Sådan optimerer du din profil til AI rekruttering 2025

Velkommen til fremtidens jobsøgning! I en verden, hvor teknologien konstant former vores hverdag, har kunstig intelligens (AI) også gjort sit indtog i rekrutteringsprocessen. Mange virksomheder, både store og små, i Danmark og internationalt, benytter sig i stigende grad af AI-drevne rekrutteringssystemer, ofte kaldet Applicant Tracking Systems (ATS), til at screene og sortere de mange ansøgninger, de modtager. For dig som jobsøgende betyder det, at din online profil og dine ansøgningsmaterialer ikke kun skal imponere et menneske, men først og fremmest skal kunne passere nåleøjet hos en algoritme.

Denne guide er designet til at give dig en dybdegående forståelse af, hvordan disse systemer fungerer, og hvordan du kan optimere din online tilstedeværelse – fra dit digitale CV til din LinkedIn-profil – for at øge dine chancer for at lande drømmejobbet. Vi vil dykke ned i konkrete strategier, praktiske tips og vigtige overvejelser, der kan gøre en afgørende forskel. En særlig opmærksomhed vil blive rettet mod, hvordan jobsøgende med ordblindhed kan navigere i dette digitale landskab og udnytte tilgængelige ressourcer og værktøjer til deres fordel. Forståelse og tilpasning er nøglen, og med den rette viden kan du vende AI-rekruttering til din fordel. Lad os sammen knække koden!

Hvad er AI rekrutteringssystemer (ATS) og hvordan fungerer de?

Før vi dykker ned i optimeringsstrategier, er det essentielt at forstå, hvad disse systemer er, og hvordan de tænker – eller rettere, hvordan de er programmeret til at “tænke”. At kende sin modstander, eller i dette tilfælde sin digitale gatekeeper, er første skridt mod succes.

Den digitale dørmand: ATS forklaret

Et Applicant Tracking System (ATS) er en softwareapplikation, der automatiserer rekrutteringsprocessen ved at håndtere jobansøgninger digitalt. Forestil dig en yderst effektiv, men også meget bogstavelig, administrativ medarbejder, der sorterer bunker af CV’er baseret på et sæt foruddefinerede kriterier. AI-komponenten i moderne ATS’er tager dette et skridt videre. Disse systemer kan:

• Scanne og parse CV’er og ansøgninger: De “læser” dine dokumenter ved at bryde dem ned i mindre informationsenheder – kontaktoplysninger, uddannelse, erhvervserfaring, færdigheder osv.
• Matche nøgleord: Systemet leder efter specifikke nøgleord og fraser, som rekrutteringsansvarlige har defineret som vigtige for stillingen. Disse kan relatere sig til specifikke færdigheder (f.eks. “projektledelse”, “Python”, “SoMe-strategi”), kvalifikationer (f.eks. “cand.merc.”, “certificeret svejser”) eller erfaringsniveauer.
• Rangordne kandidater: Baseret på antallet af relevante nøgleord, uddannelsesmatch, antal års erfaring og andre kriterier, tildeler systemet ofte en score til hver kandidat og præsenterer en rangordnet liste for rekrutteringsmedarbejderen.
• Filtrere ansøgninger: Ansøgninger, der ikke opfylder minimumskravene eller scorer lavt på relevans, kan blive frasorteret automatisk, før et menneske overhovedet ser dem.

Det er vigtigt at understrege, at et ATS ikke forstår nuancer på samme måde som et menneske. Det leder efter mønstre og specifikke data. En lille formateringsfejl eller manglen på de rette nøgleord kan betyde, at en ellers højt kvalificeret kandidat overses.

Hvorfor bruger virksomheder AI i rekruttering?

Brugen af ATS og AI i rekruttering er ikke et udtryk for ond vilje, men snarere et svar på praktiske udfordringer og et ønske om effektivisering. I Danmark ser vi, ligesom i resten af verden, en stigning i antallet af virksomheder, der implementerer disse teknologier. Årsagerne er mange:

• Effektivitet og tidsbesparelse: Store virksomheder kan modtage hundredvis, endda tusindvis, af ansøgninger til populære stillinger. AI-systemer kan screene disse på en brøkdel af den tid, det ville tage et menneske.
• Håndtering af store datamængder: Systemerne kan opbygge og vedligeholde en talentdatabase, som virksomheden kan søge i ved fremtidige ledige stillinger.
• Standardisering af processen: AI kan bidrage til en mere ensartet indledende screening baseret på objektive kriterier (selvom “objektivitet” kan diskuteres, hvis kriterierne i sig selv er biased).
• Potentiel reduktion af bias: Tanken er, at AI kan være mere objektiv end mennesker, som ubevidst kan lade sig påvirke af faktorer som køn, alder eller etnicitet. Dog er det vigtigt at huske, at AI-systemer er trænet på data og kan arve de bias, der findes i disse data eller i de kriterier, de er sat til at følge.
• Forbedret kandidatoplevelse (i teorien): Nogle systemer er designet til at give hurtigere feedback til ansøgere, selvom dette i praksis kan variere meget.

