Cirka to ud af tre studerende har et job ved siden af studiet. Et studiejob giver dig ikke bare penge til huslejen – det giver også erfaring, netværk og et forspring, når du skal ud på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. I denne guide lærer du, hvor du finder studiejobs, og hvordan du øger dine chancer for at få det job, du vil have.
At finde et studiejob kan føles overvældende. Der er mange muligheder, og konkurrencen kan være hård. Men med den rette strategi og lidt tålmodighed finder de fleste et job, der passer til deres studie og liv. Lad os starte med at se på, hvor du overhovedet finder studiejobs.
Hvor finder du studiejobs?
Der er mange steder at lede efter studiejobs. De mest effektive afhænger af, hvilken type job du søger.
Jobportaler og hjemmesider
De store jobportaler har ofte en kategori specifikt for studiejobs:
- Jobindex: Danmarks største jobportal med en dedikeret studiejob-sektion
- Graduateland: Fokuserer på studerende og nyuddannede
- StudenterJob.dk: Specialiseret i jobs til studerende
- Indeed: God til at søge bredt med filtre for deltid
- LinkedIn: Stærk til jobs i større virksomheder og kontorstillinger
Tip: Opret jobagenter, så du får besked, når nye relevante jobs bliver opslået. Det sparer dig tid og sikrer, at du er hurtigt ude.
Dit universitets karrierecenter
De fleste universiteter og uddannelsesinstitutioner har et karrierecenter eller en jobbank. Her opslår virksomheder ofte stillinger, der er målrettet studerende på netop din uddannelse. Det er en guldgrube, som mange studerende overser.
Karrierecentret kan også hjælpe med CV-tjek, sparring på ansøgninger og karrierevejledning. Brug dem – det er gratis.
Netværk og kontakter
Mange studiejobs bliver aldrig opslået. De går til folk, der kender nogen, der kender nogen. Derfor er dit netværk vigtigt:
- Fortæl venner og familie, at du søger job
- Spørg medstuderende, om de kender til ledige stillinger
- Følg virksomheder, du er interesseret i, på LinkedIn
- Deltag i faglige arrangementer og karrieremesser
Du kan læse mere om netværk i vores guide til at aktivere dit netværk.
Uopfordrede ansøgninger
Hvis der er en bestemt virksomhed, du gerne vil arbejde for, kan du sende en uopfordret ansøgning. Det kræver mere arbejde, men det viser initiativ og kan åbne døre, der ellers ville være lukkede.
Undersøg virksomheden grundigt, før du sender. Hvem har de ansat før? Hvilke afdelinger kunne bruge en studentermedhjælper? Ring eventuelt og spørg, om de tager imod studerende.
Hvilken type studiejob passer til dig?
Ikke alle studiejobs er ens. Nogle giver relevant erfaring, andre giver fleksibilitet, og nogle giver bare penge. Overvej, hvad der er vigtigst for dig.
Relevant studiejob
Et relevant studiejob er relateret til din uddannelse. Hvis du studerer økonomi, kunne det være en stilling i en finansafdeling. Studerer du kommunikation, kunne det være som studentermedhjælper i en marketingafdeling.
Fordele:
- Du får erfaring, du kan bruge efter studiet
- Du opbygger et relevant netværk
- Du kan omsætte teori til praksis
- Du styrker dit CV markant
Ulemper:
- Kan være sværere at finde
- Ofte mere konkurrence
- Kan kræve flere timer
Fleksibelt job
Et fleksibelt job er typisk service- eller detailjobs, hvor du selv kan vælge vagter. Tænk café, bar, butik eller lager.
Fordele:
- Stor fleksibilitet i forhold til eksamen og afleveringer
- Ofte nemmere at få
- Social kontakt med kolleger
Ulemper:
- Ikke direkte relevant for din karriere
- Kan være fysisk krævende
- Ofte lavere løn
Freelance og selvstændigt
Nogle studerende vælger at arbejde freelance – som skribent, grafiker, fotograf eller programmør. Det kan være en god læsning, hvis du har en efterspurgt kompetence.
