Vis dine skjulte talenter: CV-guide for ordblinde

Føler du nogensinde, at dit CV ikke fortæller hele historien om, hvad du kan? Måske har du årevis af erfaring fra frivilligt arbejde, selvlærte færdigheder inden for IT, eller en passion for at organisere events, som ikke fremgår af et eksamensbevis. Disse uformelle kvalifikationer er guld værd, men de kan være svære at synliggøre – især hvis du er ordblind og den traditionelle skriftlige dokumentation føles som en barriere. Men fortvivl ikke! Denne artikel er din guide til at afdække, anerkende og effektivt dokumentere dine skjulte talenter og erfaringer på måder, der spiller på dine styrker. Vi dykker ned i seks konkrete metoder, der kan åbne døre til nye jobmuligheder eller uddannelse, med særligt fokus på de ressourcer og tilgange, der er relevante i Danmark, og som tager højde for de udfordringer og potentialer, ordblindhed kan medføre.

Hvad er uformelle kvalifikationer, og hvorfor er de så vigtige?

Inden vi kaster os over metoderne, lad os lige slå fast, hvad vi taler om. Uformelle kvalifikationer er alt det, du har lært uden for det formelle uddannelsessystem og traditionelle ansættelser. Det er viden, færdigheder og kompetencer opnået gennem livserfaring, fritidsinteresser, selvstudier, frivilligt arbejde eller ulønnede projekter i hjemmet.

Forskellen på formelle, uformelle og nonformelle kvalifikationer

For at forstå værdien af uformelle kvalifikationer, er det godt at kende forskellen:

• Formelle kvalifikationer: Opnået gennem det officielle uddannelsessystem (fx folkeskole, gymnasium, erhvervsuddannelse, universitetsgrad) og afsluttet med et anerkendt eksamensbevis eller certifikat.
• Nonformelle kvalifikationer: Tilegnet gennem planlagt læring, der ikke nødvendigvis fører til et formelt bevis, men som foregår i en organiseret ramme (fx aftenskolekurser, kurser hos faglige organisationer, workshops).
• Uformelle kvalifikationer: Den læring, der sker mere tilfældigt og erfaringsbaseret i dagligdagen, på jobbet (uden for den formelle jobbeskrivelse), i fritiden eller familien. Det er ofte “tavs viden”, som vi ikke altid selv er bevidste om.

Tænk på det som et isbjerg: De formelle kvalifikationer er toppen, der er synlig for alle, mens de nonformelle og især de uformelle udgør den massive, ofte oversete, del under vandoverfladen.

Hvorfor er det særligt relevant for ordblinde?

For personer med ordblindhed kan vejen gennem det formelle uddannelsessystem være brolagt med ekstra udfordringer. Selvom intelligens og evner intet fejler, kan vanskeligheder med læsning, stavning og skriftlig formulering betyde, at traditionelle eksamener og skriftlige opgaver ikke altid afspejler det reelle kompetenceniveau. Mange ordblinde udvikler derfor imponerende kompenserende strategier, praktiske færdigheder og en stærk problemløsningsevne – netop uformelle kvalifikationer!

At kunne dokumentere disse kan:

• Styrke jobansøgninger: Vise en bredere vifte af kompetencer end det, der står på eksamensbeviset.
• Åbne døre til uddannelse: Nogle uddannelser tilbyder realkompetencevurdering (RKV), hvor uformel læring kan give merit.
• Øge selvtilliden: At blive bevidst om og anerkendt for sine færdigheder er enormt givende.
• Give et mere retvisende billede: Sikre, at arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner ser hele dig, ikke kun de udfordringer ordblindhed kan medføre.

Ifølge Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark anslås det, at omkring 7-8% af befolkningen har ordblindhed i en eller anden grad. Det er en betydelig gruppe, hvis talenter og erfaringer samfundet ikke har råd til at overse.

Lad os nu se på, hvordan du konkret kan gribe dokumentationen an.

Metode 1: Det dynamiske portefølje – vis hvad du kan

Et portefølje er en samling af dokumentation, der viser dine færdigheder og resultater. Det er en fantastisk måde at gøre dine uformelle kvalifikationer konkrete og håndgribelige, og for ordblinde kan det være en mere visuel og praktisk orienteret tilgang end et traditionelt CV.

