Sådan sletter du dig selv fra internettet – guide til danskere

Internettet. Et tveægget sværd, der på den ene side tilbyder uanede mængder af information, forbindelse og underholdning, men på den anden side kan føles som et digitalt vildt vesten, hvor dit privatliv og omdømme pludselig kan være truet. Måske har du opdaget et billede af dig selv, du ikke ønsker delt, en falsk profil i dit navn, eller en gammel, irrelevant oplysning, der bliver ved med at dukke op i søgeresultaterne. Følelsen af magtesløshed kan være overvældende, men lad mig forsikre dig: Du har handlemuligheder.

Denne artikel er din praktiske og dybdegående guide til, hvordan du kan navigere i processen med at fjerne uønsket indhold om dig selv fra internettet. Vi ser på alt fra de første, simple skridt, du selv kan tage, til de mere komplekse juridiske veje og professionelle hjælpemuligheder, der findes i Danmark. Vi dykker ned i dine rettigheder, konkrete værktøjer og strategier, så du føler dig bedre rustet til at genvinde kontrollen over din digitale identitet.

Hvad er uønsket indhold, og hvorfor er det et problem?

Før vi kaster os over løsningerne, er det vigtigt at forstå, hvad vi egentlig taler om. Uønsket indhold kan antage mange former og have vidtrækkende konsekvenser for både dit privatliv og dit velbefindende.

Forskellige typer af uønsket indhold

Uønsket indhold er en bred kategori, men her er nogle af de mest almindelige former, du kan støde på:

• Private billeder eller videoer delt uden samtykke: Dette kan være alt fra harmløse festbilleder, du ikke ønsker offentliggjort, til intime billeder eller videoer delt som hævnporno – en dybt krænkende og ulovlig handling.
• Falske oplysninger og rygter: Ukorrekte påstande, der spredes online, kan skade dit omdømme og dine relationer. Det kan være på sociale medier, i fora eller på sladderhjemmesider.
• Hadefulde kommentarer og digital mobning: Personlige angreb, trusler eller systematisk chikane, der kan have alvorlige psykiske konsekvenser.
• Gamle eller irrelevante nyheder/informationer: En tidligere dom, en gammel konkurs eller en uheldig udtalelse, der bliver ved med at forfølge dig online, selvom den ikke længere er relevant.
• Falske profiler og identitetstyveri: Nogen opretter en profil i dit navn på sociale medier eller andre platforme, måske for at chikanere dig eller snyde dine kontakter.
• Krænkende anmeldelser: Hvis du er erhvervsdrivende, kan falske eller urimeligt negative anmeldelser skade din forretning.
• Dybdegående personlige oplysninger: Information som din private adresse, telefonnummer eller CPR-nummer, der er blevet offentliggjort uden din tilladelse.

Konsekvenserne: Fra privatlivskrænkelse til skade på omdømme og psykisk helbred

Konsekvenserne af uønsket onlineindhold kan være dybt personlige og vidtrækkende. Det kan føre til:

• Stress og angst: Bekymringer over, hvem der ser indholdet, og hvordan det påvirker andres opfattelse af dig.
• Tab af omdømme: Både personligt og professionelt kan uønsket indhold skade din troværdighed og dine relationer. Forestil dig en jobsøgningssituation, hvor en potentiel arbejdsgiver finder en misvisende artikel om dig.
• Social isolation: Frygt for andres dom kan føre til, at man trækker sig socialt.
• Problemer i parforhold og familie: Især hvis indholdet er af intim eller ærekrænkende karakter.
• Økonomiske tab: For eksempel hvis falske oplysninger skader din virksomhed, eller hvis du bliver offer for identitetstyveri.
• Følelse af magtesløshed og krænkelse: Det kan føles som et overgreb, når personlige grænser overskrides digitalt.

Lovligt versus ulovligt indhold: En vigtig skelnen

Det er afgørende at forstå forskellen på indhold, der er ulovligt, og indhold, der “blot” er uønsket eller krænkende for dig personligt.

