationen efter endt uddannelse.
- Jobcentre: Personer med ordblindhed, der er i beskæftigelse eller deltager i et aktiveringstilbud via jobcenteret, kan søge om støtte til læse-skriveteknologi og i nogle tilfælde personlig assistance til arbejdsopgaver, der involverer skriftlighed.39 Dette kræver typisk dokumentation for ordblindhed (f.eks. en ordblindetest) og ofte en udredning af det specifikke støttebehov i den konkrete arbejdssituation.43 Selvom denne støtte primært er jobrelateret, kan de bevilgede LST-værktøjer også anvendes til jobsøgning, hvis man f.eks. søger nyt job, mens man er i et aktiveringsforløb.
- VUC (Voksenuddannelsescentre): VUC’er over hele landet tilbyder gratis Ordblindeundervisning for Voksne (OBU). Denne undervisning sigter mod at forbedre læse-, stave- og skrivefærdigheder og inkluderer typisk også vejledning i og træning i brugen af relevante IT-værktøjer og LST-programmer.42 OBU kan være en værdifuld ressource for at styrke de grundlæggende færdigheder, der er nødvendige for effektiv CV-skrivning.
- Ordklar.dk: Dette er en personligt drevet blog, der deler erfaringer, tips og råd specifikt til personer med ordblindhed. Bloggen indeholder blandt andet indlæg om jobsøgning og CV-skrivning ud fra et ordblindeperspektiv.38
- Hjælpemiddelbasen: Socialstyrelsen driver Hjælpemiddelbasen, som er en national online database, hvor man kan finde information om et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder LST-software og apps, der kan støtte personer med læse- og skrivevanskeligheder.39 Her kan man søge målrettet efter værktøjer, der kan være relevante for CV-skrivning.
Nedenstående tabel giver en samlet oversigt over nogle af de vigtigste danske hjælpemidler og ressourcer, der kan være relevante for ordblinde jobsøgende:
Table 3: Oversigt over Danske Hjælpemidler og Ressourcer for Ordblinde Jobsøgende
Organisation/Ressource | Type Støtte/Hjælpemiddel | Hvordan det kan hjælpe med CV/Jobsøgning | Kontakt/Find Mere Info |
Ordblindeforeningen i Danmark | Rådgivning, vejledning, IT-vejledning for medlemmer | Vejledning i valg og brug af LST til CV-skrivning, korrekturstrategier, generel sparring. | Tlf. 69 13 80 07 (Vejledningscenter), https://www.ordblindeforeningen.dk |
Nota Bibliotek (inkl. Erhvervsservice) | Lydbøger, e-bøger, specialmaterialer tilgængelige for målgruppen | Adgang til faglitteratur om jobsøgning/karriere, potentielt kurser i tilgængeligt format. | https://www.nota.dk |
Jobcenter (din kommune) | Bevilling af LST, personlig assistance (hvis i job/aktivering) | Potentiel finansiering af LST-software (f.eks. tale-til-tekst) der kan bruges til CV-skrivning. | Kontakt dit lokale jobcenter. Find nøglepersoner via STAR’s hjemmeside.42 |
SPS (via uddannelsessted) | LST-pakker, studiestøtte (for studerende) | Værktøjer (software/hardware) og strategier lært under uddannelse kan overføres til jobsøgningsprocessen. | Kontakt SPS-vejlederen på din uddannelsesinstitution. |
VUC (Voksenuddannelsescentre) | Ordblindeundervisning for Voksne (OBU) | Forbedring af læse-/skrivefærdigheder, træning i LST-brug, øget selvtillid med skriftlighed. | Find nærmeste VUC på https://www.vuc.dk (eksempel-URL, tjek korrekt). |
Hjælpemiddelbasen | National database over hjælpemidler | Søgeværktøj til at finde specifik LST-software og apps, der kan understøtte CV-skrivning. | https://www.hmi-basen.dk |
Ordklar.dk | Blog med personlige erfaringer og råd | Konkrete tips og opmuntring fra en person med ordblindhed om jobsøgning og CV-skrivning. | https://www.ordklar.dk |
Denne tabel er designet til at være en praktisk ressource, der samler centrale danske støttemuligheder, så ordblinde jobsøgende lettere kan finde den hjælp, de har brug for.