Hvad skal et portefølje indeholde?

Indholdet afhænger af, hvad du vil fremhæve, og hvem målgruppen er. Her er nogle ideer:

• Eksempler på arbejde:
  • Fotos eller videoer af projekter, du har gennemført (fx et renoveret møbel, en have du har anlagt, et arrangement du har koordineret).
  • Skærmbilleder af hjemmesider, du har designet, eller apps du har været med til at udvikle (selv på hobbyplan).
  • Tekster du er stolt af (hvis det er relevant, og husk at du kan få hjælp til korrektur).
• Beskrivelser af processer: Forklar hvordan du greb en opgave an, hvilke udfordringer du mødte, og hvordan du løste dem. Dette kan gøres med korte tekstbeskrivelser, men overvej også lydfiler eller korte videoer, hvor du fortæller.
• Udtalelser og anbefalinger: Se mere under metode 3.
• Beviser på kurser og selvstudier: Diplomer fra onlinekurser (fx Coursera, Udemy), deltagerbeviser fra workshops, en liste over faglitteratur du har sat dig ind i.
• Personlige projekter: Beskrivelser af hobbyprojekter, der demonstrerer specifikke færdigheder (fx programmering af en lille robot, organisering af en lokal sportsturnering).

Digitale vs. fysiske porteføljer – fordele for ordblinde

• Fysisk portefølje: En mappe med printede materialer. Kan være godt til jobsamtalen, hvor man fysisk kan bladre og vise.
• Digitalt portefølje: En hjemmeside (fx via WordPress, Wix, eller en simpel Google Sites), en online præsentation (Google Slides, PowerPoint online), en dedikeret mappe i skyen (Dropbox, Google Drive) eller en profil på en porteføljeplatform.
  • Fordele for ordblinde: Digitale porteføljer giver mulighed for at integrere multimedieelementer som video, lydoptagelser og interaktive elementer. Det kan være lettere at opdatere og dele. Man kan bruge stavekontrol og oplæsningsværktøjer under udarbejdelsen.

Eksempel: “Sofies kreative portefølje”

Sofie er ordblind og har altid elsket at tegne og lave grafisk design. Hun har ikke en formel uddannelse inden for området, men har lavet plakater for den lokale idrætsforening, designet invitationer til venners bryllupper og hjulpet en lille startup med deres logo.

• Sofies digitale portefølje (oprettet på en gratis platform som Behance eller Adobe Portfolio):
  • Forside: En kort videopræsentation af sig selv, hvor hun med egne ord fortæller om sin passion for design (mindre fokus på skrift, mere på personlighed og visuel appel).
  • Projektsider: For hvert projekt (plakat, invitation, logo) har hun:
    • Et billede af det færdige produkt.
    • En kort, punktopstillet beskrivelse af opgaven og hendes rolle (evt. indtalt og transskriberet med hjælp fra tale-til-tekst software).
    • En udtalelse fra “kunden” (fx formanden for idrætsforeningen).
  • “Legeplads”: Et afsnit med egne kreative eksperimenter og skitser for at vise sin udvikling og idérigdom.

Sofies portefølje viser konkret hendes evner og engagement på en måde, som et traditionelt CV aldrig ville kunne.

Metode 2: Kompetence-CV’et – fokus på færdigheder frem for kronologi

Et traditionelt, kronologisk CV oplister uddannelse og jobs i omvendt tidsrækkefølge. Dette kan være en ulempe, hvis du har huller i CV’et, eller hvis dine vigtigste kompetencer er erhvervet uden for formelle ansættelser. Her kommer kompetence-CV’et ind i billedet.

Et kompetence-CV, også kendt som et funktionelt CV, fremhæver dine færdigheder og kompetencer først, og derefter følger en mere kortfattet liste over ansættelser og uddannelse. Det er ideelt til at vise bredden i dine uformelle kvalifikationer.