• Ulovligt indhold inkluderer typisk ting som:
  • Børnepornografi (skal altid anmeldes til politiet øjeblikkeligt)
  • Trusler om vold
  • Ulovlig deling af private billeder (hævnporno falder ofte herunder)
  • Injurier (ærekrænkende påstande, der kan bevises falske)
  • Ophavsretskrænkelser (hvis nogen bruger dit materiale uden tilladelse)
  • Visse former for hadefuld tale (racisme, diskrimination)
• Lovligt, men uønsket indhold kan være:
  • En sand, men pinlig historie fra fortiden.
  • Et billede, du ikke bryder dig om, men som er taget på et offentligt sted.
  • En kritisk, men ikke injurierende, anmeldelse.

Denne skelnen er vigtig, fordi dine handlemuligheder og de instanser, du kan henvende dig til, varierer afhængigt af indholdets karakter. Ulovligt indhold giver ofte stærkere kort på hånden i forhold til at kræve det fjernet.

De første skridt: Hvad du selv kan gøre med det samme

Før du eskalerer situationen til myndigheder eller advokater, er der en række ting, du selv kan forsøge for at få fjernet det uønskede indhold. Ofte kan en direkte og høflig henvendelse bære frugt.

Kontakt webstedsejeren eller personen bag indholdet

Den mest direkte vej er ofte at kontakte den person eller organisation, der har publiceret indholdet, eller som ejer den platform, hvor det ligger.

• Find kontaktoplysninger: De fleste seriøse hjemmesider har en “kontakt os”-sektion, et impressum (især for virksomheder i EU) eller kontaktoplysninger til webmasteren. På sociale medier kan du forsøge at sende en direkte besked til den profil, der har delt indholdet.
• Formuler din henvendelse: Vær klar, konkret og høflig. Undgå anklager og trusler i første omgang.
  • Forklar præcist, hvilket indhold det drejer sig om (vedlæg gerne direkte link/URL).
  • Forklar, hvorfor du ønsker det fjernet (fx det er privat, det er forkert, det skader dig).
  • Hvis det er relevant, kan du henvise til dit manglende samtykke.
  • Foreslå en løsning (fx sletning af billedet, rettelse af en artikel).

Scenarie: Et privat foto på en blog Forestil dig, at en bekendt har lagt et billede fra en privat fest op på sin offentlige blog. Du bryder dig ikke om billedet og ønsker det fjernet. Du kan skrive: “Hej [Navn]. Jeg så, du har lagt et billede op fra din fest i lørdags (her er linket: [indsæt link]). Jeg er med på billede nr. 3, og jeg vil egentlig helst ikke have det liggende offentligt. Vil du være sød at fjerne det eller i hvert fald sløre mit ansigt? Tak for en god fest ellers! Mvh [Dit Navn].”

Brug platformenes egne anmeldelsesfunktioner

Stort set alle sociale medier (Facebook, Instagram, X (tidl. Twitter), TikTok, YouTube osv.) og mange onlinefora har indbyggede funktioner, hvor du kan anmelde indhold, der overtræder deres retningslinjer.

• Sæt dig ind i platformens regler: Læs deres “community guidelines” eller “terms of service”. De beskriver, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er. Typiske overtrædelser inkluderer mobning, chikane, hadefuld tale, nøgenhed, spam eller deling af private oplysninger.
• Find anmeldelsesknappen: Den er ofte markeret med tre prikker, et flag-ikon eller lignende ved siden af det specifikke opslag, billede eller profil.
• Vælg den korrekte anmeldelsesårsag: Vær så præcis som muligt. Hvis det fx er et billede delt uden samtykke, kan det falde under kategorier som “krænkelse af privatlivets fred” eller “chikane”.

Eksempel: Anmeldelse af en falsk profil på Facebook Hvis nogen har oprettet en falsk profil i dit navn, kan du (eller en ven) gå til profilen, klikke på de tre prikker under profilbilledet og vælge “Find hjælp eller rapportér profil”. Følg derefter vejledningen for at anmelde den som en falsk konto, der udgiver sig for at være dig. Facebook vil typisk bede om dokumentation.

