Sådan blev Odense Danmarks robothovedstad – guide

Engang genlød Odense af hammerslag fra Lindøværftet og duften af industri. I dag summer byen af en anden slags aktivitet: innovation, højteknologi og en global førerposition inden for robotteknologi. Denne forvandling er ikke sket fra den ene dag til den anden. Den er resultatet af visionært lederskab, strategiske investeringer i forskning og uddannelse, og et unikt samarbejde mellem virksomheder, vidensinstitutioner og det offentlige. Følg med på en rejse gennem Odenses bemærkelsesværdige transformation, og opdag, hvordan Fyns hovedstad er blevet et kraftcenter for fremtidens job og teknologi. Vi dykker ned i, hvad denne udvikling betyder for dig, for byen og for Danmarks position på verdenskortet.

Fra røgfyldte skorstene til rene rum: Odenses industrielle arv

Odenses identitet var i årtier uløseligt forbundet med tung industri. Byens puls blev i høj grad dikteret af de store arbejdspladser, der tiltrak arbejdskraft fra nær og fjern og skabte velstand og udvikling.

Lindøværftets storhed og fald

Hjertet i Odenses industrielle æra var uden tvivl Lindøværftet. Grundlagt i 1917 af A.P. Møller, voksede værftet sig til en af verdens førende skibsbyggere, kendt for sine gigantiske containerskibe og tankskibe. I sine velmagtsdage beskæftigede Lindø tusindvis af fynboer – smede, svejsere, ingeniører og mange andre faggrupper. Det var en arbejdsplads, der gik i arv, og en institution, der formede lokalsamfundet Munkebo og hele Odense-området.

Men globaliseringen og den skærpede konkurrence fra lavtlønslande, især i Asien, begyndte at presse de europæiske værfter. Trods investeringer i ny teknologi og forsøg på omstilling måtte Lindøværftet til sidst kaste håndklædet i ringen. Meddelelsen om lukningen i 2009 sendte chokbølger gennem Fyn. Det sidste nybyggede skib forlod værftet i 2012, og en æra var definitivt forbi. Tusindvis af arbejdspladser forsvandt, og Odense stod over for en enorm udfordring: Hvordan skulle byen genopfinde sig selv?

Behovet for en ny vision

Lukningen af Lindøværftet var et hårdt slag, men den blev også en katalysator for forandring. Det stod klart, at Odense ikke kunne basere sin fremtid på fortidens industrier. Der var brug for en ny vision, nye kompetencer og nye vækstområder. Spørgsmålet var: Hvad skulle erstatte de tusindvis af industrijobs? Svaret lå gemt i et spirende teknologisk miljø, der allerede var begyndt at tage form.

Forestil dig en by, der pludselig mister sin største private arbejdsplads. Usikkerheden breder sig. “Hvad skal der ske med os?” spørger familier, hvor generationer har arbejdet på værftet. Det er i dette tomrum, at kimen til noget nyt skal sås. Det kræver mod, innovation og en vilje til at tænke radikalt anderledes.

Robotternes indtog: Sådan startede eventyret

Mens Lindøværftets skæbne tegnede sig stadig mere dyster, var en anden, mere stille revolution i gang på Syddansk Universitet (SDU). Her arbejdede forskere og studerende med robotteknologi, og det var her, fundamentet til Odenses fremtidige succes blev lagt.

Pionererne og de første skridt

Allerede i 1980’erne begyndte de første forskningsaktiviteter inden for robotteknologi på det daværende Odense Teknikum, som senere blev en del af SDU. Det var dog især i slutningen af 1990’erne og starten af 00’erne, at tingene for alvor tog fart. En gruppe visionære forskere så potentialet i at udvikle robotter, der kunne arbejde side om side med mennesker – de såkaldte kollaborative robotter eller cobots.