Sådan opbygger du et stærkt kompetence-CV

1. Identificer dine nøglekompetencer: Tænk over, hvad du er god til. Hvilke færdigheder har du brugt i dine uformelle roller? Eksempler:
   • Projektledelse (fra at arrangere en familiefest eller et frivilligt projekt).
   • Kommunikation (fra at være kasserer i en forening eller hjælpe i en kundeservicefunktion).
   • IT-færdigheder (fra selvstudier, hjælp til venner og familie).
   • Kreativ problemløsning (fra at finde løsninger på uforudsete udfordringer i hverdagen).
2. Vælg 3-5 kompetenceområder: Gruppér dine færdigheder under overskrifter, der er relevante for den type job eller uddannelse, du søger.
3. Beskriv kompetencerne med konkrete eksempler: Under hver kompetenceoverskrift giver du 2-3 eksempler på, hvordan du har anvendt denne færdighed, og hvad resultatet var. Brug STAR-metoden (Situation, Task, Action, Result) hvis muligt, men i en kortfattet form.
4. Tilføj en kort sektion med erhvervserfaring og uddannelse: Her lister du blot stilling/uddannelse, virksomhed/institution og periode.
5. Afslut med personlige oplysninger, sprog, IT-færdigheder (specifikke programmer), etc.

Ordvalg og formuleringer – tips til ordblinde

• Brug handlingsorienterede verber: “Koordinerede”, “udviklede”, “organiserede”, “løste”, “kommunikerede”, “designede”.
• Vær konkret og præcis: Undgå vage formuleringer. “Øgede salget med 10%” er bedre end “god til salg”.
• Få hjælp til korrektur: Det er helt afgørende, at dit CV er fejlfrit. Brug oplæsningsværktøjer (som AppWriter eller IntoWords, der ofte er tilgængelige via SPS-støtte eller Nota) til at høre din tekst, og bed en ven, et familiemedlem eller en vejleder om at læse korrektur.
• Fokusér på resultater: Hvad førte dine handlinger til? Selv små resultater tæller.
• Brug skabeloner med omtanke: Der findes mange CV-skabeloner online. Vælg en, der er overskuelig og letlæselig. Du kan tilpasse den, så den passer til et kompetence-CV.

Eksempel: “Peters projektleder-CV”

Peter har været arbejdssøgende i en periode, men har i mellemtiden stået for en større ombygning af sit eget hus og hjulpet sin svoger med at starte en lille webshop. Han er ordblind, men er en haj til at organisere og holde overblik. Han søger job som projektkoordinator.

• Uddrag fra Peters kompetence-CV:PROJEKTLEDELSE & KOORDINERING
  • Planlagde og styrede totalrenovering af privat bolig (budget: 250.000 kr.), inkl. indhentning af tilbud, koordinering af håndværkere (VVS, elektriker, murer) og overholdelse af tidsplan. Resultat: Projekt afsluttet inden for budget og tidsramme.
  • Assisterede med opstart af webshop for [Navn på webshop], herunder opsætning af logistik for lager og forsendelse samt implementering af simpelt ordresystem. Resultat: Webshop lanceret succesfuldt og operationel fra dag ét.
  • Organiserede årlig sommerfest for grundejerforening (50+ deltagere) tre år i træk, ansvarlig for budget, program, indkøb og frivilligkoordinering.
  PROBLEMLØSNING & TEKNISK INDSIGT
  • Identificerede og udbedrede komplekse tekniske fejl på diverse husholdningsapparater og IT-udstyr for venner og familie, hvilket sparede dem for dyre reparationer.
  • Opsatte og konfigurerede netværk og IT-systemer i flere private hjem.

Dette CV viser Peters praktiske færdigheder og resultater, som ellers ville være usynlige.

Metode 3: Udtalelser og referencer – lad andre tale for dig

En stærk udtalelse eller reference fra en person, der har set dine uformelle kvalifikationer i aktion, kan være utrolig værdifuld. Det tilføjer troværdighed og et eksternt perspektiv på dine evner.

Hvem kan give en god udtalelse?

Tænk bredt:

• Tidligere kolleger eller ledere (også fra ulønnede positioner): Hvis du har været frivillig, kan lederen af organisationen skrive en udtalelse.
• Samarbejdspartnere: Personer du har arbejdet sammen med på projekter.
• “Kunder”: Dem du har hjulpet (fx naboen du hjalp med computeren, familien du lavede mad til en fest for).
• Lærere eller undervisere fra kurser (også nonformelle): En underviser fra et aftenskolekursus.
• Formanden for en forening: Hvis du har haft en aktiv rolle i en klub eller forening.