Dokumentér alt! Screenshots, URL’er, kommunikation

Dette er et kritisk vigtigt skridt, uanset hvilken vej du vælger at gå. God dokumentation styrker din sag markant.

• Tag screenshots: Tag billeder af det uønskede indhold, præcis som det ser ud på skærmen. Sørg for, at URL’en (webadressen) og datoen/tidspunktet er synlige, hvis muligt.
• Gem URL’er: Kopier og gem alle relevante webadresser.
• Gem kommunikation: Gem kopier af alle e-mails, beskeder eller anden korrespondance, du har haft med webstedsejere, platforme eller den person, der har lagt indholdet op.
• Notér datoer og tidspunkter: Skriv ned, hvornår du opdagede indholdet, hvornår du kontaktede nogen, og hvornår du modtog svar.

Denne dokumentation er guld værd, hvis du senere skal involvere Datatilsynet, politiet eller en advokat.

Når du skal gå videre: Juridiske muligheder i Danmark

Hvis dine egne henvendelser ikke bærer frugt, eller hvis indholdet er af en særlig alvorlig eller ulovlig karakter, findes der juridiske veje og myndigheder i Danmark, der kan hjælpe.

“Retten til at blive glemt” (GDPR Artikel 17) – Din ret hos søgemaskiner og databehandlere

EU’s persondataforordning (GDPR) giver dig i visse tilfælde “retten til at blive glemt” (også kaldet retten til sletning). Det betyder, at du kan anmode om, at personoplysninger om dig bliver slettet. Dette gælder især, hvis oplysningerne er urigtige, irrelevante, eller hvis dit samtykke til behandlingen er trukket tilbage.

• Søgemaskiner (Google, Bing mv.): En af de mest almindelige anvendelser af “retten til at blive glemt” er at få fjernet links til sider med personoplysninger fra søgeresultater. Det betyder ikke nødvendigvis, at selve websiden med indholdet slettes, men den bliver sværere at finde via søgemaskiner.
  • Hvordan anmoder du? Google har en specifik onlineformular, hvor du kan anmode om fjernelse af indhold fra deres søgeresultater i henhold til europæisk databeskyttelseslovgivning. Bing og andre søgemaskiner har lignende procedurer. Du skal typisk angive de specifikke URL’er, der skal fjernes fra søgeresultaterne for søgninger på dit navn, og begrunde hvorfor.
• Andre databehandlere: Retten gælder også over for andre virksomheder og organisationer, der behandler dine personoplysninger.

Scenarie: En gammel, irrelevant nyhedsartikel Forestil dig, at en 10 år gammel avisartikel om en mindre forseelse, du begik som ung, stadig dukker højt op, når man googler dit navn. Artiklen er faktuelt korrekt, men den er ikke længere relevant og skader dine jobmuligheder. Her kan du anmode Google om at fjerne linket til artiklen fra søgeresultater på dit navn. Google vil foretage en afvejning af din ret til privatliv over for offentlighedens interesse i information.

Det er vigtigt at bemærke, at retten til at blive glemt ikke er absolut. Der er undtagelser, fx hvis oplysningerne er nødvendige for ytringsfriheden, til arkivformål i offentlighedens interesse, eller for at et retskrav kan fastlægges.

Datatilsynet: Klagemuligheder og vejledning

Hvis en virksomhed eller organisation ikke respekterer dine rettigheder i henhold til GDPR (fx afviser din anmodning om sletning uden gyldig grund), kan du klage til Datatilsynet.

• Vejledning: Datatilsynet har en omfattende hjemmeside (datatilsynet.dk) med vejledninger om dine rettigheder, herunder retten til sletning. Her kan du finde information om, hvordan du udøver dine rettigheder, og hvordan du klager.
• Klagemulighed: Du kan indsende en formel klage til Datatilsynet, hvis du mener, dine persondata bliver behandlet i strid med reglerne. Datatilsynet kan behandle din klage og eventuelt pålægge den dataansvarlige at efterkomme din anmodning.

