Efterløn giver dig mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Men ordningen kræver årelang planlægning og indbetaling af efterlønsbidrag. Her får du den komplette guide til efterløn i 2026 — med satser, betingelser, skatteforhold og alt andet, du skal vide for at træffe det rigtige valg.
Efterlønsordningen er et unikt dansk fænomen, der giver lønmodtagere mulighed for en gradvis overgang fra arbejdsliv til pension. Ordningen er frivillig, men kræver, at du har betalt efterlønsbidrag til din a-kasse i mange år. For nogle er efterløn det helt rigtige valg, mens andre vil opdage, at de kan få mere ud af at vente med at stoppe. Denne guide hjælper dig med at træffe den bedste beslutning.
Hvad er efterløn?
Efterløn er en frivillig tilbagetrækningsordning, der giver dig mulighed for at forlade arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Ordningen administreres af a-kasserne og finansieres dels af dine efterlønsbidrag, dels af staten. Efterlønnen er ikke en pension — det er en ydelse, der udbetales fra din a-kasse.
Efterlønnen kan vare op til 5 år (fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen). I den periode modtager du en månedlig ydelse, der typisk svarer til 91% af den maksimale dagpengesats. Du kan vælge at arbejde ved siden af, og du optjener pensionsrettigheder (skattefri præmie) ved at udskyde efterlønnen.
Betingelser for efterløn i 2026
For at have ret til efterløn skal du opfylde en række betingelser. Kravene er strenge, og det er vigtigt at kende dem i god tid.
Grundlæggende krav
- A-kasse medlemskab: Du skal være medlem af en a-kasse og have betalt efterlønsbidrag i mindst 30 år (uafbrudt eller med fortrydelsesordning)
- Alder: Du skal have nået efterlønsalderen (typisk 64 år i 2026, afhængigt af fødselsdato)
- Rådighed: Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet på det tidspunkt, du overgår til efterløn
- Bopæl: Du skal have bopæl i Danmark, et EØS-land eller Schweiz
- Dagpengeret: Du skal opfylde betingelserne for ret til dagpenge (beskæftigelseskrav)
Efterlønsalder
Efterlønsalderen er knyttet til folkepensionsalderen og ligger typisk 3 år under denne. I 2026 er folkepensionsalderen 67, så efterlønsalderen er 64 for de fleste. Men den præcise alder afhænger af din fødselsdato:
| Født | Efterlønsalder | Folkepensionsalder | Max efterlønsperiode |
|---|---|---|---|
| 1959 | 62 år | 67 år | 5 år |
| 1960 | 63 år | 67 år | 4 år |
| 1961 | 63½ år | 67 år | 3½ år |
| 1962 | 64 år | 67 år | 3 år |
| 1963+ | Afhænger af levetid | Afhænger af levetid | 3 år |
Efterlønssatser i 2026
Efterlønnen beregnes som en procentdel af den maksimale dagpengesats. Den præcise sats afhænger af, hvornår du vælger at gå på efterløn.
Satser med og uden udskydelsesbonus
| Situation | Sats pr. måned (ca.) | Procent af max dagpenge |
|---|---|---|
| Efterløn fra efterlønsalderen | 18.527 kr. | 91% |
| Efterløn med udskydelse (2 år) | 20.359 kr. | 100% |
| Deltid (30+ timer/uge sidst 3 år) | Fuld sats | 91-100% |
| Deltid (under 30 timer/uge) | Ca. 12.360 kr. | 2/3 af fuld sats |
Udskydelsesreglen
Hvis du venter med at gå på efterløn til 2 år efter, du har nået efterlønsalderen, og du i de 2 år har arbejdet mindst 3.120 timer (svarende til fuldtid), får du den fulde dagpengesats som efterløn (100% i stedet for 91%). Derudover optjener du en skattefri præmie for hvert kvartal, du arbejder ud over de 2 år — op til 12 kvartaler.
Eksempel: Henrik når efterlønsalderen på 64 år, men vælger at fortsætte med at arbejde fuldtid. Efter 2 år (66 år) går han på efterløn med den fulde dagpengesats (20.359 kr./md. i stedet for 18.527 kr./md.). Han har desuden optjent 8 kvartaler skattefri præmie, svarende til ca. 130.000 kr., der udbetales skattefrit ved folkepensionsalderen.
Efterlønsbeviset: Din nøgle til efterløn
Efterlønsbeviset er et vigtigt dokument, der bekræfter din ret til efterløn. Du modtager det automatisk fra din a-kasse, når du opfylder betingelserne ved efterlønsalderen.
