Mentorordningen

Nogle gange har du brug for mere end praktisk hjælp – du har brug for en person, der kan støtte dig, guide dig og hjælpe dig med at navigere i hverdagen. Mentorordningen giver dig netop det: en person, der hjælper dig i en periode med særlige behov.

En mentor er ikke det samme som en personlig assistent. Hvor assistenten hjælper med konkrete opgaver, støtter mentoren dig som person. Det kan handle om at komme op om morgenen, fungere socialt med kolleger, holde styr på aftaler eller bare have en at tale med, når tingene føles overvældende.

Ordningen er midlertidig og fokuseret på progression – målet er at du over tid bliver mere selvstændig og ikke længere har brug for mentoren.

Hvornår kan du få en mentor?

Du kan få bevilget en mentor, hvis der i en periode er særlige behov for støtte for at kunne:

• Deltage i et job: Du har et job, men har i en periode brug for ekstra støtte til at klare det.
• Fastholde et job: Du er i risiko for at miste dit job og har brug for støtte til at blive.
• Deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud: Du er i virksomhedspraktik, løntilskud eller et andet tilbud via jobcentret.
• Deltage i uddannelse: Du er under uddannelse og har brug for støtte til at gennemføre.

Det er vigtigt at forstå: Mentorordningen er til perioder med særlige behov. Det er ikke en permanent ordning, men en midlertidig støtte, der hjælper dig over en hurdle.

Hvem kan være mentor?

Din mentor kan være:

• En kollega: En person på din arbejdsplads, der får frigjort timer til at støtte dig. Dette kan være praktisk, fordi kollegaen kender arbejdspladsen og kulturen.
• En ekstern mentor: En person, som jobcentret hjælper med at finde. Dette kan være relevant, hvis dine behov kræver en person med særlige kompetencer.

Valget afhænger af din situation, dine behov og arbejdspladsens muligheder.

Hvad kan en mentor hjælpe med?

En mentor kan støtte dig på mange forskellige måder:

• Komme op om morgenen: Hjælp til at etablere morgenrutiner og komme afsted til tiden.
• Møde på arbejdspladsen: Støtte til at navigere til og fra arbejde, især i starten.
• Kontakte myndigheder: Hjælp til at kontakte jobcentret, lægen, kommunen og andre instanser.
• Besøge virksomheder: Støtte før og under virksomhedsbesøg, fx i forbindelse med jobsamtaler eller praktikaftaler.
• Bruge offentlig transport: Træning i at bruge busser, tog eller metro, hvis det er en udfordring.
• Fungere socialt med kolleger: Støtte til at navigere i sociale situationer på arbejdspladsen.
• Struktur og planlægning: Hjælp til at holde styr på opgaver, aftaler og deadlines.

Eksempel: Mikkel har angst og starter i sit første job efter en lang periode med ledighed. Han får en mentor, der hjælper ham de første måneder. Mentoren mødes med ham hver morgen inden arbejde for at tale situationen igennem og hjælper ham med at håndtere sociale situationer på arbejdspladsen. Efter fire måneder er Mikkel så tryg, at han ikke længere har brug for mentoren.

Varighed og forlængelse

Mentorordningen bevilges i perioder på op til 6 måneder ad gangen.

Der er mulighed for forlængelse, hvis det er nødvendigt for at opnå de mål, der er sat for mentorforløbet. Men ordningen er designet til at være midlertidig – der er en forventning om, at du over tid udvikler dig og bliver mere selvstændig.

Hvor mange timer per uge du får, afhænger af dit konkrete behov. Det vurderes individuelt.

Hvem kan få bevilget en mentor?

Du har mulighed for at få bevilget en mentor, hvis du:

• Er i job eller fleksjob og har behov for støtte til at fastholde arbejdet.
• Deltager i tilbud via jobcentret (fx virksomhedspraktik eller løntilskud) og har brug for støtte til at gennemføre.
• Er aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager og har særlige behov for støtte.