Politiets rolle ved ulovligt indhold

Hvis det uønskede indhold er direkte ulovligt, skal du anmelde det til politiet. Dette gælder især for:

• Trusler (volds- eller dødstrusler)
• Ulovlig deling af private/intime billeder og videoer (hævnporno)
• Børnepornografisk materiale (kontakt politiet øjeblikkeligt)
• Visse former for grov chikane eller stalking
• Injurier og bagvaskelse (selvom dette ofte er en civilretlig sag, kan det i grove tilfælde anmeldes)
• Identitetstyveri

Du kan anmelde online via politi.dk eller ved at henvende dig personligt på en politistation. Sørg for at have din dokumentation (screenshots, URL’er osv.) klar.

Advokathjælp: Hvornår er det nødvendigt?

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at søge professionel juridisk bistand fra en advokat, især hvis:

• Sagen er kompleks, og du er usikker på dine rettigheder.
• Du har brug for hjælp til at formulere henvendelser til webstedsejere eller søgemaskiner.
• Dine egne forsøg på at få indhold fjernet er strandet.
• Der er tale om alvorlige injurier eller krænkelser, hvor du overvejer et civilt søgsmål (fx for erstatning).
• Du har brug for hjælp til at føre en sag hos Datatilsynet eller domstolene.

Vælg gerne en advokat med speciale i medieret, IT-ret eller persondataret. Advokathjælp kan være en omkostning, så undersøg mulighederne for retshjælp eller fri proces, hvis din økonomi er trang.

Specifikke strategier for forskellige typer indhold

Metoden til at fjerne uønsket indhold kan variere afhængigt af, hvilken type indhold der er tale om. Her er nogle specifikke råd:

Uønskede private billeder og videoer (hævnporno, deling uden samtykke)

Dette er en af de mest krænkende former for uønsket indhold.

• Anmeld til platformen: De fleste platforme har strenge regler mod deling af private billeder uden samtykke, især hvis de er seksuelt krænkende.
• Kontakt SletDet: Red Barnet driver rådgivningstjenesten “SletDet” (sletdet.redbarnet.dk), som specifikt hjælper børn og unge (og deres forældre) med at få fjernet krænkende billeder og videoer fra nettet. De har stor erfaring og kan guide dig gennem processen.
• Anmeld til politiet: Deling af hævnporno er ulovligt i Danmark og kan straffes.
• Dokumentér alt: Gem billeder/videoer (selvom det er ubehageligt), links, og navne på dem, der deler det.

Illustrativt scenarie: 15-årige Emma opdager, at en tidligere kæreste har delt et intimt billede af hende på et online forum. Emma er knust. Hendes mor kontakter “SletDet”, som hjælper dem med at anmelde billedet til forummet og anmelde delingen til politiet. De får også rådgivning om, hvordan Emma kan håndtere den følelsesmæssige belastning.

Falske profiler og identitetstyveri

• Anmeld til platformen: Alle større sociale medier har procedurer for at anmelde falske profiler. Du skal ofte kunne bevise din identitet.
• Informer dine kontakter: Gør dine venner og følgere opmærksomme på den falske profil, så de ikke interagerer med den eller bliver snydt.
• Overvej politianmeldelse: Hvis den falske profil bruges til at begå ulovligheder (fx snyd, trusler, chikane), bør du anmelde det.
• Tjek dine andre konti: Hvis du har mistanke om identitetstyveri, så tjek om dine e-mails, bankkonti eller andre online tjenester er blevet kompromitteret. Skift adgangskoder.

Ærekrænkende udtalelser, rygter og injurier

Dette kan være en gråzone, da ytringsfriheden også spiller ind.

• Kontakt personen/webstedet: Bed om at få de falske eller krænkende udtalelser fjernet eller rettet. Præsenter din version af sagen og eventuel dokumentation.
• Injurielovgivningen: For at en udtalelse er injurierende i juridisk forstand, skal den typisk være usand, fremsat med forsæt (eller grov uagtsomhed) og være egnet til at skade dit omdømme. Det kan være kompliceret at bevise.
• Advokatbistand: En advokat kan vurdere, om der er grundlag for en injuriesag og hjælpe med at formulere et krav om dementi eller erstatning.