Selvom AI-rekruttering har mange fordele for virksomhederne, stiller det nye krav til dig som jobsøgende. Du skal lære at kommunikere effektivt med både menneske og maskine.

Typiske faldgruber: Hvad får din profil sorteret fra?

Mange velkvalificerede kandidater bliver desværre frasorteret af ATS-systemer, ikke på grund af manglende kompetencer, men på grund af tekniske eller indholdsmæssige fejl, som systemet ikke kan håndtere korrekt. Her er nogle af de mest almindelige faldgruber:

• Forkert filformat: Selvom PDF generelt anbefales for at bevare formateringen, foretrækker nogle ældre ATS-systemer .doc eller .docx-filer for bedre “læsbarhed”. Tjek altid jobopslaget for specifikke instruktioner. Undgå specialformater som .jpg eller .png for dit CV.
• Kompleks formatering: Fancy layouts, tabeller, kolonner, sidehoveder/fødder med vigtig information (som kontaktoplysninger), tekstbokse, billeder og grafiske elementer kan forvirre et ATS. Systemet kan have svært ved at udtrække data korrekt, eller det kan overse information.
• Ikke-standardiserede skrifttyper: Hold dig til gængse skrifttyper som Arial, Calibri, Times New Roman eller Verdana. Specialskrifttyper kan blive “oversat” forkert.
• Brug af billeder eller grafik i stedet for tekst: Hvis dine færdigheder er angivet som en grafisk rating (f.eks. fem stjerner ud for “Photoshop”), kan systemet ikke læse dette. Skriv altid færdigheder ud med tekst.
• Manglende nøgleord: Hvis dit CV og din ansøgning ikke indeholder de nøgleord, som systemet er programmeret til at lede efter i forhold til den specifikke stilling, vil du sandsynligvis blive rangeret lavt.
• Stavefejl og grammatiske fejl: Selvom nogle systemer kan håndtere mindre fejl, kan alvorlige eller mange fejl påvirke systemets evne til at forstå dit indhold og kan opfattes negativt. Dette er en særlig opmærksomhed for ordblinde.
• Forkortelser og akronymer: Brug den fulde betegnelse første gang, eventuelt med forkortelsen i parentes, f.eks. “Projektledelse (PL)”. Systemet kender måske ikke alle branchespecifikke forkortelser.

Illustrativt scenarie: Forestil dig Pia, en erfaren marketingkoordinator. Hendes CV er visuelt flot med en kreativ opsætning i to kolonner, dygtighedsbarer for hendes softwarekendskab og kontaktoplysninger i sidehovedet. Hun søger et job hos en stor dansk virksomhed, der bruger et ATS. Desværre kan systemet ikke læse informationen i kolonnerne korrekt, ignorerer hendes dygtighedsbarer og misser hendes email i sidehovedet. Pia bliver frasorteret, selvom hendes kvalifikationer matcher perfekt.

Optimer din online tilstedeværelse: Fra LinkedIn til jobportaler

Din online tilstedeværelse er i dag ofte det første indtryk, en potentiel arbejdsgiver får af dig. Det handler ikke kun om det CV, du sender direkte, men også om din profil på professionelle netværk som LinkedIn og de oplysninger, du har liggende på diverse jobportaler.

Dit digitale CV: Grundstenen i din online profil

Dit CV er fortsat det vigtigste dokument i din jobsøgning. Når det skal være ATS-venligt, er der flere ting at overveje:

• Struktur:
  • Kronologisk CV: Dette er ofte det foretrukne format for ATS-systemer, da det er nemt at parse erfaring og tidslinjer. Start med din seneste eller nuværende stilling.
  • Kompetencebaseret CV: Kan være godt, hvis du har huller i dit CV eller skifter branche. Sørg dog for, at det stadig er let for et ATS at identificere din arbejdshistorik og specifikke roller. Ofte er en hybridmodel, der starter med et stærkt profilresume og nøglekompetencer efterfulgt af en kronologisk erfaringsliste, en god løsning.
• Nøgleord: Som nævnt er nøgleord alfa og omega. Gennemgå jobopslaget grundigt og identificer de ord og fraser, der beskriver de ønskede kvalifikationer, færdigheder og erfaringer. Integrer disse naturligt i dit CV – i dit profilresume, under beskrivelser af dine tidligere stillinger og i en dedikeret sektion for færdigheder.
  • Eksempel: Hvis jobopslaget nævner “agil projektledelse”, “stakeholder management” og “Scrum”, skal disse termer findes i dit CV, hvis du har erfaringen.
• Handlingsorienterede verber: Start dine punktbeskrivelser under hver stilling med stærke, handlingsorienterede verber (f.eks. “udviklede”, “implementerede”, “ledede”, “optimerede”, “analyserede”). Dette gør ikke kun dit CV mere dynamisk for en menneskelig læser, men kan også hjælpe ATS med at identificere dine ansvarsområder og resultater.
• Filformat:
  • PDF: Bevarer din formatering på tværs af enheder og er generelt et godt valg. Sørg for, at det er en tekstbaseret PDF (ikke et billede af tekst).
  • .docx (Word): Nogle ældre ATS-systemer foretrækker dette format, da de kan have nemmere ved at “læse” råteksten. Hvis jobopslaget ikke specificerer et format, er en tekstbaseret PDF ofte det sikreste valg. Undersøg eventuelt virksomhedens hjemmeside eller kontakt dem for at høre, hvad de foretrækker.
• Simpel formatering:
  • Brug standardiserede overskrifter som “Erhvervserfaring”, “Uddannelse”, “Færdigheder”, “Kurser”.
  • Brug tydelige punkttegn (bullets) – standard runde eller firkantede er bedst. Undgå fancy symboler.
  • Hold et rent layout med tilstrækkelig hvid plads.

LinkedIn: Meget mere end et netværk

LinkedIn er en guldgrube for jobsøgende, men kun hvis din profil er optimeret til at blive fundet – både af menneskelige rekrutteringsfolk og af de AI-værktøjer, de bruger (inklusive LinkedIns egen søgealgoritme).

• Din overskrift (Headline): Dette er noget af det første, folk ser. Gør den mere end bare din nuværende jobtitel. Inkluder nøgleord, der beskriver din ekspertise og den type rolle, du søger.
  • Dårligt eksempel: “Marketingkoordinator hos Firma X”
  • Godt eksempel: “Erfaren Marketingkoordinator | SoMe Strategi | Content Creation | Digital Markedsføring | Søger nye udfordringer inden for tech”
• Dit resumé (About-sektionen): Dette er din chance for at fortælle din historie og fremhæve dine vigtigste færdigheder og resultater. Skriv i første person, vær engagerende, og sørg for at inkludere relevante nøgleord. Fortæl, hvad du kan tilbyde en potentiel arbejdsgiver.
• Erhvervserfaring (Experience): Beskriv dine tidligere roller detaljeret. Brug punktform til at liste ansvarsområder og, vigtigst af alt, resultater. Kvantificer dine resultater, hvor det er muligt (f.eks. “Øgede salget med 15% på 6 måneder”). Brug nøgleord, der er relevante for de stillinger, du sigter efter.
• Færdigheder (Skills & Endorsements): Tilføj mindst 5-10 relevante færdigheder. LinkedIn’s algoritme bruger disse. Få dine forbindelser til at anerkende dine færdigheder (endorsements) – det giver troværdighed. Sørg for, at de færdigheder, du lister, matcher dem, der typisk søges i din branche og i de jobopslag, du er interesseret i.
• Aktivitet og synlighed: Vær aktiv på platformen. Del relevant indhold, kommenter på opslag, og deltag i faglige grupper. Dette øger din synlighed.
• URL-tilpasning: Tilpas din LinkedIn URL, så den er professionel og nem at huske (f.eks. linkedin.com/in/ditnavn).

Jobportaler og virksomheders egne systemer

Når du opretter profiler på jobportaler som Jobindex, Ofir, eller direkte i virksomheders rekrutteringssystemer, gælder mange af de samme principper:

• Udfyld alle felter omhyggeligt: Selvom det kan virke tidskrævende, så udfyld alle sektioner af din profil så fyldestgørende som muligt. Jo mere relevant information systemet har om dig, desto bedre kan det matche dig med passende stillinger.
• Tilpasning af standardprofiler: Upload dit ATS-venlige CV, men kopiér også relevant information over i profilens felter, da systemet måske prioriterer data fra disse felter.
• Brug nøgleord konsistent: Sørg for, at de nøgleord, du bruger i dit CV og på LinkedIn, også går igen i dine profiler på jobportaler.
• Hold profilerne opdaterede: En opdateret profil signalerer, at du er aktivt jobsøgende og seriøs omkring din karriere.