Krav til mentorordningen

Der er tre krav, der skal være opfyldt:

1. Beskæftigelsesrettet: Mentorstøtten skal være en del af en beskæftigelsesrettet indsats. Det vil sige, at formålet er at hjælpe dig i job eller mod job.
2. Afgørende betydning: Støtten skal være afgørende for, at du kan gennemføre eller deltage i tilbud, uddannelse eller job.
3. Ud over det forventelige: Støtten skal ligge ud over, hvad arbejdsgiver eller uddannelsessted med rimelighed kan forventes at tilbyde selv.

Godt at vide: Det er IKKE et krav, at du har en funktionsnedsættelse for at få en mentor. Ordningen er bredere end de andre handicapkompenserende ordninger.

Forskellen på mentor og personlig assistent

Det er nyttigt at forstå forskellen:

• Personlig assistent: Hjælper dig med konkrete, praktiske opgaver, som du ikke selv kan udføre. Fokus er på at kompensere for din funktionsnedsættelse.
• Mentor: Støtter dig som person i en periode. Fokus er på at hjælpe dig med at udvikle dig og blive mere selvstændig.

Du kan godt have begge dele, hvis du har brug for det. De to ordninger kan supplere hinanden.

Sådan får du en mentor

1. Kontakt jobcentret: Tal med din rådgiver om, at du mener, en mentor kunne være relevant for dig.
2. Forklar dit behov: Beskriv konkret, hvilken støtte du har brug for, og hvorfor det er afgørende for din deltagelse i job eller tilbud.
3. Vurdering: Jobcentret vurderer dit behov og afgør, om betingelserne er opfyldt.
4. Match: Hvis du godkendes, finder jobcentret en mentor, der passer til dine behov.
5. Opstartsmøde: Der afholdes typisk et møde, hvor I fastlægger mål og forventninger til forløbet.

Typiske fejl at undgå

• At forvente, at mentor løser dine problemer: Mentoren støtter dig, men arbejdet er dit. Forvent at skulle gøre en indsats selv.
• At vente for længe med at bede om hjælp: Jo før du får støtte, jo bedre. Vent ikke til situationen eskalerer.
• At tro, at ordningen kun er for personer med handicap: Mentorordningen er bredere og kan bruges af alle med særlige behov.

Praktiske tips

• Kontakt jobcentret tidligt, hvis du mærker, du har brug for støtte
• Vær konkret om, hvilken hjælp du har brug for
• Vær åben over for mentorens forslag og vejledning
• Arbejd aktivt med de mål, I sætter for forløbet
• Giv feedback til jobcentret om, hvordan det går
• Kombinér gerne med andre ordninger, hvis det giver mening

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg selv vælge, hvem der skal være min mentor?

Du kan komme med ønsker, men det er jobcentret, der finder mentoren. Hvis du har en specifik person i tankerne – fx en kollega – kan du nævne det og bede om, at det undersøges.

Hvad hvis det ikke fungerer med min mentor?

Kontakt jobcentret. Det er vigtigt, at forholdet mellem dig og din mentor fungerer. Hvis kemien ikke passer, kan der typisk findes en ny mentor.

Kan jeg få en mentor, selvom jeg ikke har et job endnu?

Ja, hvis du deltager i et beskæftigelsesrettet tilbud, fx virksomhedspraktik eller jobsøgningskursus, kan du få en mentor til at støtte dig i den proces.

Næste skridt

Du har nu et godt overblik over mentorordningen. I næste og sidste guide ser vi på Fortrinsadgang – en ordning, der giver dig ret til jobsamtale, når du søger offentlige stillinger.

Læs mere på borger.dk, eller kontakt jobcentret for at tale om, om en mentor kunne være relevant for dig. Husk: Det handler ikke om at være svag – det handler om at bruge de værktøjer, der er til rådighed.