Elev løn 2026: Hvad tjener en lærling? [Alle fag + satser]

En lærling i Danmark tjener mellem 8.500 og 16.500 kr. om måneden afhængigt af fag og uddannelsesår. Men forskellen mellem fagene er stor — en elektrikerelev tjener markant mere end en frisørelev. Her får du det komplette overblik over elevløn i alle de populære fag i 2026.

Hurtigt svar: Elevløn fastsættes i din overenskomst og stiger for hvert uddannelsesår. Under grundforløbet får du SU (udeboende 20+: 7.426 kr./md. i 2026); i praktikken elevløn. Som voksenelev (25+) er satsen markant højere — på hotel- og restaurantområdet er den anbefalede voksenelevsats fx 24.060 kr./md. Tjek altid den præcise sats i din egen overenskomst.

At vælge en erhvervsuddannelse (EUD) er et af de vigtigste karrierevalg du kan træffe. Læs mere i vores guide om studerende og uddannelse for det store overblik. Over 30% af alle unge i Danmark starter på en erhvervsuddannelse, og efterspørgslen efter faglærte er rekordhøj. Leder du i stedet efter et sommerjob, har vi også en komplet guide til det. Men inden du vælger fag, er det klogt at kende lønforholdene — både under uddannelsen og bagefter. Denne guide giver dig alle tallene for 2026, så du kan træffe et informeret valg.

Sådan fungerer elevløn i Danmark

Elevlønnen i Danmark er ikke lovbestemt men fastsat gennem overenskomster mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. Det betyder at lønnen varierer markant fra fag til fag, og at den stiger for hvert uddannelsesår.

Grundforløb vs. hovedforløb

En erhvervsuddannelse er opdelt i to dele:

• Grundforløb (GF1 + GF2): Skolebaseret undervisning. Her modtager du typisk SU — ikke elevløn. GF1 varer 20 uger og GF2 varer 20 uger.
• Hovedforløb: Vekselvirkning mellem praktikperioder i virksomhed og skoleophold. Her modtager du elevløn fra din praktikvirksomhed.

Under skoleophold i hovedforløbet betaler mange virksomheder fortsat løn (efter overenskomst). Hvis de ikke gør, kan du søge om lønrefusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).

Hvad bestemmer din elevløn?

• Fag/branche: Overenskomsten for dit specifikke fag sætter rammerne.
• Uddannelsesår: Lønnen stiger automatisk for hvert år — typisk 1.000-2.000 kr./md per år.
• Alder: Nogle overenskomster har alderstillæg for elever over 25 år (voksenelever).
• Geografi: Elevlønnen er den samme over hele landet — ingen regional variation.
• Virksomhed: Nogle virksomheder betaler over overenskomst for at tiltrække de bedste elever.

Elevløn per fag i 2026: Komplet oversigt

Verificerede satser fra overenskomsternes egne tabeller (byggefag/el pr. 1. marts 2026; kommunale elever pr. 1. april 2026 — FOA-månedssatser er grundbeløb + procentregulering, jf. lønmagasinets Tabel 2). Senest faktatjekket 15. juli 2026.

Her er de aktuelle elevlønssatser for de mest populære erhvervsuddannelser i Danmark. Alle beløb er brutto pr. måned og baseret på gældende overenskomster. Til sammenligning ligger den gennemsnitlige løn i Danmark på 50.652 kr./md. for alle lønmodtagere (DST 2024).

Bygge- og anlægsbranchen

Lærlingesatserne i byggefagene er fastsat i overenskomsterne: tømrer- og snedkerlærlinge tjener 81,85–136,00 kr./time hen over uddannelsens fire perioder, murerlærlinge 89,40–143,50 kr./time, og VVS-lærlinge 81,05–147,25 kr./time (mindstebetaling, satser pr. 1.3.2026). Ved fuld månedsnorm svarer spændet til ca. 13.100–23.600 kr./md. (BEREGNET, 160,33 timer). Kilderne står i oversigten øverst på siden.

Byggebranchen er blandt de bedst betalende for lærlinge. Tømrerelever og murerlærlinge ligger konsekvent i toppen, og efter endt uddannelse stiger lønnen markant — en færdiguddannet tømrer tjener i gennemsnit 35.000-42.000 kr./md.

Elektro- og teknologibranchen

Elektrikerlærlinge aflønnes efter Elektrikeroverenskomstens §17 med 78,45–142,25 kr./time fordelt på sats 1-5 (1.3.2026) — omregnet ca. 12.600–22.800 kr./md. ved fuld tid (BEREGNET). Voksenlærlinge har krav på mindst 143,40 kr./time. Se kilden i oversigten øverst.

Elektrikere er blandt de bedst betalte lærlinge i Danmark. Med en 4. års-løn på 16.500 kr. og stærke karrieremuligheder bagefter er det et af de mest attraktive valg. En færdiguddannet elektriker tjener i gennemsnit 36.000-44.000 kr./md.