Nøgleordsstrategi: Bliv fundet af de rigtige algoritmer

Vi har nævnt nøgleord flere gange, og det er med god grund. En effektiv nøgleordsstrategi er helt central for at blive set af AI rekrutteringssystemer. Det handler om at tale systemets sprog.

Sådan finder du de rette nøgleord

At identificere de rette nøgleord kræver lidt detektivarbejde:

1. Analyser jobopslag grundigt: Dette er din primære kilde. Læs flere jobopslag (5-10 stykker) for den type stilling, du søger. Læg mærke til:
   • Gentagne ord og fraser: Hvilke specifikke færdigheder, teknologier, metoder eller ansvarsområder går igen?
   • Krav og kvalifikationer: Hvad listes under “krav”, “ønskede kvalifikationer”, “du har erfaring med”?
   • Virksomhedens sprog: Hvordan beskriver virksomheden rollen og de nødvendige kompetencer?
2. Branche-specifikke termer: Enhver branche har sin egen jargon. Sørg for at du bruger de korrekte og mest anerkendte termer for dine færdigheder og erfaringer.
3. Synonymer og relaterede begreber: Et ATS er måske ikke intelligent nok til at forstå, at “teamledelse” og “personaleledelse” kan dække over det samme. Overvej at inkludere variationer, hvis det giver mening i konteksten. Nogle mere avancerede systemer kan dog genkende synonymer.
4. Harde og bløde færdigheder: Inkluder både “hard skills” (tekniske færdigheder som f.eks. “Java-programmering”, “regnskabsanalyse”, “SEO-optimering”) og “soft skills” (personlige egenskaber som f.eks. “kommunikationsevner”, “problemløsning”, “samarbejdsevner”). ATS’er begynder i stigende grad at kunne identificere bløde færdigheder, især hvis de er formuleret konkret.

Eksempel: Sofie er nyuddannet inden for digital kommunikation og vil gerne arbejde med sociale medier. Hun analyserer jobopslag og finder følgende gennemgående nøgleord: “SoMe strategi”, “content creation”, “community management”, “Instagram”, “Facebook Business Manager”, “KPI-rapportering”, “Google Analytics”, “influencer marketing”. Disse nøgleord skal hun nu flette ind i sit CV og sin LinkedIn-profil.

Implementering af nøgleord i din profil og ansøgning

Når du har din liste over relevante nøgleord, skal de integreres strategisk og naturligt:

• Profilresumé/Summary: Start stærkt med at inkludere 2-3 af dine vigtigste nøglekompetencer her.
• Erhvervserfaring: Flet nøgleord ind i beskrivelserne af dine tidligere ansvarsområder og resultater.
  • Før: “Ansvarlig for firmaets nyhedsbrev.”
  • Efter (med nøgleord): “Udviklede og implementerede e-mail marketingstrategier via Mailchimp, hvilket resulterede i en 20% stigning i åbningsraten for virksomhedens månedlige nyhedsbrev.”
• Færdighedssektion: Dediker en sektion til “Færdigheder” eller “Kompetencer”, hvor du lister relevante tekniske og personlige færdigheder med nøgleord.
• Uddannelse og kurser: Nævn relevante nøgleord i forbindelse med specialiseringer, projekter eller kurser.
• Naturlig integration – undgå “keyword stuffing”: Overfyld ikke dine dokumenter med nøgleord på en unaturlig måde. Det vil gøre teksten ulæselig for et menneske og kan endda blive straffet af nogle AI-systemer. Nøgleordene skal give mening i den kontekst, de bruges i.
• Variation og kontekst: Brug nøgleordene i forskellige sammenhænge for at vise bredden af din erfaring.

Værktøjer der kan hjælpe med nøgleordsanalyse

Der findes online værktøjer (ofte engelsksprogede, men principperne kan overføres), der kan hjælpe dig med at analysere jobopslag og dit eget CV for nøgleord. Nogle eksempler er Jobscan, SkillSyncer eller Textio (sidstnævnte fokuserer mere på sproglig optimering). Mange af disse har gratis versioner med begrænset funktionalitet. Du kan også blot bruge en simpel “word cloud generator” til at indsætte teksten fra et jobopslag og visuelt se, hvilke ord der optræder hyppigst.

Skriv målrettet og ATS-venligt: Indhold der virker

At skrive til et AI-system kræver en lidt anden tilgang end at skrive til et menneske alene. Klarhed, præcision og korrekt formatering er afgørende.

Den gode ansøgning: Struktur og sprog

Selvom fokus ofte er på CV’et, er din ansøgning (følgebrev) også vigtig. Nogle ATS-systemer scanner også ansøgningen for nøgleord og relevant information.