Illustrative scenarier: [Navn] er ordblind og lander drømmejobbet
For at gøre rådene mere konkrete og vise, hvordan de kan anvendes i praksis, følger her et fiktivt, men realistisk, scenarie:
Mød Anders. Anders er en dygtig og nyuddannet datatekniker med speciale i netværkssikkerhed. Han er også ordblind, hvilket betyder, at han finder det udfordrende at læse lange tekster hurtigt og ofte kæmper med stavningen af fagtermer, selvom han mestrer dem i praksis. Anders drømmer om et job hos en anerkendt IT-sikkerhedsvirksomhed og ved, at hans CV først skal igennem et ATS-system.
- Jobopslagsanalyse med LST: Anders finder et spændende jobopslag. For at sikre, at han fanger alle vigtige detaljer og nøgleord, bruger han et oplæsningsprogram (f.eks. Adgangforalle.dk’s værktøjer eller en funktion i sit LST-program som CD-ORD). Han får teksten læst højt flere gange og noterer undervejs centrale nøgleord som “CISCO-certificering”, “firewall-konfiguration”, “penetration testing”, “problemløsning” og “teamplayer”.
- CV-skrivning med fokus på ATS og ordblindhed:
- Skabelon: Anders vælger en meget simpel, et-kolonne ATS-venlig CV-skabelon, som han har fundet via en anbefaling fra Ordblindeforeningen. Han bruger skrifttypen Calibri i størrelse 11 for brødtekst og 14 for overskrifter.
- Nøgleordsintegration: Han starter med at diktere de vigtigste afsnit af sin erhvervserfaring (fra studiejobs og praktik) og sine kompetencer ved hjælp af tale-til-tekst funktionen i sin computer. Dette hjælper ham med at få de identificerede nøgleord ned på papir med korrekt stavning. Han sørger for at bruge de præcise termer fra jobopslaget.
- Struktur og indhold: Han følger den omvendt kronologiske struktur. Under “Erhvervserfaring” beskriver han sine opgaver og resultater med konkrete eksempler og kvantificerbare data, hvor det er muligt, f.eks.: “Implementerede ny firewall-løsning for [Praktiksted], hvilket reducerede antallet af sikkerhedsbrud med X%.” Han opretter en særskilt “Kompetencer”-sektion, hvor han lister både tekniske færdigheder (inkl. nøgleord) og personlige styrker som “analytisk tænkning” og “vedholdenhed”.
- Profiltekst: Til sidst formulerer han en kort profiltekst, der fremhæver hans passion for IT-sikkerhed, hans relevante certificering (CISCO) og hans stærke ønske om at bidrage til virksomhedens succes.
- Korrektur og Feedback – et afgørende skridt:
- Teknologisk tjek: Anders kører sit færdige CV-udkast igennem en avanceret stave- og grammatikkontrol.
- Menneskelig korrektur: Han beder derefter sin tidligere studievejleder, som kender til hans ordblindhed og har erfaring med at læse ansøgninger, om at læse CV’et grundigt igennem. Studievejlederen tjekker ikke kun for sproglige fejl, men også for klarhed, relevans og om nøgleordene er brugt effektivt.