Gamle eller irrelevante nyhedsartikler og informationer

Som nævnt tidligere er “retten til at blive glemt” (GDPR) her et centralt værktøj, især i forhold til søgemaskiner.

• Kontakt mediet direkte: Nogle medier er villige til at anonymisere gamle artikler eller tilføje en opdatering, især hvis artiklen indeholder fejl eller er blevet misvisende over tid. Der er dog ingen garanti, da hensynet til arkivering og offentlighedens interesse også vejer tungt for medierne.
• Anmod søgemaskiner om fjernelse af link: Fokuser på at få linket fjernet fra søgeresultaterne for dit navn.

Anmeldelser på trustpilot, google my business etc. (hvis du er erhvervsdrivende)

Hvis du har en virksomhed, kan negative anmeldelser være skadelige.

• Svar professionelt: Besvar altid anmeldelser – både positive og negative – på en høflig og konstruktiv måde.
• Anmeld falske anmeldelser: Hvis du mener, en anmeldelse er falsk, i strid med platformens retningslinjer (fx indeholder personangreb, er skrevet af en konkurrent), kan du anmelde den til platformen (Trustpilot, Google etc.). De har processer for at undersøge og eventuelt fjerne uberettigede anmeldelser.
• Fokuser på at få mange positive anmeldelser: Den bedste måde at “fortynde” effekten af enkelte negative anmeldelser er at have en overvægt af positive.

Forebyggelse: Sådan beskytter du dig selv online fremadrettet

Selvom det ikke altid er muligt at forhindre uønsket indhold i at dukke op, kan du tage en række forholdsregler for at minimere risikoen og beskytte din online tilstedeværelse.

Styrk dine privatlivsindstillinger på sociale medier

• Gennemgå dine indstillinger regelmæssigt: Sociale medieplatforme ændrer ofte deres privatlivsindstillinger. Sørg for, at dine opslag, billeder og personlige oplysninger kun er synlige for dem, du ønsker.
• Vær selektiv med venneanmodninger: Overvej, hvem du accepterer som venner eller følgere.
• Begræns information på din offentlige profil: Din offentlige profil (den del alle kan se) bør indeholde så få personlige oplysninger som muligt.

Tænk før du deler: Digitalt fodspor og konsekvenser

Alt, hvad du deler online, kan potentielt blive permanent og spredt uden for din kontrol.

• “Mormor-testen”: Ville du være tryg ved, at din mormor (eller en fremtidig arbejdsgiver) så det, du er ved at dele?
• Undgå at dele meget personfølsomme oplysninger: Vær varsom med at dele din præcise adresse, telefonnummer, information om din daglige rutine osv. offentligt.
• Samtykke fra andre: Hvis du deler billeder eller information om andre, så sørg for at have deres samtykke.

Brug stærke, unikke adgangskoder og to-faktor-godkendelse

• Stærke adgangskoder: Brug lange adgangskoder, der kombinerer store og små bogstaver, tal og symboler. Undgå at bruge den samme adgangskode til flere tjenester. Overvej en password manager.
• To-faktor-godkendelse (2FA): Aktivér 2FA, hvor det er muligt. Det tilføjer et ekstra sikkerhedslag ved at kræve en ekstra kode (fx sendt til din telefon) ud over din adgangskode.

Google dig selv jævnligt: Vær proaktiv

Foretag regelmæssige søgninger på dit eget navn på Google og andre søgemaskiner. Sæt eventuelt en Google Alert op, så du får besked, hvis dit navn dukker op i nye online sammenhænge. Dette kan hjælpe dig med at opdage uønsket indhold tidligt og reagere hurtigt.

Professionel hjælp: Hvornår og hvem kan assistere?

Nogle gange er situationen så kompleks eller fastlåst, at professionel hjælp er den bedste løsning.

Online reputation management (ORM) bureauer – hvad kan de (og hvad kan de ikke)?