• Klar og koncis formulering: Gå direkte til sagen. Undgå lange, snørklede sætninger og overflødigt fyldstof. Hver sætning skal have et formål.
• Fokus på resultater og kvantificerbare præstationer: Ligesom i CV’et, vis hvad du har opnået, ikke kun hvad du har lavet. Brug tal og konkrete eksempler. “Øgede kundetilfredsheden med X%” er stærkere end “Arbejdede med kundeservice.”
• Spejl sproget i jobopslaget: Brug nogle af de samme vendinger og termer som i jobopslaget (hvor det er naturligt). Dette viser, at du har læst opslaget grundigt og forstår, hvad virksomheden leder efter.
• Gentag relevante nøgleord: Inkluder nøgleord fra jobopslaget i din ansøgning, men sørg igen for, at det sker naturligt og ikke virker påtvunget.

Formatering der ikke spænder ben

Som tidligere nævnt er formatering kritisk for ATS-kompatibilitet:

• Standardiserede skrifttyper: Arial, Calibri, Times New Roman, Georgia, Verdana i størrelse 10-12 punkt.
• Undgå tabeller, kolonner, tekstbokse: Disse kan forvirre systemets evne til at læse data i den korrekte rækkefølge. En simpel, lineær struktur er bedst.
• Ingen billeder, grafik eller logoer i CV’et: Gem din kreativitet til din portfolio eller personlige hjemmeside, hvis relevant. Dit CV skal være en ren tekstudtrækningsmaskine for ATS’et.
• Brug af punktform (bullet points) korrekt: Brug standard symboler (rund, firkantet). ATS’er kan lettere parse information i punktform end i lange afsnit.
• Sidehoveder og sidefødder: Undgå at placere kritisk information som navn, email eller telefonnummer udelukkende i sidehovedet eller -foden, da nogle ATS’er ignorerer disse sektioner. Gentag eventuelt dine kontaktoplysninger i selve brødteksten i starten af dokumentet.

Målretning: Én profil passer sjældent til alt

Den måske vigtigste, men også mest tidskrævende, del af processen er at målrette dit CV og din ansøgning til hver enkelt stilling, du søger.

• Analysér jobopslaget nøje: Hver gang. Identificer de specifikke nøgleord og krav for netop dén stilling.
• Juster dit profilresume/summary: Sørg for, at det taler direkte ind i den specifikke stilling.
• Fremhæv de mest relevante erfaringer og færdigheder: Du behøver ikke medtage alt, hvad du nogensinde har lavet. Prioriter det, der er mest relevant for jobbet.
• Brug de samme nøgleord som i jobopslaget: Dette kan ikke siges for tit.

Illustrativt scenarie: Jonas er projektleder og har erfaring fra både byggebranchen og IT-sektoren. Når han søger et job som IT-projektleder, nedtoner han sin byggeerfaring og fremhæver i stedet sine IT-projekter, agile certificeringer og kendskab til softwareudviklingscyklusser. Han justerer sine nøgleord til at inkludere termer som “Scrum Master”, “Jira”, “software deployment” og “agil transformation”. Når han søger et job i byggebranchen, gør han det omvendte.

Særlige råd og ressourcer for ordblinde jobsøgende

Jobsøgning kan være en særlig udfordring, når man er ordblind. Kravene til skriftlig præcision i en ATS-verden kan virke skræmmende. Men med de rette strategier og hjælpemidler er det fuldt ud muligt at navigere succesfuldt i dette landskab og fremhæve sine styrker.

Forstå udfordringerne: Ordblindhed og AI-systemer

AI-rekrutteringssystemer er typisk ikke designet med specifik hensyntagen til ordblindhed. Deres primære funktion er at parse tekst og matche mønstre. Det betyder, at:

• Stavefejl og grammatik: Selvom nogle systemer har en vis tolerance, kan hyppige eller markante stave- og grammatikfejl potentielt forhindre systemet i at genkende nøgleord korrekt eller få dokumentet til at score lavere. Dette er en reel bekymring, da stavning netop kan være en udfordring for ordblinde.
• Læse- og skriveprocessen: At udarbejde et fejlfrit og nøgleordsoptimeret CV og en målrettet ansøgning kan være en mere tidskrævende og energikrævende proces for personer med ordblindhed. Kravene til konstant tilpasning forstærker denne udfordring.
• Formateringskrav: Selvom simpel formatering er bedst for ATS, kan det at skulle overholde strenge formateringsregler og samtidig fokusere på indhold og stavning være en ekstra byrde.

Det er dog vigtigt at huske, at ordblindhed ikke definerer en persons intelligens eller faglige kompetencer. Mange ordblinde udvikler stærke kompenserende strategier, herunder fremragende mundtlige kommunikationsevner, kreativ problemløsning og en stærk visuel forståelse – aktiver, der er yderst værdifulde på arbejdsmarkedet.