Vælg personer, der kender dig godt, har set dine færdigheder i praksis, og som du stoler på vil give en positiv og ærlig beskrivelse.

Sådan beder du om en udtalelse (også mundtligt)

For mange ordblinde kan det være grænseoverskridende at skulle bede om noget skriftligt. Her er et par tips:

• Vær specifik: Fortæl personen, hvilke færdigheder eller situationer du gerne vil have dem til at fremhæve. “Kan du skrive lidt om, hvordan jeg håndterede budgettet for sommerfesten, og hvordan jeg fik engageret de frivillige?”
• Gør det let for dem: Tilbyd at sende en liste med stikord eller en kort beskrivelse af det projekt, I arbejdede på sammen. Du kan endda tilbyde at lave et udkast, som de så kan redigere og godkende.
• Mundtlig anmodning og opfølgning: Start med en mundtlig henvendelse. Forklar, hvorfor deres udtalelse er vigtig for dig. Hvis de er positive, kan I aftale, hvordan det praktisk skal foregå.
• Alternativ til skriftlig udtalelse: Spørg om personen vil være villig til at være telefonisk reference. Eller, endnu bedre, om de vil medvirke i en kort video-udtalelse. Dette kan være særligt stærkt og personligt, og omgår den skriftlige barriere for både dig og referencepersonen (hvis de heller ikke er stærke skriftligt). Du kan optage det med din smartphone.
• Husk at sige tak: En lille anerkendelse for deres tid og hjælp er altid på sin plads.

Eksempel: “Annas anbefaling fra frivilligorganisationen”

Anna har været frivillig i en lokal genbrugsbutik i to år, hvor hun har haft ansvar for at organisere lagret og oplære nye frivillige. Hun søger nu et job som lagermedarbejder.

• Annas tilgang: Anna taler med butikslederen, Mette. Hun forklarer, at hun søger job og gerne vil have en udtalelse, der fokuserer på hendes organisatoriske evner og hendes rolle i oplæring.
• Resultat: Mette skriver en udtalelse, der fremhæver Annas systematiske tilgang til lagerstyring, som har reduceret spildtid, og hendes tålmodige og effektive måde at oplære nye på. Anna får også Mette til at optage en kort (30 sekunders) videobesked på sin telefon, hvor Mette bekræfter sin begejstring for Annas indsats. Dette videoklip kan Anna linke til i sit digitale CV eller portefølje.

Metode 4: Praktiske prøver og demonstrationer – handling taler højere end ord

For mange praktiske færdigheder er den bedste dokumentation at vise, hvad du kan, i en reel situation. Dette er især en fordel for ordblinde, hvor skriftlig formidling af praktisk kunnen kan være en udfordring.

Hvornår er en praktisk prøve relevant?

• Håndværksmæssige færdigheder: Tømrerarbejde, madlavning, reparation af cykler, syning, havearbejde.
• Kreative færdigheder: Spille et instrument, male, grafisk design (hvor man løser en lille opgave på stedet).
• IT-færdigheder: Fejlfinding på en computer, opsætning af et program, basal kodning.
• Servicefærdigheder: Håndtering af en simuleret kundesituation.

Hvis du søger job eller optagelse på en uddannelse, hvor praktiske evner er centrale, kan du selv foreslå en praktisk prøve, hvis det ikke allerede er en del af processen.

Forberedelse og dokumentation af resultater (video, billeder)

• Aftal rammerne: Hvad skal prøven indeholde? Hvor lang tid har du? Hvilke materialer/værktøjer er til rådighed?
• Forbered dig: Øv dig på de relevante færdigheder.
• Dokumentér processen og resultatet:
  • Før, under, efter billeder: Viser udviklingen og det færdige produkt.
  • Videooptagelse: Kan vise din arbejdsmetode, din omhyggelighed og din problemløsningsevne undervejs. Dette er et stærkt værktøj, da det minimerer behovet for skriftlig beskrivelse. Sørg for god belysning og lyd, hvis du selv optager.
  • Kortfattet beskrivelse: Efterfølgende kan du (evt. med hjælp) tilføje en kort beskrivelse af, hvad du gjorde, og hvilke overvejelser du havde. Tale-til-tekst kan være en stor hjælp her.