Der findes virksomheder, der specialiserer sig i “online reputation management” (ORM), altså håndtering af online omdømme.

• Hvad de kan tilbyde:
  • Overvågning af dit online omdømme.
  • Strategier for at “skubbe” negativt indhold længere ned i søgeresultaterne ved at promovere positivt eller neutralt indhold.
  • I nogle tilfælde hjælp til at kontakte webstedsejere.
• Vær kritisk: Markedet er broget. Vær opmærksom på, at ingen kan garantere fuldstændig fjernelse af alt negativt indhold, især hvis det er lovligt. Vær skeptisk over for løfter, der lyder for gode til at være sande. Indhent flere tilbud og referencer. ORM-tjenester kan være dyre.

Specialiserede advokater inden for medieret og IT-ret

Som tidligere nævnt kan en advokat med speciale i disse områder yde kvalificeret rådgivning og repræsentation, især i sager der involverer GDPR, injurier, ophavsret eller andre juridiske aspekter.

Omkostninger og forventninger

Vær forberedt på, at processen med at fjerne indhold kan tage tid og i nogle tilfælde koste penge, især hvis du involverer advokater eller ORM-bureauer. Sæt realistiske forventninger. Ikke alt indhold kan fjernes, og nogle gange er den bedste strategi at fokusere på at minimere skaden eller bygge et stærkere positivt online image.

Den følelsesmæssige byrde og hvor du kan finde støtte

At finde uønsket eller krænkende indhold om sig selv online kan være en voldsom og stressende oplevelse. Det er vigtigt at anerkende de følelsesmæssige konsekvenser og vide, hvor du kan søge støtte.

Det er okay at føle sig ramt: Stress, angst og krænkelse

Det er helt normalt at føle sig vred, ked af det, angst, magtesløs eller krænket. Disse følelser er en naturlig reaktion på en ubehagelig situation. Giv dig selv lov til at føle det, du føler, uden at dømme dig selv.

Tal med nogen: Venner, familie eller professionelle

Det kan være en stor hjælp at dele dine oplevelser og følelser med nogen, du stoler på.

• Venner og familie: Støtte fra dine nærmeste kan være uvurderlig.
• Professionel hjælp: Hvis oplevelsen påvirker din mentale sundhed alvorligt, så tøv ikke med at søge professionel hjælp hos en psykolog, terapeut eller din læge. De kan tilbyde værktøjer og strategier til at håndtere stress og traumer.

Danske støtteorganisationer og rådgivningslinjer

Der findes flere organisationer i Danmark, der tilbyder rådgivning og støtte:

• Offerrådgivningen: Tilbyder støtte og rådgivning til ofre for kriminalitet, herunder digital chikane og krænkende delinger.
• Psykiatrifonden: Har information og rådgivning om psykisk sundhed.
• SletDet (Red Barnet): Specifikt for børn og unge, der oplever digitale krænkelser.
• Digitalt Ansvar: En forening der arbejder for at bekæmpe digital vold og støtte ofre.

Husk, du behøver ikke stå alene med dette.

Opsummering:

At fjerne uønsket indhold fra internettet kan føles som en kamp mod vindmøller, men som denne guide har vist, er du langt fra magtesløs. Ved at forstå dine rettigheder, kende de forskellige handlemuligheder og vide, hvornår og hvor du skal søge hjælp, kan du tage aktive skridt for at beskytte dit privatliv og dit online omdømme.

Processen kræver ofte tålmodighed, grundighed og en proaktiv tilgang. Start med de direkte henvendelser, dokumentér alt, og vær ikke bange for at eskalere til relevante myndigheder eller søge professionel bistand, hvis det er nødvendigt. Lige så vigtigt er det at tage hånd om de følelsesmæssige aspekter og huske, at der findes støtte at hente.

Internettet er en integreret del af vores liv, og det medfører både fantastiske muligheder og potentielle risici. Ved at være bevidst, forberedt og handlekraftig kan du navigere i det digitale landskab med større tryghed og kontrol over din egen fortælling. Du er ikke alene, og der er veje frem.