Værktøjer og strategier der styrker din ansøgning

Heldigvis findes der en række effektive værktøjer og strategier, som kan støtte ordblinde i at skabe professionelle og ATS-venlige ansøgningsmaterialer:

• Kompenserende læse-skriveteknologi (LST):
  • Oplæsningsværktøjer: Programmer som AppWriter, IntoWords, CD-ORD (ofte tilgængelige via uddannelsesinstitutioner eller kommunale bevillinger i Danmark) og indbyggede funktioner i operativsystemer (f.eks. Microsofts “Læs højt”) kan læse din tekst op. At høre sin egen tekst kan gøre det lettere at fange fejl, akavede formuleringer eller manglende ord. Dette er guld værd for korrektur.
  • Stave- og grammatikkontrol: Udnyt avancerede stavekontroller i programmer som Microsoft Word eller Grammarly (findes også i gratis version). Disse fanger ofte mere end standard stavekontrol. Vær dog kritisk, da de ikke altid forstår konteksten.
  • Ordforslagsfunktioner: Mange LST-programmer tilbyder kontekstbaserede ordforslag, som kan hjælpe med at finde de rette ord og stavemåder.
  • Dikteringssoftware (tale-til-tekst): Hvis du formulerer dig bedre mundtligt end skriftligt, kan dikteringsværktøjer (f.eks. indbygget i Word, Google Docs, eller via LST-programmer) være en stor hjælp til at få de første tanker ned på papir. Teksten skal efterfølgende redigeres og korrekturlæses grundigt.
• Få hjælp til korrektur:
  • Netværk: Bed en ven, et familiemedlem eller en tidligere kollega med stærke skriftlige kompetencer om at læse korrektur på dine materialer. Fire øjne ser bedre end to.
  • Professionel hjælp: Overvej at investere i en professionel korrekturlæser eller karrierecoach, der har erfaring med at hjælpe ordblinde, hvis budgettet tillader det.
• Fokus på struktur og skabeloner:
  • Brug en klar og enkel skabelon til dit CV. Der findes mange ATS-venlige skabeloner online (søg f.eks. på “ATS friendly resume template”).
  • Bryd skriveprocessen ned i mindre dele: Først research af nøgleord, så udkast til indhold, derefter fokus på sprog og stavning, og til sidst formatering.
• Grafiske elementer (med omtanke): Selvom CV’et til ATS skal være tekstbaseret, kan du overveje en personlig hjemmeside, en online portfolio eller en videopræsentation (hvis branchen og virksomheden tillader det), hvor du kan fremvise dine kreative og visuelle styrker, hvis det er relevant for jobbet. Link til disse fra dit (ellers simple) CV eller din LinkedIn-profil.

Eksempel på scenarie for en ordblind jobsøgende: Mads er en dygtig grafisk designer med ordblindhed. Han ved, at hans visuelle portfolio er stærk, men hans CV skal først igennem ATS-scanneren.

1. Han bruger AppWriter til at få læst jobopslag højt, så han er sikker på, at han forstår alle nuancer og krav.
2. Han identificerer nøgleord som “Adobe Creative Suite”, “UI/UX design”, “branding” og “visuel identitet”.
3. Han bruger dikteringsfunktionen i Word til at lave et første udkast til sit CV og sin ansøgning, hvor han fokuserer på at få sine erfaringer og resultater ned med nøgleordene.
4. Derefter bruger han AppWriters oplæsnings- og ordforslagsfunktioner samt en avanceret stavekontrol til at redigere teksten grundigt.
5. Han beder sin veninde, der er tekstforfatter, om at læse korrektur for at fange de sidste fejl.
6. Han sørger for, at CV’et har en meget simpel, ATS-venlig formatering og gemmer det som en tekstbaseret PDF.
7. I sit CV og på sin LinkedIn-profil linker han tydeligt til sin imponerende online portfolio.

Danske støttemuligheder og netværk

I Danmark findes der flere organisationer og ressourcer, der kan yde støtte og vejledning til ordblinde, også i forbindelse med jobsøgning:

• Ordblindeforeningen i Danmark: Tilbyder rådgivning, kurser, netværk og viden om ordblindhed. De kan have specifikke materialer eller kontakter, der er relevante for jobsøgning.
• Nota – Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder: Selvom Nota primært fokuserer på studiematerialer og skønlitteratur, kan de have adgang til ressourcer eller viden om LST-værktøjer. Medlemsskab er gratis for dokumenterede ordblinde.
• Voksenuddannelsescentre (VUC) og AOF: Tilbyder ofte ordblindeundervisning for voksne (FVU Dansk og OBU), hvor man også kan få vejledning i brug af LST-værktøjer, som kan anvendes i jobsøgningssammenhæng.
• Jobcentre og A-kasser: Nogle jobcentre og A-kasser har specialiserede konsulenter eller tilbud, der kan hjælpe ordblinde med jobsøgning, herunder hjælp til ansøgninger og CV. Spørg din lokale afdeling.
• Erhvervsskoler og videregående uddannelser: Hvis du er studerende eller nyuddannet, har din uddannelsesinstitution sandsynligvis en SPS-vejleder (Specialpædagogisk Støtte), der kan rådgive om strategier og værktøjer, som også er anvendelige i overgangen til arbejdsmarkedet.

Kommunikation om ordblindhed med potentielle arbejdsgivere

Det er et personligt valg, om, hvornår og hvordan man vil oplyse en potentiel arbejdsgiver om sin ordblindhed. Der er ingen rigtig eller forkert måde.

• Fordele ved at oplyse: Det kan skabe åbenhed og forståelse. Det giver dig mulighed for at forklare, hvilke kompenserende strategier du bruger, og hvordan du sikrer kvalitet i dit arbejde. Det kan også afmystificere eventuelle bekymringer hos arbejdsgiveren. Nogle arbejdsgivere ser det som en styrke, at man er åben omkring sine udfordringer og proaktiv i forhold til at håndtere dem.
• Ulemper/bekymringer: Frygt for stigmatisering eller for at blive valgt fra.
• Timing: Nogle vælger at nævne det i ansøgningen eller CV’et, hvis det føles relevant (f.eks. hvis man søger et job, hvor skriftlighed er mindre centralt, eller hvis man vil fremhæve sine problemløsningsevner). Andre foretrækker at vente til en eventuel jobsamtale, hvor de bedre kan uddybe mundtligt.
• Fokus på styrker: Hvis du vælger at tale om din ordblindhed, så fokuser på dine styrker og de strategier, du bruger. Eksempel: “Jeg er ordblind, hvilket betyder, at jeg er ekstra omhyggelig med korrektur og bruger specialsoftware til at sikre fejlfri skriftlig kommunikation. Det har også styrket min evne til at tænke kreativt og løse problemer.”

Husk, at mange virksomheder i Danmark i stigende grad har fokus på diversitet og inklusion.

Test din profil: Er du klar til AI-scanneren?

Inden du trykker “send” på din ansøgning eller publicerer din opdaterede LinkedIn-profil, er det en god idé at teste, hvor godt den er optimeret for AI-rekrutteringssystemer.

Online CV-scannere og ATS-simulatorer

Der findes flere online værktøjer, der simulerer, hvordan et ATS ville “læse” dit CV. Mange af dem er engelsksprogede, men kan stadig give en god indikation:

• Jobscan: Sammenligner dit CV med et specifikt jobopslag og giver feedback på matchprocent, nøgleord, formatering m.m. Har en gratis version med et begrænset antal scanninger.
• VMock: Bruger AI til at give detaljeret feedback på dit CV. Ofte tilgængeligt via universiteters karrierecentre, men har også individuelle planer.
• Resume Scanner (forskellige udbydere): Der findes flere hjemmesider, der tilbyder gratis CV-scanninger, som tjekker for grundlæggende ATS-kompatibilitet.

Selvom disse værktøjer ikke er en garanti, kan de hjælpe dig med at identificere åbenlyse problemer som manglende nøgleord eller formateringsfejl, som et ATS ville hæfte sig ved.

Få feedback fra andre

En maskine kan tjekke for nøgleord, men et menneske kan give feedback på klarhed, flow og overbevisningskraft.

• Karrierevejledere: Mange A-kasser, fagforeninger og private udbydere tilbyder karrierevejledning, hvor du kan få sparring på dit CV og din ansøgning.
• Mentorer eller kontakter i branchen: Hvis du har en mentor eller kender nogen, der arbejder i den branche eller type virksomhed, du søger job i, kan deres indsigt være uvurderlig. De ved måske, hvilke kompetencer og nøgleord der er særligt efterspurgte.
• Dit netværk: Som nævnt tidligere, få en ven eller bekendt med gode skriftlige kompetencer til at læse dine materialer igennem – ikke kun for stavefejl, men også for forståelighed og gennemslagskraft.