Eksempel: “Håndværkeren Henriks arbejdsprøve”

Henrik er en dygtig handyman, men har ingen formelle papirer som tømrer. Han har lært sig selv meget gennem årene ved at renovere sit eget og venners huse. Han søger job hos en mindre tømrermester.

• Henriks forslag: Til jobsamtalen foreslår Henrik, at han kan komme en dag og vise, hvad han kan, ved at løse en konkret lille opgave på værkstedet eller en byggeplads.
• Gennemførelse: Tømrermesteren beder Henrik om at bygge en simpel reol ud fra en tegning. Henrik tager billeder før, under og efter processen med sin telefon. Han filmer også en kort sekvens, hvor han forklarer en særlig samlingsteknik, han bruger.
• Resultat: Tømrermesteren er imponeret over kvaliteten af arbejdet og Henriks systematiske tilgang. Billederne og videoen bliver en del af Henriks “ansøgning” og et konkret bevis på hans kunnen, som vejer tungere end et manglende svendebrev i denne situation.

Metode 5: Selvvalidering og logbøger – din personlige udviklingsrejse

At dokumentere uformelle kvalifikationer handler også om at blive bevidst om sin egen læring og udvikling. En logbog eller en form for systematisk selvrefleksion kan være et stærkt værktøj til dette.

Brug af logbøger, dagbøger eller blogs

En logbog behøver ikke være en traditionel, skriftlig dagbog. Den kan antage mange former:

• Projektlogbog: For hvert større uformelt projekt (fx planlægning af en rejse, læring af et nyt softwareprogram, et frivilligt engagement) kan du notere:
  • Mål for projektet.
  • Planlagte skridt.
  • Udfordringer undervejs og hvordan du løste dem.
  • Nye færdigheder du lærte.
  • Hvad du ville gøre anderledes en anden gang.
• Lydlogbog: Indtal dine refleksioner på din telefon. Dette er en meget tilgængelig metode for ordblinde. Du kan senere transskribere vigtige pointer, hvis nødvendigt.
• Blog eller social medie-profil: Del din læringsproces offentligt (eller i en lukket gruppe). Det kan være motiverende og give feedback.

Mindmaps og visuelle værktøjer til selvrefleksion

Mindmaps er geniale til at få overblik over tanker, idéer og sammenhænge. For ordblinde kan den visuelle og ikke-lineære struktur være en stor fordel:

• Brainstorming af kompetencer: Start med dit navn i midten og lav grene ud til forskellige livsområder (hobby, frivilligt arbejde, familieprojekter). Under hver gren kan du notere de færdigheder, du har brugt.
• Visualisering af læringsprocesser: Brug et mindmap til at kortlægge et projekt, fra start til slut, med fokus på de kompetencer der blev aktiveret i hver fase.
• Digitale mindmapping-værktøjer: Der findes mange gratis værktøjer som Coggle, MindMeister, eller funktioner i programmer som Microsoft OneNote. Disse tillader ofte at indsætte billeder og links.

Eksempel: “Lasses læringslogbog for kodning”

Lasse er fascineret af spiludvikling og er i gang med at lære sig selv at kode Python gennem online tutorials og små projekter. Han er ordblind og bruger en kombination af metoder til sin logbog:

• Digitalt mindmap (Coggle): For hvert lille spil eller program han udvikler, starter han et nyt mindmap. Her plotter han idéen, de funktioner han vil implementere, de Python-biblioteker han skal bruge, og de udfordringer han forventer.
• Lydnoter: Når han sidder fast eller har en aha-oplevelse, indtaler han en kort lydnote på sin telefon, hvor han forklarer problemet eller løsningen.
• Skærmbilleder og kode-snippets: Han gemmer skærmbilleder af sin kode og det færdige (eller delvist færdige) produkt i en mappe på computeren, navngivet efter projektet.
• GitHub: Han er begyndt at bruge GitHub til at gemme sin kode, hvilket også fungerer som en slags offentlig logbog over hans fremskridt.

Denne systematiske tilgang hjælper Lasse med at se sin egen udvikling og identificere konkrete færdigheder (problemløsning, logisk tænkning, specifikke kodningsfærdigheder), som han kan fremhæve, hvis han fx vil søge ind på en IT-uddannelse.