Fordele:
- Total fleksibilitet
- Du opbygger en portefølje
- Kan være godt betalt
Ulemper:
- Usikker indkomst
- Du skal selv finde kunder
- Kræver selvdisciplin
Sådan skriver du en god ansøgning
Når du har fundet et job, du vil søge, er det tid til at skrive ansøgningen. Her er nogle tips specifikt til studerende:
Fokusér på det, du kan
Du har måske ikke meget erhvervserfaring – og det ved arbejdsgiveren godt. Fokusér i stedet på:
- Relevante fag eller projekter fra studiet
- Frivilligt arbejde eller foreningsarbejde
- Personlige egenskaber (ansvarlig, lærenem, struktureret)
- Din motivation for netop denne stilling
Vær konkret
Undgå at skrive "Jeg er en engageret og dedikeret studerende." Det går alle. Skriv i stedet noget konkret: "I mit bachelorprojekt analyserede jeg kundedata for en lokal virksomhed, hvilket gav mig praktisk erfaring med dataanalyse."
Tilpas til jobbet
Lav ikke én ansøgning, du sender til alle. Tilpas hver ansøgning til den specifikke stilling. Nævn virksomhedens navn, og vis, at du har sat dig ind i, hvad de laver.
Tip: Læs jobopslaget grundigt og brug de samme ord, som virksomheden bruger. Søger de en "struktureret" medarbejder, så nævn, at du er struktureret – og giv et eksempel.
Hvornår skal du søge?
Timing kan have stor betydning, når du søger studiejob.
Sæsonbetonet jobsøgning
Mange virksomheder ansætter nye studerende i begyndelsen af semestret – altså august/september og januar/februar. Det er her, de fleste stillinger bliver opslået.
Men det betyder ikke, at du kun skal søge på de tidspunkter. Jobs opstår hele året, og hvis du søger uopfordret, kan du ramme en virksomhed, der netop har fået brug for hjælp.
Søg i god tid
Mange virksomheder bruger tid på rekruttering. Hvis du søger et studiejob til september, bør du begynde at lede i juni eller juli. Regn med, at der kan gå flere uger fra du søger, til du starter.
Typiske fejl du skal undgå
- At søge for bredt: Hvis du søger 50 tilfældige jobs, bliver kvaliteten af dine ansøgninger lav. Fokusér på færre, målrettede ansøgninger.
- At undervurdere service-jobs: Et job i en butik eller café kan give dig værdifulde kompetencer som kundeservice, teamwork og stresshåndtering.
- At give op for hurtigt: Det tager tid at finde et studiejob. Bliv ved, også når afslagene kommer.
- At glemme netværk: Mange jobs findes aldrig på jobportaler. Brug dit netværk.
- At ignorere dit universitets ressourcer: Karrierecentre og jobbanker er ofte underudnyttede.
Praktiske tips
- Opdater dit CV, så det er klar til at sende – læs vores guide om CV som studerende
- Opret en professionel e-mailadresse (fornavn.efternavn@gmail.com)
- Lav en LinkedIn-profil, også selvom du ikke har erfaring
- Sæt tid af til jobsøgning – behandl det som en opgave
- Følg op på ansøgninger efter 1-2 uger, hvis du ikke har hørt noget
- Øv dig på at tale om dig selv – det er nyttigt til samtaler
- Vær tålmodig, men vedholdende
Prøv selv
Tag 15 minutter og gør følgende:
- Opret en jobagent på én af de nævnte jobportaler
- Find dit universitets karrierecenter og se, hvilke services de tilbyder
- Skriv en liste over 5 virksomheder, du gerne ville arbejde for
Det tager ikke lang tid, men det giver dig et forspring i forhold til dem, der bare venter på, at jobbet kommer til dem.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange timer kan jeg arbejde ved siden af studiet?
Det afhænger af din uddannelse og dit energiniveau. Mange studerende arbejder 10-15 timer om ugen, men det kan variere. Husk, at studiet er din primære opgave. Start med færre timer og øg, hvis du har overskud.
Hvad hvis jeg ikke har nogen erfaring?
Det har mange studerende ikke. Fokusér på dine studieresultater, frivilligt arbejde, foreningsarbejde og personlige egenskaber. Alle starter et sted.
Skal jeg tage et urelevant job, hvis jeg ikke kan finde et relevant?
Ja, hvis du har brug for pengene. Et "urelevant" job giver stadig erfaring med at arbejde, være en del af et team og tage ansvar. Det er værdifuldt. Du kan altid skifte senere.
Næste skridt
Nu ved du, hvor du finder studiejobs, og hvordan du øger dine chancer for at få et. Næste skridt er at få styr på dit CV.
I næste guide gennemgår vi, hvordan du skriver et CV som studerende – også selvom du ikke har meget erfaring endnu. Dit CV er din første chance for at gøre indtryk, så det er værd at gøre det ordentligt.