Disse pionerer, ofte med professor Henrik Gordon Petersen i spidsen for Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU, arbejdede tålmodigt og målrettet. De skabte et stærkt forskningsmiljø, der tiltrak talent og fostrede nye idéer. En afgørende faktor var evnen til at se ud over den traditionelle industrirobot, der typisk er stor, farlig og gemt væk bag sikkerhedsafskærmninger. Visionen var mindre, mere fleksible og sikre robotter, der kunne assistere i en bred vifte af opgaver.

Syddansk universitets afgørende rolle

Syddansk Universitet, og især Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, kan ikke overvurderes i fortællingen om Odenses robot-eventyr. Universitetet har fungeret som en fødekæde for både banebrydende forskning og højt kvalificeret arbejdskraft.

• Forskning i verdensklasse: Instituttet har konsekvent leveret forskningsresultater, der har flyttet grænserne for, hvad robotter kan. Dette har skabt den videnbase, som mange af byens robotvirksomheder bygger på.
• Uddannelse af talenter: SDU uddanner ingeniører, dataloger og andre specialister med kompetencer inden for robotteknologi, kunstig intelligens og automation. Disse kandidater er eftertragtede af virksomhederne i Odense og resten af verden.
• Iværksættermiljø: Universitetet har aktivt understøttet et miljø, hvor forskere og studerende opfordres til at omsætte deres idéer til virksomheder. Flere succesfulde robotfirmaer er direkte udløbere af forskningsprojekter på SDU.

Tænk på SDU som en drivkraft, der konstant pumper ny viden og nye talenter ud i Odenses robotøkosystem. Uden universitetets dedikerede indsats ville robotklyngen næppe have opnået sin nuværende styrke.

Odense robotics: Et økosystem i verdensklasse

Det, der for alvor har sat Odense på verdenskortet inden for robotteknologi, er skabelsen af en stærk og dynamisk klynge: Odense Robotics. Dette er ikke blot en samling af virksomheder, men et tæt forbundet økosystem, hvor viden deles, innovation blomstrer, og nye succeser skabes.

Hvad er odense robotics?

Odense Robotics er Danmarks nationale klynge for robot- og droneteknologi. Selvom den er national, har den sit epicenter i Odense. Klyngen fungerer som et samlingspunkt og en motor for vækst og innovation inden for branchen. Den samler:

• Virksomheder: Fra store, globale spillere til små, agile startups.
• Videninstitutioner: Primært Syddansk Universitet, men også andre forsknings- og uddannelsesinstitutioner.
• Offentlige aktører: Kommuner, regioner og nationale organer, der understøtter udviklingen.
• Investorer: Både danske og internationale investorer, der ser potentialet i fynske robotvirksomheder.

Odense Robotics faciliterer netværk, matchmaking mellem virksomheder og forskere, adgang til testfaciliteter, internationalisering og talentudvikling. Det er en slags “lim”, der binder hele økosystemet sammen og skaber synergier, som de enkelte aktører ikke ville kunne opnå alene.

Samarbejde mellem virksomheder, forskning og det offentlige

En af nøglerne til Odenses succes er det såkaldte “Triple Helix”-samarbejde, hvor virksomheder, videninstitutioner og den offentlige sektor arbejder tæt sammen.

• Virksomhederne driver innovationen ved at udvikle og kommercialisere nye produkter og løsninger. De identificerer markedets behov og omsætter forskning til praktisk anvendelse.
• Videninstitutionerne (primært SDU) leverer den grundlæggende forskning, uddanner fremtidens arbejdskraft og fungerer som sparringspartnere for virksomhederne.
• Det offentlige (f.eks. Odense Kommune, Region Syddanmark, Vækstfonden) skaber de rette rammebetingelser gennem strategiske investeringer i infrastruktur, talenttiltrækning og erhvervsfremme. De kan også fungere som “first movers” ved at implementere ny teknologi i f.eks. sundhedssektoren.

Dette tætte samspil betyder, at vejen fra idé til marked kan være utrolig kort i Odense. En forsker på SDU kan få en idé, udvikle en prototype, teste den i samarbejde med en lokal virksomhed og med støtte fra kommunen hurtigt få et produkt på markedet.