Metal- og industriområdet

Industri- og metallærlinge (smed, industritekniker, mekaniker m.fl.) følger Industriens Overenskomst §8: 85,85–143,40 kr./time over sats 1-5 (mindstebetaling, 1.3.2026) — omregnet ca. 13.800–23.000 kr./md. (BEREGNET, 160,33 timer). Lokale tillæg kan ligge oveni.

Hotel, restaurant og fødevarer

Hotel- og restaurationselever (kok, tjener, receptionist) har en fast månedssats i HORESTA/3F-elevoverenskomsten: 19.558,27 kr./md. (1.3.2026). Voksenelever over 25 år anbefales 24.060,28 kr./md. — satsen er vejledende, ikke bindende. Se kilden i oversigten øverst.

Gastronomi-fag ligger generelt lavere i elevløn end håndværkerfagene, men branchen kompenserer delvist med drikkepenge (tjener) og gode karrieremuligheder. En færdiguddannet kok tjener i gennemsnit 28.000-36.000 kr./md.

Service og personlig pleje

Frisørelevers satser fastsættes i Frisøroverenskomsten og offentliggøres ikke i en samlet tabel — tjek overenskomsten eller dit forbund for den præcise sats. SOSU- og PAU-elever finder de kildede FOA/KL-satser i oversigten øverst (13.482–17.933 kr./md. afhængigt af uddannelse og år). Efter endt uddannelse er frisørers gennemsnitlige månedsfortjeneste 34.257 kr. (DST 2024, se frisør-lønsiden).

Voksenelev: Hvad tjener du som 25+?

Starter du en erhvervsuddannelse efter det fyldte 25. år, er du voksenelev og har ret til en markant højere løn. Voksenelever er dækket af de samme overenskomster, men med særlige voksenelevlønsatser.

Timesatserne svarer til ca. 23.000–24.000 kr./md. ved fuld månedsnorm (BEREGNET, 160,33 timer). Voksenelevsatser forudsætter typisk, at du er fyldt 25 år ved uddannelsens start — tjek din overenskomst.

Voksenelevlønnen er designet til at gøre det økonomisk muligt at omsaddle karriere senere i livet. Kombineret med VEU-godtgørelse og eventuel SU-tillæg kan du som voksenelev opnå en rimelig indkomst under uddannelsen.

SU under skoleperioder

Under grundforløbet (før du finder en praktikplads) modtager du SU fra staten. Læs mere om SU-regler, fribeløb og studiejob i vores komplette guide. I 2026 er SU-satserne:

• Hjemmeboende: 1.154 kr./md. i grundsats + tillæg efter forældrenes indkomst
• Udeboende 18-19 år (ungdomsuddannelse): 4.764 kr./md. + evt. tillæg
• Udeboende 20+ år: 7.426 kr./md. (su.dk, 2026)

Når du starter i praktik og overgår til elevløn, stopper din SU automatisk. Husk at melde ændringen til SU-styrelsen for at undgå tilbagebetaling.

Pension, feriepenge og andre goder

Pension

De fleste overenskomster giver elever ret til pension — typisk efter det fyldte 18. år eller efter en vis anciennitet (3-9 måneder). Pensionsbidraget er ofte:

• Arbejdsgiverbidrag: 8-12% af lønnen
• Dit eget bidrag: 4-6% af lønnen
• Total: 12-18% indbetalt til din pensionsordning

Det lyder måske ikke af meget nu, men pension fra en tidlig alder giver en enorm fordel takket være rentes rente-effekten. En elev der starter pensionsopsparing som 18-årig har en markant fordel ved pensionsalderen.

Feriepenge

Alle elever har ret til feriepenge — 12,5% af bruttolønnen. Feriepengene indbetales til FerieKonto og kan udbetales når du holder ferie. Med den nye ferielov optjener og afholder du ferie samtidigt, så du har ret til betalt ferie allerede i dit første ansættelsesår.

Overarbejde og tillæg

Elever har typisk ret til overarbejdsbetaling og genetillæg på lige fod med faglærte medarbejdere. Det inkluderer:

• Overarbejdstillæg: 50-100% ekstra for timer ud over 37 timer/uge
• Aftentillæg: 20-40 kr./time ekstra for arbejde efter kl. 18
• Weekendtillæg: 30-60 kr./time ekstra for lørdag/søndag
• Helligdagstillæg: 100% ekstra for arbejde på helligdage

Arbejdstid og vilkår for lærlinge

Som lærling har du grundlæggende de samme rettigheder som fastansatte. Dine vigtigste rettigheder er:

• Normal arbejdstid: 37 timer om ugen (kan variere med overenskomst)
• Pauser: Mindst 30 minutters pause ved 6+ timers arbejde
• Uddannelsesplan: Din virksomhed skal følge en godkendt uddannelsesplan
• Skoleperioder: Du har ret (og pligt) til at deltage i alle planlagte skoleophold
• Opsigelse: Uddannelsesaftalen kan kun opsiges i prøvetiden (3 måneder) eller ved gensidig aftale

Unge under 18 år

For elever under 18 gælder særlige regler fra arbejdsmiljøloven:

• Ingen natarbejde (kl. 20-06 for 15-17-årige)
• Max 8 timer om dagen, 40 timer om ugen
• Mindst 12 timers sammenhængende hvile i døgnet
• Mindst to sammenhængende fridage om ugen (inkl. søndag)
• Begrænsninger for farligt arbejde (visse maskiner, kemikalier)

Og lønnen, hvis du er under 18? Elevlønnen afhænger af dit uddannelsestrin — ikke din alder. Satserne i tabellen ovenfor gælder derfor også, når du er under 18 og i gang med hovedforløbet. Enkelte overenskomster har dog særskilte satser for elever, der starter uddannelsen før de fylder 18 — tjek altid din egen overenskomst hos fagforeningen. Voksenelevløn er den anden vej rundt: den kræver typisk, at du er fyldt 25.

Elevløn vs. SU: Hvad kan bedst betale sig?

Mange unge overvejer om de skal tage en erhvervsuddannelse (med elevløn) eller en gymnasial/videregående uddannelse (med SU). Økonomisk set er forskellen markant:

Det er vigtigt at huske at valget mellem EUD og akademisk uddannelse handler om meget mere end penge. Interessen for faget, karrieremuligheder og personlige præferencer bør veje tungest. Men rent økonomisk starter lærlinge med at tjene penge — ikke bruge dem.

Sådan finder du den bedste praktikplads

En god praktikplads er afgørende for din uddannelse og din fremtidige løn. Her er tips til at finde den rette:

• Praktikpladsen.dk: Det offentlige register over godkendte praktikpladser. Start din søgning her.
• Dit faglige udvalg: Hvert fag har et fagligt udvalg der kan hjælpe med at finde praktikpladser.
• Netværk: Tal med lærere, familie og venner i branchen. Mange praktikpladser går via personlige kontakter.
• Uopfordret ansøgning: Kontakt virksomheder direkte med en professionel ansøgning. Læs vores komplette praktikplads-guide for mere hjælp.

Karrieremuligheder og løn efter endt uddannelse

En erhvervsuddannelse åbner døren til en lang række karrieremuligheder. Lønnen efter endt uddannelse varierer markant efter fag:

Standardberegnet månedsfortjeneste inkl. pension og tillæg (Danmarks Statistik LONS20, 2024 — timesats omregnet til måned med 160,33 timer, BEREGNET). Mester- og selvstændig-indkomst er ejerindkomst og indgår ikke i lønstatistikken. Se kvartiler, lønkomponenter og kilder på fagsiderne.

Ud over lønnen har faglærte mulighed for at videreuddanne sig til mester, starte egen virksomhed eller specialisere sig yderligere. Mange elektrikere og tømrere starter som selvstændige og kan tjene endnu mere.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er den gennemsnitlige elevløn i Danmark?

Elevlønnen afhænger af fag og uddannelsesår. De kildede 2026-satser spænder fra ca. 13.100 kr./md. for 1.-årslærlinge (laveste timesats omregnet, BEREGNET) til ca. 19.600 kr./md. på de månedslønnede områder — EGU/IGU-elever ligger på ca. 10.900 kr./md, mens 4. års elever kan tjene 14.000-16.500 kr./md. Lønnen stiger automatisk for hvert uddannelsesår i henhold til overenskomsten.

Får elever pension og feriepenge?

Ja, de fleste lærlinge har ret til feriepenge (12,5% af lønnen) fra dag ét. Pension afhænger af overenskomsten — mange elever får pension efter det fyldte 18. år eller efter en vis anciennitet. Typisk bidrager arbejdsgiveren med 8-12% og eleven med 4-6% af lønnen til en pensionsordning.

Hvad er forskellen på elevløn under grundforløb og hovedforløb?

Under grundforløbet (skoleperioden) modtager elever typisk SU, ikke elevløn. Elevlønnen begynder først når du starter på hovedforløbet i en virksomhed (praktikperioden). Dog betaler mange virksomheder fortsat løn under skoleophold som del af overenskomsten — det varierer efter fag og den specifikke aftale med din arbejdsgiver.

Hvilke lærlinge tjener mest?

Elektrikere, smede og VVS-installatører ligger typisk i toppen med elevlønninger på 12.000-16.500 kr./md i de senere uddannelsesår. Byggebranchen og industrielektrikerområdet betaler generelt højere elevlønninger end frisør, kok og kontorelever. Voksenelever (25+) tjener markant mere uanset fag.

Konklusion

Elevlønnen i Danmark varierer markant fra fag til fag, men fælles for alle erhvervsuddannelser er at du tjener penge mens du uddanner dig — i modsætning til studerende på SU. Med den aktuelle mangel på faglærte i Danmark er karrieremulighederne bedre end nogensinde, og lønnen efter endt uddannelse er konkurrencedygtig med mange akademiske uddannelser.

Hvis du overvejer en erhvervsuddannelse, så start med at finde den rette praktikplads og brug vores CV-skabeloner til at lave en professionel ansøgning. Det er din investering i en fremtid med stabile karrieremuligheder og god løn.