Selvevaluering: En tjekliste før du sender

Inden du sender din ansøgning, så gennemgå denne tjekliste:

• Nøgleord: Har jeg inkluderet de vigtigste nøgleord fra jobopslaget i både mit CV og min ansøgning – og er de integreret naturligt?
• Formatering: Er mit CV i et simpelt, ATS-venligt format (standard skrifttype, ingen tabeller/kolonner, tekstbaseret PDF eller .docx)?
• Kontaktoplysninger: Er mine kontaktoplysninger korrekte og lette at finde (ikke kun i sidehoved/fod)?
• Stavefejl og grammatik: Har jeg læst korrektur grundigt, gerne ved hjælp af oplæsningsværktøj og/eller en anden person? (Særligt vigtigt for ordblinde).
• Målretning: Er mit CV og min ansøgning specifikt målrettet denne stilling?
• Filnavn: Har jeg givet mine filer et professionelt og sigende navn (f.eks. “CV_Mads_Jensen_Projektleder.pdf”)?
• Læsbarhed: Er teksten klar, koncis og let at forstå for både en maskine og et menneske?

Fremtiden for AI i rekruttering og din karriere

AI’s rolle i rekruttering er ikke en døgnflue; den er kommet for at blive og vil kun udvikle sig yderligere. At forstå og tilpasse sig denne udvikling er afgørende for din langsigtede karrieresucces.

Udviklingen inden for AI og rekruttering

Vi ser allerede nu mere sofistikerede AI-værktøjer end simple nøgleordsscannere:

• Semantisk analyse: AI bliver bedre til at forstå betydningen og konteksten af ord, ikke kun matche eksakte nøgleord.
• Videoanalyse: Nogle systemer kan analysere videoansøgninger eller de første videointerviews for ting som toneleje, kropssprog og ordvalg (dette er dog etisk omdiskuteret).
• AI-drevne personligheds- og færdighedstests: Der udvikles tests, der bruger AI til at vurdere kandidaters kognitive evner eller personlighedsprofiler mere effektivt.
• Prediktiv analyse: AI kan bruges til at forudsige, hvilke kandidater der med størst sandsynlighed vil få succes i en given rolle eller blive længe i virksomheden, baseret på data fra tidligere ansættelser.

Disse udviklinger betyder, at det bliver endnu vigtigere at præsentere en autentisk og velunderbygget profil, der ikke kun rammer de rigtige nøgleord, men også afspejler dine reelle kompetencer og din personlighed.

Livslang læring og tilpasning

I en teknologidrevet verden er evnen til at lære nyt og tilpasse sig forandringer en af de vigtigste kompetencer. Dette gælder også for din jobsøgningsstrategi:

• Hold dig opdateret: Følg med i trends inden for rekruttering og de teknologier, der anvendes i din branche.
• Opdater løbende dine færdigheder: Sørg for, at dine kompetencer er tidssvarende, og dokumenter ny læring på din profil og i dit CV.
• Vær fleksibel: Vær åben for at justere din tilgang til jobsøgning, efterhånden som spillereglerne ændrer sig.

Mennesket i maskinen: AI som et værktøj, ikke en erstatning

Selvom AI kan automatisere og effektivisere mange dele af rekrutteringsprocessen, vil den menneskelige faktor sandsynligvis aldrig forsvinde helt. AI er et værktøj, der kan hjælpe rekrutteringsfolk med at træffe mere informerede beslutninger, men den endelige vurdering og valget mellem topkandidater vil ofte bero på menneskelig intuition, kemi og en dybere forståelse af kulturelt fit.

Din opgave er at sikre, at AI-systemerne sender dig videre til den menneskelige vurdering. Når du først er nået dertil, er det dine personlige kvaliteter, din erfaring og din evne til at kommunikere din værdi, der tæller.

Afslutning:

At optimere din online profil og dine ansøgningsmaterialer for AI-rekrutteringssystemer kan virke som en stor og teknisk opgave. Men i bund og grund handler det om at præsentere dig selv på den klarest og mest overbevisende måde, så dine unikke færdigheder og erfaringer skinner igennem – først for algoritmen, og derefter for det menneske, der sidder klar til at høre din historie.

Husk, at teknologien er et middel, ikke målet. Ved at forstå, hvordan disse systemer fungerer, og ved at anvende de strategier, vi har gennemgået, kan du øge dine chancer for at blive set og hørt markant. For dig, der er ordblind, er det vigtigt at vide, at der findes effektive værktøjer og støttemuligheder, som kan hjælpe dig med at overkomme de skriftlige udfordringer og lade dine talenter tale for sig selv. Din evne til at navigere i disse systemer, kombineret med dine faglige kompetencer og unikke perspektiver, er en styrke.

Jobsøgningsprocessen kan være krævende, men du er ikke alene. Brug denne guide som et aktivt værktøj, vær tålmodig med processen, og tro på, at den rette mulighed venter på dig. Held og lykke med at knække koden til AI-rekruttering og lande dit næste drømmejob!