- Resultat: Anders’ omhyggeligt udarbejdede og korrekturlæste CV passerer virksomhedens ATS-screening, fordi det indeholder de korrekte nøgleord, er formateret simpelt og logisk, og er fejlfrit. Han bliver kaldt til jobsamtale. Under samtalen vælger Anders at være åben omkring sin ordblindhed, når snakken falder på dokumentation og rapportskrivning. Han forklarer, hvordan han bruger LST-værktøjer til at kompensere, og fokuserer på sine stærke tekniske færdigheder, sin problemløsningsevne og sin dedikation. Virksomheden er imponeret over hans ærlighed, hans kvalifikationer og hans proaktive tilgang til sine udfordringer. Anders får tilbudt jobbet.
Dette scenarie illustrerer, at selvom ordblindhed kan præsentere visse udfordringer i en ATS-domineret jobsøgningsproces, kan en kombination af teknologiske hjælpemidler, strategisk CV-opbygning, grundig korrektur og fokus på egne styrker føre til succes.
Tjekliste: Er dit CV klar til at møde rekrutteringsrobotterne?
Inden CV’et sendes afsted, er det en god idé at gennemgå en tjekliste for at sikre, at det er så ATS-venligt som muligt. Denne tjekliste opsummerer de vigtigste punkter, der er blevet diskuteret:
- Nøgleord:
- Er CV’et skræddersyet til den specifikke stilling med nøgleord fra jobopslaget? 16
- Er nøgleordene brugt præcist som i jobopslaget (inkl. fulde betegnelser og akronymer)? 20
- Er nøgleordene integreret naturligt i relevante sektioner (profil, erfaring, kompetencer)? 16
- Er “keyword stuffing” undgået? 14
- Format og Layout:
- Bruges et simpelt, professionelt og enkeltkolonne-layout? 7
- Er teksten venstrejusteret? 3
- Anvendes et omvendt kronologisk format? 1
- Bruges standardiserede og klare sektionsoverskrifter? 7
- Er der undgået grafik, billeder, logoer, tabeller og komplekse designelementer? 9
- Bruges standard sorte, runde punktopstillinger? 20
- Er der ingen vigtig information placeret i sidehoved eller sidefod? 20
- Skrifttype og Læsbarhed:
- Bruges en standard, letlæselig skrifttype (f.eks. Arial, Calibri – overvej sans-serif for dansk kontekst 3)? 7
- Er skriftstørrelsen passende (typisk 10-12pt for brødtekst, 14-16pt for overskrifter)? 7
- Er der god kontrast mellem tekst og baggrund? 7
- Er der kun brugt én primær skrifttype gennem dokumentet? 25
- Filformat:
- Er filformatet.docx eller en tekstbaseret.pdf (medmindre jobopslaget specificerer andet)? 11
- Er det sikret, at en eventuel PDF-fil er tekstbaseret og ikke et billede af tekst? 7
- Indhold og Sprog:
- Er alle sektioner (kontaktinfo, profil, erfaring, uddannelse, kompetencer) tydeligt udfyldt? 1
- Er der anvendt et klart, præcist og professionelt sprog? 20
- Er resultater kvantificeret, hvor det er muligt? 26
- Er CV’et fuldstændig frit for stavefejl og grammatiske fejl? (Korrekturlæst grundigt!) 25
- Målretning:
- Er CV’et unikt tilpasset den specifikke stilling og virksomhed? 8
At kunne svare ja til disse punkter øger markant chancerne for, at CV’et ikke blot bliver læst korrekt af et ATS, men også vurderes positivt.
Værktøjer der kan hjælpe dig med at teste dit CV
Udover manuel gennemgang findes der en række online værktøjer og ressourcer, der kan hjælpe med at teste og optimere et CV for ATS-kompatibilitet:
- Online CV Checkers: Tjenester som Jobscan 11 og Enhancv 10 tilbyder funktioner, hvor man kan uploade sit CV og et jobopslag, hvorefter systemet analyserer CV’et for match med nøgleord, formateringsfejl og generel ATS-venlighed. Disse værktøjer giver ofte en score og konkrete forslag til forbedringer. Jobscan kan endda identificere, hvilket ATS en specifik virksomhed bruger, og give målrettede tips.30
- CV-byggere med ATS-fokus: Mange online CV-byggere, såsom Novoresume 45, CVmaker 35, Jobseeker 14 og CV.dk 27, tilbyder skabeloner, der er designet til at være ATS-venlige. Nogle af disse platforme inkluderer også vejledning og tips til ATS-optimering som en del af deres service.