Eksempler på succesvirksomheder

Odense er hjemsted for en række internationalt anerkendte robotvirksomheder. To af de mest kendte er:

• Universal Robots (UR): Grundlagt i 2005 af tre forskere fra SDU. UR revolutionerede markedet med deres kollaborative robotarme (cobots), der er nemme at programmere, sikre at arbejde sammen med og relativt billige. Virksomheden blev i 2015 solgt til amerikanske Teradyne for et milliardbeløb, men har fortsat sit hovedsæde og produktion i Odense. UR’s succes har været en kæmpe inspirationskilde og har vist, at det er muligt at skabe globale teknologisuccesser fra Odense.
  • Scenarie: Forestil dig en lille produktionsvirksomhed, der tidligere kæmpede med ensidigt, gentaget arbejde. Med en UR-cobot kan de nu automatisere disse opgaver, frigøre medarbejdere til mere værdiskabende arbejde og øge deres konkurrenceevne.
• Mobile Industrial Robots (MiR): Ligeledes stiftet af tidligere SDU-folk, udvikler MiR autonome mobile robotter (AMR’er), der kan transportere varer internt i fabrikker, lagre og hospitaler. MiR blev også opkøbt af Teradyne i 2018. Deres robotter navigerer selvstændigt og sikkert rundt blandt mennesker og andre forhindringer.
  • Scenarie: På et stort hospital kan en MiR-robot transportere medicin, linned eller blodprøver mellem afdelinger, hvilket sparer personalet tid, som de i stedet kan bruge på patientpleje.

Disse er blot to eksempler. Klyngen tæller hundredvis af virksomheder, der arbejder med alt fra droner og software til sensorer og specialiserede robotløsninger til landbrug, byggeri og sundhedssektoren. Ifølge tal fra Odense Robotics beskæftigede robotindustrien i Odense-området over 5.000 mennesker i 2023, og tallet er støt stigende.

Robotbyen odense i dag: Job, innovation og vækst

Transformationen fra industriby til robotcentrum har haft en mærkbar effekt på Odense. Det handler ikke kun om teknologi, men om nye jobtyper, en ændret byidentitet og en fornyet optimisme.

Nye jobtyper og kompetencekrav

Robotrevolutionen har skabt tusindvis af nye arbejdspladser i Odense. Det er dog vigtigt at understrege, at det ofte er andre typer af jobs end dem, der forsvandt med den gamle industri. Hvor Lindøværftet primært beskæftigede faglærte metalarbejdere, kræver robotindustrien i høj grad:

• Softwareudviklere og programmører: Til at skrive koden, der får robotterne til at fungere.
• Ingeniører: Inden for mekanik, elektronik, software og automation.
• Tekniske specialister: Til installation, vedligeholdelse og support af robotsystemer.
• UX/UI designere: Til at sikre, at robotterne er intuitive og nemme at bruge.
• Salg- og marketingfolk: Med teknisk forståelse til at sælge komplekse løsninger globalt.
• Projektledere: Til at styre udviklingsprojekter.

Dette stiller nye krav til uddannelsessystemet og til efteruddannelse af arbejdsstyrken. Mens nogle tidligere industrimedarbejdere har kunnet omskoles til jobs i eller relateret til robotindustrien, er der også behov for at tiltrække nye talenter med de rette kompetencer, både fra Danmark og udlandet.

Eksempel: Lars, en tidligere smed fra Lindøværftet, har taget en række kurser i PLC-styring og robotbetjening. I dag arbejder han hos en mellemstor produktionsvirksomhed på Fyn, hvor han er ansvarlig for at vedligeholde og optimere virksomhedens nye robotcelle. Hans praktiske erfaring kombineret med nye tekniske færdigheder har gjort ham til en værdifuld medarbejder.