Metode 6: Digitale værktøjer og sociale medier – din online tilstedeværelse

I dagens digitale tidsalder er din online tilstedeværelse en vigtig del af dit personlige brand. Sociale medier og andre digitale platforme kan bruges strategisk til at dokumentere og fremvise dine uformelle kvalifikationer.

LinkedIn som professionelt udstillingsvindue

LinkedIn er mere end bare et online CV. Det er en platform for professionel networking og branding.

• Udfyld din profil grundigt: Beskriv ikke kun dine formelle jobs, men også frivilligt arbejde, projekter og kurser. Brug “Projekter”-sektionen.
• Fremhæv færdigheder: LinkedIn har en funktion, hvor du kan liste dine færdigheder, og dine forbindelser kan “endorse” (anbefale) dem.
• Bed om anbefalinger: Ligesom traditionelle udtalelser, kan du bede tidligere kolleger, ledere eller samarbejdspartnere om at skrive en anbefaling direkte på din LinkedIn-profil.
• Del relevant indhold: Post artikler, videoer eller egne indlæg, der viser din viden og interesse inden for et bestemt felt. For ordblinde kan det være lettere at dele andres gode indhold med en kort personlig kommentar (evt. indtalt via tale-til-tekst) end at skrive lange, originale indlæg.

Brug af video, podcasts og online kurser (badges/certifikater)

• Video: En kort video, hvor du præsenterer dig selv og dine kernekompetencer, kan være meget effektiv. Du kan også lave videoer, der demonstrerer en færdighed (fx en tutorial, en præsentation af et projekt). Platforme som YouTube eller Vimeo kan bruges.
• Podcasts: Hvis du er god til at formulere dig mundtligt, kan du starte din egen podcast om et emne, du brænder for, eller medvirke i andres. Dette viser ekspertise og engagement.
• Online kurser og badges: Mange online læringsplatforme (Coursera, edX, LinkedIn Learning, HubSpot Academy) tilbyder certifikater eller “badges” ved gennemførelse af kurser. Disse kan deles direkte på din LinkedIn-profil og er konkrete beviser på nyerhvervet viden. Mange af disse platforme tilbyder også undertekster og transskriptioner, hvilket er en fordel for ordblinde.

Eksempel: “Mettes madblog som bevis på ekspertise”

Mette elsker at lave mad og eksperimentere i køkkenet. Hun har ingen kokkeuddannelse, men hendes venner og familie roser altid hendes mad. Hun drømmer om at arbejde med madformidling eller starte en lille cateringvirksomhed.

• Mettes strategi:
  • Instagram-profil: Hun opretter en dedikeret Instagram-profil, hvor hun deler billeder af sine retter, smukt anrettet. I billedteksterne (som hun får hjælp til at skrive eller bruger tale-til-tekst til) deler hun korte tips og opskrifter. Hun bruger også Instagram Stories til at vise “behind the scenes” videoer fra køkkenet.
  • Simpel blog: Hun starter en gratis blog (fx på WordPress.com), hvor hun lægger mere detaljerede opskrifter og billeder ud. Hun fokuserer på visuel appel og korte, præcise tekster. Hun bruger et tema, der er letlæseligt.
  • LinkedIn: Hun opretter en LinkedIn-profil, hvor hun linker til sin blog og Instagram, og beskriver sin passion for madlavning og erfaring med at udvikle opskrifter og arrangere middage som et “projekt”.

Mettes online tilstedeværelse fungerer som et levende portefølje, der viser hendes passion, kreativitet og færdigheder inden for madlavning og madpræsentation.

Særlige hensyn og ressourcer for ordblinde i Danmark

At navigere i processen med at dokumentere uformelle kvalifikationer kan have sine særlige udfordringer, men også muligheder, når man er ordblind.

Vigtigheden af ærlighed og åbenhed (hvis man ønsker)

Det er helt op til dig, om du vil være åben omkring din ordblindhed. Der kan være fordele:

• Forståelse og tilpasning: Arbejdsgivere eller uddannelsesinstitutioner kan bedre forstå dine behov og eventuelt tilbyde tilpasninger (fx mundtlig prøve i stedet for skriftlig, længere tid til opgaver).
• Fokus på styrker: Det kan flytte fokus fra eventuelle skriftlige udfordringer til dine mange andre styrker.
• Adgang til støtte: I nogle tilfælde kan åbenhed være en forudsætning for at få adgang til specifikke støtteforanstaltninger.