Hvad indeholder efterlønsbeviset?
- Din efterlønsalder og folkepensionsalder
- Din efterlønssats (baseret på din hidtidige indkomst)
- Hvor mange timer du har optjent til skattefri præmie
- Dine pensionsoplysninger og eventuel pensionsmodregning
Efterlønsbevisets vigtigste fordel
Når du har fået et efterlønsbevis, er din ret til efterløn sikret — også selvom du senere bliver syg, mister dit job eller af andre grunde ikke længere opfylder rådighedskravet. Beviset "låser" din sats, så du altid er sikret mindst den sats, der fremgår af beviset, selvom din indkomst falder. Det giver en vigtig tryghed.
Arbejde mens du er på efterløn
Efterløn er ikke nødvendigvis et fuldstændigt farvel til arbejdsmarkedet. Mange efterlønnere vælger at arbejde deltid for at supplere indkomsten, bevare sociale relationer eller holde sig i gang.
Regler for arbejde på efterløn
Du kan arbejde op til 29 timer om ugen med lempet fradrag, eller arbejde uden timegrænse med krone-for-krone-fradrag. Dine arbejdstimer trækkes fra i efterlønnen, men du tjener typisk mere totalt set, fordi timelønnen overstiger efterlønssatsen pr. time.
Selvstændig virksomhed på efterløn
Selvstændig virksomhed under efterløn er muligt, men med begrænsninger. Du skal søge om tilladelse fra din a-kasse. Virksomheden må typisk ikke overstige 400 timer om året. Indtægten modregnes i efterlønnen.
Overvejer du deltidsarbejde på efterløn?
Opdatér dit CV med vores AI-værktøj og find det perfekte deltidsjob, der passer til din nye hverdag.
Skriv din ansøgning →Pension og efterløn: Modregning
Dine pensionsordninger påvirker din efterløn. Pensionsformuer over et vist fribeløb modregnes i efterlønnen, hvilket kan reducere den ydelse, du faktisk får udbetalt.
Hvordan modregnes pension?
Pensionsformuer fra arbejdsmarkedspension, privat pension og lignende modregnes i efterlønnen. Modregningen beregnes som et årligt fradrag baseret på pensionens størrelse. For kapitalpensioner og aldersopsparing bruges selve depotet, mens løbende pensioner omregnes til en kapitalværdi.
Fribeløbet er det beløb, du kan have i pension, uden at det påvirker efterlønnen. I 2026 er fribeløbet ca. 177.900 kr. for efterlønssatsen. Pension ud over fribeløbet modregnes med ca. 80% af en beregnet årlig ydelse, som derefter fordeles på månedsbeløb.
Strategi for pension og efterløn
Pensionsmodregningen betyder, at det i nogle tilfælde kan betale sig at udskyde sin pension frem for at få den udbetalt samtidig med efterløn. Tal med din a-kasse og dit pensionsselskab om den optimale strategi. Læs mere i vores komplette guide til pension i Danmark.
Skatteforhold ved efterløn
Efterløn beskattes som A-indkomst, og der betales AM-bidrag (8%) og almindelig indkomstskat. Efterlønnen er dermed skattepligtig på samme måde som dagpenge og løn.
Skattefri præmie
Den skattefri præmie er en af de store fordele ved at udskyde efterlønnen. For hvert kvartal (481 timer), du arbejder efter udskydelsesperioden på 2 år, optjener du en skattefri præmie på ca. 16.300 kr. (2026). Du kan optjene op til 12 kvartaler, svarende til ca. 195.600 kr. skattefrit. Præmien udbetales, når du når folkepensionsalderen.
Fortrydelsesordningen
Ikke alle har betalt efterlønsbidrag fra starten. Fortrydelsesordningen giver dem, der tilmeldte sig sent, en chance for alligevel at få efterløn — dog med reduceret sats.
Betingelser for fortrydelsesordningen
- Du skal have betalt efterlønsbidrag i mindst 15 år (uafbrudt)
- Du skal betale et forhøjet efterlønsbidrag
- Din efterlønssats nedsættes med 2% for hvert år, du mangler op til de 30 år
- Du skal opfylde de øvrige betingelser for efterløn (a-kasse, alder, rådighed)
Eksempel: Kirsten har betalt efterlønsbidrag i 22 år. Hun mangler 8 år op til de 30. Hendes efterlønssats nedsættes med 8 × 2% = 16%. I stedet for 91% af max dagpenge (ca. 18.527 kr./md.) får hun 75% (ca. 15.269 kr./md.). For Kirsten er det stadig en god mulighed, da alternativet var ingen efterløn overhovedet.