Robotter i hverdagen – mere end bare industri

Selvom mange af Odenses robotter ender i industrivirksomheder verden over, begynder teknologien også at finde vej til andre sektorer og tættere på vores hverdag:

• Sundhedssektoren: Operationsrobotter, rehabiliteringsrobotter, robotter til transport af medicin og prøver på hospitaler (som f.eks. på Odense Universitetshospital – OUH).
• Landbrug og fødevarer: Droner til præcisionslandbrug, robotter til høst eller malkning.
• Byggeri: Robotter til murerarbejde, 3D-print af bygningsdele.
• Logistik og lager: Autonome mobile robotter i store distributionscentre.
• Servicefag: Rengøringsrobotter, robotter i ældreplejen (f.eks. til at minde om medicin eller facilitere social kontakt).

Denne udvikling betyder, at Odenses robotkompetencer har potentiale til at skabe løsninger på en lang række samfundsmæssige udfordringer.

Byens forvandling: Infrastruktur og byliv

Robotindustriens vækst har også sat sit præg på Odense som by. Områder, der tidligere husede tung industri, omdannes nu til moderne vidensparker og innovationsdistrikter.

• Odense Havn og det tidligere Lindø-område (nu Lindø Industripark): Selvom skibsbygningen er stoppet, er Lindø-området stadig et industrielt kraftcenter, nu med fokus på bl.a. offshore-vind og store stålkonstruktioner, men også med testfaciliteter for robot- og droneteknologi.
• Campusområdet ved SDU: Udvikles konstant med nye forskningsfaciliteter og bygninger dedikeret til teknologi og innovation.
• Videnbyen Cortex Park: Et erhvervsområde tæt på SDU, der huser mange high-tech virksomheder, herunder robotfirmaer.
• Byudvikling i centrum: Odense gennemgår en generel modernisering med bedre infrastruktur (f.eks. letbanen), attraktive boligområder og et levende bymiljø, der skal tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft.

Denne fysiske transformation afspejler byens mentale skifte – fra en traditionel industriby til en moderne, fremtidsorienteret vidensby.

Uddannelse og fremtidens talenter: Hvordan sikrer Odense pipelinen?

En af de største udfordringer for fortsat vækst i robotindustrien er adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Odense har derfor et stærkt fokus på hele uddannelseskæden, fra folkeskole til universitet og efteruddannelse.

Fra folkeskole til universitet: Fokus på STEM

Interessen for teknologi og naturvidenskab (STEM – Science, Technology, Engineering, Mathematics) skal vækkes tidligt. Odense Kommune og regionen arbejder sammen med skoler og virksomheder om initiativer, der skal:

• Styrke naturfagsundervisningen: Gøre fagene mere praksisnære og spændende.
• Introducere kodning og robotteknologi i folkeskolen: F.eks. gennem brug af LEGO Mindstorms eller lignende pædagogiske værktøjer.
• Skabe brobygning mellem uddannelsesniveauer: Sikre en glidende overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelser og videre til de videregående uddannelser.
• Arrangere events og konkurrencer: Som f.eks. robotkonkurrencer for unge, der kan stimulere interessen.

På SDU udbydes en række specialiserede uddannelser inden for robotteknologi, AI, droneteknologi og softwareudvikling. Universitetet arbejder tæt sammen med industrien for at sikre, at uddannelserne matcher virksomhedernes behov.

Generaliseret eksempel: Forestil dig en 8. klasse i Odense, der besøger en lokal robotvirksomhed. Eleverne ser, hvordan robotter designes og bruges i praksis. De får lov at programmere en lille robotarm til at udføre en simpel opgave. For nogle elever kan dette besøg være gnisten, der tænder en livslang interesse for teknologi og måske fører til en fremtidig karriere i branchen.

Efteruddannelse og omskoling

Det er ikke kun de unge, der skal uddannes. Der er også et stort behov for at opkvalificere og omskole den eksisterende arbejdsstyrke. Mange faglærte og ufaglærte kan med den rette efteruddannelse få nye kompetencer, der gør dem attraktive for robotindustrien eller virksomheder, der implementerer robotteknologi.