- AI-baserede værktøjer (f.eks. ChatGPT): Værktøjer som ChatGPT kan bruges som sparringspartner til at få feedback på CV’ets formuleringer, struktur og endda til at generere udkast til sektioner eller identificere potentielle nøgleord baseret på et jobopslag.10 Det er dog vigtigt at huske, at output fra sådanne værktøjer altid bør gennemgås kritisk og tilpasses af jobsøgeren selv.
- Tekstbehandlingsprogrammer: Indbyggede funktioner som stavekontrol og grammatikkontrol er fundamentale værktøjer, der altid bør anvendes.
Disse værktøjer kan give en mere objektiv vurdering af CV’ets tekniske opsætning og hjælpe med at identificere problemer, som det menneskelige øje måske overser. De kan være en værdifuld del af processen med at finpudse CV’et og sikre, at det er klar til at møde både rekrutteringsrobotter og menneskelige rekrutteringsansvarlige.
Konklusion
At navigere i det moderne jobmarked kræver mere end blot stærke kvalifikationer; det kræver også en forståelse for de teknologier, der former rekrutteringsprocesserne. Applicant Tracking Systems (ATS) er blevet en integreret del af mange virksomheders ansættelsesstrategi, også i Danmark. Disse systemer fungerer som en indledende portvagt, der scanner, sorterer og rangerer CV’er baseret på nøgleord, formatering og struktur. For jobsøgende betyder det, at et CV først og fremmest skal være teknisk optimeret for at passere denne digitale screening og nå frem til en menneskelig vurdering.
Nøglen til et ATS-venligt CV ligger i omhyggelig målretning mod hver enkelt stilling, hvilket indebærer en grundig analyse af jobopslaget for at identificere og integrere de præcise nøgleord og den terminologi, som arbejdsgiveren anvender. Samtidig er enkelhed og klarhed i format og layout afgørende. Et enkeltkolonne-design, standardiserede sektionsoverskrifter, letlæselige skrifttyper og undgåelse af grafik, tabeller og specialtegn sikrer, at ATS-systemet kan parse informationen korrekt. Korrekt filformat, typisk.docx eller en tekstbaseret.pdf, er ligeledes vigtigt.
For jobsøgende med ordblindhed kan disse krav virke særligt udfordrende. Vanskeligheder med læsning og stavning kan komplicere processen med at identificere nøgleord og producere et fejlfrit CV. Heldigvis findes der en række kompenserende Læse- og Skriveteknologier (LST) – såsom oplæsningssoftware, tale-til-tekst og avancerede stavekontroller – der kan være en uvurderlig hjælp. Kombineret med strategier som grundig korrektur ved hjælp af andre personer og fokus på en klar, enkel struktur, kan ordblinde jobsøgende skabe CV’er, der er fuldt ud konkurrencedygtige. Derudover tilbyder danske organisationer som Ordblindeforeningen, Nota og VUC vigtig støtte og vejledning.
Det er afgørende at huske, at selvom CV’et skal optimeres til “robotten”, skal det i sidste ende appellere til et menneske. En balancegang, hvor teknisk optimering går hånd i hånd med et klart, professionelt og overbevisende indhold, er vejen frem. Ved at tilegne sig viden om ATS, anvende de rette strategier og udnytte de tilgængelige værktøjer og ressourcer, kan enhver jobsøgende – uanset eventuelle skriftsproglige udfordringer – markant forbedre sine chancer for at knække koden til drømmejobbet og sikre, at deres CV åbner døre i stedet for at blive en usynlig ansøgning i mængden.