Hvis du vælger at være åben, så gør det på en positiv måde: “Jeg er ordblind, hvilket betyder, at jeg nogle gange bruger lidt længere tid på at læse og skrive. Til gengæld har jeg udviklet stærke praktiske færdigheder i [nævn eksempel] og er god til at [nævn en styrke, fx problemløsning].”

Hjælpemidler og teknologier

Danmark er heldigvis et land med gode muligheder for hjælpemidler til ordblinde:

• Oplæsningssoftware (Text-to-Speech, TTS): Programmer som AppWriter, IntoWords, og CD-ORD kan læse tekst højt på computer og mobil. Nota Bibliotek tilbyder gratis adgang til et væld af lydbøger og e-bøger med oplæsningsfunktion for dokumenteret ordblinde.
• Skrivestøttesoftware (Speech-to-Text, STT): Tal genkendelsesprogrammer, der omdanner tale til tekst, er indbygget i de fleste smartphones og computere (fx Google Docs’ stemmeindtastning, Diktation på Mac/iPhone). Der findes også specialiserede programmer.
• Stave- og grammatikkontrol: Udnyt de indbyggede funktioner i tekstbehandlingsprogrammer, og overvej udvidede værktøjer.
• Mindmapping-værktøjer: Som nævnt tidligere, kan digitale værktøjer som Coggle eller MindMeister hjælpe med at strukturere tanker visuelt.

Mange af disse værktøjer kan bevilges som en del af Specialpædagogisk Støtte (SPS), hvis du er under uddannelse, eller via jobcentret, hvis du er ledig.

Danske organisationer og støttemuligheder

• Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark: Tilbyder rådgivning, kurser og netværk for ordblinde og deres pårørende. De har stor viden om rettigheder og muligheder.
• Nota Bibliotek: Et nationalt bibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Giver adgang til et stort udvalg af materialer i tilgængelige formater. Medlemskab er gratis for personer med dokumenteret ordblindhed.
• Voksenuddannelsescentre (VUC): Tilbyder ordblindeundervisning (OBU) for voksne, som kan styrke læse-, stave- og skrivefærdigheder. De kan også hjælpe med udredning for ordblindhed.
• Jobcentre: Kan vejlede om muligheder for opkvalificering, hjælpemidler og mentorstøtte for ledige med ordblindhed. De kan også informere om Virksomhedspraktik eller Løntilskudsjob, hvor du kan demonstrere dine færdigheder i praksis.
• Uddannelsesinstitutioner (erhvervsskoler, universiteter mv.): Har ofte SPS-vejledere, der kan hjælpe med støtte og tilpasninger under uddannelsen. De kan også vejlede om Realkompetencevurdering (RKV). En RKV er en proces, hvor dine samlede viden, færdigheder og kompetencer – uanset hvor og hvordan de er opnået – kan blive vurderet og anerkendt i forhold til en bestemt uddannelse eller et job. Dette er en central vej til at få formel anerkendelse for uformel læring.

Afslutning:

Dine uformelle kvalifikationer er ikke bare “fyld” – de er en vital del af, hvem du er, og hvad du kan tilbyde. For dig som er ordblind, repræsenterer de ofte et særligt imponerende arsenal af problemløsningsevner, kreativitet og praktisk tæft, som er udviklet gennem et liv, hvor du har fundet alternative veje til læring og mestring.

Processen med at dokumentere disse kvalifikationer kan virke overvældende, men husk, at du ikke behøver at gøre alt på én gang. Start med én metode, der taler mest til dig. Måske er det at samle billeder til et lille digitalt portefølje, eller måske er det at tage en snak med en tidligere frivilligkoordinator om en udtalelse. Hvert skridt, du tager for at synliggøre dine kompetencer, er et skridt mod at åbne nye døre og realisere dit fulde potentiale.

Brug de mange ressourcer, der findes i Danmark, og vær ikke bange for at bede om hjælp og sparring undervejs. Dine erfaringer er unikke, og verden har brug for at se dem. Så gå ud og vis, hvad du dur til – dine skjulte skatte venter kun på at blive opdaget og delt!