Efterløn vs. folkepension: Hvad er forskellen?
| Emne | Efterløn | Folkepension |
|---|---|---|
| Alder | Fra 64 år (typisk i 2026) | Fra 67 år |
| Betingelser | A-kasse + 30 års bidrag | Bopæl i Danmark (40 år for fuld) |
| Sats (enlig, max) | Ca. 20.359 kr./md. | Ca. 14.510 kr./md. |
| Arbejde ved siden af | Ja, med fradrag | Ja, påvirker kun grundbeløb |
| Pensionsmodregning | Ja, fra fribeløb | Ja, i pensionstillæg |
| Finansiering | Efterlønsbidrag + stat | Skattefinansieret |
| Varighed | Op til 5 år | Livslang |
Sådan ansøger du om efterløn
- Tjek din a-kasse: Kontakt din a-kasse for at bekræfte, at du opfylder betingelserne og har betalt efterlønsbidrag i tilstrækkeligt mange år.
- Modtag efterlønsbevis: Din a-kasse sender automatisk et efterlønsbevis, når du når efterlønsalderen og opfylder kravene.
- Overvej timing: Skal du gå nu eller udskyde for at optjene skattefri præmie og høj sats?
- Ansøg via a-kassen: Kontakt din a-kasse og udfyld ansøgningen om at overgå til efterløn.
- Indsend dokumentation: Pensionsoplysninger, beskæftigelseshistorik og eventuel lægeerklæring.
Det anbefales at starte processen mindst 3-6 måneder før du ønsker at gå på efterløn. Kontakt din fagforening for personlig rådgivning.
Skal du vælge efterløn? Fordele og ulemper
Fordele
- Tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
- Mulighed for deltidsarbejde med lempet fradrag
- Skattefri præmie ved udskydelse
- Tryghed med efterlønsbevis
- Gradvis overgang til pension
Ulemper
- Kræver 30 års indbetaling af efterlønsbidrag
- Pensionsmodregning kan reducere ydelsen markant
- Lavere indkomst end arbejde
- Efterlønsbidrag er tabt, hvis du ikke bruger ordningen
- Alternativet (tidlig pension) kan være bedre for nedslidte
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er efterlønssatsen i 2026?
Den maksimale efterlønssats er ca. 20.359 kr. om måneden, hvis du har opfyldt udskydelsesreglen (arbejdet fuldtid i 2 år efter efterlønsalderen). Uden udskydelse er satsen 91% af dagpengesatsen, dvs. ca. 18.527 kr. om måneden. Deltidsansatte, der har arbejdet under 30 timer om ugen de seneste 3 år, får en lavere sats.
Hvornår kan jeg gå på efterløn?
Efterlønsalderen afhænger af din fødselsdato. I 2026 er den typisk 64 år for personer født i 1962. Efterlønsalderen er knyttet til folkepensionsalderen (3 år før) og stiger løbende. Du kan gå på efterløn fra din efterlønsalder og indtil folkepensionsalderen.
Kan man arbejde mens man er på efterløn?
Ja, du kan arbejde op til 29 timer om ugen med lempet fradrag, eller uden timegrænse med krone-for-krone-fradrag. Dine arbejdstimer modregnes i efterlønnen. Mange efterlønnere vælger at arbejde deltid for at supplere indkomsten og bevare sociale relationer.
Hvad er fortrydelsesordningen for efterløn?
Fortrydelsesordningen giver dig mulighed for at få efterløn, selvom du ikke har betalt bidrag i 30 år. Kravene er mindst 15 års indbetaling, forhøjet bidrag, og din efterløn nedsættes med 2% for hvert manglende år. For eksempel giver 22 års indbetaling en nedsættelse på 16% (8 manglende år × 2%).
Konklusion
Efterløn er en attraktiv mulighed for mange danskere, der ønsker at trække sig tidligt tilbage. Men ordningen kræver langsigtet planlægning og en nøje afvejning af fordele og ulemper. For mange vil det give mest mening at udskyde efterlønnen og optjene den skattefri præmie — både fordi satsen bliver højere og fordi præmien er et pænt skattefrit beløb.
Uanset hvad du vælger, er det vigtigt at tale med din a-kasse og dit pensionsselskab i god tid. De kan beregne dine præcise ydelser og hjælpe dig med at finde den optimale strategi. Og hvis du overvejer at skifte til et nyt job eller deltidsarbejde i efterlønsperioden, kan vores AI-jobsøgningsværktøj hjælpe dig med at finde de rette muligheder.