• AMU-kurser: Der udbydes specialiserede kurser inden for robotbetjening, automation og programmering.
• Virksomhedsinterne uddannelsesprogrammer: Større virksomheder investerer ofte i at uddanne deres egne medarbejdere.
• Samarbejde med fagforeninger og jobcentre: For at identificere behov og udvikle relevante tilbud.

Den danske model med fokus på livslang læring er en styrke i denne sammenhæng. Det er afgørende, at systemet er fleksibelt og hurtigt kan tilpasse sig de nye kompetencekrav, som den teknologiske udvikling medfører.

Udfordringer og muligheder for fremtidens robotby

Selvom Odenses robot-eventyr er en succeshistorie, er der også udfordringer og opmærksomhedspunkter for fremtiden. Byen kan ikke hvile på laurbærrene, hvis den skal fastholde sin førerposition.

Global konkurrence

Odense er ikke den eneste by i verden, der satser på robotteknologi. Konkurrencen fra andre robotklynger i Asien, Nordamerika og Europa er hård og intensiveres konstant. Det kræver vedvarende investeringer i forskning, innovation og talentudvikling for at forblive i front. Agilitet og evnen til hurtigt at omstille sig til nye teknologiske trends bliver afgørende.

Etik og samfundsmæssig accept

Efterhånden som robotter bliver mere avancerede og udbredte, opstår der også etiske spørgsmål. Hvad med jobsikkerhed, når robotter overtager flere opgaver? Hvordan sikrer vi, at robotter bruges ansvarligt og ikke skaber nye uligheder? Hvem har ansvaret, hvis en autonom robot begår en fejl?

Det er vigtigt med en åben debat om disse spørgsmål og en proaktiv tilgang til at udvikle retningslinjer og regulering, der sikrer en menneskecentreret udvikling af robotteknologien. En bred samfundsmæssig accept er nødvendig for, at potentialet kan realiseres fuldt ud. Synspunkter fra fagområder som sociologi, filosofi og jura bliver her relevante for at belyse de bredere konsekvenser.

Bæredygtighed i robotteknologien

Fremtidens robotter skal ikke kun være smarte og effektive, men også bæredygtige. Det gælder både produktionen af robotterne (materialevalg, energiforbrug) og den måde, de bruges på. Kan robotter bidrage til en grønnere omstilling, f.eks. ved at optimere energiforbrug i bygninger, effektivisere landbruget eller muliggøre genanvendelse af materialer? Odenses robotklynge har en mulighed for at tage førerposition også inden for udviklingen af bæredygtige robotløsninger.

Opsummering:

Odenses transformation fra en traditionel industriby, der var hårdt ramt af værftslukningen, til et globalt anerkendt centrum for robotteknologi er intet mindre end imponerende. Det er en historie om vision, innovation, samarbejde og evnen til at vende modgang til en ny begyndelse.

Byen har med succes skabt et unikt økosystem – Odense Robotics – hvor forskning i verdensklasse fra Syddansk Universitet, dynamiske virksomheder og en støttende offentlig sektor arbejder hånd i hånd. Dette har ikke alene skabt tusindvis af nye, højteknologiske arbejdspladser, men også givet Odense en ny identitet og en stærk position i den globale økonomi.

Rejsen er dog ikke slut. Udfordringer som global konkurrence, etiske overvejelser og behovet for konstant talentudvikling kræver fortsat fokus og investering. Men Odense har vist, at byen har viljen og evnerne til at forme sin egen fremtid.

For dig, der læser dette, hvad enten du er studerende, jobsøgende, iværksætter eller blot nysgerrig, byder Odenses robot-eventyr på inspiration og muligheder. Det viser, at selv store omvæltninger kan føre til positiv forandring, og at teknologi, når den bruges rigtigt, kan være en motor for vækst, innovation og en bedre fremtid. Odense er ikke længere kun H.C. Andersens by – den er også robotternes by, og fremtiden ser lys ud.